McLovin

Nymphos seneste udmelding om indførelsen af obligatoriske annoncør aftaler og ID-verificering har skabt en del røre og debat. Kravet indebærer, at alle annoncører fremover skal indsende ID og bekræfte deres identitet for at kunne annoncere, hvilket udspringer af direkte krav fra Visa og Mastercard. Det er let at forstå den umiddelbare bekymring blandt annoncørerne. Mange frygter for deres anonymitet og tvivler på, om de overhovedet ønsker at fortsætte på platformene, når følsomme personoplysninger skal registreres. I et erhverv, der fortsat er omgivet af stærk samfundsmæssig stigmatisering, er frygten for datalæk eller mistet anonymitet reel. Hvis en markant del af annoncørerne vælger at trække stikket af frygt for deres privatliv, risikerer platformene at forvandle sig til spøgelsesbyer. Men det er samtidig afgørende at forstå, at dette ikke blot er et enkeltstående påfund fra Nympho. Det er en global regulering fra finansielle giganter, som alle lignende platformsudbydere, hvad end det er Escortguide, Annoncelight eller udenlandske sider, i sidste ende bliver nødt til at underkaste sig, hvis de fortsat vil kunne modtage kortbetalinger. Der er dermed intet helle at flygte til i det lange løb, hvis man vil benytte etablerede betalingsveje. Vender man medaljen om, indeholder denne tvungne transformation også en væsentlig positiv vinkel. Når der stilles krav om sporbar, verificeret legitimation for at oprette en annonce, bliver betingelserne for bagmænd, menneskehandel og udnyttelse af sårbare kvinder markant sværere. Det bliver alt for risikabelt for bagmænd at operere i et miljø, hvor hver eneste profil kræver reel identifikation og sammenholdelse af billeder. Kernen i dilemmaet bliver derfor, om branchen kan opbygge nok tillid til, at datasikkerheden reelt holder vands, så de selvstændige annoncører tør blive. ID-kravene vil uundgåeligt skabe udskillelse på kort sigt, men på lang sigt kan det vise sig at være det skridt, der renser markedet for de mest skyggefulde bagmænd og skaber mere gennemskuelighed for alle parter. Men hvordan ser I andre på det derude? Tænker I, at det her er et nødvendigt skridt mod en mere sikker og gennemskuelig branche, eller frygter I, at kravene reelt kommer til at kaste kvinderne over på uregulerede og mere utrygge platforme? Og er der tillid til, at siderne kan passe godt nok på de følsomme oplysninger?

Eva Selsing skrev idag en klumme om den omtalte Cornell-sag, hvor syv unge mænd var sammen med en beruset kvinde. Hendes pointe var ikke blot at diskutere det juridiske samtykke, men at påpege et dybere, forkvaklet syn på sex blandt unge, hvor den seksuelle frigørelse har fjernet samtlige moralske og relationelle pejlemærker. ”At have sex med mennesker, man ikke kender godt, et fremmed sted, og tilmed flere ad gangen, er ikke at passe på sig selv. Og kommer de deltagende mænd nogensinde til at opleve opbyggelig, forpligtende kærlighed til en kvinde, når de har udvist et så forkvaklet syn på et andet menneske? Det er der desværre ikke nogen, der tør sige længere.” Jeg faldt over den her passage og den satte gang i nogle tanker. Ikke fordi jeg føler et behov for at blive moraliseret over for, men fordi den rammer ned i nogle ret ubehagelige mekanismer, når jeg kigger på de miljøer, jeg selv har bevæget mig i: hvad enten det er sexfester eller det mere kommercielle marked. Vi har det med at gøre samtykke til den enevældige målestok for alt. Var alle indforståede? Tjek. Blev grænserne overholdt? Tjek. Så er det moralske fripas givet. Men Selsings pointe prikker til en blind vinkel: At noget sagtens kan være 100% frivilligt, lovligt og gensidigt, og alligevel slide på ens evne til reelt at knytte sig til andre mennesker over tid. Når man gentagne gange fjerner al relationel tyngde, følelsesmæssig risiko og sociale spilleregler fra sex, opnår man en enorm frihed. Men man bevæger sig også ind i et ret koldt og fladt terræn. Når jeg kigger på mine egne valg, må jeg bare være ærlig og spørge: Gør det noget ved ens syn på andre — og på en selv — når intimitet konsekvent bliver reduceret til en isoleret, transaktionel affære? Det handler hverken om at græde ud, spille offer eller udskamme nogen som helst. Det er bare et spørgsmål om at have en grundlæggende ærlighed omkring de rum, man vælger at færdes i. Hvis man bilder sig ind, at den slags oplevelser preller fuldstændig af uden at sætte et aftryk, snyder man vist først og fremmest sig selv. Link til artiklen: https://www.bt.dk/debat/eva-selsing-om-cornell-sagen-problemet-er-ikke-en-voldtaegtskultur

