Bananas

Hvad hvis jeg også kommer med? Kan tage tulipaner og ægte svenskt mørkristet kaffe med. Så tager jeg mig kærligt af Mook, imens i bare snakker løs så meget i lyster. No extra charge.

Selv har jeg altid haft fremgang med mit lille koncept:

Fejl

I'm having a rare serious moment here @Mook. Sorry about that. Tomorrow I'm back to my normal, ludicrous self. Back in the days fear was focused on predators luring in the jungle. Very concrete and easy to grasp. Today we're afraid of losing our job, not earning and saving more than enough, climate change, nuclear war and lots of other thing we really can't grasp. Totally abstract and therefore creating agony. 1. Why men wants to dominate women? No idea really, maybe because that's the only way to feed that old fighting gene, that's lost in modern man's doughy and saggy bodies? Maybe because it makes him feel significant for a minute? As someone you can't ignore? 2. Why men are always lonely? Because we're brought up with the idea that a real man takes care of himself; he doesn't ask for help and pity. And finally he ends up all alone, but still not reaching out. 3. Why men have been trained to be unfit for love? I don't think that's true actually. Some of us have hard shells, but most of us are able both to give, and receive love. And the older we get, the more we yearn for it. The older we get, the more important the basics of life. But you have a point. I personally believe that there's two sides of the wellfare-coin: It's nice not to be forced to hunt for food every day, and it's nice to have way more than you need. On the other hand it tends to leave us a bit hollow, asking ourselves what the meaning of life is. It surely can't be to gain even more things that we don't need or to to put even more money in the bank? That's a paradox really, and we're living in times and in a society where we're totally confused about needs and wants. Generally it seems that people that only have what they need are the most content. And content people tend to find and preserve love in their lives. The more rudimentary it gets, the easier to live your life to the fullest. I believe. (Og detta havde vel omtrent zero med trådens evne at gøre, så bare spring det over tak)

Der arrangeres i ny og næ store thaifester med masser af mad og musik, hvor der selvf. også deltager mange af de massagearbejdende thaikvinderne. Samt en stor flok faranger. Det handler jo ikke primært om at få flere kunder i briksen, men lur mig om ikke det også er et resultat nogle gange. Der er faktiskt nogle af de arbejdende og annoncerende thaipigerne som tilbyder en aften med mad og andre forlystelser. Aner ikke hvor meget success de har med det, men det er jo lidt à la dine tanker.

Desværre kan man ikke altid gøre alt man har lyst til. Eller desbedre måske...? Nu er du jo åbenbarlig i en situation hvor du har råd til ekstra forlystelser uden det går ud over familiens økonomi. Men hvis du ikke havde pengene, så havde du jo alligevel ikke kunnet udleve dine fantasier. Der er jo en del man skal bide i sig her i livet, uden at man dør af det. Jeg synes ikke det ville være aldeles forkert at gå til psykolog. Hvorfor ikke? Kunne måske være både interessant og udviklende for dig. Måske finder i ud af at du går i stykker som menneske hvis du ikke må udleve fantasierne, eller så finder i ud af nogle værktøjer som hjælper dig at holde fantasierne i skak. Alternativ 2 er at du tager næste snak med konen, og fortæller hende at du kunne tænke dig at betale en prof domina. "Hvad siger du til det skat?". Men som du fremstiller det hele, så tænker jeg at du har alt for meget at tabe på at gamble med det her. Hvis det var mig, ville jeg helt klart spendere pengene hos en psykolog til at starte med.

Det er ok. Det skal jeg huske. Men hvis du kommer op med noget interessant, så kan jeg prale lidt med det næste gang jeg er på de kanter Spøg til side, så har jeg også nogle gange tænkt på at de altid kører i de samme spor, uanset hvis det går godt eller dårligt.

Har nu fået min lille dosis af "eftersalg" - ikke altid velkommet. Besøgte et thaisted to små uger siden, og de virkede temmelig kede af at der var for lidt at lave. Jeg havde desværre ikke nogle gode idéer til dem. Derfor lidt nysgerrig på hvordan du @hrolandjmener at de kan udvikle sig?

