Bananas

Det er en utopi som vil noget. Vi lever hele tiden på bekostning af andre, nogen må altid betale det den anden vinder. I stort og småt. Lige nu lever vi desuden på bekostning af fattige deler af verden, og tilmed på bekostning af de generationer som kommer efter os.

Jeg har da aldrig forsvaret utroskab. Derimod finder jeg ikke det mærkeligt at det sker - hvilket ikke er det samme som at forsvare det. Ja, forholdet bliver ofte vendt op og ned, og det er ikke altid som det er et dårligt ting. Jeg vil da gerne se nogle af de undersøgelser du refererer til som beviser at utroskab er mere nedbrytende for et menneske en f.eks. nedladenhed, trusler og vold, alkoholisme hos den ene part, arrogance og ligegyldighed vs den anden etc. Jeg vil mene at der findes undersøgelser som siger at utroskab også kan gøre forholdet stærkere. Lige for at det har vendt op og ned på ting. Når jeg alligevel er igang med at ævle løs som jeg har for vane så kan jeg jo sige at omtrent de samme reaktioner oplevede jeg når mit første firma gik ned ad bakke. Måske ikke jalousi, men alt det andet. Alle de reaktioner du nævner er sammen eller i forskellige grupperinger temmelig sædvanlige i forbindelse med forskellige problemer man kan møde i livet. Og sjovt du nævner jalousi og kontrol. Det var først når jeg selv blev rammet af min kærestes utroskab som jeg blev fri for jalousi og kontrol. Ja, jeg havde det pissedårligt en tid, men når jeg kom ud på den anden side så var jalousin og kontrolbehovet væk. Og er det stadig. Det er lige så svært at være gift som at være forælder som at være menneske. Farer lurer allesteder og problemer dukker op når man ikke er forberedt. Det kan man ikke gardere sig imod. Man kan tilmed blive forladt af den man elsker, fordi hun ikke elsker en mere. Noget som sandsynligt er lige så hårdt som at blive udsat for utroskab. Er hun så et dårligt menneske? Er jeg? Man vælger selv hvad man gør med sine reaktioner, hvad man lærer om livet og sig selv. Hvis man altid vælger at betragte sig selv som offer for andre menneskers handlinger, så gør man klogt i at leve langt fra andre mennesker. Nu har jeg ævlet løs som jeg har for vane; nu kan du ævle videre om at utroskab er det værste man kan blive udsat for her i livet.

Nej, det er selvfølgelig et handicap, at ikke kunne se. Jeg spurgte efter sensmoralen, og når du siger at det ikke "ændrer ved noget som helst", så forstår jeg det som at hun burde have snakket med sin mand om sit bedrag, eller i hvert fald burde gøre det nu? Sensmoralen i det fald bliver omtrent at "Lykke som skjuler et bedrag er ikke noget værd", eller sådan noget? Eller "Behovet for ikke at blive svigt er større end retten at være lykkelig"? Eller måske "Familien forgår, men sandheden består". Uanset hvad så er det hvad man kalder for fundamentalisme; noget som vi ellers ofte ser i perverterede udkanter af islam, eller i forbindelse med abortpolitikken i USA.

