Hop til indhold

Hvornår blev mine grænser til forhandling?

Featured Replies

Skrevet

Jeg har længe tænkt over, om jeg skulle skrive det her, men nu gør jeg det. Ikke fordi jeg vil have medlidenhed, og heller ikke fordi jeg hader mit arbejde. Tværtimod. Jeg elsker faktisk mange ting ved det, jeg laver, jeg nyder sex, og jeg har mødt nogle virkelig søde mennesker gennem mit arbejde. Faktisk vil jeg sige, at 99 % af de mennesker, jeg ender med at møde, er søde og respektfulde, og mange af dem er mennesker, jeg har set flere gange. Det er også en af grundene til, at jeg stadig er her.

Men jeg har været meget on/off det sidste halve år, og det er ikke nødvendigvis selve arbejdet eller møderne, der er grunden. Det er alt det, der følger med. Alt det udenom, som folk måske ikke tænker over.

Jeg undrer mig oprigtigt over, hvorfor så mange mennesker forventer, at man er tilgængelig 24/7, bare fordi man arbejder som escort. Hvorfor bliver nogle nærmest fornærmede, hvis man ikke svarer med det samme? Hvorfor føler nogle, at man skal stå klar med telefonen og være sød, imødekommende og klar til at skrive hele dagen? Jeg har også et privatliv. Jeg har også ting, jeg skal. Jeg har også dage, hvor jeg ikke arbejder eller bare ikke har lyst til at kigge på min telefon. Må en escortpige ikke have et privatliv? Eller mister man retten til det, fordi man har valgt et bestemt arbejde?

Der er virkelig mange, der bare vil skrive. Og jeg har intet imod at skrive med mennesker og svare på spørgsmål, når der er en reel interesse og måske en konkret aftale. Men nogle bruger flere timer på at skrive frem og tilbage, og man tror nærmest, at man er ved at lave en aftale, indtil man på et tidspunkt prøver at gøre tingene konkrete. Så finder man ud af, at personen måske aldrig havde tænkt sig at mødes. Nogle ville bare skrive. Nogle keder sig. Nogle vil lære en at kende i timevis. Og det er selvfølgelig deres valg, men hvorfor skal jeg bruge flere timer af min tid på det, hvis der aldrig er nogen reel intention bag?

Jeg behøver heldigvis ikke have 30 eller 50 klienter på en dag. Jeg har det fint med 1-3 klienter, og derfor er jeg heller ikke presset til at sige ja til alt. Jeg er ikke presset til at sætte mine priser ned, og jeg er ikke nødt til at bruge hele dagen på at skrive med mennesker, som aldrig har tænkt sig at lave en aftale. Jeg forstår derfor heller ikke, hvorfor nogle mennesker tror, at de kan bestemme min pris.

Jeg får beskeder som: “Jeg giver 500.” Eller: “Hvad med 800?” Som om min pris bare er starten på en forhandling. Jeg har sat mine priser af en grund. Jeg har undersøgt markedet, og jeg ved godt, hvad andre tager. Der er masser af piger, også fra Østeuropa, som ligger på priser, der minder om mine. Hvis min pris ikke passer til ens budget, så er det helt fair. Så er jeg måske bare ikke den rigtige. Men hvorfor bliver nogle fornærmede eller sure over, at jeg ikke vil gå med til den pris, de selv har fundet på? Jeg vil ikke sælge mig selv billigere, end jeg selv har valgt, og jeg synes egentlig, det burde være ret simpelt at forstå.

Der er heller ingen tvivl om, at jeg er en petit pige. Jeg bruger ikke falske billeder, og jeg prøver ikke at være noget, jeg ikke er. Men jeg har også skrevet tydeligt i min annonce, at jeg ikke sender ansigtsbilleder. Det er en bevidst grænse, fordi jeg også har et privatliv. Alligevel er der mennesker, som bliver ved med at spørge og insistere. Nogle spørger under samtalen, selvom de allerede har læst, at jeg ikke sender ansigtsbilleder. Andre fortsætter, efter jeg har sagt nej. Og det, jeg virkelig ikke forstår, er, når nogen først begynder at presse på, når jeg er på vej til dem. Hvorfor respekterer man ikke det, jeg allerede har sagt? Hvorfor er mit nej ikke nok? Må en escort ikke selv bestemme, hvor meget af sit privatliv hun vil dele?

Og så er der noget andet, som jeg synes er endnu vigtigere at tale om. Hvorfor er der mennesker, som prøver at presse en til seksuelle ting, man ikke har lyst til? Jeg er ikke til anal. Det er ikke noget, jeg har lyst til, og det er ikke noget, jeg tilbyder. Alligevel er der mennesker, som spørger igen og igen, prøver at overtale eller tror, at det kan ændre noget, hvis de tilbyder flere penge.