Nu drejer sig jo den menneskelige kontakt ikke kun om at kunne udveksle interessante sentenser og ord med hinanden. Kommunikation når sproget halter kan være udfordrende, men på samme gang meget givende. Man bliver nødt at anstrenge sig mere, og ikke mindst - bruge andre måder at kommunikere end med kun ord; udvikle og arbejde med sine andre sanser. For jer at kommunikere på dansk og engelsk, og for mig at gøre det på svensk og engelsk, er at danse sikkert. En stille og tryg vals. 1-2-3, 1-2-3 inde i sin comfort zone. Jeg kan godt lide at gå udenfor den zone indimellem. Noget som har givet mig fantastisk kontakt og rigtigt gode oplevelser med kvinder jeg ikke ellers havde kunnet "snakke" med. Hvis man rigtigt connecter med nogen som man ikke egentlig kan snakke med, så kan det være halvmagiskt faktiskt. Når andre sanser end de intellektuelt kontrollerede mødes i nysgerrighed og harmoni så er det lidt af next level over det. Mere af eventyr. Børn er rigtigt gode til det der. At ikke kunne hinandens sprog er slet ikke noget hinder for at kunne lege og opleve eventyr sammen. Sms-konversationer derimod giver mig ikke noget som helst. Hverken i den erotiske verden, eller herude i det "normale" livet. Kan jeg svare nogen med et ord så gør jeg det; kræves det mere end tre så ringer jeg op istedet for at skrive.

Det er jo egentlig rigtigt det du skriver vedrørende diskretion. Men på samme gang kan jeg - uden at have en GP's erfaring på nogen måde - forstå at nogle ikke altid kan holde sin frustration i skak. Jeg kender også nogle GP'er nogenlunde, og har flere gange fået historier at høre som ikke er til den pæne side. Og set sms'er som virkelig er ad helvede til. Alt fra trusler, til latterlige "forhandlinger" og udpresning. Og ofte er EG indblandet; man truer om at skrive dårligt om man ikke får det man vil (selv om man aldrig besøgt pigen), eller lokker med at rose hvis får man det man vil, til den pris man selv bestemt. På den måden kan jo både jeg og TS ane at det måske drejer sig om folk som faktiskt er på EG, selv om man ikke ved hvilke de er. Og det er kun de værste; siden er alle de latterlige tilbage. Jeg har dog aldrig set nogle navne eller noteret mig nogle tfn-nummer, men diskret er det jo ikke af pigerne, det er jeg med på. Men jeg forstår dem også. Når man lige efter lidt ubehagelige sms eller opkald, møder en yndig og deltagende herre som Bananas så kan det nok være svært at prioritere diskretionen. En gang fik jeg den slags adfærd at se med egne øjne. Jeg ankom til min aftalte tid på en thaiklinik og hørte allerede når jeg stod udenfor døren at der var nogen palaver igang der inde. Døren var ikke lukket, så jeg gik ind og så i hallen en mand som prøvede at med vold få tøjet af pigen, imens hun skreg, fræsede og sparkede på ham. Jeg fik ham ud fra kliniken, og hun fortalte mig siden at han havde ringet på døren uanmeldt. Når hun forklarede at hun var optaget den nærmeste time - af mig - så ville han bare komme ind og snakke lidt og så komme tilbage senere, når hun var fri. Vel inde begyndte han at prutte på priser og krævede at få se hende nøgen inden han besluttede sig. Når hun nægtede, begyndte han at true med at skrive på EG og slide i hendes tøj. På det tidspunkt gjorde altså Bananas entré og fik stop på ham. Den nærmeste halve time efterfølgende fortalte hun mig om trusler og andet på sms, og viste mig også eksempler. Jeg kunne godt forstå hende, selv om det ikke var diskretion hun tænkte aller mest på i det øjeblikket.

Venter allerede på næste kapitel. Der er jo en del i det du skriver. Men jeg tænker at hvis du sanser dig lidt, og skriver lidt mere balanceret næste gang, så får du flere læsere og flere argumenter igennem. At skrive når man er vred er sjældent det bedste.

Du har sanderlig brug for ferie nu Eva. Det virker næsten til at du furieskriver som at du aldrig vil komme tilbage, og nu skal bare alt og det hele blive sagt. Men det skal jo siges af nogen og ikke en gang jeg havde kunnet sige det bedre - hvilket ikke siger så lidt. Det sker at jeg ønsker jeg var gode venner med dig - altså rent sapioplatonskt. Mit mentale siddeflæsk havde trænets væk med lynets hast. Du tænker vel komme tilbage? Ja, immer og hver gang jeg læser en anmeldelse.

Jeg havde alligevel ikke kunnet den dagen. Har planeret at sapiomasturbere med nogle simple Mensa-tester, japansk poesi og tysk normvidenskab.

Mange tak. Jeg skal også hilse fra de andre to.

