Bananas

Well .... jeg tror det er en myte at det kun er kvindens seksualitet det går galt med. Rigtigt mange mænd gider heller ikke mere en halv snes år inde i parforholdet. Dvs gider ikke med hende, men gerne med andre hvis det er muligt. Jeg har rigtigt mange venner som ikke har sex mere i deres forhold. Og det er skam ikke altid kvinden som ikke vil. Når manden kommer op i årene kan han ikke altid levere på kommando mere. Hun er ikke lige så smuk længre som når hun var ung, hun er måske blevet fed eller har fået andre skavanker. I takt med at mandens testosteronniveau bare synker og synker. Ikke en god kombo. Han har behov for alt mere stimulans for at kunne levere, og hun har alt mindre at tilbyde. Selv blev jeg skilt, når jeg ikke gad mere. Gad er egentlig forkert; ville gerne for hendes og ægteskabets skyld - men kunne ikke. Det blev til sidst helt umuligt af forskellige grunde. Jeg tror dog at flere kvinder end mænd kan fortrænge behovet af sex - måske tilmed til den grad at de glemmer at det findes - og derfor standser i forholdet. Mænd prøver at holde liv i det lille testosteron han har kvar med hjælp af porno - og måske købesex. Men det kan jo være jeg tager fejl. Det er sket før - en gang i 1993 hvis jeg husker rigtigt.

Hvis hun begynder at synge Grevindens Aria så ved jeg at jeg er på den rette vej. Så ville jeg gøre alt for hende og hendes nydelse og glæde.

Jeg er ikke helt sikker på at du misforstår mig ret. Selvf. er der en god del instinkt i det. Men det er en instinkt som ikke egentlig gavner os mere - hverken kvinder eller mænd. Ligesom patriarkatet har tjenet menneskeligheden meget godt i mange faser af udviklingen og historien, men idag er kontraproduktivt, så er macho-manden som ideal en rest af noget som ikke længere er funktionelt - hvis man nu ikke er i et kriminelt netværk og render rundt med våben. Interessant i øvrigt at våben idag næsten er en nødvendighed for at kunne leve op til den slags mandlige idealer. Hvad som er en god mand idag formes af nødvendighed af hvad som er funktionelt. For mig er det temmelig åbenbart at patriarkatet og maskulinitet befinder sig i stor krise - en krise som har potential til at ødelægge livet og planeten. Vi har den største militære krise på mange år - i en tid når vi troede vi var kommet nogetsteds, finanssystemerne dirrer - hvis de ikke allerede er i konvulsioner, klimaet er i katastrof mode - eller på vej derhen .... Altsammen udtryk for at maskuline idealer ikke er i takt med tidens krav og behov. At siden gamle ærevørdige idealer stadig fremstår som attraktive, er vel snarere tegn på hvor langsomt vi udvikles som biologiske væsner. Det er lidt detsamme som med angst og mod. Det er svært idag at håndtere angst, fordi vores biologi er indstillet på angst for farer som var langt mere håndgribelige end de farer som lurer idag. Så vi spiser piller istedet for at slå fjenden eller rovdyret ihjel. Og hvad er mod idag? Er det at udfordre en macho-idiot som står i din vej fordi han er fysiskt overudviklet og mentalt underudviklet? Eller er det at risikere din og familiens økonomi på aktiver eller en fantastisk tech-idé som måske kan blive noget? Fordi evnen at formere penge er jo hvad en stor del af dagens virkelige men destruktive maskulinitet handler om, ik'? Eller er mod så simpelt som at altid stå op for den man er, og hvad man mener? Hvad vi attraheres af og hvad vi egentlig vil have er ikke altid detsamme. Det er som at kigge i billedblader: Nej sikken flot fyr, uha hende kunne jeg godt. Men når det kommer til stykket vil jeg kun have en kvinde som får mig at grine, som hjælper mig at finde velbehag i det at leve. Og så må hun gerne have tits, ass and pussy. Det er jo en del af konceptet med kvinder. Vedrørende disse små detaljer er vi i hvert fald nogenlunde i takt med biologin.

Hvis du nu ikke tænker strikt biologiskt, så fortolkes ikke begrebet forskelligt kun fra person til person, men også fra en tid til en anden, fra en kultur til en anden. Idag når vi lever i flere kulturer samtidigt, og på samme gang bliver infiltrerede af digitale indtryk og aftryk på alle mulige måder - så ville jeg nok også sige at begrebet maskulinitet ikke har en fast form - det flyder. Ligesom glas flyder. Min far så i maskulinitet ikke detsamme som mig som ikke ser detsamme som mine sønner, som - hvis jeg skal være ærlig - leder efter en form for maskulinitet som fungerer idag. I virkelige livet - ikke i forestillingen om hvad maskulinitet er for en størrelse. Måske er det ikke for dig at begrebet flyder - men for mig er det nok en temmelig god beskrivelse.