Det har jeg også lært af bitter erfaring. Hos mig er det nok nærmere 2-3 stykker i rotation. Min loyalitet slutter dog dér, hvor formlen bliver for forudsigelig og ensformig: så stopper jeg straks med at bruge tid, energi og penge der. Det er min oplevelse, at branchen hverken er blevet bedre eller værre. Da jeg var yngre og indtil jeg rundede de 30, skulle jeg absolut prøve alt på menukortet og det har kostet mig mange dumme penge. Når jeg i dag en sjælden gang prøver en ny, oplever jeg det i værste fald som middelmådigt.

Der er absolut intet skamfuldt i hverken at være homo- eller biseksuel. At have en forkærlighed for transkvinder og trives i en passiv rolle er jo blot en del af spektret. Jeg savner dog lidt kontekst til din undren. Da jeg ikke selv tænder på det maskuline, mangler jeg et sammenligningsgrundlag for, hvordan det "bør" smage, eller om du oplever en reel forskel i forhold til mænd. Jeg har dog et klart bias her. Nadie er uden sammenligning den udbyder, jeg har lagt flest penge hos. Måske er jeg heldig, men hun formår altid at skabe en ramme, hvor det økonomiske bliver helt sekundært. Jeg har altid opfattet smag og oplevelse som et naturligt resultat af, at hun lever sundt og passer på sin krop. Uden at gøre det mere kompliceret end som så, tror jeg ofte, det handler om at møde hende med respekt og sørge for selv at møde op ren og velplejet.

Camilla er rykket til Vestegnen https://annoncelight.dk/showad/468887 Tilde er at finde på PG men laver også snart incall på Amager igen https://annoncelight.dk/showad/453700

Jeg fik egentlig lyst til at vende tilbage til denne tråd med et lidt andet perspektiv. Jeg er nemlig blevet nysgerrig på, om man reelt kan tale om et fald eller en krise i branchen, eller om bevægelsen i virkeligheden går den modsatte vej. Når jeg ser på min egen feed og algoritme på de sociale medier, er den fyldt med mænd og kvinder, der tilkendegiver enorme frustrationer over moderne dating – ghosting, uendelige matches og udmattende "kaffelatte-jobsamtaler", der sjældent fører til noget. Og det er ikke, fordi jeg ikke kan begå mig eller nå til datingfasen. Men det er jo netop her, købesex for mange kan føles befriende og ubesværet. Det er overskueligt, der er noget for enhver smag og ethvert budget, og man ved præcis, hvad man går ind til fra A til B uden det store følelsesmæssige eller tidskrævende teater. Så mit grundlæggende spørgsmål er egentlig: Kan der i virkeligheden være tale om en opblomstring for branchen, netop fordi så mange mænd (og måske kunder generelt) er ved at køre tør i det moderne datingmarked?

https://annoncelight.dk/showad/468593 However, this isn't a personal recommendation, as I’ve never visited her or taken part in her gangbangs. But as far as I know, she has received praise here on the site.