For din hudløse ærlighed og dit mod hos tatovereren - et stort like.

Et like for din entusiasme

Fordi jeg håber på at hvis jeg liker nogens indlæg, så måske han/hun liker mig i retur. Så at jeg en gang når mit mål: 20 000 likes. Bare tænk; en svensker med 20 000 likes - på en dansk side. Det ville være noget at prale med for børnebørnebørnene. Nogen gang liker jeg også fordi jeg synes det er et godt indlæg. Jeg er ikke helt klar endnu over hvis jeg synes det her er en interessant trådstart eller ikke. Det bliver jeg nødt at sove lidt på. Men jeg liker alligevel, for en sikkerheds skyld.

Når jeg lige præcis sat og læste en af mine aviser (Dagens Nyheter) fik jeg tilfældigtvis øje på en artikel om lige det her evne. Jeg ved jo i er danskere og at svensk er noget af det sværeste som findes, men teksten er ikke uinteressant. Her findes noget af det jeg har skrevet ovenfor, og noget af det @Heste Er De Bedste har skrevet - og mere. Det drejer sig om et interview med en psykiater som har skrevet en bog om Incels. Artiklen er bag betalingsmur så jeg har copy-pastet den. Læs den hvis i orker. ”Min förståelse för incels ökade när jag lärde känna dem” Incels – unga män i ofrivilligt celibat – har uppmärksammats för näthat och våldsamma attentat. Men när psykiatern Stefan Krakowski intervjuade männen för sin bok ”Incel” fann han att det främst handlade om djupt olyckliga unga personer som tappat hoppet om någon form av nära relationer. En 24-årig man går till läkaren för att kolla ett födelsemärke. Den ordinarie manlige läkaren är dock inte i tjänst så en ung kvinnlig läkare tar över. När hon vidrör patientens nacke ryser han till. Sedan börjar han gråta. ”Det var första gången nån la sin hand på mig och det blev bara för mycket. Jag försökte kämpa emot men tårarna kom ändå. Jag började få stånd. Jag bara reste mig upp och gick därifrån”, berättar mannen om upplevelsen. Skildringen är en av många i Stefan Krakowskis nya bok ”Incel. Om ofrivilligt celibat och en mansroll i kris” som går på djupet med den så kallade incelrörelsen, de unga personer – övervägande män – som lever i ofrivilligt celibat, ensamhet och utanförskap; en rörelse ofta förknippad med kvinnohat och terrordåd. Men när Krakowski, psykiater och författare, träffar de svenska män som identifierar sig som incels, och låter dem berätta om sina liv och sitt utanförskap, bildas en djupare förståelse. – När jag lärde känna dem så nära och intimt blev det en ögonöppnare och min förståelse för incels ökade: I grunden handlar det om otroligt olyckliga och tragiska människoöden, med väldigt ensamma personer som anser sig ha en fullständig brist på framtidsutsikter. Arbetet med boken pågick i två år. Han träffade och pratade i timtal med männen, och berättelserna skapar ett montage av besvikelser: frånvarande fäder, övergivenhet, hopplöshet, självmordstankar och ett hat som ofta vänds inåt. Och just där går en tydlig skiljelinje mellan incelrörelsen och andra terroranknutna idéer, säger Krakowski. – Om man tar högerextremism eller våldsbejakande islamism så anser de sig tillhöra en upplyst elit och har ofta en grandios självbild. Det saknas hos incels. De anser sig vara i underläge. Det som förenar extremerna är snarare den väldigt bestämda uppfattningen om hur kvinnor ska vara och bete sig. Boken är en skildring av det som kallas det manliga överskottet, där män halkar efter i utbildning och samhälle; män som aldrig haft en partner och som ibland heller inte har några andra naturliga sociala kontaktytor. På incelspråk kallas det NEET: Not in education, employment or training. I en undersökning bland medlemmarna på en incelsajt uppger närmare 70 procent att de ser sitt inceltillstånd som permanent – att deras ensamhet kommer att bestå livet ut. När jag läser intervjuerna med svenska incels slås jag av somligas bild av kvinnor som kollektiva och systematiska, som om de alla är likadana. ”Alla kvinnor saknar behov av närhet, de har ingen sexualdrift alls”, säger en person som intervjuas. – Det är ofta endimensionellt beskrivet, men grundar sig på deras egna bittra erfarenheter: oavsett om det gäller dejtingappar eller i verkliga livet så har de upplevt samma reaktioner hela tiden, att de inte har en chans eftersom