Spider

Mon ikke ordet 'drastisk' bare skal fjernes fra overskriften?

Er de piger, som bevæger sig i sugardating-universet, der ikke på frivillig basis? Og udvikler sådan et koncept sig ikke efterhånden med dem, som færdes i det? Det er vel pigerne, som udformer konceptet - eller hvad? Eller findes der et i forvejen sammentømret koncept, som pigerne skal finde sig til rette i? Og i så fald - hvem har sammentømret det? ja, jeg kender ikke så meget til det. Derfor alle disse spørgsmål. Men hvis sugarbabes'ene ikke opfører sig som forventet, er det vel bare om at komme ud at score uden for konceptet - måske der er et par søde pigerr derude alligevel...

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om der var noget, du selv kunne have gjort i situationen, eller medens du selv var på stedet - eller om du havde mulighed for at tale med eller til pigen under den korte séance. Ingen tvivl om, at pigen nok har være lige hurtig nok og ikke helt har opført sig acceptabelt - men mange gange har man selv mulighed for at interagere med pigen og/eller give udtryk for, hvad man kunne tænke sig - herunder også, hvad man kunne tænke sig at foretage sig bagefter, hvis man ikke havde flere skud i bøssen, og den købte tid ikke var gået. Jeg har fra dine tidlige indlæg det indtryk, at du ikke er en novice på området købesexkøb - så derfor står jeg lidt ufortsående over for, hvis du ikke selv har gjort noget i situationen. Under den korte séance må du jo tidligt have kunne se, hvor det bar hen - du lå vel ikke bare og tænkte "åh, nej - hvad har hun gang i? Nu kommer jeg jo snart..." uden at sige hverken til, fra, buh eller bæh? Men stadig væk - pigen må jo osse have vidst, at den ikke var helt fin i kanten - så hun kunne jo også have spurgt mere ind til det hele. Klage eller ej - du spørger jo, hvad vi synes. På nogle af stederne er der jo mulighed for at skrive en mail - og nogle steder bliver man pænt behandlet, når man skriver. Men: alt andet lige er det bedre selv at gøre noget i situationen - hvis du vælge at klage, så husk, at jo længere tid, der går, jo svagere står du...

Det højeste beløb, jeg har betalt for en éngangsséance har været 3.000 kroner - det har jeg gjort adskillige gange mere end én gang og har aldrig fortrudt det. Men ellers kommer det jo an på, hvad man har råd til. Hvis man ikke har råd, vil man jo fortryde hvilket som helst beløb. Men hvis pengene er der, er der intet beløb, jeg ville fortryde for den ultimative oplevelse.