Det kan nok i virkeligheden koges ned til, hvor mange mænd der blot har købt sex en enkelt gang, modsat os der fortsat lægger penge i branchen. Det handler i sidste ende om den enkeltes budget: om man bruger tusind kroner om måneden eller smider et nul bagpå – og om man overhovedet finder det interessant at videreformidle sine oplevelser i en anmeldelse. For år tilbage syntes jeg selv, at det var værdiskabende at melde ind med gode oplevelser, men især der hvor jeg havde brændt nallerne. Med tiden gælder det dog i stigende grad, at jeg holder mig til 2-3 faste udbydere i rotation, ganske enkelt fordi jeg ved, vi svinger godt, og jeg har sjældent lyst til at afprøve nye. Det ender alligevel oftere med en flad eller skuffende fornemmelse, når det endelig sker. Når man primært bruger sine faste, skrives der naturligt færre anmeldelser. Når det er sagt, synes jeg nu stadig, der sker en del mere herinde end ovre på Nympho.

Selve mailadressen indeholder så originalt både mit for- og efternavn, ja 😉 Det lidt komiske i situationen var, at jeg faktisk kendte identiteten på en af kvinderne i rummet, hvilket gjorde ubalancen endnu mere bemærkelsesværdig i øjeblikket. Når det er sagt, har jeg da også før betalt via f.eks. MobilePay og på den måde fået kendskab til en lille håndfuld kvinders borgerlige navne. Men jeg kunne aldrig drømme om at bruge den viden som en form for løftestang eller magtmiddel over for nogen. Det er netop den ubalance og skævvridning i håndteringen af oplysninger, som jeg synes er værd at sætte fokus på.

Men der er stor forskel på at stå ved sig selv i et lukket 1:1-rum, og så til et større arrangement med x antal andre mænd og sexarbejdere, hvor navnet pludselig bliver læst op. Det var lidt uklart i mit opslag. Beklager. Det er bestemt heller ikke for at køre det op i et magttrip. Men er jeg helt forkert på den, hvis jeg gætter på, at du også ville være blevet temmelig stram i betrækket, hvis en deltager til Fredagsbaren pludselig råbte dit borgerlige navn op i stedet for 'Jennifer'?

Det har sat nogle tanker i gang hos mig på det seneste, hvordan vi i miljøet forvalter de personlige oplysninger og den tillid, vi giver hinanden. Vi taler ofte, og med fulde rette, om kundernes respekt for kvindernes grænser, sikkerhed og diskretion. Men tillid er en tovejsgade, og grænser går begge veje. Jeg har over det seneste år oplevet et par situationer, der har fået mig til at stoppe op. Sidste sommer oplevede jeg det ved, at en kvinde ved et genbesøg kunne huske min præcise adresse, selvom der var gået over et halvt år siden sidst. Det tog jeg som noget positivt; at hun havde noteret mig som en ordentlig og tryg kunde. For nylig oplevede jeg dog til et større arrangement på et bordel, at mit fulde for- og efternavn blev læst højt op fra deltagerlisten da begge fremgår i min mail. Og senest har jeg oplevet et tilbagevendende mønster med en selvstændig udbyder, som jeg blot har mødt en enkelt gang. Det er efterhånden sket en 2-3 gange, at når hun har været uenig i et indlæg eller en kommentar, jeg har skrevet offentligt online, så er hendes uenighed ikke blevet luftet i kommentarsporet, men direkte på mit private telefonnummer. I de henvendelser bliver jeg ofte tiltalt ved mit borgerlige navn. Når ens private kontaktoplysninger og rigtige navn på den måde gentagne gange bliver kanalen for en faglig eller holdningsmæssig uenighed fra nettet, føles det hurtigt mere som et subtilt powerplay og en implicit påmindelse om "jeg ved, hvem du er", end det føles som en naturlig eller respektfuld relation. Jeg betragter mig selv som en kunde, der altid møder op med stor respekt for den enkelte udbyders personlige grænser og fysiske rammer, uanset om mine personlige holdninger eller min direkte skrivestil online ikke er alles kop the. Jeg har fuld forståelse for, at udbydere fører interne noter og passer på sig selv. Det er både klogt og nødvendigt. Men der er en fin grænse mellem nødvendig sikkerhed og en uhensigtsmæssig håndtering af kundernes oplysninger. Jeg har altid opfattet diskretion som en æressag. Jeg tror ganske enkelt ikke på, at det gavner nogen som helst part i transaktionen, hvis relationen udvikler sig til et magtspil om, hvem der ved hvad om hvem, og hvor meget man har på hinanden. Hvis mænd oplever, at deres rigtige identitet bliver trukket frem eller brugt som en form for løftestang, så snart man ytrer en uenighed online, skubber man blot folk væk fra den åbne dialog. Resultatet bliver blot, at mænd føler sig tvunget til at gemme sig bag taletidskort, dæknavne og falske oplysninger for at beskytte sig selv. Det gavner i sidste ende hverken kunderne eller sexarbejderne, og det er en ærgerlig udvikling for et miljø, der burde bygge på gensidig tryghed. Hvor synes I, grænsen går mellem nødvendig sikkerhed og respekt for kundens diskretion? Og oplever I andre, at den balance er blevet sværere at navigere i?

