sneræven

Det har jeg svaret på - så godt jeg synes jeg kan ... (Første linje i mit indlæg ovenfor)

Hvis der er god, klar og respektfuld kommunikation begge veje både før og under mødet, så ja, så har jeg det OK med det. Det er præcis een af grundene til at jeg indtil nu kun har besøgt danske piger, og helst piger jeg kan skrive til først. Og her nævner jeg altid min alder. om flere piger har været inde på i tidens løb, så kan man læse en del om den anden part ud fra kommunikationen ... Derfor kan jeg også føle mig nogenlunde tryg ved, at hvis de skriver, at aldersforskellen ikke har nogen betydning, ja, så mener de det ... Vi lever jo i en verden hvor generationsforskelle ikke har samme betydning som i gamle dage. Respekten for f. eks. en kvindelig mellemleder er jo den samme, uagtet om hun kunne være ens barn eller barnebarn ...

Uuhha ja ... De frie danske kvinder er fantastiske ... Jeg har kendt fire-fem stykker af dem i tidens løb 'ude i virkeligheden' ... (og et par stykker blandt GP'erne) Det er vildt hvad de kvinder kan udrette, når de for alvor er ude og lege med tilværelsen ... De er altså adskilligt mere spændende end standard-husmødrene for 50 år siden ... Og de beholder også den frimodige erotiske glød langt op i årene ... Ville g-o-d-t nok nødigt bytte med en nation af 50'er husmødre ... @Jonze - Vi mænd har jo også den fordel nu, at vi ikke længere har forsørgerpligten ... Frigørelsen går trods alt begge veje ... Men ja, seksualiteten er i klemme ... Og det må vi så prøve at handle konstruktivt på ...

Selvfølgelig skal pigerne da sætte deres aldersgrænser - og andre ønsker - præcis hvor de vil ... Måske er det lidt det samme der gør at nogle af os mænd - jeg selv inklusive - godt ka' li' de lidt yngre kvinder ... Der er lidt for meget moderlig autoritet over de modne kvinder ... især kvinder oppe omkring de 60 er for ærefrygtindgydende, og det er svært for mig at forbinde med sex ... Vi mænd er stadigvæk små drenge, der ska,,er os lidt over for Mor ... Omvendt er der så også mænd der tænder på netop de kvinder .. @FlemmingP Jeg ka' ikke la' vær' med at drille dig lidt ... Handler det måske osse lidt om at man stirrer sig lidt blind på præcis dem man IKKE kan få en aftale med ... ? Jeg siger det fordi der er en pige på Pussy Galores der tit har delt vagter med Sofie Brandvarm, og hvis billeder ligner Bella Flora's en hel del ... Og de billeder er ægte, det kan jeg godt stå inde for ... Og hun har ingen aldersgrænse ... Mon du har overset hende ...

Jeg har et nærmest lige omvendt ... Jeg må tilstå, jeg kan godt li' at besøge de unge ... Det er også noget med den umiddelbare, uspolerede og verdensåbne tilgang til livet, tror jeg ... Nu har jeg måske også været heldig, med de tre under 25 jeg har besøgt i tidens løb. Cassiopeia-piger ... Emma Diamond, Luna og Emmalie ... Virkelig spændende personligheder .. især Emmalie har været omtalt flere gange herinde, også fra en GP der kendte hende .. Hun er noget ganske særligt, og det er især Luna også (de er begge stoppet) Måske er dét min Dr. Jekyll / Mr. Hyde ... Det med unge kvinder ... Jeg har gennem mit arbejdsliv haft meget med unge kvinder at gøre, og jeg har altid haft det fint med dem, fået mange positive tilbagemeldinger ... Jeg er sådan lidt en godmodig gammel hønisse, og det var faktisk en kompetence, i mit job ... Også i fritiden, omgås jeg mange kvinder ... Og jeg tror, mange i min omgangskreds ville blive ret chokerede, hvis de vidste, hvilke etablissementer jeg frekventerer ...

