McLovin

Jeg har også besøgt hende 4-5 gange, og jeg har heller aldrig oplevet det eller noget, der minder om det. Jeg har aldrig oplevet en optakt, hvor jeg har skullet minde hende om at tage kondom på. Men det er da en interessant debat uagtet navnet, da jeg synes, det er noget, som ofte bliver praktiseret og nævnt efterfølgende i diverse anmeldelser og kommentarer. Mine tanker falder dog på, om sexarbejderen selv fejler noget ved at være "ligeglad" med at dyrke ubeskyttet sex. Det er som regel også ukendt for hende, om kunden fejler noget mere alvorligt, og der er derfor en forøget risiko for smitte.

@SweettieDK Nu skyder du mig altså en forventning i skoene, som jeg overhovedet ikke har givet udtryk for. Jeg har hverken angrebet din eller andres forretningsmodel, og jeg går absolut ikke rundt og forventer gratis mertid, bare fordi jeg er flink eller er stamkunde. Det ville være en helt skæv indstilling at troppe op med, og jeg er fuldstændig med på, at det er et job, hvor regningerne skal betales. Det, jeg anfægter, er ToxicWastes fuldstændig mekaniske tilgang til tid. For mig er det mest naturlige i verden, at et møde ikke styres af et stopur, hvor man skal være inde klokken 9:00 og absolut skubbes ud af døren 9:30 sharp på sekundet. Der er en kæmpe forskel på kynisk at spekulere i at nasse sig til ekstra minutter, og så til at oplevelsen og tidsrammen føles levende, fordi kemien er der. I det eksempel, jeg nævnte, var det jo netop udbyderen selv, der helt uforpligtende valgte ikke at kigge på klokken – ikke noget jeg bad om eller tog for givet. Min pointe var, og er stadig, at et godt møde mellem to mennesker ikke kan reduceres til en kold, lineær tabel. Branchen er jo ikke strømlinet. Hvis en kvinde er populær og har fuldt hus, har jeg da fuld forståelse for, hvis hun i sin kalender favoriserer de stamkunder, som måske forsøder hendes tilværelse med andet og mere end bare selve betalingen, eller hvor der bare er en helt suveræn kemi. Den form for favorisering sker jo alle steder, og det er vel kun fuldstændig menneskeligt. For mig er det værste, man overhovedet kan være i den her verden, nemlig at være forvent. Jeg læser jo heller ikke en anmeldelse, hvor en mand proklamerer, at han fik sit livs bedste oplevelse, og tropper op hos den samme kvinde med en forventning om, at jeg automatisk er garanteret en ud-af-kroppen-oplevelse. Man må tage udgangspunkt i det møde, der opstår i nuet, i stedet for at møde op med et regneark og kravspecifikationer.

Apropos at læse som fanden læser biblen: Du opretter en hel tråd for at kalde prissætningen for mertid 'urimelig høj' og 'ikke rigtigt gennemtænkt', og nu påstår du, at du ikke brokker dig? Men lad os da bare tage din "modsigelse" helt kort, så du ikke drukner i ord: De første 60 minutter har en lavere minutpris, fordi startomkostningerne (rengøring, lokaler, beskeder frem og tilbage) bliver dækket ind. Det handler om at få kunden ind ad døren. Men når du vil have 90 minutter, handler det ikke længere om faste startomkostninger. Det handler om særbehandling, fysisk / mentalt slid og det faktum, at du spærrer for, at hun kan tage andre kunder i det tidsrum. Det er to fuldstændig forskellige mekanismer. Og pointen fra før står jo stadig: Det her minut-regnskab forsvinder fuldstændig, det øjeblik man rent faktisk investerer i kemi og en fast relation frem for bare at se det som en kold transaktion. Men det sprang du selvfølgelig behændigt henover.