de inte uppfattar sig som snygga nog. Utseendefixering är det oftast förekommande ämnet på incelsajter. Samtidigt är det anmärkningsvärt få personer som Krakowski intervjuar som säger sig hata kvinnor. – Det förvånade mig också, för schablonbilden av incels är män som önskar livet ur kvinnor. I väldigt många fall är det så, men de personer jag varit i kontakt med har entydigt förnekat att de hatar kvinnor. De flesta säger sig snarare förstå varför kvinnor inte vill ha dem. Samtidigt är man besviken på kvinnor eftersom man anser att de inte kan se bortom utseendet. Ensamma och överblivna män har funnits i alla tider. Så varför har reaktionen blivit så här nu? Krakowski ser framför allt två faktorer: – Kvinnor har uppnått en annan jämställdhet än tidigare. Förr var de beroende av männen rent ekonomiskt och hade inte möjlighet att välja fritt. Nu har vi tack och lov kommit till en punkt där kvinnan kan leva ett självständigt liv. Det andra, säger han, är internet: Förr satt männen isolerade och utspridda på olika platser. Nu kan de hitta gemenskap på nätet. Men, säger han, man träffas ändå inte fysiskt. – Incelsamvaron är helt internetbaserad. Om någon ibland har frågat om man ska ses blir reaktionen: ”Vad är poängen? Det skulle bara ytterligare understryka den hopplösa situation vi befinner oss i”. Incelbegreppet myntades oväntat nog av en kvinna, Alana, som led av ofrivillig ensamhet och därför startade hemsidan Alana’s involuntary celibacy project 1997. Men sedan 2014 förknippas incels med unga, arga, ensamma och potentiellt livsfarliga män. Det var då den 22-årige Elliot Rodger mördade sex människor och skadade ytterligare 14 innan han tog sitt liv i Santa Barbara, Kalifornien. – Elliot Rodger har haft det absolut största inflytandet på rörelsen, han har hyllats som ikon och har också inspirerat andra att begå terrordåd. De incels Krakowski varit i kontakt med tar avstånd från de terror- och våldsdåd som begåtts i rörelsens namn, även om de utrycker hat eller besvikelse mot kvinnor. – En överväldigande majoritet av incels är inte våldsbenägna och utgör inget hot, men man måste hålla ögonen på den våldsbejakande delen. Förutom att träffa svenska incels infiltrerade Krakowski även en amerikansk incelkrets på nätet. Där är åsikterna annorlunda, råare. Han var tidigt nära att bli röjd, eftersom han ansågs alltför empatisk och stöttande i sina tongångar. Snarare dominerar en hånfull eller uppgiven stämning, säger han, till exempel uppmanas medlemmarna att inte rösta i politiska val eftersom politikerna ändå inte bryr sig om incels. Det finns även en hierarki bland incels: Man kan inte ha kvinnliga vänner och samtidigt anses vara ”äkta” incel. – Vissa medlemmar kan acceptera en sådan sak, men då utsätts personen för hån och kommentarer att han bara kommer att utnyttjas av kvinnorna. Den modfällda livssynen att man är förlorare från stunden man föds kontras ibland av mer radikala åsikter. – Vissa anser att samhället borde se till att incels har rättighet till sex och att det tillhandahålls av staten. Andra talar om att spara pengar till plastikoperationer för att göra något åt sitt utseende. Jag har varit med om personer som sagt att de ska logga ut för alltid och ta livet av sig. Sen har de aldrig återkommit. Ofta förekommer en önskan bland incels att ta sitt liv. Ordet ”självmord” förekommer många gånger i Krakowskis bok. – Diskussioner om självmord är väldigt vanliga bland de incels jag träffat, men framför allt på nätet. Jag har under åren varit med om personer som sagt att de ska logga ut för alltid och ta livet av sig. Sedan har de aldrig återkommit. Vad som hände dem vet jag inte. Men när de skriver så möts de antingen av reaktionen ”Lycka till, se till att inte misslyckas med det” eller ”Gör det inte, det kommer ändå inte göra saken bättre.” Krakowski säger att även om projektet med boken är avslutat har han fortsatt kontakt med de incels han pratat med. – Jag vill gärna fortsätta ha det. Det känns angeläget att de har möjlighet att kunna återkomma till mig. Senast i går kväll fick jag mejl av en person som ville säga ”Så här är det nu och det känns fullständigt hopplöst.” Det handlar om att ha någon man lärt känna tidigare och kunna behålla kontakten.

