sneræven

Det er interessant, jeg har heller aldrig været forelsket. Men jeg ved ikke rigtig om det er fordi jeg er følelsesmæssigt begrænset som udgangspunkt .. ? Det, jeg ikke har følt, er den store, altopslugende og eksklusive begejstring for kvinden. Oplevelsen af at den pågældende kvinde er fuldendt og fejlfri, Det er , så vidt jeg forstår, nærmest definitionen på en forelskelse. Jeg kan derimod sagtens føle både stærk seksuel tiltrækning og stærk sympati for en kvinde, samtidig. Jeg har haft et par regulære erotiske passioner, og det var 'slemt' nok, men jeg vil ikke kalde det forelskelse ... Det er af de grunde, at jeg generelt er noget skeptisk over for idealet om det forelskelsesbaserede parforhold. Det virker som om man forventes at starte ud med en Hollywood-passion og et episk kærlighedsdrama som så helt af sig selv udvikler sig til det rolige Familie-Journal parforhold i 'fred og fordragelighed' ude i parcelhuskvarteret ... Som lidt 'udenforstående' iagttager må jeg indrømme - jeg tror ikke på den ... Tror du misforstår mig - eller vi ser forskelligt på det. Jeg har både et mentalt og følelsesmæssigt, og et fysisk behov - de hænger sammen. Jeg tænker heller ikke på terapi - bare samtale og udveksling af tanker og inspiration. Det har jeg gode erfaringer med, fra snakkene med min sexolog-GP (Når jeg er lidt 'mystisk' omkring det, er det fordi samtalerne er til 'almindelig' Coaching-pris - ikke GP-prisniveau .. Men det er ikke en officiel del af hendes tilbud ... ) Vi har haft en del rigtig hyggelige 'kaffe-dates' efterhånden ...

Jo, de findes stadig ... Men de er meget alders-stegne, singleklubberne var et generationsfænomen, og den nedre aldersgrænse vokser med årene. Lidt sat på spidsen, da jeg startede i klubberne som 40-årig, var alle deltagere 45+, de fleste over 50 ... Og siden har den nedre grænse fulgt med årstallet op ... Det helt grundlæggende problem ligger et andet sted ... Det er et helt særligt fænomen ved danskernes omgangskultur blandt voksne. Det rammer nogle grupper af singe mænd hårdt, i forhold til dating. Jeg så det udtrykt sådan, et sted (igen, sat på spidsen) "In Denmark, you don't date people you don't know" De allerfleste (kvinder) finder deres dates 'indenom' - i eller gennem deres netværk (venner, familie, arbejdskammerater, måske en fælles tur i byen) Og hvis du som mand ikke er inde i de 'rigtige' cirkler er din situation noget nær håbløs. Kvinderne kommer sjældent ud i det 'åbne område', som single og kærestesøgende. Det er interessant, at udlændinge, der kommer til Danmark og slår sig ned, ramler ind i nøjagtig det samme fænomen ... De står med åben mund og polypper, hvorfor er det umuligt at blive venner med danskere ... ? Jeg kender selv en tysk tilflytter, der i alle de år jeg har kendt hende, vender tilbage til emnet igen og igen. Og nu har jeg fundet en artikel der beskriver fænomenet ... https://www.alt.dk/artikler/tilflyttere-i-danmark-om-venner Online dating har blødt op på det - her er mere frirum til nye bekendtskaber ... Men det kom lissom for sent for mig .. Jeg er heller ikke god til at 'chatte på skrift' ... Jeg skrev singleklubberne er et generationsfænomen, fordi lige netop generationen der var unge voksne omkring '70, var mere åbne og eksperimenterende ...

