McLovin

Nu har euforiens glæde lagt sig en lille smule. Det lyder som en rigtig sund retning for forummet, og det minder mig egentlig om måden, man håndterer tingene på platforme som Jodel. Der fungerer det ved, at det er brugerne selv, der styrer retningen; hvis noget er irrelevant eller tonen bliver for grov, bliver det stemt ned af fællesskabet, og så forsvinder det helt naturligt ud af syne. Det skaber en form for selvjustits, hvor man ikke behøver en "betjent" til at uddele advarsler for bagateller, fordi fællesskabet selv markerer, hvad der er god stil, og hvad der ikke er. Man kunne sagtens forestille sig noget lignende herinde, hvor vi bruger den nye superbruger-funktion til at guide debatten i stedet for at kontrollere den. Hvis en diskussion kører af sporet, eller en overskrift er helt skæv, kan en superbruger træde til som en slags moderator, der bare hjælper tingene på plads med et vink, præcis som man ser det på sider, hvor det er brugernes egne stemmer, der definerer kvaliteten. Det fjerner den der frygt for at begå småfejl, fordi man ved, at systemet er sat op til at hjælpe og justere frem for at straffe. I sidste ende handler det vel om at skabe den samme dynamik, hvor vi som brugere tager ejerskab over tonen. Når man ser på succesfulde brugerdrevne platforme, så er det jo netop tilliden til, at folk godt kan finde ud af det, der gør, at de blomstrer. Det ville gøre det langt mere afslappet at være herinde, hvis vi lander et sted, hvor moderation handler om at understøtte fællesskabet frem for at agere politibetjent over for hver enkelt detalje.

Jeg søger udelukkende på København. Indrømmet, jeg er nok bare doven – jeg bliver sjældent motiveret til at bruge tid på transport, når jeg ved, hvor mange valgmuligheder der er i selve byen. Der skal virkelig være tale om noget ekstraordinært (som f.eks. når PG holder gangbangs), før jeg overvejer at bevæge mig fra Amager til Hellerup. :D I forhold til annoncerne: Jeg lægger ikke bevidst mærke til, om det er en 'top-annonce' eller ej. Jeg skimmer udelukkende billeder og overskrifter. Det kan lige så vel være en af top-annoncerne som den tredje nederst på siden, der fanger mit blik og får mig til at klikke. For mig handler det altså mere om det visuelle blikfang end placeringen i toppen.

Jeg er lidt nysgerrig på sammenligningsgrundlaget? Det er ikke ment som kritik, men jeg oplever personligt, at feminine transkvinder i denne kategori er svære at opdrive – især hvis man søger nogen, der er aktive og friske på at 'spice' tingene lidt op. Jeg har selv kun to i tankerne, som jeg har rigtig god kemi med. Jeg vælger ikke at nævne deres navne her, da den ene specifikt har frabedt sig at blive omtalt på forummet, hvilket jeg naturligvis respekterer. Jeg skylder dog at sige, at de fleste, der begår sig i dette miljø, formentlig hurtigt vil kunne regne ud, hvem der er tale om. Udover dem synes jeg desværre ofte, at det visuelle udtryk halter lidt i forhold til det feminine ideal, jeg søger. Jeg har ikke selv besøgt Mabel endnu; primært fordi hendes prissætning på de korte tidsintervaller (30 min.) ikke virker helt konkurrencedygtig sammenlignet med de få andre alternativer, jeg kender til.

Tak for din utrolige ærlighed og for at turde dele noget, der føles så forbudt. Det kræver mod at stå ved, at man er blevet ramt lige der, hvor man troede, man var beskyttet af sine professionelle grænser. Det er tydeligt, at det gør ondt. Selvom du skriver, at han 'ikke er fri', så ændrer det jo ikke på, at dine følelser er ægte. Man kan ikke altid styre, hvem hjertet vælger – heller ikke selvom det sker i en kontekst, hvor det ikke 'burde' ske. Jeg bed mærke i, at du skriver, at det er et forhold uden navn og uden plads i virkeligheden. Det må være en utrolig tung ensomhed at bære på. Hvordan passer du på dig selv i det her? Det lyder som en kæmpe følelsesmæssig belastning at skulle balancere arbejdet og de her dybe følelser på samme tid. Sender dig masser af varme og tak for at minde os om, at vi først og fremmest er mennesker med hjerter, der kan briste – uanset hvad vi arbejder med.