Jeg føler mig selv ikke fristet af den mulighed. Jeg kan godt li' de stærke, selvstændige, danske piger - sådan helt generelt .. Det er danskernes uskrevne regler for samvær mellem voksne, der giver problemer - for dating, men også på mange andre områder, som jeg skrev ovenfor ... Og det kan kvinderne jo ikke gøre for .. Jeg tror der er meget hårdnakkede meninger og fordomme om glædespiger - at de er nogle sølle stakler, og at det ses ...jfr mediernes fremstillinger (Bonnie-typerne) Det kan være een af grundene til at de fleste mænd ikke besøger dem. Jeg er selv blevet meget positivt overrasket over pigerne ... At pigen har andre partnere, generer mig ikke synderligt på nogen planer ... Tror jeg på det punkt mangler et 'filter' de fleste har fået allerede fra helt unge ... Jeg tror heller ikke det som udgangspunkt ville gøre mig noget hvis det var en kæreste eller partner .... Jeg ville være forbeholden, især hvis vi var samboende, men det er af helt andre grunde - der ikke direkte har noget med det sex at gøre.

Jeg tror det er den jeg ikke helt forstår ... De gange jeg har oplevet noget, der ligner, er det i høj grad det erotiske begær, der fylder. Jeg har ikke oplevet at idealisere selve personen, eller have brug for at være tæt med den pågældende kvinde hele tiden ... Jeg kan sagtens have personlig og venskabelig stor sympati for kvinden, og samtidig begære hende .. endda voldsomt ... Men det er ikke det samme som forelskelse, så vidt jeg forstår ... Blandt andet fordi, det ikke er en eksklusiv følelse ... Det undrer mig, at det at være gode venner, og samtidig tænde på hinanden, ikke er nok til at starte et forhold .. eller være elskere ... Men jeg skal love for, at den tanke ikke er populær ... Og da slet ikke, hvis man - som een der ser lidt på tingene udefra - tænker at de forelskelsesbaserede forhold måske har nogle 'indbyggede' problemer ...

Nej, netop ... Det er det der er problemet ved 'voksen-dating' tror jeg ... Som ung, kan man møde en sød pige i byen eller på studiet og lave en aftale eller en date, og kigge hinanden lidt an ... Der handler det som en start kun om een selv, og den man er interesseret i ... At date på den måde, var tæt på for mig et par gange, før jeg blev 'kuppet' ind i mit forhold ... Men muligheden for at 'sondere terrænet' findes ikke på samme måde ved voksendating ... Man må være indstillet på, fra dag eet at blive testet i om man kan godkendes af familie, vennekreds osv osv før man overhovedet kommer ind i game't ... Jeg oplevede netop det den ene af de to gange, jeg blev 'scoret' ... Jeg skulle l-i-g-e 'møde veninden' ... Ingen tvivl, det var en test - jeg skulle 'godkendes' ... Og ja, lidt som du skriver, det tager modet fra een på forhånd. Jeg selv har som bekendt lettere autistiske træk, har ikke lyst til Villa-Volvo-Vovse-kulturen, og forelsker mig ikke .. er derfor ikke som udgangspunkt helhjertet monogam ... Det finder kvinden lynhurtigt ud af ... Det med 'godkendelsen' har i øvrigt en pudsig konsekvens ... Det er altid nemmere at score, hvis man i forvejen har en kæreste ... Jeg overvejede i sin tid det trick at gå i byen med en veninde, der ikke var en kæreste ... Og så se hvad der skete ...

Nej, du er bestemt ikke alene ... Du giver en meget god og præcis beskrivelse af det også jeg tænder allermest på ... Det jeg kalder 'kysse-kæle-nusse ... ' Tænker det er OK med mange af pigerne - de skal måske bare huske at være stille, men aktivt til stede, og tage imod ... Det har de nogle gange l-i-d-t svært ved, de kan være en anelse for verbale, i den bedste mening ... Det de kan øve sig i, er at være h-e-l-t afslappet, ude af hovedet og nede i kroppen .... Indtil videre har jeg mødt een der virkelig kan det ... (tror godt de ærede medskribenter ved fra tidligere indlæg hvem jeg tænker på Har i øvrigt opdaget, at jeg er mere selektiv end jeg egentlig troede ... Det er dejligt med alle piger ... M-e-n der er lige een eller to med hvem det er ganske særlig dejligt ... Hvad kan man kalde det, i øvrigt ... ? Body Worshipping ... Woman Worshipping ... måske lige lidt for højtravende ... ?? Med hensyn til B2B så har du ret ... Det er der ikke mange danske der tilbyder .. Det er ikke helt så enkelt, jeg tror det er bedst hvis det gøres gennemtænkt og bevidst ... Det kræver teknik ...