Men hvorfor?

Hvorfor er et nej ikke bare et nej?

At jeg arbejder som escort betyder ikke, at nogen køber retten til min krop på alle tænkelige måder. Det betyder ikke, at mine grænser kan forhandles. Det betyder ikke, at jeg skal gøre ting, jeg ikke har lyst til. Jeg er ligeglad med, om andre gør det. Jeg er mig, og jeg bestemmer selv, hvad jeg har lyst til, og hvor mine grænser går.

Jeg ved godt, at nogle måske vil tænke, at hvis man arbejder som escort, så må man også acceptere alt det, der følger med. Men det er netop det, jeg gerne vil stille spørgsmålstegn ved. Hvorfor skulle jeg miste retten til mine grænser og mit privatliv, fordi jeg har valgt det arbejde, jeg har? Hvorfor skulle min tid være gratis, bare fordi nogen har lyst til at skrive? Hvorfor skulle min pris være til forhandling? Hvorfor skulle jeg sende billeder, jeg ikke ønsker at sende? Og hvorfor skulle mit nej til noget seksuelt pludselig betyde, at personen bare skal prøve lidt hårdere?

Jeg elsker stadig mit arbejde, og jeg nyder stadig det, jeg laver. Jeg møder heldigvis rigtig mange søde og respektfulde mennesker, og det er faktisk dem, der er grunden til, at jeg stadig er her. Men der er også en skyggeside, og jeg tror, den fortjener at blive snakket om.

For bag en annonce, nogle billeder og et telefonnummer sidder der altså et menneske. Et menneske med et privatliv, med grænser og med ret til at sige nej.

Så mit spørgsmål til jer er egentlig ret simpelt:

Mister man retten til sit privatliv og sine personlige grænser, fordi man arbejder som escort? Eller burde et nej, en pris og en grænse blive respekteret på præcis samme måde som hos alle andre?

Redigeret af CumprincesS

Skrevet

Godt brølt. Jeg er helt enig. Jeg elsker mit arbejde, men kunne godt undvære den del du beskriver 🥲

  • CumprincesS changed the title to Hvornår blev mine grænser til forhandling?
Skrevet
CumprincesS skrev, for 16 minutter siden:

Hvorfor bliver nogle nærmest fornærmede, hvis man ikke svarer med det samme? Hvorfor føler nogle, at man skal stå klar med telefonen og være sød, imødekommende og klar til at skrive hele dagen?

hvorfor respekterer man ikke det, jeg allerede har sagt?

Hvorfor er der mennesker, som prøver at presse en til seksuelle ting, man ikke har lyst til? .

Hvorfor er et nej ikke bare et nej?

Fordi folk er nogle idioter!!,

Skrevet

Der er jo altid fordele og ulemper ved et job. En af fordelene er de penge man tjener og de dele af jobbet man kan lide.

Ulemper er dele af jobbet man ikke er så vild med. For en håndværker er der gode opgaver og trælse opgaver. Der er kunder der brokker sig over alt og der er administrative, trælse opgaver og måske endda noget man har svært ved at finde ud af.

Som GP må man nok gøre op om de trælse dele af jobbet kan minimeres og resten er til at leve med. Når nogen, måske mange tinger om prisen, er der formentlig fordi de har erfaring for at det kan man godt få noget ud af selvom der står at prisen er fast. Jeg spurgte til priser hos en dejlig dame. Jeg tænkte at 1200 kr for 30 min incl det jeg ønske ville være ok. Prisen jeg fik var 1600 kr og jeg takke bare pænt nej, hvorefter jeg fik et tilbud på 1000 kr og hun annoncerede med faste priser.

Det samme gælder brug af gummi. Jeg er helst fri og vælger samleje fra i visse tilfælde (selvom jeg har betalt for FP). Jeg oplever så at blive tilbudt uden gummi for 200 kr også selvom der annonceres med at man bliver blokeret, hvis man beder om sex uden gummi.

Så købere lærer at man godt kan føle sig frem i det lidt grå marked😅

Redigeret af Slowman

Skrevet
Allan37 skrev, for 13 minutter siden:

Fordi folk er nogle idioter!!,

Det gælder så på begge sider af disken😇

Skrevet
SiaUngQ skrev, for 27 minutter siden:

Godt brølt. Jeg er helt enig. Jeg elsker mit arbejde, men kunne godt undvære den del du beskriver 🥲

Sia siger det egentlig helt præcist.

Jeg har stor respekt for dit, og andre GP'ers valg, og det er os sexkøbers forbandede pligt at respektere de valg.

Og naturligvis har vi alle retten til et privatliv ❤️

Skrevet
CumprincesS skrev, for 39 minutter siden:

Mister man retten til sit privatliv og sine personlige grænser, fordi man arbejder som escort?