Semantik. Men semantik kan jo være nok så vigtigt. Vi er måske ikke grisehadere, men fjerner alle element af grisernes ret til at leve på egne vilkår. Nu findes der jo blandt disse netværker mænd som opfordrer hinanden til at døde kvinder, og mænd som faktiskt gør det. Had er måske det forkerte ord; hvad med foragt? Foragt for kvinders ret at leve på egne vilkår. Eller at leve overhoved.

Eksakt sådan.

Incels har jo altid fundets, forskellen idag er at de trigger hinanden og mødes på verdens værste sted: Internet. Det er ofte lidt detsamme med skoleskyderier, højreekstreme volkdsfolk etc - internettet er deres blod og næring. Angrebet på US Capitol ville ikke kunne ske uden Internet. Om kvindehad: Mænd snakker generelt ikke med hinanden om svære ting; ikke som kvinder gør. Vi har noget med at vi skal klare os selve, vi skal være stærke og så kæmper vi og gør vores bedste og får det alt værre til den dag det brister på en eller anden måde: så bliver vi alkoholister, tager vores liv ... eller bliver kvindehadere. Det er nemt at være mand idag, især hvis man har uddannelse og en god position; gerne også familie og god økonomi. Så lever man selve billedet af hvad en ordentlig mand er. Peace of cake. Blandt disse lykkede mænd findes næppe særligt meget kvindehad. Men han som ikke lykkedes i skolen, han som ikke får arbejde - eller værre; taber sit arbejde, han som føler sig som en loser og på samme gang ser hvor godt det går for kvinder: han begynder måske at se kvinder som grundproblemet. Kvinderne kigger ikke efter ham, vil ham ikke og istedet for at dykke ned i sine egentlige problemer og tage fat i dem, så bliver han kvindehadere. Folk som Andrew Tate opfordrer disse mænd at tage magten over sine liv og kroppe, at holde op med at være ofre - hvilket jo er en god ting. Desværre følger med Tate's filosofi også en altmodig og nedværdigende syn på kvinder. Jeg tror at mange mænd idag kan have tilfældige eller mindre alvorlige problemer med kvinder. Han som f.eks. har en kvindelig chef som oveni at hun er kvinde, gør livet svært for ham (der findes jo også dårlige kvindelige chefer nota bene), han kan nok sige at han hader kvinder, selv om han aldrig skulle agere på sine følelser. Han som tabte alt i en svær skilsmisse kan nok føle detsamme. Især hvis han ikke har en mandlig støttende miljø omkring sig - hvad de færreste mænd har. Det sidste tror jeg er det største problemet idag; vi mænd har sjældent noget eller nogen at læne os imod, den dag det går gal med vores liv. Det går begge veje; vi har ikke værktøjerne eller strukturen for at hjælpe hinanden og vi er dårlige på at spørge om hjælp. Jeg er også sådan; jeg beder aldrig nogen om noget - uanset hvor svær en situation jeg kan være i. Min seneste ekskone sagde at det sværeste med at leve med mig, var at jeg aldrig kunne bede hende om hjælp. Jeg har simpelt hen ikke lært det; har det ikke i mig. Der findes nemlig ikke noget ynkeligere end en mand som ikke klarer sig selv i vores kultur. Måske er det lidt anderledes med unge mænd idag; jeg håber og tror at det går den rette vej. På den anden side findes der næppe nogen brutalere miljø end skolen idag. Er du udenfor og upopulær, skal du være stark for at ikke tage skade. Mange af skolskyderierne begås af drenge som af en eller anden anledelse ikke var med i fællesskabet på skolen. De var outsiders, og fandt sine reasons for being blandt andre outsiders på internettet. Mænd som er faldet så dybt at de faktiskt på rigtigt hader kvinder, finder også sine fæller på internettet hvor de ikke støtter hinanden som mænd og mennesker, men som kvindehadere. I grund og bund handler det ikke om at nogle mænd genetiskt er onde kvindehadere, men om at vores samfundsstruktur tillader at alt for mange havner udenfor. Tendensen i skolen idag er at drengene alt oftere mislykkes og kommer efter, majoriteten af dem som går videre til højere uddannelse er idag kvinder. Kvinder har ikke længere behovet af at blive gifte for at klare sig etc...Det er jo super, men den transformationen sker i et samfund som stadig er patriarkalsk i sin struktur. Hvilket indebærer at de mænd som ikke får fremgang på nogen måde, er langt større tabere end de havde været 50 år tilbage. Den gang var de jo stadig overlegne kvinderne kun gennem sit køn; det er de ikke længere. Addere til det at inkomstkløfterne bare øger og en digital kommunikation hvor misnøje får turbonæring - og vupti: vi har fået en perfekt muldjord at dyrke kvindehadere i. Vedrørende trådens diskussioner: Jeg synes det er meget trist at moderationen ikke slår hårt ned på direkte kvindehad og åbenbart foragt for GP'er. Jeg forstår det faktiskt ikke. På den anden side mener jeg at EG er et udmærket sted at diskutere den problematik som følger med prostitution. Alt der skinner er ikke guld - hvad vi jo ved som har vandret i junglen nogle år. Markedet er oversvømmet av kvindeudnyttelse, af tvang, af kriminelle netværker. I min optik er de mænd som tjener kassen på at kvinder er prostituerede, kvindehadere af værste skuffe. Og i min optik er mænd som køber sex af udnyttede kvinder, også egentlig kvindehadere. Det ville være meget trist hvis vi ikke kunne diskutere dette på EG. Og hvis vi ikke kunne problematisere prostitution. I den bedste af alle verdener ville vi selve sanere markedet; lære af hinanden og dermed vise den alt mere prostitutionskritiske omverden at det her sagtens er kosher. Vi har ikke brug for nogle forbud. Den verden lever vi jo ikke i, men vi kan i det mindste tillade os at diskutere det og dermed prøve at gøre det lidt bedre. Den som ikke gider det, er i min optik ikke særligt langt fra kvindeforagt. (Dette var den korte versionen. Den lange er ikke udgivet endnu.)