Uden tvivl.

Sådan @Den lille frøken. Lidt mere nuanceret der. Nu handler vel hverken poesi, eller andre kunstarter om at turde, men om at ikke kunne lade være. Men måske også lidt om at turde lade sensitiviteten leve - hvis man har noget af den slagsens, noget som de fleste mennesker har, men som mange mænd er bange for at vise frem. Især mænd som ikke er kommet i kontakt med oxytocin som små drenge. Det er lidt sjovt at i gamle dage, når der var tid at gå i krig - så fik poeterne och musikerne ofte standse hjemme og holde liv i kulturen og underholde aristokratin - og kvinderne. På den måden stammer rigtigt mange af os fra det nogle kalder for "bløde" og "feminine" mænd. Hvis man ikke elsker at slå andre ihjel eller selv blive slået ihjel, så tænker jeg at poeterne trak det længste strå. De forblev i live og fik knalde damerne. Selv poeter kan knalde siges det. Flere i den her tråd beskriver alfahanner som det maskuline ideal. Mænd såvel som kvinder. Enten vil du være overhunden, eller så attraheres du af ham. Vil du være ham så risikerer du at fanges af et ideal som de færreste kan leve op til og begynder at benægte dine andre sider og den du er. Der er mange af den slagsens i kriminelle miljøer (også mange af dem som mangler oxytocin). Her er også mange alfa-wanna-be's på Eroguide, og de er bare såå søde. Attraheres du af alfahannen og lykkes fange ham, så bliver du enten ulykkelig den dag han - og du - opdager hvem han egentlig er bag alt det der postyr, eller så bliver du ulykkelig når du opdager at den slags mand er ulidelig at leve med. Men måske bliver det krig og han bliver sendt afsted, så du kan finde dig en poet istedet for? Vi mænd - og kvinder - kommer i så uhyre mange skæbner og de aller fleste har noget godt - og flot - i sig, hvis det bare får chancen at komme frem. Jeg er gammel nu og aner stadig ikke hvorfor jeg attraheres af den eller den kvinden - de ligner jo overhoved ikke hinanden, hverken i udseende eller væremåde. Og jeg bliver lige så forbløffet hver gang jeg hører andre så stensikkert fastslå hvad som er attraktivt - og hvad som er mandligt og kvindeligt. En "rigtig" mand i min optik, fornægter ikke sig selv, vil ikke være som nogen anden, praler ikke og omgiver sig ikke af statussymboler for at være nogen. Og han er ikke bange for sine feminine sider. Og då mener jeg ikke smink eller den slags - som jo er blevet feminint først i vores dage. Back in the days brugtes smink af begge køn i masser af kulturer - også vores. Ligesom alle vi sunde mennesker har både østrogen og testosteron i os for at kunne fungere, har vi både mandlige og kvindlige sider. Animus og Anima for at bruge Jung. I øvrigt har det sket mange gange at jeg sidder når jeg tisser. Når man laver nummer to, så skal man sagtens være hurtig om man skal nå at stille sig op for at tisse. Men jeg tænker at en maskulin mand sikkert også klarer den manøver.

Har han lov at skrive poesi i mellemtiden? Altså når han ikke er optaget af at beskytte dig og sætte grænser...

Er det ikke snart tid for EG at starte med krydsogtværs? Snart er det forår. Måske kunne thaifora laves om til afdelinger med diverse tips og råd? Syanvisninger, tips til haven, hvordan man selv justerer bremserne på cykeln etc. Vi kunne også ha konkurrencer om at skrive den bedste erotiske novelle (hm... det har vi måske allerede?) Kom gerne med flere tanker om hvordan EG kan udvikles til et brugbart forum i synk med inflation og samtid.

At være mand er at kunne holde sin kæft og ikke spilde sine bønner til højre og venstre i jagt på bekræftelse. Og selvfølgelig at vove bejae sin Anima (apropos Jung), uden angst for ikke at være maskulin nok. Er heller ikke tilbøjelig at benægte kaos hverken indeni eller udenfor. Det er hvad det er, og ikke farligt. Langt værre at tro på en orden som ikke eksisterer. Bare spørg bankerne - f.eks Credit Suisse. Finansvæsnet er i øvrigt maskulinitet når den er som værst.

Eller så understryger det at der mangler kunder generelt disse dage. Det er hvad jeg hører fra mange. Lur mig hvis ikke flere kommer at lukke de nærmeste par måneder.

Hvorfor kan jeg ikke sende dig en besked Eva. Har du blokeret mig?