Det er interessant, jeg har heller aldrig været forelsket. Men jeg ved ikke rigtig om det er fordi jeg er følelsesmæssigt begrænset som udgangspunkt .. ? Det, jeg ikke har følt, er den store, altopslugende og eksklusive begejstring for kvinden. Oplevelsen af at den pågældende kvinde er fuldendt og fejlfri, Det er , så vidt jeg forstår, nærmest definitionen på en forelskelse. Jeg kan derimod sagtens føle både stærk seksuel tiltrækning og stærk sympati for en kvinde, samtidig. Jeg har haft et par regulære erotiske passioner, og det var 'slemt' nok, men jeg vil ikke kalde det forelskelse ... Det er af de grunde, at jeg generelt er noget skeptisk over for idealet om det forelskelsesbaserede parforhold. Det virker som om man forventes at starte ud med en Hollywood-passion og et episk kærlighedsdrama som så helt af sig selv udvikler sig til det rolige Familie-Journal parforhold i 'fred og fordragelighed' ude i parcelhuskvarteret ... Som lidt 'udenforstående' iagttager må jeg indrømme - jeg tror ikke på den ... Tror du misforstår mig - eller vi ser forskelligt på det. Jeg har både et mentalt og følelsesmæssigt, og et fysisk behov - de hænger sammen. Jeg tænker heller ikke på terapi - bare samtale og udveksling af tanker og inspiration. Det har jeg gode erfaringer med, fra snakkene med min sexolog-GP (Når jeg er lidt 'mystisk' omkring det, er det fordi samtalerne er til 'almindelig' Coaching-pris - ikke GP-prisniveau .. Men det er ikke en officiel del af hendes tilbud ... ) Vi har haft en del rigtig hyggelige 'kaffe-dates' efterhånden ...

Jo, de findes stadig ... Men de er meget alders-stegne, singleklubberne var et generationsfænomen, og den nedre aldersgrænse vokser med årene. Lidt sat på spidsen, da jeg startede i klubberne som 40-årig, var alle deltagere 45+, de fleste over 50 ... Og siden har den nedre grænse fulgt med årstallet op ... Det helt grundlæggende problem ligger et andet sted ... Det er et helt særligt fænomen ved danskernes omgangskultur blandt voksne. Det rammer nogle grupper af singe mænd hårdt, i forhold til dating. Jeg så det udtrykt sådan, et sted (igen, sat på spidsen) "In Denmark, you don't date people you don't know" De allerfleste (kvinder) finder deres dates 'indenom' - i eller gennem deres netværk (venner, familie, arbejdskammerater, måske en fælles tur i byen) Og hvis du som mand ikke er inde i de 'rigtige' cirkler er din situation noget nær håbløs. Kvinderne kommer sjældent ud i det 'åbne område', som single og kærestesøgende. Det er interessant, at udlændinge, der kommer til Danmark og slår sig ned, ramler ind i nøjagtig det samme fænomen ... De står med åben mund og polypper, hvorfor er det umuligt at blive venner med danskere ... ? Jeg kender selv en tysk tilflytter, der i alle de år jeg har kendt hende, vender tilbage til emnet igen og igen. Og nu har jeg fundet en artikel der beskriver fænomenet ... https://www.alt.dk/artikler/tilflyttere-i-danmark-om-venner Online dating har blødt op på det - her er mere frirum til nye bekendtskaber ... Men det kom lissom for sent for mig .. Jeg er heller ikke god til at 'chatte på skrift' ... Jeg skrev singleklubberne er et generationsfænomen, fordi lige netop generationen der var unge voksne omkring '70, var mere åbne og eksperimenterende ...

Jeg synes måske ikke vi skal se os selv som 'kasserede'. Problemet er sex / erotik eller at få et forhold. Det kan være svært. Og det kan være en idé at acceptere som udgangspunkt, at det er sådan det ér ... Min egen erfaring er, at kvinder generelt slet ikke har noget imod os / mig. Der er masser af muligheder for kvindeligt selskab, og for at lave noget sammen med kvinder. Men man skal være opmærksom på, at flirt eller ønske om dating mange steder er ilde set - for slet ikke at snakke om seksuel interesse ... På den anden side synes jeg da man bør erkende at ufrivillig mangel på intimitet er et trivselsproblem, for de mænd der rammes af det ... Man kunne få noget sparring omkring hvordan man håndterer situationen - igen, med udgangspunkt i, at det er sådan det er Jeg har nogle gange tænkt på at kontakte 'Forum for Mænds Sundhed' ... ' ... Men man skal tænke sig rasende godt om, i forhold til hvordan man nærmer sig emnet, fordi det er så kontroversielt. Min sexolog-GP har en ærlig interesse omkring de emner, men jeg synes også man mangler nogle kontakter 'udad

Vil ikke sige jeg lever et dobbeltliv - jeg er single. Men jeg vil da sige, mine aktiviteter i det her felt er ikke noget jeg råber højt om. Det ville være akavet og ikke velset i de netværk, jeg færdes i. Men man går jo heller ikke som ældre herre og snakker højt om sin seksualitet i det hele taget. De yngre synes det er klamt. Mange ældre synes det et er lidt flovt at man ikke er ude over det - de interesser er for længst passé for dem ...

