Spider

Hvis det var mig, der mødte en pige, som jeg blev forelsket i og kæreste med og så opdagede, at hun var eller havde været glædespige, så ville jeg tænke, at når nu jeg selv havde været gæst hos så mange glædespiger, som jeg har, så ville jeg ganske enkelt ikke kunne tillade mig at disse hende bare fordi hun havde været på den anden side af lagnet, om man så må sige. Lige for lige.

En tråd udvikler sig nu i den retning, den gør, med de aktører, der står til rådighed. Hvis du nu selv poster et indlæg med en ny vinkel, som er interessant nok, drejer samtalen sig sikkert nok en gang.

I øvrigt ville jeg da (hvis ellers trådstarten er ægte, hvilket der nu er sået tvivl om) - i fald man stadig ønskede at være sammen med pigen, men havde problemer med bearbejdning af situationen - foreslå, at man investerede lidt tid i en gang professionel parterapi i stedet for en gang eroguideterapi.

Hvordan hænger det så sammen med, at du alligevel fra tid til anden besøger disse kvinder, som du jo så betaler for at foretage sig noget sammen med dig, som du synes, er amoralsk???

Ja, det er rigtig sjovt - det dér fraklip med osten og bananen. Især alle de kommentarer, der følger fraklippet - hold da helt op, hvor har folk moret sig. Og ham, det hele drejer sig om - kunden med de specielle lyster - må da helt sikkert osse more sig, når han ser og hører, at der bliver gjort grin med ham. Man kan sige om Bonnie, hvad man vil - hun er ikke min type, og de specielle lyster, der nævnes i fraklippet. ligger også milevidt fra mine præferencer. Men ét eller andet sted sidder der altså en mand, der tænder på de ting, der nævnes - og som har betalt for denne ydelse x antal gange. Han tager det sikkert yderst alvorligt. Ikke én af de kommentarer, der følger indlægget på facebook etc. (så langt, jeg har gidet læse), tager dén del af historien op - for de fleste er det bare sjov og ballade... Men når man læser dé kommentarer, forstår man først rigtigt, hvor langt, der er igen, inden hele debatproblematikken omkring prostitution kan tages seriøst. I hvert fald ikke før de, som har hørt den sjove snak om bananer og ost i fissen, er færdige med at griiiine...

Måske husker du denne linje fra én af Troels Triers sange: "Arbejde og fritid er to forskellige ting derfor er jeg to forskellige personer, der går frit omkring."? Ikke forstået sådan, at jeg tager mine "sandheder" fra den gode Troels - snarere sådan forstået, at Troels hér som i så mange andre situationer rammer spot on. Jeg véd selvfølgelig ikke med dig - men jeg er ret sikker på, at de fleste har forskellige "masker", de tager på. Måske lykkes det dig at være nogenlunde éns over for venner og arbejdskammerater - men hvad med din familie? Har du osse samme rolle over for dine forældre eller dine børn eller kæreste, eller hvad du nu har? Du skriver selv, at du har en anden rolle hérinde - men hérinde gælder jo osse med.

Jeg synes bare, du virker en lille smule patroniserende, Geilekarl - somom, du vil holde øje med os alle sammen og sørge for, at vi ikke falder i. Men hvorfor? Og er det ikke en lidt umulig opgave?

Et eller andet sted er der vel ikke noget nyt i dette - det har vi jo vidst hele tiden. Men når det er sagt, spiller vi vel alle sammen skiftende roller i løbet af dagen eller afhængig af, hvem man er sammen med. Man er én person, når man er på arbejde, en anden person, når man er sammen med kæresten, en tredje person, når man er sammen med vennerne, en fjerde person, når man... find selv på flere... Eller altså: man viser forskellige sider af sig selv i forskellige situationer - intet nyt i dét.

Jeg tror ikke, der findes nogen løsning i den forstand, som Dykker efterlyser - til gengæld kunne jeg eventuelt gætte på, at det er selve konceptet, der ikke er holdbart i længden.