Jeg kan stadig heller ikke følge dig med hensyn til, at pigernes arbejde ikke skulle kunne defineres som et arbejde. I min optik defineres et arbejde som det, man tjener penge på. En glædespige står op om morgenen og begiver sig hen til klinikken, hvis hun er klinikpige, eller tjekker sms'er, hvis hun er privat/diskret eller andet. I løbet af dagen modtager hun et antal forskellige besøg fra forskellige mænd eller kører ud til nogle forskellige mænd - nogle gange skal hun besvare irriterende spørgsmål, som hun tit har besvaret før, og nogle gange irriteres hun af udeblivelse. Nogle gange skal hun også svare afvisende, hvis hun bliver spurgt om ydelser, hun ikke har på sit menukort - men andre gange bliver hun osse glad, fordi der kommer gæster, som hun kan lide at være sammen med. Velkendte som nye. Til sidst pakker hun sammen og tager hjem med penge, hun har modtaget i løbet af dagen om gengæld for det, hun har givet af sig selv og for den tid, hun har brugt (lissom vi andre osse sælger vores tid, når vi er på arbejde). Summa summarum - pigen har haft en arbejdsdag. Og hvis ikke vi, som besøger pigerne, anerkender, at det har været en arbejdsdag - hvem skulle så? Så er vi i hvert fald langt ude. Du - Filosof - nævner andet steds, at det ikke kan være arbejde, fordi der er gensidighed, og fordi der udskilles endorfiner og alt muligt andet teknisk/biologisk. Jamen som SalteFanden skriver ovenfor - så udskilles der endorfiner under udførelse af dette arbejde. Og so what? Arbejde er stadig det, man tjener penge på. Angående gensidigheden - hvad så med til eksempel en tennistræner? Når tennistræneren spiller tennis med sin elev, underviser han ganske vist - men der er da i høj grad osse gensidighed. Og træneren får jo osse selv noget ud af det - han får jo trænet selv, ikk'? Og han bruger helt sikkert nogle muskler i sin krop, som han ikke ville bruge under cykling eller svømning eller whatever det ellers ku' være. Musklerne syrer til etc. etc. Nogle gange lader han måske som led i sin undervisning eleven vinde for derved at gi' ham/hende selvtillid og tro på sig selv - præcis lissom en ægte kurtisane ville kunne gøre det ved os. For han er som hun professionel. Har du nogen sinde været i hænderne på en ægte, professionel kurtisane? Sådden én som for eksempel Annika Amour? Jeg lover dig, at Annika Amour kan få englene til at synge og vores kroppe til at reagere præcis, lissom hun vil ha' det - fordi er top professionel. Og det er der heldigvis osse mange andre af pigerne herinde og alle mulige andre steder, der er - ingen tvivl om det. Men den professionelle pige kan lissom den professionelle tennistræner sit kram og give os den tilfredsstillelse, som vi ønsker, på professionelleste vis. Gensidighed? Måske ikke altid - men man får sin tilfredsstillelse af en ægte professionel. Og hvis det er selvtilliden, der skal boostes, bli'r den osse det. Og når du er sammen med en prof som Annika, kan du overhovedet ikke skelne, om hun nu osse får noget ud af det eller ej - du har ingen anelse! Du skriver osse et sted, at pigernes arbejde ikke er et arbejde, fordi vi ikke betaler dem penge - vi giver dem gaver! Du beskriver dem nærmest som en slags elskerinder, der lader sig forsørge af mænd. Men så vidt, jeg ved, så har pigerne deres eget CV-nummer og fungerer som en selvstændig erhvervsdrivende, der betaler skat, laver regnskab og al den slags. Jeg ved godt, at der er noget med, at man skal betale skat af gaver (over en vis størrelse) - men jeg var ikke klar over, at man skulle ha' CV-nummer for at kunne modtage gaver! Og så vidt, jeg ved, så har pigerne osse ansatte i form af telefonpiger (på klinik) eller chauffør (som escort). Disse aflønnes af pigen - men kan man oppebære en fast løn fra en arbejdsgiver på ren basis af gaver, som denne modtager? Uhh - jeg tror det næppe. Sidst, du - Filosof - besøgte eller havde besøg af en pige, hvad gav du hende så i gave? Bestemte du selv størrelsen på gaven - eller var gaven i form af et kontant beløb sammenfaldende med det beløb på hendes menukort, som matchede den ydelse, du fik? Just asking...

Ydelsen består jo i, at pigen afsætter tid til én og giver én lejlighed til at dyrke denne gensidige aktivitet. Hvis du mener, pigen sælger sig selv, når hun kategoriserer det som en ydelse - sælger en frisør så osse sig selv, når han eller hun giver dig en klipning som en en-vejs-ydelse? Og hvis pigen sælger sig selv, når hun definerer det som en ydelse, hvordan kan det så være, at jeg ikke ta'r hende med mig, når jeg går?

Hvis man ikke betaler penge, hvordan kan det så være, at der er en fast pris på de forskellige ydelser, man kan købe hos en glædespige? Sidste gang, jeg gav en gave, bestemte jeg selv prisen. Er vi enige om, at udtrykket 'dejlig' er et subjektivt udtryk, og at ingen kan hverken vide eller bestemme, hvad andre skal synes, er dejligt? Og er vi osse enige om, at det, du gør her, er netop at fortælle os, at det, vi synes er dejligt, ikke er dejligt alligevel? Alle, som benytter sig af købesex, ved, at man køber en illusion. Det er ikke nyt. Det er osse en illusion, når man køber en biografbillet og derefter ser en film eller køber en skønlitterær bog og derefter læser den.