Til jer to retskafne har jeg en lille historie som i gerne må addere en sensmoral til, hvis i har nogen. Historien handler om mig og er ikke løgn. Nogle år tilbage blev jeg skilt efter mange års ægteskab, børn og børnebørn. Det nye frie liv gjorde mig i begyndelsen lidt euforisk - jeg har beroliget mig lidt nu gudskelov - og jeg så næsten bare muligheder. Min selvtillid var på top og min tro på at kvinderne virkelig havde brug for en som mig var måske naiv, men ikke des mindre gav den mig en vis aura. I den tilstanden mødte jeg den her kvinden, næsten 30 år yngre end mig, gift og med to børn. Det drejede sig om et arbejdsforhold, jeg havde kendt hende et stykke tid, og hun var nu pludseligt i mine øjne uimodståelig. Ikke fordi hun var den smukkeste jeg nogensinde havde mødt, men fordi jeg følte at lige præcis mig var den hun havde behov for. Det skyldes selvfølgelig min eufori, men alligevel var det ikke helt forkert skulle det vise sig. Vi indledte et forhold, hvor det seksuelle var 80 procent og det intellektuelle resten. Det vil sige ikke så lidt med nogen af delene, når man betænker hvor intellektuel jeg alligevel er. I hvert fald; når hun fik sin første orgasme med mig, brød hun sammen aldeles. Hun græd og grinede og græd og grinede. Det var første gang som hun fik orgasme nogensinde. Sørgerligt nok er det ikke den eneste kvinde jeg mødt som aldrig tidligere har fået orgasme. Vi blev ved et stykke tid, udforskede hinanden og især hendes seksualitet - som tog store skridt under vores tid sammen. Hun blev bevidst om sig selv, sin krop og sine reaktioner på en måde som var helt ny for hende. Og så det fine med historien: Hun standsede hos sin ægtefælle og deres relation fik et helt nyt liv. Vi ses stadig i ny og næ - kun for at snakke over en kaffe eller noget - og hun er lykkelig med sit liv. Og hendes man er lykkelig. Jeg møder dem iblandt sammen, og at de har det godt er ikke til at tage fejl på. Måske aner han noget om sin kones transformation, det ved jeg ikke, men hvis så, holder han klogt nok sin kæft. Vi har ikke sex mere med hinanden. Vores hemmelighed er vores (og nu også jer), og det standser der. Utroskaben havde en grund, den afslørredes aldrig og jeg vil mene at den hemmeligheden har det aller bedst med at være hemmelig. Så må man kalde det så meget svigt man nogensinde vil. Eller hvad siger i?

Du glemte duften. Og jeg glemte responsiviteten. Når jeg oplever at nogen lytter til mig, reagerer positivt på mig - så kan jeg godt lide hendes "personlighed". Men jeg er i tvivl om du har helt ret. Psykologer diskuterer personlighed udfra psykologiske kvaliteter som er mere eller mindre bestående i et menneskes mønster af følelser, reaktioner og opførsel. 50 procent genetik og 50 procent miljø typisk hvis man skal simplificere. Hvis så personlighed virkelig er et substantielt begreb kan man jo diskutere, men hvad vi opfatter som personlighed er ikke så kompliceret - selv om vores opfattelse af den andens "personlighed" i sin tur grunder sig på vores egen "personlighed.

Hvordan skal man kunne bedømme personligheden fra billeder - inden man har mødt pigen? Det er jo en no-brainer at man kigger på billederne - dvs udseendet. Og så prøver man at læse ind noget i billederne som man tror/håber holder stik også i personligheden. Men det er et lotteri. Her på EG findes nogle favoritter som i stort set altid beskrives som dejlige personligheder, men som jeg aldrig havde kunnet analysere mig frem til gennem at kigge på billederne. Så svaret er simpelt: Udseendet. Ved det andet besøg derimod - hvis det bliver noget - sejler personligheden om kap med udseendet. Og vinder alt som oftest.