Det, du fuldstændig glemmer at fortælle i dit indlæg, @ToxicWaste, er, om du efterspørger de her 90 minutter hos helt nye ubesøgte kvinder, eller om det er hos nogen, du har opbygget en fast relation til. Der er nemlig en verden til forskel, og det er nok her, filmen knækker for din fortælling. Hvis du sender en kold forespørgsel til en ny ubesøgt kvinde og beder om halvanden time, så kigger hun selvfølgelig på sit skema og sin prisliste ud fra ren forretning, præcis som jeg beskrev før. Men virkeligheden er jo sjældent så firkantet, når først kemien er der. Min egen erfaring er i hvert fald, at de kvinder, jeg har set en håndfuld gange, er langt mere løse med tiden, uden at man absolut skal sidde og stirre sig blind på uret eller faste tidsrammer. Jeg oplevede så sent som tidligere på året med en jeg ikke havde mødt før, bookede og betalt for 45 minutter, men endte med at være der i næsten halvanden time, uden at der overhovedet blev talt om ekstra betaling. Hvorfor? Fordi hun kun tog én kunde den dag, kemien spillede, og det føltes fuldstændig naturligt for os begge to ikke at tælle minutter. Men jeg medgiver også, at det var en af de mere ekstraordinær sjældne oplevelser. Det er den menneskelige faktor, du slet ikke regner med i dine eksempler. Den der stive minut-for-minut-logik, du brokker dig over, opstår typisk kun, hvis relationen også bærer præg af at være en ren kold transaktion. Hvis du vil have den fleksibilitet, hvor tiden ikke er en spændetrøje, så kræver det altså, at man investerer i kemien og relationen først. Man kan ikke købe sig til ægte, afslappet nærvær på mængderabat fra dag ét.

Tak for dit indlæg. Det kunne lige så godt være skrevet af mig, da det også er noget jeg struggler med. Jeg oplevede i starten af året at besøge en sexarbejder. Det var ikke så meget hendes person, men hendes nærhed og specifikke relementer i rummet som mindede mig om mit sidste situationship. Hvilket mindede mig om den falske virkelighed som jeg føler man ofte køber ind i. Kombineret med at jeg lyttede til den danske podcast serie fra Ekstra Bladet omkring sexarbejde. Det gjorde indtryk på mig. Så at komme fra at brande 3-5000 af hver måned sidste år, til at ha holdt det til et enkelt besøg pr måned det sidste halve år, er vel også en form for nedtrapning, selvom jeg også gerne helt vil holde op.

Det er alligevel befriende at se et indlæg fra andre end mig, der kan få sexarbejderne helt op i det røde felt. Tak for at tage over på den front, @ToxicWaste – jeg trængte sgu lige til en pause som forummets primære skydeskive. Når det så er sagt, så falder din logik i tråden fuldstændig til jorden, fordi du prøver at prissætte intimitet og menneskelige ressourcer, som var det metervarer i et byggemarked, hvor der automatisk burde falde en mængderabat, når man køber stort ind. Du overser simpelthen de mest fundamentale mekanismer i den her type forretning. For det første er det at gå fra 60 til 90 minutter ikke bare 'en halv time ekstra på kontoret'. Det er 50% mere intensivt, fysisk arbejde og mentalt nærvær, som slider proportionelt hårdere på en sexarbejder, end de første 30 minutter gør. Merprisen er ikke en straf til dig; det er prisen for, at hun skal strække sin energi og sit fokus langt ud over standarden. Dertil kommer hele logikken omkring hendes tabte indtjening på andre kunder. En booking på 90 minutter spærrer i praksis for, at hun kan nå at presse to kortere besøg ind i sit skema. To kortere besøg vil samlet set næsten altid give en langt højere timeløn og samtidig give hende nogle naturlige pauser imellem, som mindsker slitagen. Hvis du vil beslaglægge så stort og værdifuldt et vindue af hendes arbejdsdag, skal du selvfølgelig kompensere for, at hun må sige nej til andre aftaler. Det er fint, at du af princip ikke vil forhandle om priserne, men at kalde branchens prissætning for uovervejet eller urimelig viser bare, at du stadig kun kigger på sagen ud fra din egen konto. Du betaler ikke for mængderabat på tid; du betaler for et andet menneskes begrænsede ressourcer. Hvis du vil have luksus-tid, må du betale luksus-pris – længere er det i virkeligheden ikke. Hvis du absolut vil tænke i de her stive kasser, brokker du dig så også over prisen, når du betaler i premium priser for en elendig oplevelse et sted, mens du ugen før fik en fantastisk helhedsoplevelse til det halve? Nej, vel? Fordi kvalitet og kemi ikke kan tastes ind i et Excel-ark. Din lineære tabel-logik rammer bare fuldstændig forbi den virkelighed, du køber ind i.

