DarkSkinEnergy

Ej… dine ord ramte mig virkelig dybt ❤️ Tak fordi du skrev så omsorgsfuldt og varmt til mig.🤗 Jeg tror faktisk, noget af det der gjorde mest ondt, var følelsen af at stå helt alene i det øjeblik og bare have brug for at blive grebet som menneske. Ikke som glædepige. Ikke som krop. Bare som mig. Så tak fordi du mindede mig om, at jeg fortjener mere end dét ❤️ Kæmpe kram tilbage til dig.🤗

Jeg synes faktisk du sætter ord på noget vigtigt især det med hvor hårfin grænsen kan være mellem ægte nærvær og følelsen af at blive udnyttet eller såret. Og du er ikke en kujon for at passe på dig selv. Jeg tror egentlig bare, det viser, at du er bevidst om dine egne følelser og grænser. For mig blev det også svært, fordi det på et tidspunkt ikke længere føltes som et ‘setup’, men som noget mere menneskeligt og følelsesmæssigt. Tak for dine ord, dit knus og for at møde emnet med så meget forståelse ❤️

Tak for din virkelig gennemtænkte og reflekterende besked. Jeg synes faktisk, du forstod meget af det, jeg prøvede at sætte ord på især følelsen af svigt fra et menneske, man troede ville være der for én, når man havde allermest brug for det. Og ja… måske havde jeg behov for at føle mig set, valgt og holdt af på en dybere måde, end jeg selv helt forstod dengang. For mig blev relationen følelsesmæssig og tryg, mens han måske bare nød det, jeg gav ham, uden at se det på samme måde som mig. Det ramte mig også, det du skrev om at begynde at reflektere over, om man selv måske har overset eller såret nogen uden at forstå deres følelser. Det kræver faktisk meget selvindsigt at kunne tænke sådan. Og ja så vidt jeg ved var han single på det tidspunkt.

Ej… tak ❤️ Det rører mig faktisk, at du tog dig tid til at finde hjælpemuligheder til mig. Og bare det at blive mødt med omsorg og forståelse tak for dig 🤗

Tak fordi du spørger 🤗 Men jeg har det bedst med ikke at dele min annonce offentligt herinde.

Jeg forstår godt din pointe. Og personligt ville jeg også til hver en tid lytte til et menneske der havde brug for at snakke eller betro sig til mig det ligger bare naturligt til mig som person. I lige præcis det her tilfælde betød pengene faktisk ingenting for mig, fordi jeg også så ham uden betaling. Jeg ville ham oprigtigt og følte, vi havde en relation, som var mere end sex. Men det gik efterhånden op for mig, at jeg så noget dybere i os, end han gjorde. Jeg ville ham som menneske ikke bare hans lyst..

Det gør ondt når man står tilbage med følelser og tvivl. Jeg håber virkelig også, du finder ro i det hele med tiden. Ønsker dig alt det bedste tilbage ❤️

Som jeg også skrev så var jeg faktisk mere end klar til at opgive alle de andre for ham hvis det var dét, han ønskede. Det var nok dér min naive side fyldte mest… fordi jeg så noget mere i relationen end bare det fysiske. Men man kan ikke få nogen til at føle det samme tilbage, bare fordi man selv gør.

Tak for dine ord ❤️ Du har ret… skuffelser og relationer gør ondt uanset hvilken verden man befinder sig i. Og tak for omsorgen og rådet det betyder faktisk meget at blive mødt med forståelse fremfor fordømmelse.

Tak for din besked ❤️ Du har faktisk ret i meget af det du skriver. Ensomheden i at leve et liv man ikke kan dele med andre kan være tungere end folk tror. Og tak fordi du læste mit opslag med forståelse i stedet for fordømmelse .

