Spider

Nu har jeg ingen idé om, hvordan Twitter er i forhold til Facebook - og da spørgsmålet er stilet til pigerne, er jeg som mand heller ikke entitled til at svare på det - men når man tænker på alt det skriveri, der har været herinde med hensyn til hackede og på anden måde offentliggjorte/videredelte facebookprofiler, ville det være forståeligt, hvis pigerne ikke ønskede at sprede sig på flere sociale medier.

Det er en rigtig god idé - jeg synes bare, at han skulle ringe til dem og foreslå det i stedet for at skrive det hér.

Selv om du ikke er den type, der ringer - ville du så ikke mene, at det havde været mere naturligt at give klinikken et ring allerede dagen efter dit første forgæves besøg end at hælde din galde ud hér? Begrund gerne dit svar. Og jo - det er da mega ærgerligt at gå forgæves til en lukket dør - det ville jeg osse være blevet ked af. Så jeg er da helt enig i din frustration - men blot lidt uforstående over for, at du ikke kontakter stedet desangående...

Disse fire ord tyder på, at det måske er en udenlandsk pige, selv om intet andet er skrevet i indlægget om nationalitet. Hvis det er en udenlandsk pige, som kommer og går her i landet, kan det jo tolkes som en servicemeddelelse om, at nu er hun her, hvis du ikke selv har lagt mærke til det - og at hun overhovedet sender denne servicemeddelelse tyder på, at hun har indtryk af, at du har kunnet lide at være sammen med hende. Hvis dette indtryk er forkert, er det selvfølgelig lidt akavet - men mon ikke hun stopper med at skrive til dig, hvis du ikke svarer hende? Hvis du er glad for servicemeddelelsen, er alt jo okay. Du behøver ikke have noget med til hende - og hvis du tager noget med til hende alligevel, kommer det kun dig og hende ved. Spider

Kære PrinceCharming. Hvis du overhovedet på nogen måde skal overbevise mig om, at du har ret, er det da meget vigtigt at vide, hvad du rent faktisk vil gøre, hvis du kommer i den situation at opdage, at en konkret pige har løjet om sin nationalitet. Det er jo lissom det, det hele drejer sig om, ikk'? Hvis du kun har tænkt dig i situationen at blive skuffet og uden at bringe det på bane for pigen bare skynder dig hjem til tastaturet for at aflægge rapport herinde, påvirker du jo absolut ingen! Hvis du derimod har tænkt dig at bringe det på bane for pigen, har du en chance for at påvirke hende og måske gennem hende andre, som hun taler med - hvis du altså argumenterer godt nok. Og du har også en chance for at bevise, at det drejer sig om noget mere alvorligt end bare en tænkt og teoretisk siuation og/eller bare en ny dag med endeløse diskussioner på Eroguide. Jeg gør det ikke til et problem, at du spørger - tværtimod opfordrer jeg dig jo i ovenstående til at gøre det, hvis du synes, det er vigtigt. Derimod synes jeg, det er et problem, at du igen og igen overruler pigens ret til at bruge de midler, hun har til sin rådighed for at sløre sin identitet, og at du igen og igen i nærmest fuldstændig enslydende argumenter fra indlæg til indlæg gør dig til talsmand for, at du og andre kan gøre jer til dommere desangående, hvordan pigerne skal gebærde sig i deres fremfærd i branchen. I øvrigt er jeg ikke enig med dig i, at anførelse af nationalitet er "reklame" - det er en oplysning i en annonce. Hvis pigen ikke må nævne noget om nationalitet, når hun ikke vil afsløre sin sande nationalitet, hvordan skal hun så overhovedet udtrykke sig? Hvis hun er udlænding, men ikke vil afsløre sin sande nationalitet, skal hun ikke nævne nogen, siger du. Men hvis hun ikke nævner nogen nationalitet overhovedet, vil alle vel gå ud fra, at hun er dansk? Og hvis hun bare skriver, at hun er "udlænding" uden at definere nærmere, vil hun vel uvægerligt blive spurgt ind til, hvor hun er fra - og hva' så? Jeg synes, det er nogle meget umulige vilkår, du stiller op for pigerne at manøvrere under. I øvrigt: Trådstarter starter med at stille et spørgsmål - men flere i strengen kæmper en brav kamp for at fornægte gyldigheden af de svar, der fra flere pigers side herinde er faldet som svar på dette spørgsmål. Hvis man ikke vil godtage de svar, man får på et givet spørgsmål, hvorfor så stille spørgsmålet overhovedet? Hvis man alligevel kun vil tro, hvad man tilsyneladende på forhånd har bestemt sig for at tro, kan det så ikke være lige meget med at spørge? Men gå ud og mød nogle piger - spørg ind til, hvad du har lyst til at spørge ind til og se, hvad de svarer. De river ikke hovedet af dig, og du får større mulighed for at påvirke nogen, end du har ved at sidde og skrive her. Held og lykke med det derude.