Jeg synes måske ikke vi skal se os selv som 'kasserede'. Problemet er sex / erotik eller at få et forhold. Det kan være svært. Og det kan være en idé at acceptere som udgangspunkt, at det er sådan det ér ... Min egen erfaring er, at kvinder generelt slet ikke har noget imod os / mig. Der er masser af muligheder for kvindeligt selskab, og for at lave noget sammen med kvinder. Men man skal være opmærksom på, at flirt eller ønske om dating mange steder er ilde set - for slet ikke at snakke om seksuel interesse ... På den anden side synes jeg da man bør erkende at ufrivillig mangel på intimitet er et trivselsproblem, for de mænd der rammes af det ... Man kunne få noget sparring omkring hvordan man håndterer situationen - igen, med udgangspunkt i, at det er sådan det er Jeg har nogle gange tænkt på at kontakte 'Forum for Mænds Sundhed' ... ' ... Men man skal tænke sig rasende godt om, i forhold til hvordan man nærmer sig emnet, fordi det er så kontroversielt. Min sexolog-GP har en ærlig interesse omkring de emner, men jeg synes også man mangler nogle kontakter 'udad

Vil ikke sige jeg lever et dobbeltliv - jeg er single. Men jeg vil da sige, mine aktiviteter i det her felt er ikke noget jeg råber højt om. Det ville være akavet og ikke velset i de netværk, jeg færdes i. Men man går jo heller ikke som ældre herre og snakker højt om sin seksualitet i det hele taget. De yngre synes det er klamt. Mange ældre synes det et er lidt flovt at man ikke er ude over det - de interesser er for længst passé for dem ...

Tak for svar - ja, jeg ville netop sikre mig at det var det du mente ... Så vil jeg lige fortælle lidt om mine oplevelser ... Nej. jeg havde aldrig givet op - fornemmede mine chancer ikke var så gode .. osv ... men: Alt var ikke gråt-i-gråt ... Da jeg var omkring midten af 40'erne - dvs i sluthalvfemserne - havde jeg faktisk en lovende periode ... Jeg havde, som man siger, 'heldet med mig', et par gange .. (det var bare begge gange noget , der - af vidt forskellige grunde - ikke kunne bygges videre på, men det er en anden historie) Desuden var der fire-fem helt klare tilløb ... Og fire-fem andre tilfælde, hvor jeg er ret sikker på jeg overså - eller underfortolkede - signalerne. Så jeg tænkte, nu skulle der nok komme hul på bylden ... Men, men, men ... Fra og med et par år inde i 00'erne skete der intet - stort set absolut intet ... Og det var ikke fordi jeg var inde i een eller anden form for dårlig periode, dratisk ændrede adfærd eller fordi jeg i løbet af et par år pludselig var blevet meget grim ... Derfor måtte jeg være løbet ind i eet eller andet praktisk problem - og det var mig en gåde, hvad det var ... Men mit bud er, at hang sammen med fremkomsten af online dating. I de år forsvandt alle de lidt mere frimodige og datingvenlige singlenetværk - klubber og arrangementer - og det gik temmelig hurtigt. Det forstærkede et problem, som allerede var der fra starten, men nu brændte meget mere igennem. På datingsider, har jeg ikke skyggen af en chance, fordi jeg ser forfærdelig ud på billeder. Og da dating-sider er kvinders marked, sorterer de netop benhårdt efter udseende ... Pointen i denne sammenhæng er, at ja, jeg scorede i årene før, som jeg skrev, og var tæt på flere andre gange - netop på andre kvaliteter, end mit udseende. De pågældende kvinder sagde også, netop det samme som bl. a @Bananas har skrevet om mig et par gange. Og IRL kunne mit udseende gå an, så fik jeg først en god kontakt, så var der en chance ... En anden pointe er, at det med 'ikke at kunne score', altså ikke nødvendigvis kun ligger ved os selv ("Du skal b-a-r-e arbejde med din selvtillid og gå til Italiens for Begyndere - så kommer pigerne væltende") Det tænker jeg, er ret tydeligt i mit tilfælde ...

