sneræven

Jeg ville først kalde det en brist, hvis det er noget man gør selv om man ved det skader andre. Eller skader planeten. Men det er jo et definitionsspørgsmål. Naturstridigt ... ??

@cassanova Det vil sige, kriteriet for ikke at være almindelig, er at man har en interesse eller en aktivitet som kun een ud af 1 00000 har. Så fodboldfans er ganske almindelige mennesker. Men curling-fans er ikke almindelige og har en brist ...

Jeg véd ikke om det ligefrem er pigens ansvar at sige nej. Men hun kan sige til gæsten at hun fornemmer der er et problem, og måske anbefale ham at holde en pause. Beslutningen må vel være op til manden selv. Med mindre han på een eller anden måde generer pigen. Tror også nogle piger - ud over indtægten - også nyder opmærksomheden og er smigrede bare en lillebittebitte smule ... En pige jeg besøgte for nogle år siden fortalte, at hun havde en gæst der besøgte hende hver gang hun havde vagt ... En gang besøgte han hende tre gange - samme DAG ... Tror vi mænd - og kvinder - håndterer de der følelser - begær, sex, forelskelse, kærlighed - yderst forskelligt. For nogle er det bare en varm oplevelse - for andre sætter det helt uhåndterlige følelser i gang. Og alt der imellem. Der hvor det er galt, er hvis begær eller forelskelse bliver en besættelse ...

.. håber da du kom i Tivoli, og havde en god aften derinde ....

Glimrende idé. Jeg bor ganske vist lidt langt væk fra hovedstaden, men kunne godt forestille mig at være med til eet eller andet derovre ... Dog helst med varsel i god tid ..

Jeg synes ikke det har forandret sig så meget over tid ... Jeg synes jeg har haft nogle af de bedste oplevelser her efter Corona, men det har noget med pigen at gøre, tror jeg .. Og måske, jævnfør det @Dillermand Junior skriver, det at jeg besøger pigen adskillige gange - det har jeg ikke rigtig prøvet før ... Jeg vil sige det på den måde, at jeg er i en fase hvor jeg gentagne gange har de der forfærdelige drømme om natten, hvor jeg kysser søde kvinder på maven ... Det har jeg ikke prøvet siden min pure ungdom ... Og jeg er flere år over pensionsalderen, for crying out loud ... Hvad pigerne på Pussy Galores angår, som @Coronado nævner ... Så har jeg besøgt nogle af dem her efter Corona ... Og det er alle uden undtagelse skønne piger - helt som i de gamle Cassiopeia Stars dage ... M-e-n de kan for mig ikke rigtig 'overdøve' hende jeg nævnte ovenfor ...

@DetStærkeKøn Lige en enkelt hurtig tilføjelse, vedr. Luder-Madonna-komplekset ... Der er en fuldstændig parallel hos kvinder. Jeg har selv tænkt på det, og jeg så det omtalt i et indlæg et sted om Luder-Madonna-komplekset. Her kalder de den 'kvindelige udgave' for "Helten - " 'Den Bløde Mand' " komplekset. Præcis jævnfør min omtalte veninde ovenfor ... Tror "Helten - 'DenBløde Mand' "-komplekset er den korte forklaring på at rigtig mange ægteskaber går seksuelt død ...

Jeg tror faktisk den - ene - kvinde jeg var brændt kraftigt lun på i løbet af voksenårene, var lidt af en kvindelig 'Casanova' .. Jeg siger det både ud fra nogle ting hun sagde om sit eget forhold til mænd, og også fra de mønstre hun havde - jeg kendte hende gennem en del år. Som hun selv sagde, så havde hun lidt en 'brug-og-smid-væk' måde at bruge mænd på, og hun snakkede også om, at hun ønskede, hun kunne finde ud af rigtigt at 'holde af' ... Hun var (er) en type der appellerer meget både til mænd seksuelt, og til kvindelige 'beskyttere' ... Hun havde flere kæresteforhold med mænd, mens jeg kendte hende, men hun droppede dem altid efter lidt tid ... Hun sagde selv hun var til 'Karl Smart' typerne, men samtidig var hun forsigtig med ikke at hænge for meget fast, fordi hun, som hun sagde, nemt blev 'kørt over' ... Og samtidig havde hun en tendens til at kapre 'bløde mænd' (som jeg selv) som var en støtte for hende i en periode, men uden sex, og som hun herefter droppede. Den lidt 'Casanova-agtige' livsstil var måske meget heldig i hendes situation. Hun var enlig mor, og skulle også af den grund være forsigtig med hvem hun havde tæt inde på livet ... Selv om hun selv forelsker sig dybt i en mand, og det er gengældt, er det langt fra sikkert at han ville være en god far for hendes børn ... Det er een af de mange komplikationer, man løber ud i 'ude i virkeligheden' når man har tråde og forpligtelser ude i mange retninger. Folk er forskellige - også i henseende til relationer og seksualitet - og det er måske ikke nødvendigvis så dumt ... Og her vil jeg indrømme, at jeg også synes opremsningen af 'Casanova-mænd' virker noget moraliserende ... Den kvinde, jeg kendte, var faktisk meget samvittighedsfuld, en god mor for og meget elsket af sine børn, og arbejdede ihærdigt på at finde fodfæste inden for uddannelse og arbejdsmarked hvilket også lykkedes til sidst ... Hun og jeg havde en god kontakt igennem mange år ... Måske fordi vi begge havde noget lignende bøvl med seksualitet og relationer ... Af den grund følte vi os måske trygge ved hinanden - som hun sagde en gang, da vi havde kendt hende en del år, 'det er rart, at der er een der kender min historie' ...