Det kan hun altså ikke - ikke hvis hun får svar på tale. Ligesom han heller ikke kan. I øvrigt er det her en temmelig kedelig "debat". Nå, så meget debat er det jo ikke, eftersom nogle ihærdige skribenter bliver ved med at sidde på det eneste rette svaret. At det er et ægte dilemma vil man ikke se; et moralskt desuden, hvilket ikke gør det nemmere. Jeg får de dersens abortmodstanderdemonstranterne i USA i hovedet, når jeg læser indlæggene her. Det er sikkert uretfærdigt, men lidt à la dem - halleluja - går argumenterne her. Jeg kender folk som mener at man er utro, bare man fantiserer om at være med nogen anden og den overbevisning går ikke at tage fra dem. Et ægteskab er en svær ting mange gange og man har så mange tilfælden at gøre hinanden ondt. Ikke kun utroskab. Hvad med grimme ord? Er de tilgivelige. Hvad med ignorans - er det tilgiveligt? Er det ikke svigt i forhold til hvad man lovede i kirken? Hvad med trusler, råb og skrig? Hvad med at drikke for meget - er det tilgiveligt? Hvad ovehoved med at ikke opfylde den andens forventninger; noget som de fleste nogen gang oplever i et langt forhold? Hvad med at hver lørdag vælge Brøndby IF (jeg ved - virkeligt ubegribeligt) frem for kvalitetstid med familien? Er det ikke svigt? Men når det kommer til utroskab - dvs sex - så tar det sagtens fyr i "debatten". Ikke en eneste gang har jeg set nogen af jer som er så 100 procent overbeviste om at dette er det største af alle verdens tillidsbrud - problematisere hvorfor sex har en aldeles egen hylde i ægteskabet. Vi snakker ikke om at blive forelsket i nogen anden, ikke om kærlighed til nogen anden - vi snakker om noget så simpelt som en af menneskets dybeste fysiske drifter. Næsten på højde med at spise, drikke og sove. Desuden snakker vi om det i den måske mest sexualiserede epoken i historien. Man tror jo næsten man er endt op i kirken, på trods af at vi befinder os i et totalt skummelt forum som de færreste af os skulle anerkende at vi er en del af. Vi har mange forventninger på hinanden når vi gifter os - at vi skal være den andens eneste sexpartner resten av livet er kun en af mange. I de fleste ægteskab oplever man svigt på flere områder - ikke kun utroskab. I bedste fald lærer vi os noget om os selve, udvikles og kommer videre. Mange forventninger er nemlig urimelige og dyrkes og retfærdiggøres typiskt hos den som har dem - ikke hos dem som de er rettet imod. De fleste har den aller største forståelse for at man prøver og prøver igen at redde sit ægteskab - bare det ikke handler om utroskab. Mennesket er født at være dum, men det er sjældent man er bevidst dum fordi man vil den anden ondt. Og det er ikke sikkert at man har hemmeligheder fordi man vil den anden ondt - det kan faktiskt være stik modsat. Omsorg om den anden fordi man kender hende, ved hvad hun kan håndtere og ikke kan. Er man så heldig at man havner i parterapi, så får man mulighed at bearbejde tingene - også utroskab. Og den terapeut findes ikke som utvetydigt dømmer utroskab som utilgiveligt. Hun/han prøver at få kombattanterne at finde årsagen sammen - så langt muligt. Det er ikke altid det fører til skilsmisse. Personligt er jeg overbevist om at i som har tingene så klart for jer og som mener at det hele er så simpelt - har det sådan eftersom i selve ikke ville kunne klare at jeres partner er utro. I ville ikke kunne lære jer noget om jer selve og jeres partner, i ville ikke kunne udvikles og finde nye udsigter, i ville ikke for et øjeblik være i stand til at udfordre gammelkirkelige moralkodekser. I tar den nemme fordømmende vejen fordi den er den eneste i kan håndtere. Men der findes andre veje, omend ikke på jeres kort.

Jeg er blevet bedragen. Det var muligt at tilgive. Desuden var det nyttigt, eftersom jeg fik øjne på mig selv på en helt anden måde. Jeg stillede mig selv nogle skarpe spørgsmål, og svarene overraskede mig. Dem har jeg haft glæde af alt siden. Jeg har også været utro, og det var muligt for hende at tilgive. Vi levede siden sammen i mange år, og når vi til sidst blev skilt var det af helt andre grunde. Idéen om at man skal vide alt om hvad den anden tænker og gør er i min optik usund, og bygger ofte på svag selvtillid. Hendes utroskab var ikke rettet imod mig, den var rettet for hende. Hun havde ting hun ville finde ud af. Min utroskab var heller ikke rettet imod hende. Hvad man kan snakke om i et forhold er meget individuelt, der findes ikke nogen formula som gælder for alle. Ligesom hvad som er tilgiveligt er individuelt - og har aller mest med den eventuelt tilgivende part at gøre - det handler ikke nogen universel sandhed. Sån er det bare!