Jeg har stemt. Mine favoritsteder har fra gammel tid været Club Erotica og Romantica - især Romantica betinget af logistiske forhold. Senere er SexyClub kommet til og er osse for mig ét af de bedste steder. Brandtrappen, som Finn nævner, er dog ikke ti år gammel, idet det i år er ti år siden, jeg først satte mine ben på Club'en - dengang lå den et andet sted og havde senere endnu en anden placering, inden den fik sin nuværende. Den har dog altid ligget i samme snævre område/nabolag. Pussy Galores og Seduction Girls har osse gennem årene givet mig mange rigtig gode oplevelser - Cassiopeia og Mon Chérie har jeg sjældnere besøgt. Sidstnævnte sjældnest, idet den ligger sindssygt dårligt for mig rent logistisk. Mine topkarakterer får SexyClub, Romantica og Club Erotica - disse steder har jeg besøgt et utal af gange siden cirka 2005 eller der omkring - måske 2004. Retortgirls er den eneste af dem, som jeg kender på listen, som jeg ikke har givet points - jeg husker stedet som lidet tiltalende og har ikke været der i umindelige tider. Allerede i 90'erne lærte jeg dog Stargirls i Valby og klinikken i Smallegade at kende ligesom dén, der engang lå i Arkonagade - og endnu tidligere besøgte jeg piger rundt omkrig før de etablerede, navngivne klinikkers tid. Stargirls er lukket - de to andres skæbne eller eventuelt fortsatte eksistens kender jeg intet til. Som Finn så ganske rigtigt anfører, er A-Gruppen lukket - de andre på listen (dem som jeg ikke har nævnt) kender jeg ikke. Supplerende at jeg osse har haft gode oplevelser på SMS Planet og, Amorpigerne ved Nørrebro station, Fanny Hill på Amager og Sexgirls i Peter Fabers gade - steder som alle er lukket ned. Klart, at Fin ikke har alle med - det er jo helt uoverskueligt at medtage alle på sådan en liste - og man kan jo kun nævne dem, man kender. Men listen og affattelen af dette indlæg har bragt gode minder frem hos en gammel klinikgæst, som har 36 år på bagen i branchen på modtagersiden.

Stakkels sexarbejder, der skal lægge krop til sådden en gang frem og tilbage.

Denne her tråd er jo fra trådstarters side henvendt til pigerne - men rent undtagelsesvis vover jeg lige pelsen med osse at svare herinde, selv om det jo så ikke var os mænd, henvendelsen var rettet til. Jeg tror - det er kun et gæt - at de piger, som henholder sig negativt angående sådden en undersøgelse, tænker på de mange andre tidligere gange, hvor der er blevet rettet forespørgsler af lignende art som trådstarters her og på andre sites. Mange af disse gange er det løbet ud i sandet eller forløbet på en lidet heldig måde. Selv stillede jeg op til et lignende interview for nogle år siden, hvor man søgte gæster, som havde besøgt sexarbejdere. På trods af et temmelig stort forarbejde både hos mig, et par journalister og andre medvirkende, løb dette osse ud i sandet, og der kom aldrig noget resultat ud af det. De af os, som ofte har oplevet dette, er nok bare lidt negative - men andre må naturligs bare klø på, hvis de synes, det er interessant. I øvrigt var det nok heller ikke meningen, der skulle komme en debat ud af det - de piger, som ville være med, skulle vist bare henvende sig til trådstarter via dennes e-mail, telefonnummer etc,. som er leveret ovenfor. Jeg håber naturligvis, at der er nogen, der har meldt sig eller vil melde sig. Men jeg kunne da godt tænke mig at spørge trådstarter, om der ikke alternativt ville være en idé at henvende sig direkte til sexarbejderne gennem de telefonnumre, som vi andre når dem på - eller ved simpelthen at forsøge at dukke op på klinikkerne, hvor nogle af dem arbejder. Har det været forsøgt? Eller ville det være en idé (spørgsmålet er henvendt til trådstarter/Impact/Freya): Ærbødigst, Spider.