Det er helt rigtigt, at det der udelukkende er ris til egen røv. Det er dit eget ansvar at beskytte dig selv, og du kan overhovedet ikke tørre den af på hende bagefter. For det første var du selv 100% med til at træffe beslutningen om at droppe kondomet i situationen. For det andet kan du ikke bruge en 3 måneder gammel STD-test til noget som helst i den her branche – og det burde du udemærket godt vide, inden du overhovedet bookede en aftale. I stedet for at hænge hende ud herinde og lede efter andre, der har lavet samme nummer, så tag det fulde ansvar for din egen dumhed. Kom afsted til lægen, bliv testet, og husk for guds skyld gummiet næste gang.

Det er jo ligesom at jeg heller ikke forstår facinationen af at bolle fremmede kvinder i røven, at blive skidt eller pisset i munden. Få prikket nåle og bundet sine nosser op til de er helt blå. But you do you. Og måske behøver man ikke putte tingene så sort hvidt op i kasser.

Efter at have læst en anmeldelse i dag af en kvinde, jeg selv besøgte i starten af året, slog det mig – især efter de seneste dages ophedede debat om afbrændere – at hun faktisk er en af de eneste aktive kvinder i branchen, jeg kender til, som eksplicit skriver sine retningslinjer for aflysning direkte i sin annonce. I get it. Der er selvfølgelig en verden til forskel på en regulær udeblivelse og en aflysning i ordentlig tid. Men måske bunder en del af problemet med de her såkaldte 'useriøse mænd' i, at de aldrig har fået skåret det ud i pap. Når rammerne og konsekvenserne ikke står sort på hvidt fra starten, opstår der et vakuum, hvor folk agerer derefter. En klar aflysningspolitik er jo ikke kun en beskyttelse for udbyderen; det er også en forventningsafstemning, der opdrager kunden til at vise respekt. Det fik mig til at tænke på en personlig oplevelse for et par uger siden. Jeg mødtes med en kvinde, som jeg efterhånden havde set en håndfuld gange og altid haft god kemi med. Men denne gang var noget helt off. Hun var usædvanligt stille og trak sig mentalt. En markant kontrast til vores tidligere møder. Hvad det skyldtes, skal jeg ikke kunne sige, men uanset om det var en decideret off-dag eller noget helt andet, lærte oplevelsen mig én ting: Jeg ville personligt ti gange hellere have haft en ærlig aflysning end et halvhjertet møde, hvor kemien og det mentale nærvær reelt var væk. Det er jo netop det nærvær, man betaler for og glæder sig til. Nogle dage efter lagde jeg mig selv syg. Og jeg lyder måske en smule paranoid nu, for jeg kunne i princippet have samlet den smitte op på ethvert gadehjørne. Men da jeg lå der med næsten 40 i feber og rystede under dynen, satte tanken om hendes off-dag alligevel tingene i perspektiv. Efterfølgende skulle jeg have deltaget i et lummert arrangement, som jeg havde set enormt meget frem til. Da jeg begyndte at skrante, tog jeg en dag ad gangen, håbede og krydsede fingre. Men otte timer før arrangementets start måtte jeg bare se virkeligheden i øjnene og erkende, at jeg ikke var kampklar. Mit bidrag til det selskab ville have været minimalt, og risikoen for at dele ud af mine bakterier var for stor. Så jeg meldte selvfølgelig fra med det samme, så arrangørerne havde en jordisk chance for at reagere. For mig er det helt basal pli. Hvis man ikke er på toppen – uanset om man er køber eller sælger – så skylder man hinanden at sige det højt, frem for at levere en flad oplevelse. En aflysning i tide er ikke et tegn på useriøsitet; det er et tegn på professionalisme og respekt for modpartens tid og forventninger. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad I tænker: Hvornår synes I, en aflysning er fair? Og hvorfor er en klar, synlig aflysningspolitik ikke standarden i en branche, hvor netop tid og nærvær er de vigtigste ressourcer, vi handler med?