Ja, sån er det!

Det glæder mig. Ja, jeg keder mig stadig indimellem, men det går. Whisky har noget med at gerne fungere som belønnning for et eller andet man synes man skal belønnes for. Jeg arbejdede hårdt i weekenden, og var sanderlig fortjent af en belønning, men fik ikke nogen. I Sverige har vi en talemåde: "Summan av lasterna är konstant". Dvs bruget af spiritus + tobak + kvinder + madfråseri + nogen eventuel anden afhængighed = en konstant sum. Trækker man noget fra, øges altså noget andet. I mit tilfælde ligger kvinder lige til højrebenet men til dags dato er det mest blevet kvinder på TV som spiller VM i fodbold. En temmelig god erstatning, men VM er snart slut, så då må jeg altså finde på nogen anden måde at bruge kvinder i min ligning.

Det fine ved TS er at hun pinpointer hvad det virkelig drejer sig om; vi kan aldrig nogensinde vide. Name of the game. Måske stoler jeg på Jennifer, måske stoler jeg på en eller anden thai. Alligevel har jeg mere end en gang fået smagt på nogen anden mands sæd uden at jeg ønskede det - ved thai og andre. Og - det anerkendes - har jeg nogle (eller mange) gange fået det jeg den gang troede ingen anden fik. Jeg har knaldet nogle danske piger uden kondom, der absolut ikke nogensinde og ever ville knalde uden. Det samme med nogle thai´er. Det er bare sådan det er. Ingen kan vide. Og i som tror i har styr på det - think again. Nu er jeg ikke særligt sædforskrækket, men vil man være sikker så skal man ikke slikke en GP og absolut ikke knalde uden. Sådan er det bare. På den anden side; hvis vi kunne købe vores sexoplevelser på Coop (hader dem i øvrigt for det med Irma), med kontrol og varedeklaration og det hele - så tror jeg at mange med mig havde stået af.

Hold nu op. Jeg har sgu bemærket det, og tiden er moden siden flere indlæg tilbage. Ellers havde jeg ikke blandet mig ind. Din selvhypnotiserede italiener

Man takker. Et ægte dilemma har aldrig nogle simple svar - hvis det havde så var det ikke noget dilemma. Når man så løfter blikket og ikke finder noget svar i vest, så må man prøve at kigge lidt i øst. Måske findes det ikke heller der; det vigtige er at man prøver at løfte blikket.

Det er alligevel dejligt at de hele er så nemt for så mange. Man ønsker indimellem at verden kun var befolket af mennesker med den slags uantasteligt moralskt højtstående kvalitet. Når i alligevel er igang, kan i ikke - pretty please - også tage jer an klimakrisen. Lige nu er Maui på vej at forsvinde i et ildhav - og det er kun starten på fremtiden. Verden har brug for folk som jer, og @Signor Cuoco kan go and fuck himself, som ikke en gang har styr på hvordan man opfører sig når man er på vej at dø en langsam død fordi man ikke vil svigte et måske livslangt forhold og en kærlighed som måske er stærk - og man faktiskt ikke vil give op om sig selv og sin libido. Altså - hvor svært kan det være? Please, save us, i som ved hvordan. Når i alligevel er igang, så tænker jeg at det sanderlig ville være super hvis i også kunne stå frem og anerkende at i køber sex og er stolte af det. Det kunne samfundsdebatten have behov for. Vi har brug for jer. Vi som er lidt bange og ikke så sikre. Gå foran, bane vejen og led os ved hånden.

Nu er det søndag aften. Hvordan går det Blackie?