Her er ydelsen fra pigens side jo, at hun stiller sig selv og sin tid til rådighed, så gæsten kan udføre den handling, han gerne vil udføre - ikk'? Men ellers synes jeg da godt nok, at Filosoffen er meget filosofisk lige i dag - eller rettere for to dage siden da strengen kørte for fuld skrue. Jeg ser ikke helt meningen med at diskutere, om det at være glædespige nu er et arbejde eller ej - eller rettere sagt: hvordan kan det ikke være et arbejde? Altså: jeg eller du eller en anden dukker op hos en glædespige og fortæller, hvad jeg/du/I godt kunne tænke sig/os/jer at lave - pigen får penge og vi laver det. Slut prut. Det er sådan, det vel foregår for cirka hundrede procent af os. Og når pigen er et sted og udfører en handling eller en ydelse eller bruger sin tid og får penge for det - så er det vel et arbejde. Hvad angår om det er et deltids- eller fuldtidsarbejde for den enkelte pige eller om den enkelte pige osse har andre job, får vi jo alligevel ikke at vide hvad den enkelte pige angår. Så er der nogen, der vil hævde, at hvis pige osse får noget ud af det, og hun kan lide at være sammen med os, så er det ikke et arbejde. Eller sådan ville nogen måske udtrykke det. I den forbindelse kan jeg ikke lade være med endnu en gang at citere end kendt og højt skattet pige, som jeg desværre aldrig nåede at besøge, men som engang begik sig meget her på disse pergamenter: pigen havde højt og tydeligt stående på sin hjemmeside, at det var gæstens ønsker og behov, der skulle dækkes under besøgene hos hende - og at hendes egne behov i den forbindelse var underordnede. Eller sådan noget lignende - jeg huske ikke helt ordlyden. Men det er jo netop dette, der kendetegner den professionelle glædespige (og ønsker vi ikke alle at blive behandlet professionelt, når vi besøger pigerne?) - det, at pigen kan tilsidesætte egne behov og give os lige præcis det, vi drømte om og som vi kom for. Holde distancen og levere varen. Senere - hvis vi lærer en af pigerne nærmere at kende - kan intimiteten naturligvis øges og gensidigheden måske opstå. Og det med, at prostitution kun er af nød, og at hvis en glædespige kan lide sit job og glæder os frivilligt, så er det ikke prostitution: den holder jo ikke. Prostitution i denne forbindelse er, når man yder sex mod et kontant vederlag årsagen underordnet - som en anden vist osse skrev længere oppe ad strengen. Hvad samfundet og offentligheden så gennem tiderne har ment og sagt om sagen har ikke noget med det at gøre. Udtrykket 'at prostituere sig' bruges jo også i andre sammenhænge - hvis Kim Larsen eller en anden kendis optræder i en kommerciel reklame for et eller andet produkt, siger man jo osse, at han har 'prostitueret sig'. I øvrigt: som med alt andet arbejde gælder det vel også, at man har et arbejde for at tjene penge - men at man også har et arbejde, som man kan lide a beskæftige sig med. Sådan er det vel osse for pigerne. Det arbejde, jeg selv har nu, og som jeg snart har været i i enogtyve år, startede jeg jo også på på et tidspunkt, hvor jeg ikke lige havde andet, og jeg skulle jo tjene penge på noget. Så fik jeg interesse for sagen og kunne se noget godt i det. Sådan er det vel også for pigerne. De prøver det lige og bliver hængende, hvis de kan se noget i det og fatter interesse for det. Og måske det ikke er et traditionelt, samfundsanerkendt arbejde - men det er da i høj grad et servicefag, hvor man kan se, at man gør noget godt for dem, der kommer til én med de ønsker, de nu måtte have. Måske ikke alle de tilfredse gæster sidder herinde - mange kommer måske bare for at få deres behov dækket og går videre uden at tænke på, at sitet her eksisterer. Os, der sidder herinde og diskuterer, hører vel nok trods alt til mindretallet.

Jeg ville nok ikke sige 'prøve' - jeg ville nok hellere sige 'besøge'. Men når man siger 'prøve', lyder det jo også som om, der er tale om en éngangsforestilling - som om man på forhånd kun har tænkt sig at besøge en given pige én gang, hvorefter dén ged så er barberet og videre til den næste. På den måde lyder ordet ikke bare lidt upersonligt, men osse lidt overfladisk... Ville man sige 'prøve' om én, man har besøgt flere gange: "Jeg har prøvet glædespige N.N. sytten gange..." - nej, vel? Og man kan jo aldrig vide, hvor mange gange, man kunne tænke sig at besøge en given glædespige, når man først har besøgt hende én gang...

Det står i den første linje i det første indlæg i strengen.

Så nu ved du for fremtiden, at du ikke helt kan tage det med alderen for pålydende - man skal lære så længe, man lever.

Der er også i hvert fald én af de mere kendte danske massageklinikker, hvor man heller ikke kan se ind ad vinduerne, men hvor man godt kan se ud - det har jeg da i hvert fald selv ved selvsyn selv erfaret. Og det kan da heller ikke være formålstjenligt at ha' folk til at rende og glo ind ad vinduerne, når der ageres på lagnerne. Trapper, hegn og sikkerhedskameraer er heller ikke noget særsyn i forbindelse med danske klinikker - nu må de lige komme ind i kampen.