Hvor er det smukt 🥲 ...

Det er en farlig vej at gå. Den vigtigste grundsten i den her branche er diskretion – og det går begge veje. Hvis man begynder at bruge offentlige sider som 180.dk til at 'out'e' kunder, ophæver man reelt den usynlige kontrakt, der beskytter én selv. Man finder måske en kortvarig hævn over et 'møgsvin', men man åbner samtidig døren for, at kunden (eller andre) begynder at dele oplysninger den anden vej. Er man villig til at risikere, at ens rigtige navn, hobby-erhverv eller ubeskattede indkomst pludselig bliver det næste, der dukker op i en Google-søgning? Man skal ikke kaste med sten, når man selv lever af at være i skyggen.

Der er noget ironisk ved titlen af Ekstra Bladets nye Red Light afsnit :D There is something ironic about the title of Ekstra Bladet's new Red Light episode :D

Pas på med at blive deres gratis hobby-psykolog. Hvis du svarer på alt det løse, lærer du dem bare, at din fritid er til fri afbenyttelse, mens de sidder i den anden ende med hånden nede i boksershortsene og får 'the full experience' til 0 kr. Betragt din indbakke som en forretning: Hvis der ikke er en aftale i sigte, er det bare støj. Lad dem skrive til de taster løber tør, men gem dit overskud til de møder, hvor du faktisk bliver betalt (og tændt). Alt det andet er bare ubetalt overarbejde med folk, der keder sig. Dem som er seriøse og gerne vil se dig igen, skal nok henvende sig.

Først vil jeg gerne give et skud ud til EB. Frem til d. 12/4 kan man få et EB+ abonnement gratis i en måned – det er værd at tage med. Hvilket også giver mig mulighed for at henvise til korrekt citat :D Når det er sagt, vil jeg gerne knytte en kommentar til Pernilles fortælling. For mig at se handler det ikke udelukkende om traumer og ballast fra barndom og ungdom som de eneste årsager til den selvdestruktive spiral. Selve branchen har i den grad også spillet en rolle ved aktivt at skubbe hende længere ud over kanten. Jeg synes bestemt ikke, at hendes personlige baggrund underminerer hendes afsluttende budskab: At unge kvinder bør tænke sig ekstremt godt om, før de træder ind i sexarbejde. Tværtimod understreger det blot, hvor sårbar man er i det miljø.

Jeg er selv i slut 30’erne, og som udgangspunkt opsøger jeg kvinder, der aldersmæssigt ligger tæt på mig selv. For halvandet år siden gjorde jeg dog en undtagelse. Jeg var 36, og hun var ifølge annoncen 21. Hun så måske ikke ligefrem ud som en på 15, men havde hun sagt 18 eller 19, havde jeg ikke tvivlet et sekund. Selvom aftalen var på plads, og det rent fysiske var i top, sad jeg tilbage med en mærkelig smag i munden bagefter. Jeg følte mig faktisk ret utilpas i eget selskab. Det blev bare ekstremt tydeligt for mig, at vi var to vidt forskellige steder i livet – ikke bare i alder, men i mentalitet og livserfaring. Det var den oplevelse, der fik mig til at tænke over, hvor grænsen går. For mig handlede det ikke om, hvad der er lovligt, men om hvornår den personlige kemi og respekten for hinandens udgangspunkt forsvinder i den store aldersforskel. Det føltes bare ikke rigtigt for mig.