Er der tale om samme mand som du omtaler i din anden tråd eller en helt anden? Forstiller mig at branchen er hård og ubarmhjertige, hvis man er en romantiker som hurtigt ligger dybe følelser i transaktionen.

Det er vel også fair nok, at blive afvist pga alder. Der er jo også en selektiv filtering den anden vej, hvor de 40 år+ kvinder jo også oplever et større fravalg fra mændene. Jeg har selv deltaget i diverse sexfester og spejdet ud i lokalet blandt de andre deltagere og tænkt "damn, han kunne ikke bare være hendes far, han kunne være hendes farfar... Håber de ved hvor hjertestarteren er hvis det går galt".

@ToxicWaste Hvis din logik om, at saldoen på kontoen er den eneste sandhed, holdt stik, så ville hele fundamentet for moderne handel og sider som Trustpilot eller Eroguide jo kollapse. Den psykologiske mekanisme bag en dårlig anmeldelse er ikke blot 'følelser', det er det, man inden for forbrugerpsykologien kalder forventnings-diskontinuitet. Det dækker over den proces, hvor vi helt automatisk måler vores tilfredshed ud fra kløften mellem det, vi blev stillet i udsigt, og det, vi rent faktisk modtog. Når vi indgår en aftale og betaler et beløb, foretager vi en rationel investering i en forventet værdi. Hvis den værdi udebliver, opstår der en ubalance i transaktionen, som kunden har en naturlig trang til at korrigere. Ofte gennem en anmeldelse. Det er en nødvendig markedsmekanisme, der sikrer, at useriøse aktører ikke bare kan tage pengene uden at levere. Går du på restaurant i vished om at få en dårlig oplevelse? Saldoen på din konto er den samme i morgen, uanset om du fik en Michelin-middag eller en tør Happy Meal oplevelse til 2.500 kr. Men i sidstnævnte scenarie er dit økonomiske værditab massivt, fordi du har byttet din kapital for en ydelse, der slet ikke svarer til dens markedspris. At påstå, at det ikke er et tab, bare fordi pengene er 'brugt', er vel den ultimative ansvarsfralæggelse. Det svarer til at sige, at man ikke kan blive snydt, så længe man selv har rakt pengene over disken. Det er ikke 'moving targets' at påpege den asymmetri; det er bare at forstå, at en professionel aftale bygger på gensidig værdiskabelse, ikke på, at kunden skal deponere sin sunde fornuft ved døren.

@ToxicWaste Efter din logik findes begrebet 'dårlig service' eller 'brudte aftaler' slet ikke, fordi kunden bare har 'accepteret at bruge pengene' ved indgangen. Men en aftale er jo baseret på tillid. Når man vælger at bruge sine penge på et besøg, gør man det med en berettiget forventning om, at modparten leverer det, der er stillet i udsigt. Hvis man betaler for en hel times nærvær, men får tyve minutters ligegyldighed, så er der altså tale om et reelt tab af værdi for kunden. At kalde det 'vrøvl' at føle sig snydt for den værdi, man har betalt for, virker som en total ansvarsfralæggelse. Hvis man som sexarbejder ikke mener, at man skylder kunden at leve op til aftalen, så snart pengene er modtaget, så er det jo netop der, respekten forsvinder i begge retninger. Ifølge din logik, så er der jo ingen herinde, der nogensinde har ret til at beklage sig over noget som helst. Sexarbejderen har 'valgt' risikoen for afbrændere, og køberen har 'valgt' risikoen for en dårlig oplevelse. Men hvis vi bare trækker på skuldrene af det, så accepterer vi jo bare, at standarden i branchen skal være helt i bund. Jeg foretrækker at tro på, at man kan forvente mere af en aftale mellem to voksne mennesker end blot et 'håb' om ikke at blive skuffet.

Det er alligevel en frisk definition af økonomi. Penge er jo et byttemiddel for en aftalt ydelse eller kvalitet. Når den ydelse udebliver eller er mangelfuld, er balancen i transaktionen brudt, og køberen står tilbage med et reelt tab af værdi. At kalde det 'håb om et givet udfald' lyder mere som et besøg på et kasino end en professionel aftale. Hvis man som sælger mener, at kundens betaling blot er en adgangsbillet til at blive skuffet, så bekræfter det jo netop min pointe om det manglende fokus på professionalisme. Der er en væsentlig forskel på at miste tid, som man håbede at sælge, og at miste kapital, man allerede har tjent, på en ydelse, der ikke lever op til det aftalte. At du prøver at pakke det ind i semantik, ændrer ikke på, at kunden har haft et reelt tab, mens sælgeren blot har haft et hul i kalenderen.