Link til den pige, der omtales her i tråden. Det ville faktisk være rart.

Hvad fortalte hun dig om sit studium, da du besøgte hende og talte med hende om det?

Det har vel noget med ydmygelse og underdanighed at gøre - men her ud over kan det nok ikke lade sig gøre hverken at forklare eller forstå noget, som man ikke selv tænder på eller interesserer sig for. Hvordan skulle man kunne forklare, hvorfor man godt kan lide spegepølse eller hvorfor man interesserer sig for veterantog? Kun én af disse tre ting - spegepølse, tis og veterantog - er jeg selv til. Gæt hvilken.

Er der rent faktisk forskel på, hvordan man taler engelsk i København og i andre steder i Danmark? Og taler man det bedre andre steder? Ja - jeg ved det ikke. Jeg er ikke fra København.

I princippet er enhver pige i branchen jo selvstændigt erhvervsdrivende og kan derfor sætte sine egne priser, som hun har lyst til. I modsat fald ville der centralt have været en person, som satte alle priser, hvilket ikke er tilfældet. Af hensyn til konkurrencen kan priserne dog ikke divergere helt vildt meget, men må ligge i nogen lunde samme prisleje. Jeg har personligt i forbindelse med lidt specielle præferencer ind imellem oplevet, at priserne hos de enkelte piger de enkelte steder har varieret med adskillige hundrede kroner - men hvis man vil ha' må man jo betale, hvad det koster. Jo mere, man lærer om denne branche, jo mere kan man føje til sin mængde af viden om den - og jo større viden, man har om den, jo bedre kan man begå sig.

Hvilket ord mener du? Der er to, du staver forkert... Gæt selv hvilke.

Det kan jeg sagtens - du har noget at slås med. Der er noget, der siger mig, at det ikke er helt lige meget om du ligner en kineser eller en araber - og jeg er sikker på, at det er sidstnævnte, der volder de største problemer. Men hvis du bestiller tid, må du jo bare sige, at du altså ikke helt ligner den skandinaviske gentleman, som nævnes i annoncen samt forklare, hvorfor og hvordan. Så er der da forhåbentlig en mulighed for, at pigen i de anden ende vil være forstående. Da jeg er sikker på, at det mere er attituden end udseendet, det kommer an på i den sidste ende, tror jeg, at du vil få heldet med dig ved at foregribe begivenhedernes gang fra starten. Sig eventuelt, at du har en rød trøje på, når du kommer, eller hvad du nu har, så du ikke får problemer ved ankomsten, selv om det er gået godt i telefonen. Og prøv at få det til at passe, så den telefondame, du har talt med, osse er der, når du kommer. Der er normalt vagtskifte klokken 16:00 eller der omkring. Surt, at du har det problem - men vi har jo alle vores at slås med, og det er er så dit. Mit efternavn er for eksempel fremmedklingende - dog europæisk. Min familie kommer fra Østeuropa og har boet i Danmark i tre generationer - men hvis folk, der kun har set mit efternavn, tror, at jeg lige er kommet til Danmark med firetoget, må jeg jo osse lige forklare.

Okay - jeg havde ikke lagt mærke til, at du havde beskrevet, at du var adopteret.

Så langt - så godt. Jeg er med på, at man søger svar på sit problem. Men for at lige netop dette emne skal være en persons problem, må han da falde indenfor kategorien 'ikke dansker'. Er du ikke enig i det? Hvis man er pæredansk, kan det vel næppe være éns problem, at nogle piger kun tager etniske danskere...

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad trådstarter skal bruge oplysningen til. Jeg er ked af at sige det - men jeg kan ikke rigtig forstå, hvorfor emnet er interessant medmindre trådstarter selv er i den kategori, som kunne rubriceres som ikke-dansk. Men den oplysning mangler fuldstændig i trådstarters trådstart! Helt ærligt - hvis man er pæredansk indtil utvivlsomhed - hvilken interesse har man så i dette emne overhovedet??? Og ja - emnet er bagt tidligere. Hvis trådstarter er bange for en usober tone i den allerede bagte debat - hvorfor så starte den? Eller kort fortalt - jeg mangler en oplysning om, hvorfor du synes, emnet er interessant, trådstarter!