Nogle oplevelser sætter sig ikke bare i tankerne de sætter sig i kroppen. Og det er noget man sjældent taler højt om når man er glædepige. Man lærer hurtigt at tage høje hæle på smile, være stærk, være sensuel, være “cool”. Men ingen fortæller om de aftener, hvor man tager hjem og føler sig helt tom. Ingen fortæller om de mænd der overskrider ens grænser så voldsomt, at man bagefter bare sidder tilbage i chok og prøver at forstå, hvad der egentlig skete. Jeg havde en oplevelse, der stadig sidder i mig. En oplevelse jeg helst ville glemme. Fortrænge. Aldrig tænke på igen. På det tidspunkt så jeg en mand fast. En moden, succesfuld mand. Erfaren. Charmerende. Den type mand man som ung pige nemt kan komme til at føle noget for. Vi skrev sammen privat så hinanden ofte og i min verden føltes det næsten som et forhold uden titel. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg inderst inde håbede, han en dag ville sige: “Stop med at se andre mænd. Lad os bare være os to.” Men jeg var naiv. For i hans verden var jeg nok bare en glædepige han så fast. Den dag jeg havde den værste oplevelse med en anden mand hvor alle mine grænser blev overskredet tog jeg hjem fuldstændig sønderknust. Jeg havde ingen omkring mig, jeg kunne fortælle det til. Ingen kendte til det liv, jeg levede. Alt var hemmeligt. Jeg følte mig så alene. Så jeg ringede til ham. Ikke som glædepige. Ikke for sex. Jeg ringede som et menneske, der havde brug for tryghed. Brug for nogen der greb mig. Han sagde hurtigt, at han ville ringe tilbage senere, fordi han arbejdede. Timerne gik. Han ringede aldrig. Da jeg senere fortalte ham, hvor dårligt jeg havde det, og hvad jeg havde været udsat for, handlede samtalen stadig om hans lyster til mig. Ikke om mig. Ikke om min smerte. Ikke om mine tårer. Og dér gik det op for mig: Vi var ikke så tætte, som jeg troede. Jeg betød ikke det samme i hans verden, som han gjorde i min. Han så min krop. Jeg så en relation. Og måske er det den hårdeste del ved det her liv ikke kun de mænd der overskrider ens grænser men også illusionen om at nogen ser én som menneske, når de i virkeligheden kun ser kroppen. Jeg skriver ikke det her for medlidenhed. Jeg skriver det fordi mange kvinder i den her verden går rundt med oplevelser, de aldrig får bearbejdet. Og ja jeg er stadig den lille naive pige der bare ønskede at blive valgt, grebet og elsket ægte.

Jeg havde aldrig troet det kunne ske for mig. Jeg er glædepige. Det er mit arbejde. Jeg kender reglerne, afstandene, grænserne. Det er “bare” en relation… indtil det ikke er det længere. For hvad gør man, når en kunde pludselig ikke bare er en kunde? Når man begynder at glæde sig til ham mere end til arbejdet. Når samtalerne bliver længere. Når blikkene betyder noget. Når man… forelsker sig. Ja, jeg sagde det. Forelsket i en kunde. Og det værste? Han var ikke fri. Så der stod jeg. Midt i noget, der aldrig burde være blevet til følelser. Noget, der ikke må eksistere. Et forhold uden navn, uden fremtid og uden plads i virkeligheden. Vi taler ikke nok om det her. At vi også er mennesker. At vi også kan føle. At grænser nogle gange flyder også selvom man tror man har styr på dem. Er der andre der har oplevet det her? At noget der skulle være “professionelt”, blev personligt? At følelserne tog over… og gjorde det hele meget mere kompliceret? Men ærligt… det gør ondt. Del gerne jeres tanker. Ingen fordømmelse ! bare ærlighed.

Til jer andre glædepiger oplever I også det her på annonceligt? Jeg har flere gange lavet en aftale med en mand mødt op på stedet som vi har aftalt… og så bliver jeg bare blokeret. Pludselig kan jeg hverken ringe eller skrive og jeg står der uden nogen forklaring. Jeg forstår seriøst ikke hvad de får ud af det? Hvorfor lave en aftale hvis man alligevel ikke har tænkt sig at dukke op? Det føles virkelig respektløst at stå der og blive efterladt uden svar. Er det bare mig eller er det noget der sker tit ? Hvordan håndterer I det?

Okay ærligt… lad os lige snakke om det her 🤔 Når der står FAST PRIS i en annonce tydeligt og klart hvorfor er der stadig mænd, der skriver: “kan vi sige 300 eller 400kr?” eller prøver at forhandle prisen ned? 👉 Tror I seriøst, det er charmerende? For jeg lover jer… det er det IKKE 😬 Det giver mere jeg respekterer ikke dine grænser end noget andet. Hvis prisen ikke passer, så er det jo helt fair men hvorfor prøve alligevel, når det allerede er sagt/skrevet? 👉 Piger oplever I det samme? Og hvad tænker I helt ærligt når de gør det?