Tak for svar - ja, jeg ville netop sikre mig at det var det du mente ... Så vil jeg lige fortælle lidt om mine oplevelser ... Nej. jeg havde aldrig givet op - fornemmede mine chancer ikke var så gode .. osv ... men: Alt var ikke gråt-i-gråt ... Da jeg var omkring midten af 40'erne - dvs i sluthalvfemserne - havde jeg faktisk en lovende periode ... Jeg havde, som man siger, 'heldet med mig', et par gange .. (det var bare begge gange noget , der - af vidt forskellige grunde - ikke kunne bygges videre på, men det er en anden historie) Desuden var der fire-fem helt klare tilløb ... Og fire-fem andre tilfælde, hvor jeg er ret sikker på jeg overså - eller underfortolkede - signalerne. Så jeg tænkte, nu skulle der nok komme hul på bylden ... Men, men, men ... Fra og med et par år inde i 00'erne skete der intet - stort set absolut intet ... Og det var ikke fordi jeg var inde i een eller anden form for dårlig periode, dratisk ændrede adfærd eller fordi jeg i løbet af et par år pludselig var blevet meget grim ... Derfor måtte jeg være løbet ind i eet eller andet praktisk problem - og det var mig en gåde, hvad det var ... Men mit bud er, at hang sammen med fremkomsten af online dating. I de år forsvandt alle de lidt mere frimodige og datingvenlige singlenetværk - klubber og arrangementer - og det gik temmelig hurtigt. Det forstærkede et problem, som allerede var der fra starten, men nu brændte meget mere igennem. På datingsider, har jeg ikke skyggen af en chance, fordi jeg ser forfærdelig ud på billeder. Og da dating-sider er kvinders marked, sorterer de netop benhårdt efter udseende ... Pointen i denne sammenhæng er, at ja, jeg scorede i årene før, som jeg skrev, og var tæt på flere andre gange - netop på andre kvaliteter, end mit udseende. De pågældende kvinder sagde også, netop det samme som bl. a @Bananas har skrevet om mig et par gange. Og IRL kunne mit udseende gå an, så fik jeg først en god kontakt, så var der en chance ... En anden pointe er, at det med 'ikke at kunne score', altså ikke nødvendigvis kun ligger ved os selv ("Du skal b-a-r-e arbejde med din selvtillid og gå til Italiens for Begyndere - så kommer pigerne væltende") Det tænker jeg, er ret tydeligt i mit tilfælde ...

Ja, men det er mere de sidste to ord ... kontra kvinder jeg tænker på ... Mener du, at kvinder er mindre visuellt styrede, dvs. lægger mindre vægt på udseendet hos en potentiel partner, end mænd gør .. ?

@Jonze Nå OK - tak - ja, nu giver det mening ... Så mente du det, som du skrev det ... Jeg er enig ... Så det var egentlig @DetStærkeKøn's bemærkning om at "mænd har mere fokus på udseende kontra kvinder jeg ville kommentere på .. men venter lige og ser om hun vil uddybe ...

Jeg er l-i-g-e lidt i tvivl om hvad I præcis mener her ... ? Vedrørende hvilken vægt mænd, hhv. kvinder, lægger på udseendet. Tænker Jonze måske har skrevet forkert ... synes ikke helt sætningen giver sproglig mening ... Spørger fordi jeg har en kommentar omkring min egen situation for mange år siden. Men skal lige være sikker på at jeg forstår jer rigtigt ...