Ja, men det er mere de sidste to ord ... kontra kvinder jeg tænker på ... Mener du, at kvinder er mindre visuellt styrede, dvs. lægger mindre vægt på udseendet hos en potentiel partner, end mænd gør .. ?

@Jonze Nå OK - tak - ja, nu giver det mening ... Så mente du det, som du skrev det ... Jeg er enig ... Så det var egentlig @DetStærkeKøn's bemærkning om at "mænd har mere fokus på udseende kontra kvinder jeg ville kommentere på .. men venter lige og ser om hun vil uddybe ...

Jeg er l-i-g-e lidt i tvivl om hvad I præcis mener her ... ? Vedrørende hvilken vægt mænd, hhv. kvinder, lægger på udseendet. Tænker Jonze måske har skrevet forkert ... synes ikke helt sætningen giver sproglig mening ... Spørger fordi jeg har en kommentar omkring min egen situation for mange år siden. Men skal lige være sikker på at jeg forstår jer rigtigt ...

For mit vedkommende, er det at være kronisk kæresteløs / kronisk single nok delvist af "udefra kommende grunde", delvist mit eget valg (p. gr. a. kronisk let depression / kronisk let træthed, og et par andre ting) Jeg har ganske mange kvinder i min omgangskreds, så jeg er egentlig godt dækket ind i forhold til det at snakke med kvinder, og også at få moralsk støtte hvis der er noget ... Jeg har ingen problemer overhovedet i forhold til at omgås kvinder .. Det, der har undret mig rigtig meget, er at det generelt er så svært så snart det kommer til dating og hvad dertil hører så snart man når lidt op i voksenalderen.... Og jeg er mystificeret omkring hvordan andre mænd bærer sig ad ... Jeg leder egentlig dels efter forklaringer - i høj grad af nysgerrighed .. (tror dog jeg efterhånden har en idé om een af grundene .. ) Og så noget gensidig inspiration til, hvad gør vi ved det - mænd som @Rejsenetværk og jeg selv, for hvem det jo da er et savn ... Som skrevet ovenfor, så synes jeg selv jeg klarer det OK godt på mange punkter ... Men der er jo bestemte ting, der er 'out of reach' ...

Jeg tilslutter mig @Den lille frøken's undren ... Jeg har tænkt det samme ... Hvad mon den præcise grund er til at du har givet så totalt op på forhånd .. ? Jeg ved godt min egen historie - og mine egne beskrivelser - ligner din en del. Men jeg har dog været på banen ... Jeg fornemmede mine chancer efter min skilsmisse var små, men jeg kæmpede da for sagen ... Opnåede faktisk en enkelt gang at blive scoret noget så eftertrykkeligt - jeg var sidst i fyrrerne dengang. Og ja, det var hende der var den aktive ... Den historie er eet af mit lives mest nederdrægtige uheld ...

Ja, det har jeg ... Jeg synes så at de gennemsnitlige lønslaver der henslæber deres sparsomme fritid med at bygge en lavpris økolandsby i Nordsjælland forvalter deres talenter mindst lige så godt som mange arkitekter, jurister og direktører. Mange af sidstnævnte bruger deres talenter på at designe, fremstille og slås om endeløse mængder af overflødigt blær ... Du skulle prøve at læse en roman jeg er i gang med lige nu. "Intet mindre end Alt" af den amerikanske forfatterinde Janelle Brown ... Den giver et rigtig godt indtryk af hvad jeg mener ... Nå, jeg må hellere holde op med at være slem ... Det er jo en p******k diskussion - og det må's vi jo ikke ...

Konge kommentar ... Elsker de pigetyper ... ka' ikk' la' vær ... Gad vist om ikke osse nogen af GP'erne er kunstnertyper ... ?? ( ... dukker mig før de rådne tomater kommer flyvende, og finder selv ud ... )

Joeh ... Men min erfaring er, at en god del af de mest tiltrækkende og spændende kvinder har kun en basisuddannelse og lever på kanten af arbejdsmarkedet ... Kunstnertyper, eller piger der på anden måde indretter sig 'alternativt' ... Hende jeg 'bagte' meget på i nogle år, var netop den type ... Og jeg har kendt en del, men desværre lidt 'på afstand' ...