Jeg ser det som to sider af samme sag, men med vidt forskellig tyngde i det økonomiske regnskab. Når du oplever afbrændere, handler det om en forventet indtægt, der udebliver – det er utroligt frustrerende og respektløst over for din tid, men det er trods alt en 'potentiel' indtjening, der aldrig nåede din lomme. Derimod står manden i en situation, hvor han har afleveret sine faktiske, surt tjente penge for en oplevelse, der måske slet ikke lever op til det aftalte eller annoncerede. Her er tabet ikke bare en forventning, men en realitet, hvor pengene er væk. Det er en højrisiko-branche for begge parter, men vi er nødt til at skelne mellem frustrationen over spildt tid og det reelle økonomiske tab ved en dårlig oplevelse. Du efterspørger 'hvordan' man screener bedre, og selvom opkald ikke er din favorit, så handler det i sidste ende om at finde et setup, hvor man ikke tager afbrændere så personligt, at det ødelægger ens arbejdsdag og potienelt tager den negative energi med til næste kunde. Professionel stolthed handler også om at kunne rumme de uundgåelige huller i kalenderen uden at lade det gå ud over ens generelle syn på kunderne.

Der er også Malii. Hun annoncere ikke så ofte. Men hun kan også levere på det ønskede.

Selvom de tekniske barrierer omkring anonymitet og platformsregler er reelle, så ændrer det ikke på, at man som forretningsdrivende altid har et ansvar for at optimere sit eget setup fremfor blot at acceptere spild. Hvis man har valgt at operere på platforme, der forbyder forudbetaling, eller i et marked, hvor kunden kræver fuld diskretion i netbanken, så har man jo samtidig truffet et bevidst valg om at påtage sig en højere risiko for afbrændere. Det er en præmis, man må indregne i sin break-even, præcis som enhver anden branche indregner svind eller uforudsete udgifter. I stedet for at stirre sig blind på de løsninger, der er svære at gennemføre, kunne man med fordel kigge på mere analoge metoder, som f.eks. det personlige opkald. De fleste i dette erhverv besidder trods alt et menneskekendskab langt over gennemsnittet, og man kan ofte lynhurtigt spotte på stemmeføring og seriøsitet, om personen i den anden ende er en reel kunde eller blot en tidsrøver. Et krav om en kort samtale før en endelig reservation ville i mange tilfælde filtrere de mest useriøse fra, uden at man behøver at gå på kompromis med anonymiteten eller bryde reglerne for forudbetaling. Ellers bloker. Nympho gør det muligt at slå telefonnummeret op for at se kommentarer fra andre sexarbejdere. 180. Mobilpay er også genialt, for at se om der kommer et reelt navn frem når du indtaster nummeret. I sidste ende, se muligheder i stedet for at lade jer afgrænse. Det handler i sidste ende om at tage kontrollen over sin egen arbejdsdag fremfor at agere offer for omstændighederne. Hvis hverken mail eller mobilnummer giver tryghed nok, så må man jo justere sin screeningproces, indtil man finder et niveau, man kan stå inde for. Man kan ikke både insistere på en uformel og fuldstændig barrierefri adgang for kunden og så bagefter rase over, at nogle af de kunder agerer derefter. Professionel risikostyring handler om at kende sit marked og enten minimere fejlene gennem bedre dialog eller acceptere, at anonymitet har en pris, som indimellem betales i spildt tid. Det er da skønt! Tænk hvis vi bare sad i vores eget ego kammer og der ingen modpol til at udfordre vores verdenssyn. Eller endnu værre, at vi stadig var underlagt det kæft-trit og retning regime som har præget debatterne de sidste to-tre år, hvor debatterne blev kvalt før de overhovedet var startet.

