sneræven

Jeg er l-i-g-e lidt i tvivl om hvad I præcis mener her ... ? Vedrørende hvilken vægt mænd, hhv. kvinder, lægger på udseendet. Tænker Jonze måske har skrevet forkert ... synes ikke helt sætningen giver sproglig mening ... Spørger fordi jeg har en kommentar omkring min egen situation for mange år siden. Men skal lige være sikker på at jeg forstår jer rigtigt ...

For mit vedkommende, er det at være kronisk kæresteløs / kronisk single nok delvist af "udefra kommende grunde", delvist mit eget valg (p. gr. a. kronisk let depression / kronisk let træthed, og et par andre ting) Jeg har ganske mange kvinder i min omgangskreds, så jeg er egentlig godt dækket ind i forhold til det at snakke med kvinder, og også at få moralsk støtte hvis der er noget ... Jeg har ingen problemer overhovedet i forhold til at omgås kvinder .. Det, der har undret mig rigtig meget, er at det generelt er så svært så snart det kommer til dating og hvad dertil hører så snart man når lidt op i voksenalderen.... Og jeg er mystificeret omkring hvordan andre mænd bærer sig ad ... Jeg leder egentlig dels efter forklaringer - i høj grad af nysgerrighed .. (tror dog jeg efterhånden har en idé om een af grundene .. ) Og så noget gensidig inspiration til, hvad gør vi ved det - mænd som @Rejsenetværk og jeg selv, for hvem det jo da er et savn ... Som skrevet ovenfor, så synes jeg selv jeg klarer det OK godt på mange punkter ... Men der er jo bestemte ting, der er 'out of reach' ...

Jeg tilslutter mig @Den lille frøken's undren ... Jeg har tænkt det samme ... Hvad mon den præcise grund er til at du har givet så totalt op på forhånd .. ? Jeg ved godt min egen historie - og mine egne beskrivelser - ligner din en del. Men jeg har dog været på banen ... Jeg fornemmede mine chancer efter min skilsmisse var små, men jeg kæmpede da for sagen ... Opnåede faktisk en enkelt gang at blive scoret noget så eftertrykkeligt - jeg var sidst i fyrrerne dengang. Og ja, det var hende der var den aktive ... Den historie er eet af mit lives mest nederdrægtige uheld ...

Ja, det har jeg ... Jeg synes så at de gennemsnitlige lønslaver der henslæber deres sparsomme fritid med at bygge en lavpris økolandsby i Nordsjælland forvalter deres talenter mindst lige så godt som mange arkitekter, jurister og direktører. Mange af sidstnævnte bruger deres talenter på at designe, fremstille og slås om endeløse mængder af overflødigt blær ... Du skulle prøve at læse en roman jeg er i gang med lige nu. "Intet mindre end Alt" af den amerikanske forfatterinde Janelle Brown ... Den giver et rigtig godt indtryk af hvad jeg mener ... Nå, jeg må hellere holde op med at være slem ... Det er jo en p******k diskussion - og det må's vi jo ikke ...

Konge kommentar ... Elsker de pigetyper ... ka' ikk' la' vær ... Gad vist om ikke osse nogen af GP'erne er kunstnertyper ... ?? ( ... dukker mig før de rådne tomater kommer flyvende, og finder selv ud ... )

Joeh ... Men min erfaring er, at en god del af de mest tiltrækkende og spændende kvinder har kun en basisuddannelse og lever på kanten af arbejdsmarkedet ... Kunstnertyper, eller piger der på anden måde indretter sig 'alternativt' ... Hende jeg 'bagte' meget på i nogle år, var netop den type ... Og jeg har kendt en del, men desværre lidt 'på afstand' ...

Det handler også om kultur. Især hvis man vil stifte familie. Det er lidt ærgerligt, men desværre uomgængeligt. Det vil være meget svært for en akademikerkvinde at have en børnefamilie sammen med en jord- og betonarbejder. Der er enorm forskel på hvordan livsstil og kultur er, for de to befolkningsgrupper. Og moderen vil - selvfølgelig - opdrage børnene så det passer ind i hendes kultur og omgangskreds. Det kan kun fungere, hvis jord- og betonarbejderen kender akademikerkulturen, og f. eks. er samfundsengageret og politisk aktiv. Sådan lidt hårdt sat op. Jeg kender selv splittelsen, fordi jeg selv - teknisk set - er akademiker, men aldrig har tilpasset mig - eller forstået - akademikerkulturen.

Det er præcist rigtigt, og det er et totalt tabu overhovedet at diskutere det. Der er et meget stærkt underforstået socialt krav om, at forelskelser og erotisk tiltrækning kun sker mellem mennesker af samme erotiske rang. Men sådan er verden bare ikke indrettet. Deraf også een af grundene til at mange af os mænd har alvorlige moralske skrupler over at besøge glædespiger.