Hvad galt er der i at bruge vejvisere, ordbøger og rejseplaner? Det er da alle sammen nyttige funktioner - og så bruger jeg desuden osse min rigtig meget til at gå på wikipedia, ordnet eller lignende, når jeg befinder mig i en diskussion om et eller andet emne for at få eventuelle tvistigheder afgjort. Det tager så lang tid, hvis man skal vente med at slå op i leksikonet, til man kommer hjem... Til gengæld bruger jeg den kun i begrænset omfang til spil og aldrig til musik eller film/videoklip og lignende. GPS'en er den funktion ved min smartphone, jeg er mest glad for.

Dina er omtalt i denne streng: https://www.eroguide.dk/forum/topic/35109-dina-og-laura-fra-sexyclub-i-gladsaxe/#comment-286800

Ikke forstået. Morten siger selv, at han er etnisk dansker - så det passer da meget godt. Og det giver god mening for en etnisk arabisk/mellemøstlig pige at begrænse sig til skandinavisk udseende gentlemen, idet hun så (forhåbentlig, da) undgår at møde mennesker, som hun eventuelt kender fra sin egen familie/venskabskreds/kulturelle baggrund, hvilket ville kunne give problemer for hende.

Nu kan man jo sagtens være fra Polen og alligevel have arabiske/mellemøstlige rødder eller indvandrerbaggrund. Jeg kender til eksempel en polak, der ser ud til at være afrikaner, idet hans far er fra Afrika og hans mor er fra Polen. Og da det vel sagtens er udseendet, Morten går efter, så... I øvrigt kan jeg foreslå Dina på SexyClub, som så vidt jeg husker er fra ét af de mindre mellemøstlige lande med kystlinje ud til Middelhavet. http://www.sexyclub.dk/girls/dina4/index.php

Et helt vildt gæt: der er en Melina hos Seduction Girls, som måske er den, du søger - det passer i hvert fald og måske meget godt med alderen... Jeg har mødt Melina på Pussy Galores, men ikke været sammen med hende - hun løb forvildet rundt og forsøgte at få begge ender til at nå sammen på et tidspunkt for et par måneder siden, da jeg forsøgte at få en aftale med Lærke (hvilket imidlertid ikke lykkedes, idet Lærke pludselig måtte tage hjem). Da jeg således har set omtalte dame, men af tidsmæssige og logistiske årsager måtte takke nej, da hun tilbød sig i stedet for Lærke, vurderer jeg, at alderen måske passer med hende hos Seduction Girls - men som sagt et vildt gæt. Måske var det værd at undersøge...

Det med lussingerne ser du allernederst i hendes lange og udførlige profiltekst.

Så længe, alle ved, det er en leg... for sjov... aftalt spil - så er det vel ikke så svært. Eller det burde i hvert fald ikke være det. Jeg kender ingen så hårde slavetøser, at man må slå dem i ansigtet - men måske kunne du prøve Line Tøzen hos Seduction Girls. Hun reklamerer i hvert fald blandt andet med lussinger. Line Tøzen er desværre kun gæstevisitter - men måske du kunne være heldig... http://www.seductiongirls.dk/pigerne/line/

Sikken diskussion - jeg missede helt Admins' svar.

Hvis disse robotter på sigt skulle skulle have til formål at kunne erstatte rigtige forhold og kærester, kan massagepigerne (som til dels opfylder samme behov) vel næppe føle sig truet. Men hvis scenariet først peaker om halvtreds år, er massagepigen måske alligevel forsvundet af andre årsager - fremtiden er jo det sværeste at spå om.

Ja, åbenbart - hvilket Gammelnok osse gjorde opmærksom på ved hjælp af et link lidt længere oppe ad strengen for ganske få dage siden. Jeg ser, at ændringen - som i øvrigt ikke er omtalt særlig meget siden - er foretaget i en periode, hvor jeg af familemæssige årsager ikke var særlig meget på herinde - så derfor har jeg totalt misset det. Men ja - jeg blev opmærksom på det gennem Gammelnoks indlæg. Ellers tak for info. MvhSpider

Ja, eller ser de det ikke...