Det er egentlig ret simpelt: Hvis man ikke vil bruge professionelle værktøjer som depositum pga. 'elektroniske spor', så accepterer man samtidig, at man arbejder i et marked med høj risiko. Man kan ikke både fravælge sikkerheden og så efterfølgende agere forurettet offer over for hele forummet, når risikoen rammer. Det mest komiske i denne tråd er dog den logiske kortslutning hos visse personer: I det ene øjeblik raser man over tabt fortjeneste og 'ødelagte indtjeningsmuligheder', som var det en kold forretning. I det næste øjeblik, når man bliver udstillet, skynder man sig at skrive 'til alle', at man skam slet ikke tænker på pengene, men bare nyder det. Den form for selektiv moral er jo netop årsagen til, at seriøs dialog dør herinde. Man kan ikke gemme sig bag 'nydelse' og 'tredje person'-opslag, når man lige er blevet fanget i at tude over et par afbrændere. Hvis man ser spøgelser og 'hævn-bookinger' i enhver kritisk røst, er det måske et tegn på, at man trænger til at bruge lidt mindre tid på at lege politibetjent i debatterne og lidt mere tid på at kigge på sit eget setup. Jeg har i hvert fald set nok her.

Det er alligevel en fascinerende teori, at du forestiller dig, jeg skulle bruge min tid på at booke og afbrænde dig. Det vidner om en ret vild grad af selvcentrering at tro, at jeg er så investeret i vores forum-uenigheder, at jeg ligefrem ville begå økonomisk sabotage. Jeg forholder mig udelukkende til de ting, du selv vælger at lægge ud i det offentlige rum. Hvis du har brug for at se spøgelser og 'hævn-bookinger' fremfor bare at erkende mangler i dit eget setup og din screening, så må det stå for din egen regning. Når du nu ser sexarbejde som en benhård forretning, må du jo også acceptere de vilkår, der følger med enhver anden business: Nogle kunder browser bare, nogle snyder, nogle spilder ens tid, og nogle går til konkurrenten. Det er en del af gamet. Du kan jo passende bruge tiden på at beregne din break-even, så du kan se, hvornår det rent faktisk giver overskud. Du må jo trods alt erkende, at hvis ALLE henvendelser var seriøse, ville du nok hurtigt ende med at gå temmelig hjulbenet.

Jeg forstår godt frustrationen over spildt tid, men når det sker tre gange på én dag, må man vel også kigge på sin egen screening og forretningsgang? I stedet for at rase over 'bangebukse' herinde, var det så ikke mere effektivt at indføre et obligatorisk depositum? Det sorterer de useriøse fra med det samme. Men det kræver selvfølgelig, at man tør stille krav som forretningskvinde fremfor bare at være forurettet efterfølgende. Man kan også overveje, om din retorik herinde er årsagen til, at mænd ikke tør melde afbud til dig? Når du går så meget til stålet og udskammer folk offentligt, skaber du jo netop et rum, hvor kunderne bliver bange for din reaktion, hvis de skifter mening. De vælger måske den 'feje' vej, fordi de simpelthen ikke orker den vasker, du har gang i her. Tre afbrændere er træls, men det er vilkårene, når man ikke har styr på sit setup. Du kan enten bruge krudtet på at skælde ud i et ekkokammer, eller du kan optimere din forretning. Men hey, solskinnet fejler i det mindste ikke noget, vel? 😉

@Pink Peach Det er alligevel imponerende, at en simpel undren over forskellen på danske og udenlandske udbydere kan føre til, at du nu mener, jeg skal 'finde solskin i mit liv' og tage en pause fra branchen. Det er en ret voldsom personlig konklusion at drage på baggrund af en debat om markedsandele. Men korrekt, jeg får ikke 15/20 minutters solarie flere gange om ugen. Jeg har aldrig malet et negativt billede af hverken dig eller branchen – tværtimod startede jeg med at rose de GB-oplevelser, jeg har haft, og kalde de kvinder, der mestrer det, for dygtige. At du læser det som et angreb, må stå for din egen regning. Hvis du vitterlig mener, at mine spørgsmål er så skadelige for 'andres opfattelse', så må tiltroen til dine medbrugeres evne til at tænke selv da ligge på et meget lille sted. Du har travlt med at gøre dig selv til branchens vogter og 'nuancere' mine opslag, men i virkeligheden virker det mest af alt som om, du har et enormt behov for at kontrollere, hvad der må tænkes og skrives herinde. Hvis dine kolleger og branchen er så stærk, som du siger, så kan den nok godt tåle et par spørgsmål fra en kunde uden dit behov for at agere moralsk overdommer. Jeg lader dit personangreb stå for sig selv. Det taler vist sit eget tydelige sprog om, hvem af os der reelt er ude af stand til at føre en konstruktiv dialog.