Nu kan jeg altså ikke lige huske, hvor der her i tråden er nævnt et konkret eksempel på, at en pige er blevet vred over at du eller en anden kunde har spurgt ind til hendes nationalitet - vil du ikke lige være rar at henvise til det sted i tråden, hvor det er nævnt? Og nej - du kan ikke bruge Jasmin som eksempel, da hun falder uden for kategorien "udenlandsk pige". Derimod synes jeg mere, der er tendens til, at den går den anden vej rundt: at du og/eller andre bliver vrede, hvis det kommer frem, at pigen til eksempel ikke er spanier men portugiser eller vice versa/omvendt. Du har åbenbart endnu ikke forstået sammenhængen mellem opgivelse af falsk nationalitet og forsøget fra pigens side på at opretholde sin anonymitet - og når du ikke har forstået det endnu, forstår du det nok aldrig. Til gengæld forsøger du at gøre det til et problem, at pigen har løjet - som om du, jeg eller andre af pigernes kunder har ret til at opkaste os til dommere over pigens moral. Som om vi var de ældre, bedrevidende med ret til at irettesætte pigen, hvis hun har gjort noget forkert - som for eksempel at lyve om sin nationalitet. Men svar så lige på, hvad du ville gøre i en konkret situation: Vi forestiller os det scénarie, at du gerne vil være sammen med en italiensk pige, og at du derfor laver en escortaftale med én, der i sin annonce anfører, at hun er italiener (nu antager jeg, at du ikke kan italiensk - hvis du kan det, så brug din fantasi til at indsætte en anden nationalitet end italiensk i mit eksempel). Du møder pigen - hun er sød, og daten går godt. I taler sammen på et gebrokkent engelsk, men forstår hinanden og daten når til sin ende til din fulde tilfredsstillelse. Du ka' li' pigen. Fem minutter før I skilles, finder du ud af, at hun slet ikke er italiener, men fra Rumænien! Hvad gør du?

Med al respekt - det var ligegodt pokkers... Nu er det jo sådan, at jeg ikke sidder herinde og hverken løber med halve vinde eller giver oplysninger, som ikke passer. Til gengæld giver jeg jo naturligvis heller ikke hele historien, idet jeg har et diskretionshensyn at... ja, at tage hensyn til. Imidlertid har jeg en del år på bagen med kontakt (på kundesiden, naturligvis), til den branche, som dette hér site handler om og har derfor både hørt og set og været vidne til dette og hint gennem årene. Og der skér altså mange ting i branchen - både ting, som du vil tro på og ting, som du åbenbart så ikke vil tro på. Og det - altså hvad du vil tro på eller ikke tro på - kan jeg jo hverken tage mig af eller lade påvirke, hvilke indlæg, jeg vil skrive herinde. Blot lod jeg mig provokere af, at du påstod, at en given ting ikke kunne ske - og jeg ved tilfældigvis, at det er sket i hvert fald én gang. Men jeg tager naturligvis til efterretning, at du indirekte kalder mig en løgner. Selv om du burde have fantasi nok til selv at finde sandsynlige svar på dine egne spørgsmål: den person, jeg omtaler, gik naturligvis med vilje ind for at kigge på købesex - måske havde han en mistanke og gik ind for at kigge, fordi han vidste, at den person, han fandt, befandt sig i vores land, hvilket hun gjorde med et andet påskud end det, der rent faktisk var sandheden. Altså: han vidste, at hun var i Danmark under et andet påskud (hvilket hun havde været mange gange) og havde måske en mistanke. Hvor usandsynligt er dét? Så mange mennesker, der findes i verden - hvorfor skulle lige detop dét scenarie være så usandsynligt? Der sker mange meget mere usandsynlige ting end dét her i verden...