@BrandmandSam Enig ... Det var det jeg prøvede at sige ...

Det har jeg svaret på - så godt jeg synes jeg kan ... (Første linje i mit indlæg ovenfor)

Hvis der er god, klar og respektfuld kommunikation begge veje både før og under mødet, så ja, så har jeg det OK med det. Det er præcis een af grundene til at jeg indtil nu kun har besøgt danske piger, og helst piger jeg kan skrive til først. Og her nævner jeg altid min alder. om flere piger har været inde på i tidens løb, så kan man læse en del om den anden part ud fra kommunikationen ... Derfor kan jeg også føle mig nogenlunde tryg ved, at hvis de skriver, at aldersforskellen ikke har nogen betydning, ja, så mener de det ... Vi lever jo i en verden hvor generationsforskelle ikke har samme betydning som i gamle dage. Respekten for f. eks. en kvindelig mellemleder er jo den samme, uagtet om hun kunne være ens barn eller barnebarn ...

Uuhha ja ... De frie danske kvinder er fantastiske ... Jeg har kendt fire-fem stykker af dem i tidens løb 'ude i virkeligheden' ... (og et par stykker blandt GP'erne) Det er vildt hvad de kvinder kan udrette, når de for alvor er ude og lege med tilværelsen ... De er altså adskilligt mere spændende end standard-husmødrene for 50 år siden ... Og de beholder også den frimodige erotiske glød langt op i årene ... Ville g-o-d-t nok nødigt bytte med en nation af 50'er husmødre ... @Jonze - Vi mænd har jo også den fordel nu, at vi ikke længere har forsørgerpligten ... Frigørelsen går trods alt begge veje ... Men ja, seksualiteten er i klemme ... Og det må vi så prøve at handle konstruktivt på ...

Selvfølgelig skal pigerne da sætte deres aldersgrænser - og andre ønsker - præcis hvor de vil ... Måske er det lidt det samme der gør at nogle af os mænd - jeg selv inklusive - godt ka' li' de lidt yngre kvinder ... Der er lidt for meget moderlig autoritet over de modne kvinder ... især kvinder oppe omkring de 60 er for ærefrygtindgydende, og det er svært for mig at forbinde med sex ... Vi mænd er stadigvæk små drenge, der ska,,er os lidt over for Mor ... Omvendt er der så også mænd der tænder på netop de kvinder .. @FlemmingP Jeg ka' ikke la' vær' med at drille dig lidt ... Handler det måske osse lidt om at man stirrer sig lidt blind på præcis dem man IKKE kan få en aftale med ... ? Jeg siger det fordi der er en pige på Pussy Galores der tit har delt vagter med Sofie Brandvarm, og hvis billeder ligner Bella Flora's en hel del ... Og de billeder er ægte, det kan jeg godt stå inde for ... Og hun har ingen aldersgrænse ... Mon du har overset hende ...