Porno har ødelagt meget. Alle disse konstant erigerede monsterpikkene. Jeg kan ikke huske at størrelsen var nogen issue når jeg var ung, men på den anden side så var jo porno ikke noget vi kom i kontakt med dagligt - især ikke på film. Når vi nu snakker "pornoforebilleder" så er jo ikke Dredd og John Holmes de eneste. Kig på ham spanieren Torbe. Med sin runde krop, sit tynde hår og sin lille pik er han blevet en legende der nede, som med godt humør knepper de dejligste kvinder. En total kontrast til den humorbefriede hårde porno'en med muskuløse monsterpikkede mænd som voldknepper og gangbanger unge piger - og alligevel en stor fremgang. Lur mig om ikke en betydende del af fremgangen ligger i at Torbe ikke er den idealmand som ellers fremstilles i porno.

1000 millioner tak @Mook. Der findes nemlig ikke noget som lindrer så meget ved en cold turkey, som en varm dejlig kvinde. Og det er sandheden. Men nu skal vi ikke uddybe dette yderligere hvis ikke folk og moderatorer skal blive sure. Så tak skat, og back to topic.

Begge dele tænker jeg. Men at der findes en "alkoholikergen" er man vel klar over idag. Jeg har ingen alkoholikere i slægten og måske er det derfor jeg har klaret mig, på trods af temmelig stor konsumtion. Men stor konsumtion er jo heller ikke sundt, så jeg lader det være en tid nu. Dog er det kun whisky som lokker mig; skulle aldrig drikke for meget øl eller vin - som dig bliver jeg kun træt og mæt. Whisky er noget andet; en god whisky er jo så god og jeg bliver bare glad og alert. Indtil morgenen efterpå då jeg ikke er så alert mere.

Som du kan se er det meget forskelligt. For mig er det ikke pengene værd. Megafrækt i noget minut imens man trænger ind det forbudte sted, men efter lidt er det ikke i nærheden af så dejligt som i en våd, blød, føjelig vagina.

Well, det sidste gælder i hvert fald ikke alkohol... Men godt du prøver at stoppe, den konsumtion er alt for alt for stor. Snart er det lørdag igen, og mit gæt er at det bliver en udfordring. Var forberedt på det, planere noget andet. Og lykke til!

Hvis du tilbagevendende glemmer i forbindelse med alkohol, så skal du helt sikkert droppe det helt. Det har aldrig sket for mig, men jeg kender folk som haft det sådan - og det ender sjældent godt.

Jeg har gjort det på samme måde. Prøver selv. Jeg tror ikke jeg er hvad man kalder alkoholiker og der er heller ikke nogen som betragter mig som det, men jeg er definitivt "storkonsument" af alkohol - dvs whisky. Og jeg ved at det ikke er godt for mig. Måske er det en dum idé men jeg lægger frem den: Vi kunne eventuelt holde hinanden opdaterede i den her tråd? Hvordan går det? Holder du ud? Etc... Jeg er "hvid" siden en måned nu, og det kunne måske være hyggeligt at have noget sted at fortælle hvordan det går? Lidt anonymt sådan, herinde iblandt anonyme købesexmisbrugere. Bare en tanke ...

Som amatøren siger; find noget at beskæftige din krop og dine tanker med. At holde op med at drikke er en vej at må bedre, og med fysisk aktivitet og lidt sund kost går det end hurtigere. Men selvfølgelig er det svært. Ved ikke hvor meget du normalt drikker, men det lyder til at være en hel del. Jeg tror ikke du skal regne med at kunne drikke bare lidt inden længe. Lad være med at drikke i et år, så kan du siden se hvis du har lyst at prøve at holde det i skak. Jeg elsker whisky og hvis jeg tillader mig at drikke det, så drikker jeg for meget. Sådan er det bare. Nu har jeg en cold turkey og der bliver altså ikke nogen whisky til mig i lang tid. Det er hårdt og trist og kedeligt. Men jeg har opdaget at man ikke dør af at kede sig, og desuden mår jeg fanden så meget bedre fysiskt.

Mange tak, søde dig. Glad at du forstår mig