Mange af "selfiebillederne" på Instagram er taget af profkameraer, eller i hvert fald med mobilkameraet instillet på høj opløsning - nogle gange tilmed på RAW, hvilket moderne mobiler kan klare. Problemet med de billeder som er taget af "hvem som helst" som ikke kender indstillingerne i mobilkameraet, er at de by default bliver lavopløste .jpg - typisk ikke mere end 72 dpi. Og med de billederne kan man ikke gøre ret meget. Der er ligesom ikke noget information at arbejde med. Addere til det dårligt lys - som kamerat i automatindstilliner "kompenserer" - så bliver det end dårligere.

Nu skal vi jo ikke tage noget på forskud, men jeg kan i hvert fald afslørre at du med din provokerende livsstil vil blive godt modtaget her hinsides. Det aller mest provokerende er dog at der ligger en provokation i at ikke være interesseret i overflod.

Ah.... Mujica. Jeg er gode venner med flere gamle Tupamaros, hvoraf nogen var i fængsel med ham. Nu skal jo den her tråd ikke blive en om Uruguay's politiske historie, men lad mig sige det sådan: det er temmelig kompliceret og man har stadig ikke gjort op med det som skete '73 - '85.

Gi' mig et link!

Hele den her tråden er vel efterhånden off topic. So go ahead. Nej jeg har ikke hørt om verdens fattigste præsident ...?

Det er lidt svært at forklare så at i almindelige dødelige danskere forstår. Men lad mig sige det sådan; intet er som du tror eller håber - og vi har da ingen brug for Wifi, her er vi the epitome of Wifi. Vi ser og hør alt.

Så viste det sig at hun alligevel gad lidt materielle goder. Formuen var temmelig stor når hun døde.

Sorry, er blevet lidt sloppy med direktoversættelse fra svensk. Katten klöser - på svensk. På engelsk she claws. Aner ikke hvad hun gør i Danmark. "Manchau" lyder det til at de siger, de kvinder som har sagt det til mig, straks efter de har bidt og nevet mig. En kvinde begynder at slå mig så snart vi ses, så griner hun og siger "manchau", så kysser hun mig og så slår hun mig igen. Jeg tror ikke at jeg kan få så meget mere at vide, men skal prøve at spørge mere næste gang det sker.

Wow, du er jo EG's Moder Theresa. Jeg takker meget, men har allerede aldeles for mange tråde.

Unskyld, mit navn er ikke Sneræven, men det hele er easypeasy. Du er ikke kvinde og heller ikke GP (det er du vel ikke vel?). Dermed er du undskyldt. Ida har jo lige statueret at man skal få skrive som man vil herinde - hvis man er mand. En kvinde som skriver løs så meget som @Eva Nadine snakker dog per definition for meget. Well known facts. Det irriterer folk. Herinde har det altid irriteret andre kvinder desuden. Et andet interessant faktum er at man kun er "medløber" hvis man kan lide Eva og andre som hende. Man er ikke medløber hvis man liker f.eks. @Frodige Ida - et fænomen som bland andre @AalborgLook, lige har vist os. Medløber er man altså per definition hvis man liker indlæg fra kvinder som ser og problematiserer bagsiden med den her branchen, ikke hvis man liker kvinder som ikke har nogle problemer med misogyni. Forstår du bedre nu?

Offersniksnak for hele pengen.

Dionysisk er ikke dårligt, men alligevel ikke en synonym. Snarere drejer det sig om en oxytocinsk rush med lidt adrenalinsk indblanding. Men då synes jeg bedre om "manchau".

Du blander sammen igen-igen. Det kan i hvert fald ikke jeg huske. Derimod husker jeg at jeg har sagt noget i retning af at du gør mig sapioplatonskt ophidset men at jeg ville blive intellektuelt udbrændt hvis vi kom sammen for meget. Mentalt er jeg 100-metersløber - blændende men i meget kort tid. Men du løber lige så hurtigt ved siden af mig de 100 meter, og siden bare fortsætter du 10.000 meter til, imens jeg hivende efter vejret ser din vuggende numse (strictly metaphorically of course) forsvinde ved horisonten. Lidt spøjst; hvis jeg skulle beskrive hvilket spillekort jeg er, så ville jeg også sige Hjerter Konge.

Har i hørt det thailandske udtrykket "manchau" (med reservation for stavemåden). Vi har det ikke på svensk, og tror heller ikke det findes på engelsk. Det beskriver følelsen af at man næsten er på vej ud fra skindet af velbehag, man er nødt at gøre noget for ikke at implodere. Det er som nerveorgasmer. I som har forkælet katter, har måske været med til at katten får manchau. Pludselig bider hun og kløser dig - ikke for at hun er vred, men for at hun er så stimuleret at hun altså er tvunget at gøret noget. Den slags har jeg også oplevet med kvinder - begge veje. Ja, der er en hel verden af spænding og nydelse mellem mennesker - som ikke har en dyt med at sprøjte sperm at gøre. Og som ikke rigtigt kan anmeldes. "Hvor mange gange må man komme?" Aarrgh.....