Jeg har et nærmest lige omvendt ... Jeg må tilstå, jeg kan godt li' at besøge de unge ... Det er også noget med den umiddelbare, uspolerede og verdensåbne tilgang til livet, tror jeg ... Nu har jeg måske også været heldig, med de tre under 25 jeg har besøgt i tidens løb. Cassiopeia-piger ... Emma Diamond, Luna og Emmalie ... Virkelig spændende personligheder .. især Emmalie har været omtalt flere gange herinde, også fra en GP der kendte hende .. Hun er noget ganske særligt, og det er især Luna også (de er begge stoppet) Måske er dét min Dr. Jekyll / Mr. Hyde ... Det med unge kvinder ... Jeg har gennem mit arbejdsliv haft meget med unge kvinder at gøre, og jeg har altid haft det fint med dem, fået mange positive tilbagemeldinger ... Jeg er sådan lidt en godmodig gammel hønisse, og det var faktisk en kompetence, i mit job ... Også i fritiden, omgås jeg mange kvinder ... Og jeg tror, mange i min omgangskreds ville blive ret chokerede, hvis de vidste, hvilke etablissementer jeg frekventerer ...

Jeg føler mig selv ikke fristet af den mulighed. Jeg kan godt li' de stærke, selvstændige, danske piger - sådan helt generelt .. Det er danskernes uskrevne regler for samvær mellem voksne, der giver problemer - for dating, men også på mange andre områder, som jeg skrev ovenfor ... Og det kan kvinderne jo ikke gøre for .. Jeg tror der er meget hårdnakkede meninger og fordomme om glædespiger - at de er nogle sølle stakler, og at det ses ...jfr mediernes fremstillinger (Bonnie-typerne) Det kan være een af grundene til at de fleste mænd ikke besøger dem. Jeg er selv blevet meget positivt overrasket over pigerne ... At pigen har andre partnere, generer mig ikke synderligt på nogen planer ... Tror jeg på det punkt mangler et 'filter' de fleste har fået allerede fra helt unge ... Jeg tror heller ikke det som udgangspunkt ville gøre mig noget hvis det var en kæreste eller partner .... Jeg ville være forbeholden, især hvis vi var samboende, men det er af helt andre grunde - der ikke direkte har noget med det sex at gøre.

Jeg tror det er den jeg ikke helt forstår ... De gange jeg har oplevet noget, der ligner, er det i høj grad det erotiske begær, der fylder. Jeg har ikke oplevet at idealisere selve personen, eller have brug for at være tæt med den pågældende kvinde hele tiden ... Jeg kan sagtens have personlig og venskabelig stor sympati for kvinden, og samtidig begære hende .. endda voldsomt ... Men det er ikke det samme som forelskelse, så vidt jeg forstår ... Blandt andet fordi, det ikke er en eksklusiv følelse ... Det undrer mig, at det at være gode venner, og samtidig tænde på hinanden, ikke er nok til at starte et forhold .. eller være elskere ... Men jeg skal love for, at den tanke ikke er populær ... Og da slet ikke, hvis man - som een der ser lidt på tingene udefra - tænker at de forelskelsesbaserede forhold måske har nogle 'indbyggede' problemer ...

Nej, netop ... Det er det der er problemet ved 'voksen-dating' tror jeg ... Som ung, kan man møde en sød pige i byen eller på studiet og lave en aftale eller en date, og kigge hinanden lidt an ... Der handler det som en start kun om een selv, og den man er interesseret i ... At date på den måde, var tæt på for mig et par gange, før jeg blev 'kuppet' ind i mit forhold ... Men muligheden for at 'sondere terrænet' findes ikke på samme måde ved voksendating ... Man må være indstillet på, fra dag eet at blive testet i om man kan godkendes af familie, vennekreds osv osv før man overhovedet kommer ind i game't ... Jeg oplevede netop det den ene af de to gange, jeg blev 'scoret' ... Jeg skulle l-i-g-e 'møde veninden' ... Ingen tvivl, det var en test - jeg skulle 'godkendes' ... Og ja, lidt som du skriver, det tager modet fra een på forhånd. Jeg selv har som bekendt lettere autistiske træk, har ikke lyst til Villa-Volvo-Vovse-kulturen, og forelsker mig ikke .. er derfor ikke som udgangspunkt helhjertet monogam ... Det finder kvinden lynhurtigt ud af ... Det med 'godkendelsen' har i øvrigt en pudsig konsekvens ... Det er altid nemmere at score, hvis man i forvejen har en kæreste ... Jeg overvejede i sin tid det trick at gå i byen med en veninde, der ikke var en kæreste ... Og så se hvad der skete ...