Tak!! Jeg tror ganske mange kvinder har været den tur igennem, især som unge ... Jeg har selv en oplevelse af den art meget tæt inde på livet, og ved hvilke konsekvenser det kan have ... Din beskrivelse passer uhyggelig godt på den situation jeg kender. Tror det er een af grundene til, at dating er ret vanskeligt for en hel del mænd, i den voksne alder. Dårlige erfaringer har gjort kvinder meget, meget forsigtige. Og det er fuldt forståeligt.

@DetStærkeKøn Tak. Synes i øvrigt @SweettieDK har skrevet et rigtig godt svar ovenfor ... Jeg synes netop hun bekræfter @sexes's pointe - jeg tror de mener nogenlunde det samme ... Vender tilbage ...

@DetStærkeKøn Sagt i al respekt, jeg synes din udlægning ovenfor er for hård. Jeg er selv 'kronisk kæresteløs', og jeg ville da meget gerne have en fredsommelig dialog omkring, hvor jeg oplever, at problemerne ligger. Jeg kan godt følge @sexes, jeg tror jeg ved hvad han mener, men hans formuleringer er lidt uheldige .. det er jeg enig i .. På den anden side er det et hundesvært emne at diskutere, fordi der er så mange aspekter og grunde til at man som mand lander i dén situation. Og det er ekstremt følsomt, det gør simpelt hen ondt ... Lidt som holdningerne til utroskab, der har været vendt et par gange herinde ...

Jeg tror også at det er hovedgrundene. For mit eget vedkommende, har jeg da moralske skrupler. Jeg vil ikke gøre pigerne fortræd. Og jeg vil ikke støtte dybt kriminelle netværk. På begge punkter, føler jeg mig n-o-g-e-n-lunde tryg ved de danske piger, jeg har besøgt. Forstået sådan, at jeg tror de fleste af dem går ind i branchen med rimeligt åbne øjne, og af egen fri vilje ... Og jo, jeg véd godt, at det kan jeg ikke være sikker på .. Med hensyn til det økonomiske, så tænker jeg også at det har at gøre med, at det er en ordentlig afskrivning i et familiebudget ... Det afholder de fleste mænd, og med god grund. Jeg er single, og jeg har ret lave faste udgifter. Og flere af mine hobbies er ganske gratis .. I det lys, er mine udgifter på det her område forholdsvis lave. Også fordi jeg ikke besøger piger s-å pokkers tit. Jeg synes ikke det holder, at det er en 'kold' oplevelse. Tvært imod, alle jeg har besøgt har været søde, venlig og kærlig behandling, ingen kissejaw og rene linjer ...

Lige en drilsk kommentar ... Der er en del der er ret overvægtige, men i ganske god form ... Jeg kender et par stykker ...

Hvorfor ikke? Jeg har det selv sådan, at jo mere jeg tilbeder pigen, jo dejligere er hendes mis ... Jeg véd ikke om testosteron og sexlyst helt følges ad. Igen, hvis jeg besøger en pige jeg virkelig er tiltrukket af, så vokser min sexlyst gevaldigt ... også generelt ... Har oplevet det to gange ... Den første gang var temmelig slem, men da var jeg osse kun 62 ... Jeg véd ikke om testosteronniveauet sådan pludselig skyder i vejret, af den grund ...

Ja, det er mærkeligt ... Da jeg var ung, for mange år siden, omkring 1970, var det virkelig stigmatiserende at være tyk ... Jeg var klassens tykke dreng' i gymnasiet, men var i virkeligheden, efter nutidens normer, kun moderat overvægtig ... Og jeg havde det som så mange andre 'klassens tykke drenge' dengang, vovede ikke 'for alvor' at nærme sig pigerne. Langt de fleste, både drenge og piger, var åleslanke .. Paradokset er, at selv om vi i dag er meget mere præget af kravet om 'perfektion, så er lidt overvægt langt mere accepteret i dag ... Jeg har ingen fornemmelse af, at min nuværende overvægt generer pigerne ... Den er ikke voldsom, men jeg er en trivelig ældre herre ... Ja, det med brysterne er virkelig trist ... Jeg er vild med små / almindelig størrelse naturlige bryster ... B, C eller D ... Det har jeg set mange andre brugere på EG også er ... Men de er ikke til at finde ...