❄️👃🏻

@Candy Cane Jeg kom bare lige til at glemme opdelingen et øjeblik. Jeg troede ellers i min spæde naivitet, at din par-profil var en sød kærlighedshistorie hentet direkte fra privatlivet, men det var så bare endnu en finurlig fantasi fra sortimentet. Det kom som en sjov lille overraskelse. 😁

Blot vær obs på at Pia ikke er på EB længere, men er hoppet på Podimo vognen. Sexbranchen er stadig omdrejningspunktet.

@SweettieDK Når du vælger at citere mig, må du også forvente et svar. Dine øvrige holdninger og din eksistens herinde rager mig ærligt talt umådeligt lidt, så længe jeg ikke er direkte indblandet. Som en af sidens mest højtråbende debattører, der ellers elsker at henvise til regelsættet og savner de gamle moderatorer, er det ret komisk, at dit budskab er så uklart. Man skulle tro, at en med din aktivitet var i stand til at skrive direkte og gøre sig bare lidt umage i hvad du mener, i stedet for at forvente, at folk skal sidde og gætte sig frem. Og nej. Alle veje førte ikke til Rom https://illvid.dk/mennesket/alle-veje-foerer-til-rom-lyder-det-gamle-ordsprog-nu-afsloerer-kaempe-kortlaegning-at-vejene-faktisk-foerte-et-helt-andet-sted-hen

Men det har du jo så også. Så det siger jo ikke så meget. Du kunne jo også ha skrevet at hans bruger var ældre end min. Men i og med nedstående tråd ikke er pillet ned endnu, tænker jeg, det er det vi forholder os til. Så kan jo ikke komme som den store overraskelse for rutineret brugere der har været her længere end jeg. Eller som dig, der tidligere har ytret at du knuselsker reglerne.

Dig. Mit svar giver kun mening som en direkte reaktion på dit indlæg, så jeg gik ud fra, at sammenhængen gav sig selv.

@DarkSkinEnergy Du bruger mange emojis på at trække i land, men du misser stadig hele pointen i, hvorfor dit opslag virker så mærkeligt. Du snakker om "gentleman-typer", "peak romance" og kaffe-gestusser, men du glemmer stadig den kontekst, du befinder dig i. Du har oprettet en klagesang over mænds private datingvaner på et forum, hvis primære eksistensberettigelse er betalingssex. Når du spørger, hvordan vi "escalated quickly" til at snakke om sexarbejde, så kig lige på adresselinjen i din browser. Det er dig selv, der har bragt emnet om romantik og kurmageri ind i et forum for transaktioner. Det svarer til at stille sig op på et kræmmermarked og afholde foredrag om, at folk bør give hinanden gaver af ren og skær kærlighed i stedet for at handle. Mændene herinde ved udemærket godt, hvad forskellen er på en kaffe og 2.000 kroner. Men når du søger romantiske råd og efterlyser "gamle dages dyder" det her sted, må du altså forvente, at mændene gennemskuer modsigelsen. Du kan ikke koble transaktionsverdenen af, når det passer dig, og bagefter spille uforstående over, at folk betragter dine krav med nøjagtig samme kyniske blik.