Jeg har gået og tænkt over noget, som sjældent bliver italesat direkte herinde, men som fylder meget i dynamikken mellem os brugere og de kvinder, der arbejder i branchen: Aldersforskel. Vi taler ikke om lovgivning eller den seksuelle lavalder – det er en selvfølge, at alt foregår inden for lovens rammer. Jeg tænker snarere på den personlige etik og mavefornemmelse. Til mændene (køberne): Når I kigger på annoncer og besøger kvinderne, gør I jer så nogle tanker om aldersforskellen? Hvis man selv er 60+, føles det så naturligt at besøge en pige på 20-21? Er det "bare en transaktion", hvor alder er underordnet, så længe kemien er der? Eller føler I et ansvar for at vælge nogen, der er tættere på jeres egen livserfaring? Hvor går jeres personlige grænse – er der et punkt, hvor det bliver akavet eller "for ungt", selvom det er lovligt? Til kvinderne i branchen: Hvordan oplever I de store aldersforskelle? Gør det en forskel for jeres arbejdsdag, om kunden er 30 eller 70? Sætter I selv begrænsninger på, hvem I vil modtage baseret på deres alder, eller er det professionel distance hele vejen? Jeg ser begrænsningerne i annoncerne ved at visse kvinder sætter ord på at de kun ønsker besøg af mænd over x antal år. Men er det mest pga det er akavet at få besøg af en "knægt" på 19 år som går duracell kanin i 60 min eller fordi aldersforskellen er et moralsk problem når man selv er start 30. Føler I, at der er en ubalance i magtforholdet, når aldersforskellen er ekstrem, eller er det i virkeligheden bare en del af gamet? Mit mål med dette indlæg er ikke at pege fingre ad nogen. Jeg er oprigtigt nysgerrig på, hvordan I navigerer i det her felt. Er "alder bare et tal", når der er penge involveret, eller har vi alle en indre moralsk kompasnål, der dirrer lidt, når afstanden bliver for stor? Jeg glæder mig til at høre jeres ærlige (og respektfulde) overvejelser.

Der er som alt andet nuancer, men mit indtryk er at dem som ikke viser deres vedhæng foretrækker at være passive.

Hvor vil du skyde hende til aldersmæssigt? Nympho siger 25, PG siger 23. Ikke at der er den store forskel på hvordan de fleste af os nok så ud som 23-25 årige. Men har dog oplevet at der skal tillægges ekstra moms på alderen alligevel :D

Det ironiske er, at ordlyden og opbygningen læner sig fuldstændig op ad de opslag, de to kvinder normalt smider på Nympho. De er efterhånden notorisk kendte for deres flittige brug af ChatGPT. 'Hader' er måske et stærkt ord, men det skærer i øjnene hver gang, jeg læser deres lommefilosofiske overvejelser som tekst til et billede, hvor de flasher bryster. Det er præcis lige så dybt, som det er gennemskueligt.

@Refresh: Det er en interessant sammenligning med terapeuter, men forskellen er ret væsentlig: En terapeut sælger professionel indsigt, ikke fysisk intimitet under dække af 'begær'. At du har brug for at føle, at du vækker deres lyst, ændrer ikke på, at det er dit honorar, der køber dig muligheden for overhovedet at forsøge. Du nævner selv, at 88 ud af 100 kvinder kun var engangsoplevelser. Det bekræfter jo netop, at for flertallet er det en ren transaktion. At de sidste 12 er dygtige nok til at give dig den 'connection', du efterspørger, gør dem bare til dygtige forretningskvinder, der forstår deres kundesegment. Du kalder det 'mennesket bag forretningen', men glemmer, at forretningen er selve fundamentet for, at du overhovedet må tale med mennesket. Hvis det handlede om ægte begær, behøvede du jo ikke den 'lette adgang', som du selv indrømmer, at pengene giver dig. @SweettieDK: Det er rart, at vi trods alt lander på en fælles forståelse af, at pengene er den primære drivkraft for flertallet, og at man som professionel ofte må levere ydelser uden reel lyst for at undgå at devaluere sit produkt. Det har været en interessant debat, og jeg tager din personlige vinkel som et bevis på, at der altid er individuelle nuancer i en ellers kynisk branche. Tak for debatten.