MrBodyLover - dette er præcis, hvad der skete i et konkret tilfælde, som jeg tilfældigvis har kendskab til. Blot handlede det ikke lige om Tallinn og Estland, men om et andet sted her i verden Man behøver jo ikke på forhånd at have kendskab til pigens "hobby" for at kigge på købesexsider - men kender man en krop tilstrækkelig intimt, kan det sagens være, at man kan genkende den. Lad nu pigerne bruge de midler, de har, til at sløre sig for omverdenen og acceptér, at det ikke altid er alle detaljer, man kan få kendskab til på forhånd. Og er det ikke netop det mystiske og ukendte, der gør det hele så spændende? Når du først har pigen på tomandshånd, skal hun nok lette sløret, hvis hun synes, du er det værd.

Deri har du ret - jeg excellerer i GFE, men ikke de øvrige, du nævner. Dog har jeg haft dinner dates uden over night. Men selv under dinner date og over night kan pigens nationalitet vel være ligegyldig. Eller også vil hun på grund af det langvarige samvær komme til at afsløre sig selv - og hvad er der så egentlig sket ved det?

Jeg forstår altså ikke, hvorfor det skal være så vigtigt at vide, hvor pigen kommer fra. Altså - det kunne da være både sjovt og interessant at vide det. Men at det skulle være så vigtigt, at det kan danne grobund for en alenlang diskussion herinde, fatter jeg ikke. Og at det skulle kunne bevirke, at man kan regne ud, om man kan kommunikere med hende, at man ved, hvor hun kommer fra, synes jeg ikke helt holder - med mindre man selvfølgelig selv behersker det pågældende østeuropæiske eller sydlandske (eller hvad det nu kan være) sprog. Hvis ikke, bliver kommunikationen vel som oftest alligevel på engelsk - og ikke alle piger har lige gode engelskkundskaber, selv om de kommer fra et land, hvor man normalt kan engelsk. Graden af sprogøre og udtryksfærdighed varierer fra individ til individ alligevel. Så ærligt talt - jeg synes faktisk ikke, det kommer os ved overhovedet, hvor pigerne kommer fra, hvis jeg skal være helt ærlig - og heller ikke, hvad grunden kunne være til, at de angiver falsk nationalitet. Vi har intet at bruge de oplysninger til! Men når det gælder opdagelse (vi er vel enige om, at pigerne nødig skulle opdages?), kan man ikke tage for mange midler i brug - og hvem blandt os kan afgøre, om netop dette eller hint middel kan bruges til at sløre den pågældende piges identitet eller ej? Èn af grundene ud over angsten for opdagelse kunne måske imidlertid være, at hvis man for eksempel kommer fra et østland, så tænker man måske, at vi i Danmark har nogle fordomme over for østpiger - og så siger man, at man er italiener eller spanier eller hvad ved jeg - en helt uskyldig løgn i min verden. Jeg kommer selv sjældent hos de udenlandske - blandt andet på grund af sprogbarrieren - men jeg kendte dog én en gang (og kender hende faktisk stadig væk). Hendes navn var massagepige X, og hun påstod, at hun kom fra land Y. Det var ikke kun mig, hun påstod det over for - også alle andre fik at vide, at hun kom fra land Y, og alt var såre godt. Jeg kendte hende gennem mange år - faktisk er det ti år siden til sommer, at jeg besøgte ende den første gang. Kommunikationen mellem os foregik på engelsk og var ikke specielt flydende - men hun var såre dejlig, og jeg besøgte hende tit. En dag fik jeg imidlertid at vide unde noget pillowtalk med en anden pige, at massagepige X i virkeligheden ikke kom fra land Y, men fra land Z! Og ved I hvad? Jeg syntes faktisk, at det var fuldstændig underordnet. Pigen var sød - hvorfor ikke bare lade hende beholde sin lille løgn? Så Schwamm d'rüber! For ikke så længe siden afslørede hun imidlertid sig selv - sikkert uden at tænke over det. Ved at udtale et specielt stednavn i et tredjeland på sit eget sprog og ikke på det påståede, afslørede hun, at min pillowtalkveninde havde haft ret. Massagepige X havde på det tidspunkt haft en lille pause og var vendt tilbage - måske tænkte hun sig bare ikke om eller kunne ikke huske, at hun ikke havde fortalt mig, hvor hun virkelig kom fra. Det siger sig selv, at jeg ikke påtalte hendes lille sprogbøf, men lod hende beholde sin lille løgn.