Nej, du sætter dine grænser præcist der hvor du vil. Og så er det bare at stå fast på det. Men det lyder det også som om du gør.

At folk spørger om ting slipper vi aldrig uden om. Nogen tager nej pænt andre bliver ved og bliver direkte ubehagelige. Bloker et den eneste vej. (Selvom de af og til laver nye telefon numre).

Håber du fik luft for dine frustrationer, for det er det eneste du opnår. Det skal nok komme kommentarer og holdninger. Men det ændrer intet. Alt har været sagt / skrevet før.

Dem som vil være idioter bliver ved at være det. Nogen ved simpelthen ikke bedre. Ejer ingen selvkontrol.

Slowman skrev, for 10 minutter siden:

Så købere lærer at man godt kan føle sig frem i det lidt grå marked😅

Ja desværre, men at blive sure/ubehagelige når forhandlingerne ikke lykkes er stadig langt over grænsen for normal opførsel.

Skrevet

Altså alle har ret til deres privat liv, uagtet profession og grænser skal selvfølgeligt respekteres uagtet profession.
At nogen forsøger at forhandle, tænker jeg man tager med - alternativt, ignorer og bloker.

Jeg tror mange løser det ved at skrive, "Jeg sender ikke ansigts billede" og "Mine priser er ikke til forhandling" opfulgt af "Har du ikke læst min annonce så svarer jeg ikke" - det virker som en praktisk tilgang, som kan sparer dig for den frustration du føler.

Skrevet

Hvis man er selvstændig håndværker møder man faktisk det samme.

Når folk finder mit private nummer, eller møder op hos mig privat, søndag kl 16 fordi de lige havde noget de vil snakke om, så aflyser jeg aftalen, det er respektløst.

Af samme årsag møder jeg altid alle mennesker venligt, spørger man mig pænt vil jeg gå langt for at hjælpe.

Jeg gider ikke at skulle mødes med en pige, man har valgt ud fra det man selv synes virker tiltrækkende, på en dårlig måde, så jeg betaler altid mere end det der står i prislisten.

Mennesket der er bag betyder noget.

Alle mennesker har ret til at stå fast på principper, så hvis der efter få beskeder er gang i noget af alt det der står nej tak til i annoncen, så bloker det er alles ret.

Skrevet

Hej.

Tak for dit skriv. Jeg har været selvstændig smed i over 20 år. Det er en helt anden branche men jeg oplever på nogle måder det samme som dig.

Nogle få kunder er bedrevidende. Kan ikke forstå at mit arbejde skal koste det som det nu gør når man hyrer en dygtig håndværker. Jeg har efterhånden lært at sætte pris på alle de gode kunder og så trykke på en virtuel pyt knap oppe i hovedet hver gang jeg møder dem som er meget klogere end mig på trods af at det er dem som har kontaktet mig med et problem de ikke selv kunne løse.

Tror aldrig at dine udfordringer forsvinder desværre. Det er nok nemmere at installere pyt knappen og så være lykkelig over de gode kunder som sætter pris på dit arbejde i stedet.

Bedste hilsner herfra.

Skrevet

Der er bare rigtig mange mennesker der ikke kan se ud over egen næsetip, som mangler grundlæggende menneskelige egenskaber som empati, respekt for andre og moral.

Det at tro at en pris er til forhandling er noget jeg aldrig har forstået. Specielt når det kommer til gp besøg

Skrevet

Jeg er selv selvstændig, og som andre i tråden også har skrevet, handler det at være selvstændig i høj grad om at kunne sætte grænser for, hvad man vil og ikke vil.

Det gælder blandt andet:

  • Hvad man vil tilbyde sine kunder.

  • Hvordan man kommunikerer med hinanden – herunder hvor meget tid man vil bruge på at diskutere en egentlig ret simpel opgave, før der skal træffes en beslutning.

  • Hvornår man kan kontaktes professionelt, og hvornår man har fri.

  • Hvor meget man gider diskutere prisen.

  • At man skal kunne sige nej til en opgave.

  • At man skal kunne fortælle en ellers ivrig person, som har en helvedes masse gode idéer til, hvordan man bør drive sin forretning, at vedkommende ganske enkelt falder uden for ens målgruppe.

  • At man skal kunne sige fra over for folk, der ikke taler eller skriver ordentligt, og gøre det klart, at samtalen stopper dér.

  • At man over for folk, der fortæller, at andre tilbyder det billigere, kan sige: Så må du jo handle der – eller gøre det selv.

  • Og hvis man annoncerer, skal man naturligvis formulere sig på en måde, hvor den primære målgruppe kan genkende sig selv og se, at tilbuddet er rettet mod netop dem.