Det handler også om kultur. Især hvis man vil stifte familie. Det er lidt ærgerligt, men desværre uomgængeligt. Det vil være meget svært for en akademikerkvinde at have en børnefamilie sammen med en jord- og betonarbejder. Der er enorm forskel på hvordan livsstil og kultur er, for de to befolkningsgrupper. Og moderen vil - selvfølgelig - opdrage børnene så det passer ind i hendes kultur og omgangskreds. Det kan kun fungere, hvis jord- og betonarbejderen kender akademikerkulturen, og f. eks. er samfundsengageret og politisk aktiv. Sådan lidt hårdt sat op. Jeg kender selv splittelsen, fordi jeg selv - teknisk set - er akademiker, men aldrig har tilpasset mig - eller forstået - akademikerkulturen.

Det er præcist rigtigt, og det er et totalt tabu overhovedet at diskutere det. Der er et meget stærkt underforstået socialt krav om, at forelskelser og erotisk tiltrækning kun sker mellem mennesker af samme erotiske rang. Men sådan er verden bare ikke indrettet. Deraf også een af grundene til at mange af os mænd har alvorlige moralske skrupler over at besøge glædespiger.

Tak!! Jeg tror ganske mange kvinder har været den tur igennem, især som unge ... Jeg har selv en oplevelse af den art meget tæt inde på livet, og ved hvilke konsekvenser det kan have ... Din beskrivelse passer uhyggelig godt på den situation jeg kender. Tror det er een af grundene til, at dating er ret vanskeligt for en hel del mænd, i den voksne alder. Dårlige erfaringer har gjort kvinder meget, meget forsigtige. Og det er fuldt forståeligt.

@DetStærkeKøn Tak. Synes i øvrigt @SweettieDK har skrevet et rigtig godt svar ovenfor ... Jeg synes netop hun bekræfter @sexes's pointe - jeg tror de mener nogenlunde det samme ... Vender tilbage ...

@DetStærkeKøn Sagt i al respekt, jeg synes din udlægning ovenfor er for hård. Jeg er selv 'kronisk kæresteløs', og jeg ville da meget gerne have en fredsommelig dialog omkring, hvor jeg oplever, at problemerne ligger. Jeg kan godt følge @sexes, jeg tror jeg ved hvad han mener, men hans formuleringer er lidt uheldige .. det er jeg enig i .. På den anden side er det et hundesvært emne at diskutere, fordi der er så mange aspekter og grunde til at man som mand lander i dén situation. Og det er ekstremt følsomt, det gør simpelt hen ondt ... Lidt som holdningerne til utroskab, der har været vendt et par gange herinde ...

Jeg tror også at det er hovedgrundene. For mit eget vedkommende, har jeg da moralske skrupler. Jeg vil ikke gøre pigerne fortræd. Og jeg vil ikke støtte dybt kriminelle netværk. På begge punkter, føler jeg mig n-o-g-e-n-lunde tryg ved de danske piger, jeg har besøgt. Forstået sådan, at jeg tror de fleste af dem går ind i branchen med rimeligt åbne øjne, og af egen fri vilje ... Og jo, jeg véd godt, at det kan jeg ikke være sikker på .. Med hensyn til det økonomiske, så tænker jeg også at det har at gøre med, at det er en ordentlig afskrivning i et familiebudget ... Det afholder de fleste mænd, og med god grund. Jeg er single, og jeg har ret lave faste udgifter. Og flere af mine hobbies er ganske gratis .. I det lys, er mine udgifter på det her område forholdsvis lave. Også fordi jeg ikke besøger piger s-å pokkers tit. Jeg synes ikke det holder, at det er en 'kold' oplevelse. Tvært imod, alle jeg har besøgt har været søde, venlig og kærlig behandling, ingen kissejaw og rene linjer ...