Ja. Et lille input desangående... Jeg arbejder på en arbejdsplads, hvor der også arbejder folk fra mange forskellige kulturer - og dermed også en del fra forskellige muslimske lande. Debatten går ofte livligt os danske og indvandrere imellem om blandt andet religion og kvindesyn, og ofte kommer det meget tydeligt frem, at mange af de muslimske kolleger finder det helt i orden at stikke konen et par flade, hvis det bliver nødvendigt, og en dag for ikke så længe siden befandt jeg mig pludselig i en diskussion med én af de yngre muslimske kolleger, som dybt seriøst hævdede, at mænd var klogere end kvinder(!) - et synspunkt. som jeg slet ikke kan acceptere. Han ville i hvert fald ikke tro, at det ikke forholdt sig sådan, før han selv kom til at opleve det... En dag sad jeg i kantinen sammen med én af mine muslimske kolleger - én, som ofte viser sig videbegærlig efter oplysninger om vores (danske) kultur. Og jeg er som oftest large med at fylde på af nyttige oplysninger i den udstrækning, jeg kan. Vi sad alene to - og lige pludselig kom spørgsmålet ud af den blå luft: om jeg nogen sinde havde prøvet at købe sex... Jeg svarede med et stort grin, at det var et farligt spørgsmål og spurgte ham tilbage, om han havde prøvet det. Han svarede bekræftende, at det havde han - dog kun i Irak og et andet muslimsk land, som jeg ikke husker, hvad var - han taler ekstremt dårligt dansk. Som samtalen skred frem, blev jeg dog klar over, at han ingen erfaring havde med branchen i Danmark og ikke vidste noget om lovgivningen desangående i Sverige, hvor han bor. Da jeg oplyste ham om, at det var strafbart for mænd i Sverige at købe sex, udtalte han, at han syntes, det skulle være lige for lige: at det også skulle være strafbart for kvinderne. Men så spurgte jeg ham om, hvordan man så på kvinder, som sælger sex i Irak - og han svarede lige ud af posen, at de bliver slået ihjel, da det er forbudt for kvinder at sælge sex dér - men mændene sker der ikke noget. Og da jeg spurgte ham om, hvordan kvinderne så overhovedet tør give sig i kast med dette i Irak så farlige erhverv, sagde han, at de lever i det skjulte og rejser meget rundt for ikke at blive opdaget, men at de jo har brug for pengene. Jeg spurgte ham endvidere, om han syntes det var moralsk rigtigt af mænd i Irak at købe sex af kvinder, når de vidste, at kvinden kunne risikere at blive slået ihjel for at opfylde denne efterspørgsel på "markedet" - og han svarede, at sådan tænkte mænd ikke dér. "Man skal jo have sex," sagde han... Tilbage sad jeg med åben mund og polypper samt knækket film - én af de kvinder, han havde købt sex af, kunne sagens være blevet slået ihjel dagen efter for at have haft sex med ham. Og han var kold!

Prince Charming er god til at svare på de ting, som folk skriver til sig selv. Nu er konceptet FKK slet ikke min stil - men jeg kender da de forskellige klinikker og en del af pigerne og kan ikke lade være med at tænke på, om en del af problemet ikke også kunne være, at der måske ikke kan samles piger nok til så mange aftener, som nogen måtte ønske? Pigerne har jo også andet end arbejdet på klinikken at se til - måske er pigegrundlaget bare ikke stort nok til hyppige arrangementer...

Ikke bruge det til noget og ikke bruge det til noget - man kan bruge det til at give et nuanceret billede af, hvad der sker derude i branchens små krinkelkroge og til at eventuelt debattere en ofte opstået problemstilling. Og så er det ligegyldigt, hvem det er.

I lige måde. På trods af sin kortfattethed er din anmeldelse faktisk rigtig god og siger det væsentlige uden at gå i overflødige detaljer - og det negative, du har at sige, siger du på en positiv måde. Thumbs up.