@Pink Peach & @Refresh Jeg noterer mig, at I igen-igen ender med at konkludere, at jeg er 'umulig' at debattere med. Det er en interessant taktik hver gang; at gå efter min karakter fremfor at forholde jer til de spørgsmål, jeg stiller. Hvis mine indlæg er så frustrerende for jer, og I føler, at jeg kun søger et ekkokammer, hvorfor bruger I så så meget energi på at opsøge dem hver gang? Der er masser af tråde herinde, jeg personligt scroller forbi, fordi de ikke giver mening for mig – det står jer jo frit for at gøre det samme. Jeg stiller spørgsmål som nysgerrig kunde for at forstå de mekanismer, der driver branchen. At I læser det som 'stråmænd' eller et angreb, siger måske mere om jeres defensive tilgang til dialog end om mine intentioner.

Det er en bekvem ansvarsfraskrivelse at kalde det 'gamet'. Det svarer til at sige, at man bare skal køre råddent, fordi der alligevel sker mange trafikulykker. Du har ret i, at branchen har udfordringer, men statistikkerne om vold og PTSD stammer ofte fra lande, der følger den 'nordiske model'. Her tvinger man sexarbejdere ud i isolation, hvor de ikke kan screene kunderne ordentligt. Ved at være en kritisk kunde, der fravælger de mest lyssky tilbud, gør man faktisk en aktiv forskel for sikkerheden. Jeg køber ikke præmissen om, at man enten skal holde sig helt væk eller acceptere alt lortet. Jeg vælger det tredje: At bruge hovedet. Jeg fravælger konsekvent kvinder, der arbejder 24/7, har 'snefnug' i teksten eller tilbyder uansvarlige ydelser, netop fordi jeg ikke vil fodre de dele af branchen, der lugter af misbrug og desperation. Det handler ikke om at lege frelser, men om ikke at være en klovn, der lægger sin sunde fornuft i garderoben, bare fordi man er liderlig. Din logik omkring prisen er faktisk lidt skræmmende. Hvis en vare er sat 50% billigere end markedsprisen, er det normalt fordi den er enten stjålet, defekt eller produceret under tvang. At hun tager 1.300 kr. for noget, der er 2.500 kr. værd, fortæller mig ikke, at det er 'nemt' for hende, det fortæller mig, at der er et akut og desperat behov for hurtige penge her og nu. Det er præcis det, der kendetegner udnyttelse.

@Pink Peach Jeg kan godt se, at du hurtigt skyder min teori om 'konkurrenceparameter' ned, men du bekræfter jo faktisk selv min pointe i dit første svar. ;) Når du skriver, at udenlandske kvinder afholder sig fra det pga. logistik (lokaler, hjælpere osv.), så understreger du jo netop, at de danske kvinder har en fordel her. Om det er lysten, der driver det for dig, er fedt – det giver de bedste oplevelser for os deltagere. Men man kan ikke komme udenom, at det rent faktisk er en unik niche, som I dominerer, netop fordi I har styr på det setup, de udenlandske kvinder mangler. Og mht. personlige præferencer: Du nævner selv meget direkte, at du gør det, fordi du elsker at blive 'kneppet i smadder'. Det er da i den grad en personlig præference, du bringer på banen. Det er vel pointen med et debatforum; at vi udveksler præferencer for at forstå, hvorfor markedet ser ud, som det gør? Min pointe er bare, at uanset om motivationen er ren lyst eller logistisk overskud, så ender resultatet det samme sted: De danske kvinder tilbyder noget ekstraordinært, som de udenlandske ikke gør. Det er vel fair at kalde det en bastion, uanset om I gør det for fornøjelsens eller forretningens skyld? Det ene udelukker jo sjældent det andet i denne branche. 😉