Lige en drilsk kommentar ... Der er en del der er ret overvægtige, men i ganske god form ... Jeg kender et par stykker ...

Hvorfor ikke? Jeg har det selv sådan, at jo mere jeg tilbeder pigen, jo dejligere er hendes mis ... Jeg véd ikke om testosteron og sexlyst helt følges ad. Igen, hvis jeg besøger en pige jeg virkelig er tiltrukket af, så vokser min sexlyst gevaldigt ... også generelt ... Har oplevet det to gange ... Den første gang var temmelig slem, men da var jeg osse kun 62 ... Jeg véd ikke om testosteronniveauet sådan pludselig skyder i vejret, af den grund ...

Ja, det er mærkeligt ... Da jeg var ung, for mange år siden, omkring 1970, var det virkelig stigmatiserende at være tyk ... Jeg var klassens tykke dreng' i gymnasiet, men var i virkeligheden, efter nutidens normer, kun moderat overvægtig ... Og jeg havde det som så mange andre 'klassens tykke drenge' dengang, vovede ikke 'for alvor' at nærme sig pigerne. Langt de fleste, både drenge og piger, var åleslanke .. Paradokset er, at selv om vi i dag er meget mere præget af kravet om 'perfektion, så er lidt overvægt langt mere accepteret i dag ... Jeg har ingen fornemmelse af, at min nuværende overvægt generer pigerne ... Den er ikke voldsom, men jeg er en trivelig ældre herre ... Ja, det med brysterne er virkelig trist ... Jeg er vild med små / almindelig størrelse naturlige bryster ... B, C eller D ... Det har jeg set mange andre brugere på EG også er ... Men de er ikke til at finde ...

Ja. Ikke lige en gammel kæreste ... Men jeg besøger en GP, der har rigtig meget til fælles med en pige jeg var brændt meget kraftigt lun på for mange år siden. (nok den eneste gang jeg har været sådan for alvor forelsket) Hun minder om hende, både af væsen og på mange punkter også af udseende - jeg kan med sindsro sige, de er lige smukke ... Dér skulle jeg l-i-g-e trække vejret en ekstra gang eller ti ... også fordi der var en del andre ting inde over, i tiden omkring vores første møder ... .. Dén situation ramte en nerve ... Men det går da heldigvis over ... .

Ooh ... Det er der måske en forklaring på ... Jeg har aldrig selv besøgt thai-piger ... Men ud fra de anmeldelser jeg har læst tror jeg, at mange af thai'erne er nogle banditter til forførelseskunst. Jeg har oplevet et par danske piger, der kan dén kunst på en god dag ... Og man skal dæl'me, som mand, både slå koldt vand i blodet, tænke lynende klart og holde tungen l-i-i-g-e i munden, og være en meget gammel mand som jeg, for ikke at falde på hovedet i illusionen .... Det brænder igennem så det gør noget .... Det er sex med det der udefinerbare oveni, der gør at fantasien bobler tilbage i ho'det ligemeget hvad man gør ... Tror en del Thai'er måske helt systematisk lærer sig teknikkerne ... Og får mændene i deres hule hånd ... Jeg bebrejder dem overhovedet ikke, som flere skriver, så har de en masse på spil, og det er deres måde at overleve og hjælpe familien på ... Jeg véd bare at jeg skal holde mig l-a-a-a-a-ngt væk fra Thai'erne ... Da jeg er ekset med spinkle brunetter med brune øjne ...

Det kaldes "White Knight Syndrome" Det findes bestemt ikke kun i forbindelse med GP-verdenen ... Det er noget djævelskab uden sidestykke, hvis en mand først for alvor bliver grebet af det ...