I anledning af den igangværende højtid poster jeg her en lille historie til almindelig underholdning - den indeholder nogle af de elementer, som jeg sætter højest pris på, når det drejer sig om emnet for dette site og postes i dette forum i mangel på et bedre sted. Historien hedder "Dagbog" og den kommer her: DAGBOG Påskelørdag klokken 08:00 - er stået op og har lavet kaffe. Julie sidder ved min side i morgenkåbe og udslået hår, medens vi drikker kaffen og spiser ostemadder. Vi ser "A Cindarella Story". Julie sidder med korslagte ben iført et par sorte, knælange læderstøvler med høje stilethæle, men er ellers nøgen under morgenkåben. Jeg mader hende. Vi kysser. Klokken er 09:29, da vi rejser os og Julie smutter ud for at friske sig op, medens jeg lægger Britney Spears på pladespilleren og spiller lidt wordfeud, inden jeg går ind og sætter mig ved computeren. Smuk som altid træder hun ud fra badeværelset klokken 10:46. Hun har brugt over en time på at ordne sit hår, parfumere sig og lægge sin make up til yderste perfektion. Jeg smiler og kan lide, hvad jeg ser. Så smutter hun i en stram og meget kort lille sag af en nederdel og en højhalset sweater med lange ærmer - det er jo stadig ikke helt forår endnu. Stadig iført støvlerne tager hun en kort pelsfrakke i sort/grå nuancer ud over det hele og en lille, sort håndtaske under armen: hun er parat til at tage med ud at handle. Klokken 14:27 er vi tilbage i sofaen efter shoppingturen. Vi fik købt både daglige fornødenheder og nyt tøj og nye sko til Julie, som har stoltseret rundt på et par splinternye louboutinstiletter i sort, hvidt og guld og et par nyindkøbte netstrømper. Iført dette suppleret af den korte nederdel og en hvid crop top med frit udsyn til den slanke, veltrimmede mave har hun vandret rundt og vandet mine potteplanter og ligger nu i min favn på sofaen. En ny håndtaske og en ligeledes ny, kort jakke i sort skind med pelskrave hænger i entréen til senere brug. Klokken er nu 15:11, og jeg forbereder en sen frokost, medens Julie klæder om. Iført knælange, nyindkøbte hvide støvler med tårnhøje, sylespidse hæle og glatte, hudfarvede wolfordstrømper i skinnende silk look kombineret med en dertil matchende superkort, grå-blå bodycon sætter hun sig til bords. Jeg mader hende... jeg kysser hende... jeg mader hende... jeg... Den intense frokost resulterede naturligvis i, at vi efter en vild jagt på den sidste reje, som min tunge til sidst lokaliserer langt nede i halsen på hende, allerede klokken 15:50 returnerer til sofaen, hvor jeg efter at have flået tøjet af hende og lige netop med nød og næppe undgået at få en stilethæl i øjet gennemknepper hende, til hun skriger. Hun skriger efter mere, da jeg går.... ... ind for at rede mit hår. Klokken 16:51 er jeg igen tilbage efter en omgang til. Med sex er det ofte som med dadler. Man kan altid lige tage én omgang til. Mæt af sex men endnu ikke af hinanden døser vi hen i hinandens arme... Bliver vi overhovedet nogen sinde træt af hinanden? For af få svar på dette spørgsmål læs det næste afsnit i næste udgave af... Det gi'r et sæt i mig, og jeg famler efter vækkeuret kun for at opdage, at jeg stadig ligger oven på Julie, som ligger oven på sofaen, som står oven på tæppet lige midt i min stue... Klokken er 18:30! Vi har sovet i flere timer! Jeg erkender, at der ikke ér nogen næste udgave, og at jeg derfor er nødt til at skrive hele historien færdig med det samme i stedet for at ligge her og sove. Så slår det ned i mig. Vasketøjet! Jeg vækker Julie og kommer på benene i en fart. Der er kun en halv time, til vasken skal over - og vi skal først hen og samle det hele sammen. Julie farer frem og tilbage og skiftevis tager tøj på og samler tøj ind. Tøjet fra før er fuldstændig ødelagt, så hun finder