For mig er det en helt naturlig del af det at være selvstændig. Man sælger ikke bare en ydelse – man vælger også, hvem man vil arbejde med, på hvilke vilkår og hvordan samarbejdet skal foregå.

p.s

I din branche handler det nok også meget om at frasortere

Skrevet

Det er så fint der kommer input fra andre faggrupper af selvstændige. Og ja nogen ting oplever vi på lige vilkår. Useriøse henvendelser, folk med attitude man ikke kan/vil arbejde med etc.

Der er dog en væsentligt forskel. I er ikke i en ligeså sårbar / farlig situation hvis I vælger forkert. Og jeg tvivler på I ender med ubehagelige stalkere som bare ikke vil stoppe med at finde / skabe måder at kontakte jer på, efter I har afvist en arbejdsopgave.

Dem der er i min optik er allerværst er dem som taler en efter munden og siger/skriver alle de rigtige ting for at opnå aftalen. Og først forsøger at opnå andet mere når mødet er i gang uanset om det er incall / outcall. Det være sig spørge til det presse på for at købe extra ydelser. Eller dem som bare prøver på mere når akten er i gang.

Så ja nogen gange kan man trykke på put knappen. Andre gange er situationen så til spidset at det er nødvendigt at kunne sig fra på en måde de ikke kan misforstå.

Skrevet

Endelig et spørgsmål der er let at svare på.


Jeg vil starte med, at gøre det helt klart, at jeg aldrig ville behandle en kvinde dårligt.


Det du er ude for er dagens Danmark og den måde vi er på.

Jeg har lyst til sex, jeg har dit nummer, så jeg skriver og så skal du bare svare NU. Det er på samme måde, når folk bestiller en pizza, en taxa eller….. Den skal bare komme nu – punktum.

Jeg ved ikke, hvorfor mange vil skrive, men man ser det en gang imellem herinde. ”Vi havde skrevet sammen i 3-4 dage”… Altså, hvis alle pigerne skulle skrive sammen med alle deres kunder i 4 dage før et møde, så ville de godt nok få travlt.

Forhandling af prisen er let. Er du desperat, så siger du måske ja til 500 for en time uden gummi. Sparet er tjent det ved enhver. Det er de samme mennesker, som skal have en pizza med ekstra ost, ekstra skinke, bacon og oliven, men selvfølgelig til samme pris. Eller som vil køre i taxa fra aabenraa til Århus for 300 kr…

Nej til anal, nej til xx Nej til… Ja men hvis jeg vil have anal, så skal du bare lægge bagdel til… punktum. Sådan er tingene i dag. Nutidens unge er vænnet til, at de kan få alt de peger på…

Og så er der en del mennesker, som ikke er helt færdigbagte. Oplever en gang imellem, at mænd ringer til vores firma og når det er en kvindelig kollega der tager den, så begynder de at spørge om, hvornår hun sidst har barberet fissen… 😊

Et godt råd… hop op og fald ned på deres dumheder og skriv at du blokerer nummeret… Det hjælper….

Skrevet
CumprincesS skrev, for 7 timer siden:

Men jeg har også skrevet tydeligt i min annonce, at jeg ikke sender ansigtsbilleder

Jeg får en tanke, at det lige præcis er derfor de spørger så ofte. Netop fordi du har skrevet det. Det er ligesom børn der ikke må få en is og så er det , det eneste de kan tænke på. Det er helt nede på det lave plan sådan IQ mæssigt 😉 Jeg har faktisk aldrig i de 3 år jeg har været i gang, blevet spurgt om et ansigtsbillede.

Spørger de om sex uden kondom eller tror jeg nedværdiger mig til at være en budrunde, så stopper jeg helt med at svare, ret enkelt. Ligesom mit svar er “læs annoncen” når svaret står deri, og de tror jeg gider være penneven. Det skal ikke tage mere end 2-4 beskeder, så er aftalen lavet. Begynder de på alt mulig andet irrelevant, så stopper jeg bare med at svare eller blokere dem. Jeg er ret kontant med det og vil hellere undvære de penge!

Sluk din mobil, for så føler du ikke de kræver dig døgnet rundt og lad være med at svare på beskeder når du ikke er på..

Deltag i samtalen

Du kan oprette et indlæg nu og oprette dig som bruger bagefter. Hvis du allerede har oprettet en bruger, så log ind her for at oprette et indlæg med den bruger.

Gæst
Svar på denne tråd...

Account

Navigation

Søg

Søg

Configure browser push notifications

Chrome (Android)
  1. Tap the lock icon next to the address bar.
  2. Tap Permissions → Notifications.
  3. Adjust your preference.
Chrome (Desktop)
  1. Click the padlock icon in the address bar.
  2. Select Site settings.
  3. Find Notifications and adjust your preference.