@Candy Cane Hvis præmissen for en god date er, at mandens indsats skal måles direkte i, hvor meget han betaler for at være i dit selskab, så må de mænd, der trofast er med til at betale din månedsløn igennem din hobby beskæftigelse, jo ligge utroligt varmt i svinget i din romantiske bog. De viser da om nogen maksimal "effort", hvis vi gør alt op i materielle goder og beløb. @DarkSkinEnergy Når jeg læser jeres indlæg igennem, kan jeg næsten ikke lade være med at tænke: Er det her i virkeligheden bare et genialt, omvendt salgstrick fra jeres side? For hvis målet var at skræmme mænd væk fra det private datingmarked og direkte over til Candys erhvervskolleger, kunne I jo ikke have installeret fælden bedre. I afskriver gåturen som "low effort" og insisterer på, at en mand skal betale for rammerne for overhovedet at vise "vibe og initiativ". Men I glemmer bare den omvendte kalkule fra mændenes side. I aner ganske enkelt ikke, hvor mange mænd, mig selv inklusiv, der har siddet på en gudsjammerlig kedelig date på en bar, smidt 1.000-2.000 kroner efter drinks og "god stemning", og på vej hjem har tænkt: "Gud, hvor var det et spild af penge. Jeg skulle have fyret det beløb af hos en sexarbejder i stedet – så var jeg da i det mindste garanteret god betjening, smil og valuta for pengene." Så tillykke med salgsfremstødet. Ved at gøre almindelig dating til en transaktionspræget eksamen hvor dankortet skal frem fra minut ét, gør I jo i virkeligheden betalingssex til et langt mere gennemskueligt og overskueligt alternativ for mænd.

@DarkSkinEnergy Du rammer i virkeligheden ned i en sjov modsigelse omkring moderne dating og kønsroller, og det bliver næsten helt absurd, når samtalen udfolder sig herinde. Det minder mig lidt om et opslag, jeg så på Nympho i går, hvor en fyr søgte "no sex workers please, looking for typical 'real' female who is not in the sex worker scene" Man skal altså huske at kende sit publikum og sin kontekst. At efterlyse klassisk kurmageri og løfte pegefingre ad mænds datingvaner på et forum, der primært handler om betalingssex, er om ikke andet en smule specielt. Når det er sagt, så udstiller dit svar præcis den dobbeltmoral, mange mænd oplever i dag. Du skriver, at daten "går begge veje", og at en kaffe ikke er en aktieinvestering. Men i praksis fastholder du stadig den traditionelle kønsrolle: Manden skal være den, der tager initiativet, skaber rammen og åbner tegnebogen, for at du overhovedet gider overveje ham som andet end en "ven". Hvis mødet reelt gik begge veje, hvorfor er det så udelukkende hans opgave at bevise "effort" ved at betale, mens din indsats blot er at troppe op og evaluere ham? Mænd foreslår ikke en gåtur, fordi de ikke har råd til en espresso. En gåtur er mandens måde at skabe et neutralt rum på, hvor man mødes som to ligeagtede mennesker uden det stumme forventningspres, der opstår, så snart der svinges et dankort. Når du afskriver en gåtur som "low effort", handler det måske i virkeligheden om, at du forventer, at manden skal lægge en økonomisk markør for at få lov til at vise sig frem. Det gør mig dog oprigtigt nysgerrig på din egen intention med indlægget og din opdeling af dating: Når man professionelt befinder sig i en verden, hvor mænd betaler for ens tid, selskab og opmærksomhed, hvornår er noget så privat dating, og hvornår bliver det en forlængelse af arbejdet? Man skulle tro, at privat dating var det frirum, hvor du netop ønskede at lægge transaktionerne væk og møde en mand helt på lige fod – uden at han skal "købe" sig til din interesse med cafe-regninger eller drinks. Men når du alligevel kræver den form for økonomisk initiativ for overhovedet at mærke romantisk interesse, kommer du så ikke til at trække den professionelle transaktionslogik med over i dit private kærlighedsliv?

Altså jeg kan lade værd med at få indtrykket af at du ikke har været her så længe? Indtil for et halvt år siden havde Stapler virtuelt kastet dig for porten med karantæne, hvis du havde et andet verdenssyn end ham eller hvis du havde afsporet en tråd en lille smule.