Nej, du er bestemt ikke alene ... Du giver en meget god og præcis beskrivelse af det også jeg tænder allermest på ... Det jeg kalder 'kysse-kæle-nusse ... ' Tænker det er OK med mange af pigerne - de skal måske bare huske at være stille, men aktivt til stede, og tage imod ... Det har de nogle gange l-i-d-t svært ved, de kan være en anelse for verbale, i den bedste mening ... Det de kan øve sig i, er at være h-e-l-t afslappet, ude af hovedet og nede i kroppen .... Indtil videre har jeg mødt een der virkelig kan det ... (tror godt de ærede medskribenter ved fra tidligere indlæg hvem jeg tænker på Har i øvrigt opdaget, at jeg er mere selektiv end jeg egentlig troede ... Det er dejligt med alle piger ... M-e-n der er lige een eller to med hvem det er ganske særlig dejligt ... Hvad kan man kalde det, i øvrigt ... ? Body Worshipping ... Woman Worshipping ... måske lige lidt for højtravende ... ?? Med hensyn til B2B så har du ret ... Det er der ikke mange danske der tilbyder .. Det er ikke helt så enkelt, jeg tror det er bedst hvis det gøres gennemtænkt og bevidst ... Det kræver teknik ...

Det er interessant, jeg har heller aldrig været forelsket. Men jeg ved ikke rigtig om det er fordi jeg er følelsesmæssigt begrænset som udgangspunkt .. ? Det, jeg ikke har følt, er den store, altopslugende og eksklusive begejstring for kvinden. Oplevelsen af at den pågældende kvinde er fuldendt og fejlfri, Det er , så vidt jeg forstår, nærmest definitionen på en forelskelse. Jeg kan derimod sagtens føle både stærk seksuel tiltrækning og stærk sympati for en kvinde, samtidig. Jeg har haft et par regulære erotiske passioner, og det var 'slemt' nok, men jeg vil ikke kalde det forelskelse ... Det er af de grunde, at jeg generelt er noget skeptisk over for idealet om det forelskelsesbaserede parforhold. Det virker som om man forventes at starte ud med en Hollywood-passion og et episk kærlighedsdrama som så helt af sig selv udvikler sig til det rolige Familie-Journal parforhold i 'fred og fordragelighed' ude i parcelhuskvarteret ... Som lidt 'udenforstående' iagttager må jeg indrømme - jeg tror ikke på den ... Tror du misforstår mig - eller vi ser forskelligt på det. Jeg har både et mentalt og følelsesmæssigt, og et fysisk behov - de hænger sammen. Jeg tænker heller ikke på terapi - bare samtale og udveksling af tanker og inspiration. Det har jeg gode erfaringer med, fra snakkene med min sexolog-GP (Når jeg er lidt 'mystisk' omkring det, er det fordi samtalerne er til 'almindelig' Coaching-pris - ikke GP-prisniveau .. Men det er ikke en officiel del af hendes tilbud ... ) Vi har haft en del rigtig hyggelige 'kaffe-dates' efterhånden ...

Jo, de findes stadig ... Men de er meget alders-stegne, singleklubberne var et generationsfænomen, og den nedre aldersgrænse vokser med årene. Lidt sat på spidsen, da jeg startede i klubberne som 40-årig, var alle deltagere 45+, de fleste over 50 ... Og siden har den nedre grænse fulgt med årstallet op ... Det helt grundlæggende problem ligger et andet sted ... Det er et helt særligt fænomen ved danskernes omgangskultur blandt voksne. Det rammer nogle grupper af singe mænd hårdt, i forhold til dating. Jeg så det udtrykt sådan, et sted (igen, sat på spidsen) "In Denmark, you don't date people you don't know" De allerfleste (kvinder) finder deres dates 'indenom' - i eller gennem deres netværk (venner, familie, arbejdskammerater, måske en fælles tur i byen) Og hvis du som mand ikke er inde i de 'rigtige' cirkler er din situation noget nær håbløs. Kvinderne kommer sjældent ud i det 'åbne område', som single og kærestesøgende. Det er interessant, at udlændinge, der kommer til Danmark og slår sig ned, ramler ind i nøjagtig det samme fænomen ... De står med åben mund og polypper, hvorfor er det umuligt at blive venner med danskere ... ? Jeg kender selv en tysk tilflytter, der i alle de år jeg har kendt hende, vender tilbage til emnet igen og igen. Og nu har jeg fundet en artikel der beskriver fænomenet ... https://www.alt.dk/artikler/tilflyttere-i-danmark-om-venner Online dating har blødt op på det - her er mere frirum til nye bekendtskaber ... Men det kom lissom for sent for mig .. Jeg er heller ikke god til at 'chatte på skrift' ... Jeg skrev singleklubberne er et generationsfænomen, fordi lige netop generationen der var unge voksne omkring '70, var mere åbne og eksperimenterende ...