en om muligt endnu mere lårkort, denne gang højrød lædernederdel frem og kombinerer den lynhurtigt med den langærmede sweater, medens hun med den anden hånd får samlet en håndfuld sure sokker og et par håndklæder fra sidste år. Det hele ryger ned i posen med vasketøj, medens jeg finder noget overtøj og et par nye støvler frem til hende. Jeg vælger et par over knee-støvler i sort læder, som jeg så hurtigt som muligt fumler med at snøre for hende hele vejen op - og efter at jeg i et kort øjebliks distraktion ved synet af hende igen har glemt alt om vasketøjet og i stedet trukket hende ind til mig for at kysse hende (hvilket hun lynhurtig fik forhindret ved smidigt at vride sig ud af mit greb) - klaprer de tårnhøje stiletter hele vejen ned ad trappen, da hun iført sin stumpede, sorte læderjakke og handsker styrter ned ad trappen med vasketøjet. Jeg følger hende med øjnene hele vejen, medens hun løber gennem den silende regn ned mod vaskekælderen... Jeg står der stadig, da hun vender tilbage. Drivvåd lægger hun armene om mig bagfra og trykker sig ind mod mig. "Det skal hentes igen om tre kvarter," siger hun. "Elsk mig i fyrre minutter." Da jeg vender mig om i hendes arme og ser, at klokken er 19:15, rammer duften af hendes parfume blandet med lugten af vådt læder og regnvand mig som en forhammer lige i synet. Jeg går i knæ og når lige netop at gribe fat om hende, inden vi begge segner om på gulvet i et virvar af hendes taljelange, våde hår kombineret med ditto overtøj. Ouverturen til Elverhøj drøner ud gennem højttalerne, medens jeg endnu en gang penetrerer hende - denne gang så stangstiv, at jeg går gennem læder og nylon, som var det smør - og regnvandet siler fra hendes hår gennem hendes mund og ind i min, medens jeg begærligt drikker af hendes læber. Klokken er 21:58, vasketøjet er lagt på plads, og kaffen indtages i sofaen. Hun sidder tæt ind til mig. Efter den våde oplevelse på gulvet havde vi enedes om at hente vasketøjet og bagefter sushi fra dineren omkring hjørnet, og nu var vi begge nybadede og velfriserede. Vi kæler og nusser og mader igen hinanden (er I klar over, hvor stor en tillidserklæring det er at lade et andet menneske holde den kop med skoldhed kaffe, som man drikker af?), og langsomt glider hun ned ad sofaen og ned for mine fødder... Hun sidder for mine fødder - min stive pæl står ret for hendes skønhed. Forsigtigt bøjer jeg mig frem og kysser hende - først hendes kind, så hendes mund og til sidst hendes iskolde, spidse næsetip. Da jeg slipper hendes ansigt med det drilske blik og den smukke, halvåbne mund med de to skæve fortænder, som gi'r den ekstra charme, slår hun blikket ned og ser, at jeg ka' li, hvad jeg ser. Hun kysser forsigtigt spidsen af min stive stang og kører derefter næsen langsomt rundt i den fugtighed, som berøringen med hendes rødsminkede læber har bragt frem. Så ta'r hun den til roden! Belønningen kommer, da jeg igen løfter hende op og lægger hende på sofaen. Jeg skiller hendes lår og begraver ansigtet mellem dem... Mange timer senere vender jeg mig i mørket og rækker armen ud. Jeg mærker noget blødt og varmt med en puls. Hun sover tungt. Jeg ser mig omkring i soveværelsets halvmørke og får øje på vækkeuret, som vi alligevel aldrig bruger. Det skal stilles frem. Eller er det tilbage? Sommertiden begynder i hvert fald snart, og fuglene kvidrer allerede lystigt derude. Jeg nænner ikke at vække Julie for at rådføre mig med hende og stiller i stedet bare uret ned på gulvet som en kompromisløsning, inden jeg vender mig rundt og putter mig tæt ind til hende, så vi ligger som to skeer inde i hinanden. 'Lad os se, hvad der sker i morgen,' tænker jeg, inden jeg igen falder i søvn med ansigtet begravet i hendes hår og en hånd hvilende mod hendes slanke talje...