Jeg er ikke umiddelbart sikker på, at trådstarter er glædespige - det fremgår i hvert fald ikke direkte af vedkommendes indlæg. Og plejer der ikke at stå "glædespige" med lyserødt og ikke "medlemmer" under glædespigernes avatar? Jeg tror snarere, trådstarter er af hankøn og lidt nysgerrig...

Jeg må indrømme, at jeg ikke lige sér forskellen hér - eller ville have opfattet det nederste eksempel som mere "personligt" end det øverste. Men den dér med kun at bruge smileys, når det er noget personligt - den er ny for mig. Og sådan har jeg ikke tænkt på, at de kunne bruges. Når jeg bruger smileys, bruger jeg dem nærmest i flæng og ikke kun, når jeg retter noget personligt mod én person. Man kan sige, at når jeg skriver - eller de fleste gange, jeg skriver noget - har det hele læserskaren herinde som målgruppe. Også når jeg skiver noget til én person herinde, er jeg meget opmærksom på, at det også læses af alle andre herinde (kender du den dér med, at en mor siger noget meget formanende til sit lille barn i fuld offentlighed - for eksempel i supermarkedet - og det i virkeligheden er rettet mod de omkringstående, som skal høre, hvor perfekt eller whatever, det nu er, hun er?) Sådan gør jeg osse når jeg skriver på facebook - altså er opmærksom på, at alle læser med - hvorimod det er noget andet, når det drejer sig om en sms. Altså - jeg sammenligner mig ikke med den mor i supermarkedet, jeg nævner - det er kun et eksempel. Desuden er jeg helt med på brugen af engelske expressions - det gør jeg osse selv. Citatfunktionen synes jeg til gengæld bliver en smule overused - især, når der skrives direkte til det indlæg, der står lige over - men det er jo en hel anden debat. Til gengæld nuancérer jeg ofte mit sprogbrug med fremhævning ved hjælp af kursiv og accenter over de vokaler, der ville have været tryk på i tale - så det...

Jeg indrømmer blankt, at sammenligningen med Stephen King var dårlig - men der skrives da osse kronikker og læserbreve og alt muligt andet med personlige holdninger uden smileys. Jeg er bestemt ikke imod smileys og bruger dem selv - men sammenligningen med ansigtsudtryk... jeg ved ikke rigtig... Ansigtsudtryk og kropssprog er nærmest uendeligt variérbare - smileys begrænser sig til de smileys, der nu lige er til rådighed for eksempel her på sitet, hvor der kun er et vist antal, man kan bruge. Og hvad er der i øvrigt i vejen med at bede om uddybninger? Det er vel ved uddybende forklaringer og længere redegørelser, man lærer hinanden og hinandens nuancer at kende - og ikke ved korte bemærkninger ledsaget af smileys. Om man kan sagtens misforstå meningen med en smiley osse. Jeg bemærker i øvrigt, at du ikke bruger smileys i dine to indlæg her, Jasmin...

Jeg er af den formening, at man sagtens kan skrive en tekst uden smileys - vi har jo netop sproget til at forklare os med. Og hvis man selv synes, at en eller anden bemærkning eller et indlæg er blevet for skrapt i tonen, er det jo stadig muligt at bløde det op ved at sætte nogle flere forklarende ord på. Der er jo ingen tvang til at være ordknap i sine indlæg. Og skulle der være nogen, der ikke helt forstår, hvad der menes i et indlæg, har man da før set folk spørge ind til, hvad skribenten mener - og så er det muligt at få et uddybende svar. Og endelig - hvis den kører helt af sporet, og man kommer til at træde nogen over tæerne eller hvis man er blevet helt misforstået, så er det jo kun et indlæg i en debat på internettet med folk, man alligevel ikke kender... At jeg så alligevel er kommet med på vognen med at bruge smileys er en helt anden sag. Der gik lang tid - og så vidt, jeg selv mener at kunne huske, bruger jeg overvejende kun de positive. Jeg skrev overvejende. Med vilje har jeg så kke puttet nogen ind her - men det har da gibbet i smileyfingeren en gang imellem. Men summa summarum: selvfølgelig kan man skrive uden Smileys - det gør Stephen King. Ærbødigst, Spider.