Det er paradoksalt, at du anklager mig for at bringe følelser på banen, når selve trådens fundament handler om netop det. Trådstarter spørger direkte ind til mandens behov for at give nydelse og frygten for, at denne nydelse er devalueret, hvis den ikke er ægte. Hele grunden til, at man som sexarbejder ikke bare kan sige 'jeg vil hellere være fri', er jo netop, at kunden køber følelsen af at være ønsket og tiltrækkende. Når du selv taler om 'hudsult' og 'venskabelige bånd', så beskriver du jo følelsesmæssige behov – ikke bare mekanisk fysik. Min pointe er blot, at i den her branche er de følelser (eller illusionen om dem) en vare, der er til salg. Lyst uden betaling er privat, lyst mod betaling er en professionel ydelse, der skal opretholde en markedsværdi, så produktet ikke devalueres.

Men jeg henvender mig jo også til en specifik bruger når der bliver diskuteret. Så er det udfra noget de eller jeg har skrevet i vores ping/pong frem og tilbage. Det er ikke en "misforståelse" eller en "drejning", men en nødvendig afmystificering af præmissen. Jeg bringer netop følelser på banen, fordi I selv bruger dem som et salgsargument om "gensidighed", "hygge" og "venskabelige bånd". Sandheden er jo, at du selv skelner knivskarpt: Du har kunder, hvor der er kemi, men du tager også dem, der kun skal have et BJ for at få "brød på bordet". Når du selv oplyser, at du statistisk set kun får orgasme i 1 ud af 5 tilfælde, så bekræfter du jo netop min pointe: I 80% af tiden leverer du en professionel vare til en kunde, der betaler for din tid og din krop – uanset din egen fysiske nydelse eller lyst. At du personligt finder glæde ved dit job, ændrer ikke på den fundamentale struktur: Penge køber adgang og en bestemt ydelse. Alt det andet snak om "kemi" og "ikke at fage" er den merværdi, man leverer for at sikre kundeloyalitet, men det gør det stadig ikke til andet end business. Det er ikke sort/hvidt, det er bare en transaktion uden det romantiske filter.

@SweettieDK min kommentar er knyttet her til, når jeg bringer følelser på banen. Mit indspark til trådstarter er givet tidligere i tråden. Svaret med alle græde smileyerne 😉

Jeg siger ikke de kvinder du omgåes med i branchen er kalkuleret. Jeg siger bare nogen kvinder er kalkuleret. En smart sexarbejder ved, at en kunde, der er i farezonen for at få følelser i klemme, eller hvor der er risiko for problemer på hjemmefronten, er en "høj-risiko kunde". Den slags drama stopper i sidste ende pengestrømmen eller skaber sikkerhedsmæssige udfordringer for forretningen. At de sætter de grænser, er altså professionel rettidig omhu, ikke nødvendigvis et tegn på en privat relation. Det samme gælder den manglende "sure mine" over, at du besøger andre. Det er basal kundepleje; hvis de udviste jalousi eller irritation, ville de garantere, at du aldrig kom tilbage. Ved at give dig følelsen af frihed sikrer de din loyalitet til "butikken" på den lange bane. Præcis som din frisør ikke klipper dig gratis, selvom I har en god kemi, så yder disse kvinder ikke en service for deres egen fornøjelses skyld. At de formår at gøre det så behageligt, at du ikke engang ser det som "lokkeri", er jo blot beviset på, at deres kundepleje og branding fungerer upåklageligt. Jeg håber ikke og ønsker ikke en uddybelse af hvilket nummer jeg er i rækken den pågældende dag. Og det er ikke lige det emne jeg tager op under small talk. Kan faktisk slet ikke forstille mig situationen hvor hun selv bringer det på banen eller jeg spørg nysgerrigt ind til hvor meget fantastisk sex kunde nr. 1-12 har beriget hende med den pågældende vagt.

@Refresh det er heller ikke fordi hverken du eller jeg skriver en universel sandhed. Jeg er sikker på at der er kvinder i branchen som synes arbejdet er spændende / ophidsende/ fyldelsgørene. Men husk nu filteret, når du snakker med dem. En GP'er, der lever af sit image, vil altid sælge fortællingen om den 'lystbetonede hverdag' – det er jo det, kunden vil købe ind på. Hvis de her kvinder virkelig nød de 12 tilfældige mænd på en vagt mere end dem, de selv valgte på Tinder, så behøvede de jo ikke tage penge for det. Sandheden er, at pengene kompenserer for den manglende tiltrækning. Man kan kalde det 'privilegeret' og ' Whats not to like', men i sidste ende er det stadig pengene, der skaber motivationen for at lukke 12 fremmede ind i sit privatliv på én dag.