og her har du så forskellen - prisen er sikkert ikke meget anderledes. Min erfaring med privat/diskret kan godt nok ligge på et meget lille sted - men de få gange, jeg har prøvet det (senest for godt et år siden), har priserne ikke divergeret fra det, jeg plejer at betale på diverse klinikker.

Jamen det er jo det, jeg mener: hvis du beder om at få sat en CD på eller skiftet kanal, slipper du jo for reklameblokkene. Jeg er da ligeglad, om det er musik eller reklame, I klager over - jeg forstår i begge tilfælde ikke, at I ikke siger noget... En så lille ting kan da sagtens ordnes på stedet uden at gøre det til en diskussion herinde. ikk'?

Du har vel bare været uheldig - det skulle da være mærkeligt, hvis du kom ud for noget lignende igen. Det er jo ikke en helt normal måde, han har reageret på.

Hårfarven betyder ingenting - som førstegangssindtryk tiltrækkes jeg udelukkende af, om kvinden er smuk, velskabt og i øvrigt ser godt ud. Ved andengangsindtrykket må hun gerne ha' noget mellem ørerne. En klog mand sagde engang, at den bedste combi udgøres af et par, hvor kvinden er den klogeste, og manden er den ældste. Og jeg synes bestemt ikke, at kvinden skal simulere mindre begavet for at virke tiltrækkende. Men hvis hun så gør det alligevel, er det af afgørende betydning, at hun så har udseendet og i endnu højere grad charmen og udstrålingen på sin side. En "smådum" (Mizz Skov's udtryk, og ikke mit) kvinde kan redde utroligt meget ved at se godt ud og have charme - hvis disse elementer heller ikke er med, er slaget tabt.

Men jeg kommer jo ikke med nogen påstand, som du kan være enig eller uenig i. Det eneste, jeg siger, er, at man selv kan nævne det, og at opfattelsen af musik er forskellig fra person til person - det er de eneste påstande i mit indlæg, som du kan udtrykke enighed eller uenighed i. Men vi kan da sagtens blive enige om - hvis du ellers er enig - at musikken kun er en lille del af et besøg på en massageklinik, og at det derfor ikke kan være det helt store diskussionsemne. Til gengæld ved jeg, at de ude på klinikkerne både har CD'er, som de kan sætte på og mulighed for at skifte kanal, hvis det drejer sig om radio - det er i hvert fald min erfaring fra nogle af de steder, jeg har besøgt. Så hvorfor siger du og andre det så ikke bare ude på klinikken, hvis det er et problem? Det er dét, jeg ikke forstår: Hvorfor siger I det ikke derude? Og hvorfor skriver I det herinde i stedet for at sige det derude? Hvad er bedre ved at skrive det her? Og regner I med, at musikken derude bliver bedre, når I har nævnt det herinde?

Jeg skriver ikke noget om, at det skal være kundens opgave at spille musikken - men da de næppe er tankelæsere på stedet, kan man jo godt selv lige nævne det, når man er der. Det er jo individuelt fra person til person, hvad der opfattes som "ordentlig" musik - og de kan jo ikke vide, hvad du synes om den musik, de lige spiller under dit besøg. Jeg har da selv været ude for, at en pige er smuttet ud for at sætte en CD på eller skifte kanal, hvis det er kommet på tale under ét af mine besøg - og hvis musikken generelt er et problem, er jeg da sikker på, at det vil have større virkning selv at sige det på stedet end at skrive det herinde.

Mon ikke det ville kunne lade sig gøre at få skruet om på en anden kanal eller få lagt en anden CD på, hvis man beder om det, medens man er der, hvis Mon Chérie ikke lige læser det hér?

Who's not the same girl? There's no Annabell at Mon Cherie for the time being as far as I can see - do you mean that the earlier Julie at Cassiopa and the present Annabell at Pussy Galores isn't the same girl? And which Annabell is Anastacia? Annabell at Pussy Galores has no kropsudsmykning as told by Kayano in the start of this conversation.

Sæt en annonce i Ekstra Bladet dér, hvor pigerne også annoncerer, og efterlys dine briller dér - hvis dine briller er havnet på en klinik (thai eller ej), er du måske heldig.

Jeg er mest til de piger, som har samme etnicitet som jeg selv - altså skandinaviske/kaukasiske piger. Selv om østeuropæerne også er kaukasiere, sorterer jeg dem dog fra af to grunde: sprogforbistring og det forhold, at man risikerer, at de ikke kommer hertil igen, og at man derfor risikerer ikke at kunne få lejlighed til genbesøg. At besøge en pige, som man med stor sikkerhed ikke ville kunne besøge igen, er spild efter min mening.