Ja. Ikke lige en gammel kæreste ... Men jeg besøger en GP, der har rigtig meget til fælles med en pige jeg var brændt meget kraftigt lun på for mange år siden. (nok den eneste gang jeg har været sådan for alvor forelsket) Hun minder om hende, både af væsen og på mange punkter også af udseende - jeg kan med sindsro sige, de er lige smukke ... Dér skulle jeg l-i-g-e trække vejret en ekstra gang eller ti ... også fordi der var en del andre ting inde over, i tiden omkring vores første møder ... .. Dén situation ramte en nerve ... Men det går da heldigvis over ... .

Ooh ... Det er der måske en forklaring på ... Jeg har aldrig selv besøgt thai-piger ... Men ud fra de anmeldelser jeg har læst tror jeg, at mange af thai'erne er nogle banditter til forførelseskunst. Jeg har oplevet et par danske piger, der kan dén kunst på en god dag ... Og man skal dæl'me, som mand, både slå koldt vand i blodet, tænke lynende klart og holde tungen l-i-i-g-e i munden, og være en meget gammel mand som jeg, for ikke at falde på hovedet i illusionen .... Det brænder igennem så det gør noget .... Det er sex med det der udefinerbare oveni, der gør at fantasien bobler tilbage i ho'det ligemeget hvad man gør ... Tror en del Thai'er måske helt systematisk lærer sig teknikkerne ... Og får mændene i deres hule hånd ... Jeg bebrejder dem overhovedet ikke, som flere skriver, så har de en masse på spil, og det er deres måde at overleve og hjælpe familien på ... Jeg véd bare at jeg skal holde mig l-a-a-a-a-ngt væk fra Thai'erne ... Da jeg er ekset med spinkle brunetter med brune øjne ...

Det kaldes "White Knight Syndrome" Det findes bestemt ikke kun i forbindelse med GP-verdenen ... Det er noget djævelskab uden sidestykke, hvis en mand først for alvor bliver grebet af det ...

@SweettieDK - Tak for svar .. Det er ikke kun i parforhold eller ægteskab. Jeg landede efter min skilsmisse i en situation, som jeg tror ikke er usædvanlig for single mænd. Jeg var brændt alvorligt lun på en kvinde. Jeg var både tiltrukket af hende seksuelt, og på det personlige plan. Jeg blev af omstændighederne tvunget til at melde ud over for hende, og det startede en lang proces hvor hun på een gang friendzonede mig ("håber på et godt venskab") og samtidig ikke helt afviste mig, masser af tvetydige og dunkle signaler .. Vi blev ret involverede, både personligt og i kraft af et fælles projekt, og vi fungerede egentlig fint sammen på mange måder. Men det blev aldrig til noget seksuelt, både fordi jeg var klar over at det ville ødelægge venskabet hvis jeg for alvor lagde an på hende, og fordi jeg ville have hun skulle tage et medansvar hvis vi skulle gå videre. Jeg tror dog også hendes interesse i noget seksuelt med mig var begrænset, men hun fik et forhold af en type hvor hun havde den fulde kontrol, og som passede godt for hende i situationen. Jeg bærer ikke på nogen måde nag til hende, jeg gik i virkeligheden ind i det med åbne øjne, og vi havde efterfølgende et godt bekendtskab i mange år. Min pointe med at fortælle det er, i den her sammenhæng, er: Jeg tror ikke det er usædvanligt i nutidens single-kultur, at kvinder på den måde bruger seksualiteten til at opnå et personligt forhold, hvor de kan få opmærksomhed og støtte, men samtidig kan droppe bekendtskabet eller tage elskere uden komplikationer eller dårlig samvittighed. Min veninde antydede faktisk flere gange at det var sådan hun gjorde, og at hun ikke var så tilbøjelig til at knytte sig til nogen. Hvilket hun egentlig var ked af. Og på mange måder var hun helt OK, vi har haft en del gode ting sammen, så det er fair nok Det var ikke pænt gjort fra hendes side, men jeg var lidt selv ude om skuffelserne ...

Jooeh ... Hvis du har læst det jeg før har skrevet, sådan hen ad vejen, så véd du også at det forhold gik i opløsning for over 30 år siden, at jeg aldrig har haft noget forhold siden, og at jeg først begyndte at besøge piger for godt ti år siden - da alle andre muligheder var afprøvet .. Min daværende kone vidste på eet eller andet plan ud-e-mærket godt, at det ville være meget svært for mig at finde en ny kæreste ... Det tror jeg hører med i billedet ... Og da der var fælles børn ved jeg den dag i dag ikke om det var den bedste løsning at blive skilt ... Jo, for mig selv - var det nok den mindst mulig dårlige løsning ... Skilsmissen var mere eller mindre på min daværende kones initiativ - efter hun havde været utro .. Jeg har også flere gange skrevet, at jeg ikke er vild med den løsning, nogle vælger, at besøge GP når de er i forhold ... Men jeg ved netop også ud fra min personlige erfaring, at man kan havne i nogen forbandet knudrede situationer, hvor man rent moralsk har valget imellem at blive hængt eller blive brændt ...