I kender jo mig efterhånden - i hvert fald i mit gule tøj. Så hvad siger i? Er jeg imod prostitution? Burde jeg få være her, @Pianistinden et al?

I den idealiske verden måske... Man kan absolut sige at man har et gensidigt ansvar for at f.eks en kæresterelation skal fungere. Men det er jo noget andet. Og dem som oplever at de er blevet snydt af en GP, har jo heller ingen relation med dem længere. Men det er kun dig selv som har ansvar for din helbred; mentalt, fysiskt og økonomiskt. I den idealiske verden tager vi ansvar for hinanden alle sammen - og gerne også for naturen og for vores børn og deres fremtid på planeten. Det er bare det at vi ikke gør det. Og at forvente sig at en GP tager ansvar for din økonomi, er at lægge sig ned og vente på problemer. Den ene måske gør, men ikke den anden. Det er jo nemlig det lille problem med GP'er - de er forskellige, ligesom folk i almindelighed.

Till lykke med det. De er ikke helt nemme at finde de der hverdagspigerne med respekt for sin krop. Og når man endelig lykkes og hooker op med hende, giver hende alt - inklusive kærlighed, intellektuel og seksuel stimulans og ... eh ja .... penge, så tager det ikke så lang tid inden de glemmer den. Respekten for kroppen altså. Langsomt åbner de den for andre og mindre lækre invasive ting end min stolte pik; sukker og fedt, kolesterol og oxidanter, chokolade, chips og flæskesteg med brunsovs - masser af brunsovs (undskyld skat, tror du evt at det bliver lidt sovs over til mig?). Og en dag står man der og indser at selv om det er længe siden hun respekterede sin krop, så forventes du stadig at gøre det - og at ønske den og begære den, selv om hun forgiftet af vellevned har tabt lysten, interessen og orken til al form for fysiske aktiviteter. Så står du der med øjnene i computeren og din aldrende - men stadig nogenlunde alerte - pik i hånden og forsøger huske vad den hed, den der siden med alle de dersens lækre kvinderne som tilbyder glæde og intimitet til dem som mangler det. Ikke bare til dem desværre, men også til en masse klaphatte for hvilke den største tilfredsstillelsen er at nedværdige dem og kalde dem for luder og andet grimt. Det er sgu ikke nemt livet, og hvordan man end drejer og vender sig og roterer omkring sin egen akse, så har man stadig røven der bag.

Jeg var allerede igang med opfindelsen. Men så tænkte jeg: "okay, så bliver jeg rig og bruger det hele på kvinder og så er jeg straks tilbage hvor jeg startede". Vedrørende kvinder har jeg nemlig kun lært en ting: Jeg kan svært klare mig uden jer. Resten er stadig mysterier som jeg prøver at forstå hver dag. Og det man ikke kan klare sig uden, har typisk en pris af en eller anden art. Men belønningen er jo at slippe fra den der cold turkey som jeg alligevel ikke skulle overleve. And thus the circle will be unbroken.