Jeg synes måske ikke vi skal se os selv som 'kasserede'. Problemet er sex / erotik eller at få et forhold. Det kan være svært. Og det kan være en idé at acceptere som udgangspunkt, at det er sådan det ér ... Min egen erfaring er, at kvinder generelt slet ikke har noget imod os / mig. Der er masser af muligheder for kvindeligt selskab, og for at lave noget sammen med kvinder. Men man skal være opmærksom på, at flirt eller ønske om dating mange steder er ilde set - for slet ikke at snakke om seksuel interesse ... På den anden side synes jeg da man bør erkende at ufrivillig mangel på intimitet er et trivselsproblem, for de mænd der rammes af det ... Man kunne få noget sparring omkring hvordan man håndterer situationen - igen, med udgangspunkt i, at det er sådan det er Jeg har nogle gange tænkt på at kontakte 'Forum for Mænds Sundhed' ... ' ... Men man skal tænke sig rasende godt om, i forhold til hvordan man nærmer sig emnet, fordi det er så kontroversielt. Min sexolog-GP har en ærlig interesse omkring de emner, men jeg synes også man mangler nogle kontakter 'udad

Vil ikke sige jeg lever et dobbeltliv - jeg er single. Men jeg vil da sige, mine aktiviteter i det her felt er ikke noget jeg råber højt om. Det ville være akavet og ikke velset i de netværk, jeg færdes i. Men man går jo heller ikke som ældre herre og snakker højt om sin seksualitet i det hele taget. De yngre synes det er klamt. Mange ældre synes det et er lidt flovt at man ikke er ude over det - de interesser er for længst passé for dem ...

Tak for svar - ja, jeg ville netop sikre mig at det var det du mente ... Så vil jeg lige fortælle lidt om mine oplevelser ... Nej. jeg havde aldrig givet op - fornemmede mine chancer ikke var så gode .. osv ... men: Alt var ikke gråt-i-gråt ... Da jeg var omkring midten af 40'erne - dvs i sluthalvfemserne - havde jeg faktisk en lovende periode ... Jeg havde, som man siger, 'heldet med mig', et par gange .. (det var bare begge gange noget , der - af vidt forskellige grunde - ikke kunne bygges videre på, men det er en anden historie) Desuden var der fire-fem helt klare tilløb ... Og fire-fem andre tilfælde, hvor jeg er ret sikker på jeg overså - eller underfortolkede - signalerne. Så jeg tænkte, nu skulle der nok komme hul på bylden ... Men, men, men ... Fra og med et par år inde i 00'erne skete der intet - stort set absolut intet ... Og det var ikke fordi jeg var inde i een eller anden form for dårlig periode, dratisk ændrede adfærd eller fordi jeg i løbet af et par år pludselig var blevet meget grim ... Derfor måtte jeg være løbet ind i eet eller andet praktisk problem - og det var mig en gåde, hvad det var ... Men mit bud er, at hang sammen med fremkomsten af online dating. I de år forsvandt alle de lidt mere frimodige og datingvenlige singlenetværk - klubber og arrangementer - og det gik temmelig hurtigt. Det forstærkede et problem, som allerede var der fra starten, men nu brændte meget mere igennem. På datingsider, har jeg ikke skyggen af en chance, fordi jeg ser forfærdelig ud på billeder. Og da dating-sider er kvinders marked, sorterer de netop benhårdt efter udseende ... Pointen i denne sammenhæng er, at ja, jeg scorede i årene før, som jeg skrev, og var tæt på flere andre gange - netop på andre kvaliteter, end mit udseende. De pågældende kvinder sagde også, netop det samme som bl. a @Bananas har skrevet om mig et par gange. Og IRL kunne mit udseende gå an, så fik jeg først en god kontakt, så var der en chance ... En anden pointe er, at det med 'ikke at kunne score', altså ikke nødvendigvis kun ligger ved os selv ("Du skal b-a-r-e arbejde med din selvtillid og gå til Italiens for Begyndere - så kommer pigerne væltende") Det tænker jeg, er ret tydeligt i mit tilfælde ...

Ja, men det er mere de sidste to ord ... kontra kvinder jeg tænker på ... Mener du, at kvinder er mindre visuellt styrede, dvs. lægger mindre vægt på udseendet hos en potentiel partner, end mænd gør .. ?

@Jonze Nå OK - tak - ja, nu giver det mening ... Så mente du det, som du skrev det ... Jeg er enig ... Så det var egentlig @DetStærkeKøn's bemærkning om at "mænd har mere fokus på udseende kontra kvinder jeg ville kommentere på .. men venter lige og ser om hun vil uddybe ...