Jeg synes @SweettieDK bliver tolket helt ud i det absurde på dén bemærkning ... sorry to say ... Jeg kom til at tænke på en detalje fra mit eget forhold som måske sætter tingene lidt i perspektiv ... I starten af vores forhold, kyssede min (dengang) kæreste meget og gerne. Jeg var også dengang kysse-nusse typen, så det var rart for mig. Men vi havde ikke været samboende så forfærdeligt længe, før hun kategorisk nægtede at kysse ... Det frustrerede mig selvfølgelig, men det var ikke et emne der på nogen måder stod til diskussion ... Det gav ingen respons, hvis jeg spurgte om hvad grunden var (dårlig ånde eller lign.)... Og ja, det er da rigtigt, at man jo selvfølgelig ikke skal tvinge sin partner til at kysse hvis hun ikke vil ... Men på den anden side er det da mærkeligt, at noget, hun holdt meget af i starten af forholdet, pludselig skulle virke så frastødende ... Det var bare eet eksempel, når jeg tænker efter var der mange lignende ting, men jeg vil ikke gå så meget i detaljer ... Kun at i starten af forholdet, var hun selv på nogen punkter ret udfarende med at gøre nogle lidt mere eksperimenterende ting ... Men så snart vi var etablerede, nægtede hun alt andet end ren vanillje / missionærstilling sex, blot ville hun meget gerne slikkes ... Enkelte gange prøvede vi andre stillinger, og andre ting, men jeg havde en fornemmelse af at så snart hun opdagede, jeg kunne lide det, nægtede hun det kategorisk Måske er det den type situationer @SweettieDK tænker på - snarere end de meget kinky ønsker .. ?

Lige den vending fangede mig i den grad ... Og for mit vedkommende, handlede det ikke kun - ikke en gang primært - om sex. Det var bare i dén grad noget der prægede det ene forhold jeg har haft .. og det dag ud, dag ind .. Et meget effektivt middel til detailstyring af alt hvad der skete ... (Sexlivet var ikke spændende, men det var først de sidste par år mangel på sex var et problem)

Tror det er nogenlunde 50-50. Jeg er selv single og kæresteløs, og jeg har spurgt et par GP'er jeg har besøgt hvad deres vurdering er. De sagde, at ca halvdelen af deres gæster er enlige / ensomme. De enlige er bare mere tavse herinde ... Undtagen et par stykker ...

Hvor finder du forklaringen på hvad "Pleasure Slave" er ... Blev nysgerrig, googlede, og fandt flere h-e-l-t andre ting ... Grunden til min nysgerrighed var, at jeg også er i retning af 'pleaser' Dog forstået på en lidt anden måde end i dit oplæg ... At tilbede pigen, og fantasien om, at give pigen nydelse, og/eller at andre giver hende nydelse ... Men for mig er det en mere personlig / romantisk twist, ikke så meget fetish-orienteret ... Og der er intet som helst underdanigt i det.Jeg har det dog på samme måde som Sliksen med domina'er... Jeg ville endda sige, hvis en Domina forsøgte at udøve sin kunst på mig, ville jeg enten løbe skrigende væk eller dø af grin ... Jeg tænder så heller ikke ligefrem på at nogen tisser på mig ... En helt anden ting er så, at piger der tilbyder BDSM, tit også er rigtig gode til blid GFE - har jeg erfaret flere gange ...

Jeg overvejer også at besøge nogle flere af de mere modne piger, af samme grund. Generelt er den åbne snak om sex og fantasier een af de gode ting ved at besøge pigerne, men lige netop snak om monogami / ikke monogami kan være lidt af et minefelt. Det har egentlig overrasket mig at så mange GP'er er strikt monogame ... Jævnfør mange indlæg og tråde herinde. Det virker som om det er svært at blive taget alvorlig som mand, hvis man nævner ikke-monigami eller polyamory. Og jeg kan egentlig godt forstå det, af flere grunde. Der er en del kvindelige sexologer 'ude i virkeligheden' der tilbyder rådgivning omkring forskellige varianter af åbne forhold. Kvinder har mere 'frirum' omkring det emne .. Synes du skriver mange gode ting her. I dit tilfælde er der jo ikke tale om utroskab, da I har en aftale ... Jeg tror en del utroskab og uærlighed opstår fordi man ikke kan - eller ikke tør - tage snakken med ægtefællen ... Det er anderledes for os 'langtids-singles' fordi et evt. forhold aldrig ville blive det eneste vi bygger nærhed og tryghed på ... Så er utroskab knap så dramatisk ...