For mit vedkommende, er det at være kronisk kæresteløs / kronisk single nok delvist af "udefra kommende grunde", delvist mit eget valg (p. gr. a. kronisk let depression / kronisk let træthed, og et par andre ting) Jeg har ganske mange kvinder i min omgangskreds, så jeg er egentlig godt dækket ind i forhold til det at snakke med kvinder, og også at få moralsk støtte hvis der er noget ... Jeg har ingen problemer overhovedet i forhold til at omgås kvinder .. Det, der har undret mig rigtig meget, er at det generelt er så svært så snart det kommer til dating og hvad dertil hører så snart man når lidt op i voksenalderen.... Og jeg er mystificeret omkring hvordan andre mænd bærer sig ad ... Jeg leder egentlig dels efter forklaringer - i høj grad af nysgerrighed .. (tror dog jeg efterhånden har en idé om een af grundene .. ) Og så noget gensidig inspiration til, hvad gør vi ved det - mænd som @Rejsenetværk og jeg selv, for hvem det jo da er et savn ... Som skrevet ovenfor, så synes jeg selv jeg klarer det OK godt på mange punkter ... Men der er jo bestemte ting, der er 'out of reach' ...

Jeg tilslutter mig @Den lille frøken's undren ... Jeg har tænkt det samme ... Hvad mon den præcise grund er til at du har givet så totalt op på forhånd .. ? Jeg ved godt min egen historie - og mine egne beskrivelser - ligner din en del. Men jeg har dog været på banen ... Jeg fornemmede mine chancer efter min skilsmisse var små, men jeg kæmpede da for sagen ... Opnåede faktisk en enkelt gang at blive scoret noget så eftertrykkeligt - jeg var sidst i fyrrerne dengang. Og ja, det var hende der var den aktive ... Den historie er eet af mit lives mest nederdrægtige uheld ...

Ja, det har jeg ... Jeg synes så at de gennemsnitlige lønslaver der henslæber deres sparsomme fritid med at bygge en lavpris økolandsby i Nordsjælland forvalter deres talenter mindst lige så godt som mange arkitekter, jurister og direktører. Mange af sidstnævnte bruger deres talenter på at designe, fremstille og slås om endeløse mængder af overflødigt blær ... Du skulle prøve at læse en roman jeg er i gang med lige nu. "Intet mindre end Alt" af den amerikanske forfatterinde Janelle Brown ... Den giver et rigtig godt indtryk af hvad jeg mener ... Nå, jeg må hellere holde op med at være slem ... Det er jo en p******k diskussion - og det må's vi jo ikke ...

Konge kommentar ... Elsker de pigetyper ... ka' ikk' la' vær ... Gad vist om ikke osse nogen af GP'erne er kunstnertyper ... ?? ( ... dukker mig før de rådne tomater kommer flyvende, og finder selv ud ... )

Joeh ... Men min erfaring er, at en god del af de mest tiltrækkende og spændende kvinder har kun en basisuddannelse og lever på kanten af arbejdsmarkedet ... Kunstnertyper, eller piger der på anden måde indretter sig 'alternativt' ... Hende jeg 'bagte' meget på i nogle år, var netop den type ... Og jeg har kendt en del, men desværre lidt 'på afstand' ...

Det handler også om kultur. Især hvis man vil stifte familie. Det er lidt ærgerligt, men desværre uomgængeligt. Det vil være meget svært for en akademikerkvinde at have en børnefamilie sammen med en jord- og betonarbejder. Der er enorm forskel på hvordan livsstil og kultur er, for de to befolkningsgrupper. Og moderen vil - selvfølgelig - opdrage børnene så det passer ind i hendes kultur og omgangskreds. Det kan kun fungere, hvis jord- og betonarbejderen kender akademikerkulturen, og f. eks. er samfundsengageret og politisk aktiv. Sådan lidt hårdt sat op. Jeg kender selv splittelsen, fordi jeg selv - teknisk set - er akademiker, men aldrig har tilpasset mig - eller forstået - akademikerkulturen.

Det er præcist rigtigt, og det er et totalt tabu overhovedet at diskutere det. Der er et meget stærkt underforstået socialt krav om, at forelskelser og erotisk tiltrækning kun sker mellem mennesker af samme erotiske rang. Men sådan er verden bare ikke indrettet. Deraf også een af grundene til at mange af os mænd har alvorlige moralske skrupler over at besøge glædespiger.

Tak!! Jeg tror ganske mange kvinder har været den tur igennem, især som unge ... Jeg har selv en oplevelse af den art meget tæt inde på livet, og ved hvilke konsekvenser det kan have ... Din beskrivelse passer uhyggelig godt på den situation jeg kender. Tror det er een af grundene til, at dating er ret vanskeligt for en hel del mænd, i den voksne alder. Dårlige erfaringer har gjort kvinder meget, meget forsigtige. Og det er fuldt forståeligt.