Det handler i bund og grund om erfaring og alder. Som yngre var jeg præcis lige så blufærdig; tanken om at møde en anden i døren til den samme kvinde føltes næsten uudholdelig. Efter jeg er fyldt 30 – og har prøvet lidt af hvert, herunder gangbangs på PG – er den skam forsvundet. Jeg er enig med dig: Vi ved alle, hvorfor vi er der. Når det er sagt, så lad os bare være ærlige: alt efter ens person og livserfaring, er det også lidt akavet indimellem. Men måske er det netop i det akavede, at vi burde kunne unde hinanden et lille nik, et smile eller et highfive i situationen.

Der er naturligvis undtagelser, men min erfaring er, at det bliver brugt flittigt i branchen – primært af sikkerhedshensyn. De 2-3 kvinder, jeg ser i fast rotation, har begge styr på både navn og adresse. Jeg oplevede selv en, der kunne huske min adresse efter 6 måneders mellemrum. Hendes forklaring var simpel: Hun fører log for at undgå dårlige oplevelser og sortere grænseoverskridende klienter fra. Derudover har platforme som Nympho deciderede opslagsværker, hvor de kan søge på dele af dit nummer for at tjekke for 'red flags' fra andre udbydere. Så du skal bestemt ikke underkende deres arkivsystem.

Jeg bruger primært Escortguide, Annoncelight og Nympho. For mig handler det ikke så meget om fancy funktioner – jeg er en simpel mand, der bare har brug for tekst og billeder. Nympho har dog et lækkert 'Instagram-agtigt' design, men min oplevelse er, at den er meget fokuseret på København. Det giver måske ikke altid mening for de kvinder, der rejser rundt i landet, at prioritere en profil dér. Escort-side har jeg personligt ikke brugt i evigheder, men jeg er for nylig faldet over Tryst.link. Den virker rigtig stærk for de selvstændige, der rejser mellem storbyer internationalt, eller dem, der går målrettet efter forretningsfolk og turister som besøger hovedstaden kortvarigt.

Jeg tror desværre, at mange mænd simpelthen mangler et sprog for at melde fra i frygt for den efterfølgende modreaktion. Jeg forstår 100 % frustrationen ved at blive brændt af, for det er noget, de fleste af os på datingmarkedet har prøvet, og det går jo begge veje. Men når det kommer til betalingssex, er der ofte nogle ekstra lag i spil. Det bunder nok ofte i en menneskelig psykologi om at undgå konflikter for enhver pris. For mange mænd er selve chatten og planlægningen en del af en tænding eller en fantasi, de dyrker i nuet, men det øjeblik aftalen bliver konkret og virkeligheden banker på, rammer de kolde fødder. Hvis de ovenikøbet har fået udløsning på egen hånd inden mødet, forsvinder lysten og motivationen ofte på et splitsekund, og så står de tilbage med en blanding af skam og ligegyldighed. = Post-Nut Clarity. I det øjeblik føles det for dem nemmere bare at lukke ned, slukke telefonen eller blokere fremfor at tage den ubehagelige dialog. De vælger den "nemme" vej ud, fordi de ikke kan overskue at stå til ansvar for deres manglende lyst eller frygter en voldsom reaktion – noget man jo desværre også ser i branchen i form af trusler eller udskamning. I sidste ende burde det selvfølgelig være helt okay bare at sige: 'Hey, jeg har faktisk fortrudt, og lysten er væk.' Det ville være langt mere respektfuldt over for kvindens tid, men indtil vi får en kultur, hvor man tør være ærlig uden frygt for kaos, vil vi nok desværre fortsat se folk, der gemmer sig bag en blokeringsknap, når virkeligheden bliver for overvældende.

Enig. Jeg har ikke selv erfaring med Mabel men hun giver mig samme vibe som Nadie og Malii. For mig fungere det slet ikke hvis det ligner en mand med make up og i dame undertøj. Nadie og Malii er dog sikre valg.