Du spørger, hvorfor mænd foreslår en gåtur, og om det handler om lav indsats. Lad mig give dig det helt ærlige svar fra den anden side af bordet. For det første handler det om erfaring og alderssvarende dating. Når man som jeg, er nået en alder, hvor man dater folk med børn og travle hverdage, leder hverken mænd eller kvinder efter et hurtigt engangsknald. Det var helt anderledes i de yngre år. Der var en invitation hjem til hende eller hun inviterede sig selv hjem til mig, at der med garanti nok skulle ske et eller andet i den lumre retning. Nu oplever jeg at begge parter har travle jobs og hun har unger som skal puttes. Samtidig har mænd af den "gamle skole", der gerne vil svinge kortet, brændt fingrene nok gange. Når et par runder drinks og lidt mad i København hurtigt koster det samme som en tur hos en prostitueret, begynder man at tænke over sin investering. Mange mænd har prøvet at tage en kvinde ud på en fin bar, betale hele gildet og bagefter stå tilbage med følelsen af blot at have været aftenens underholdning. En gåtur er mandens filter. Det er ikke, fordi vi ikke vil gøre os umage – det gør vi gerne, når der er reel kemi og gensidig interesse. Men gåturen er den eneste ramme, hvor vi kan mødes på lige fod, uden at manden påtager sig hele den økonomiske og arrangørmæssige risiko for et møde med en fremmed. Når du afskriver en gåtur som "friend vibes", risikerer du at sortere de mænd fra, som bare er modne nok til at passe på deres ressourcer, indtil de ved, om du reelt er interesseret i ham – eller bare i en hyggelig aften på hans regning.

Er det konverteringen fra Eroguide vs. X/Twitter til din OF, du sammenligner her? Jeg lagde i hvert fald mærke til, at linket til din X (Twitter) profil på Nympho giver en fejlmeddelelse, når man trykker på det. (Ja jeg er jo nysgerig og lidt en fan) Det kan forklare, hvorfor der ikke er mere trafik eller konvertering derfra. P.S. Husk at få sat telefonen i opladeren – 5% strøm giver et helt andet niveau af spænding!

Jeg synes nu også det virker lidt lunkent I nat bliver indlægget skrevet. 1:03 bliver Nicole' annonce fornyet på annoncelight, hvor tidspunktet indikere at det ikke er en autofornyelse. 6:05 bliver Rouwdy Couple' annonce fornyet. Både som solo og som par er man klar til at tag imod kunder i Brønshøj. 11:30-13:30 skulle der afholdes gangbang i Bording, som så er aflyst pga dødstrusler. Det virker bare ikke som et naturligt reaktionsmønster og der er noget i tidslinjen som ikke hænger sammen.

Tak fordi du deler dine tanker så ærligt. Du rejser nogle fuldstændig berettigede pointer om personlige grænser, samtykke og respekt for ens krop – her bør et nej selvfølgelig altid være et nej, uanset hvilket erhverv man har. Mange af de udfordringer, du beskriver omkring kommunikation, tilgængelighed og forventningsafstemning, er dog meget generelle for alle, der arbejder med salg og kundeservice. I de fleste servicefag oplever man, at kunder henvender sig på mærkelige tidspunkter døgnet rundt, forventer hurtige svar og ofte vil forhandle om prisen eller bruge lang tid på at spørge ind uden reelt at ville købe noget. Det handler sjældent om mangel på respekt for den enkelte medarbejder, men om at kunder i dag er vant til, at alt er tilgængeligt med det samme. Håndteringen ligger i selv at sætte rammerne: man vælger selv, hvornår man svarer, hvornår man lukker ned for dagen, og hvor meget tid man vil bruge på ukonkrete henvendelser. Derudover er rammesætningen omkring sexarbejde ofte bygget op om en fantasi – med aliaser, opdigtede historier og særlige beskrivelser. Det er med til at beskytte privatlivet, men det kan desværre også få nogle kunder til at miste blikket for, at der sidder et rigtigt menneske i den anden ende. Du skal selvfølgelig aldrig acceptere at få overskredet dine fysiske eller personlige grænser. Men hvad angår tilgængelighed og ukonkrete beskeder, handler det i høj grad om at beskytte sin egen tid og lade være med at bruge energi på henvendelser, der ikke er seriøse fra start.