sneræven

... jo-jo, da ... Jeg har en smartphone, men den fik jeg i fødselsdagsgave ... Jeg bruger den bare næsten ikke, er helt enkelt ikke til mobil elektronik... Men den kommer nok til ære og værdighed, som kamera ... Hvilket fik mig til at tænke på, jeg har faktisk een ting mere der kostede mere end 1000 kr .. nemlig mit digitalkamera ... Så jeg snød lidt ... Og jo, mit LED-TV er een af de fem ting ... Men ikke en MacBook, jeg har en anden PC (som er en tredie af tingene) men den er jeg ikke helt tilfreds med, så den skal snart suppleres op ... Dog ikke med en Mac ...

Tjoh ... .. jeg har også set lidt af Luksusfælden et par gange ... Og jeg vil sige, jeg kan sagtens falde i masser af fælder, men luksusfælden er nok ikke een af dem ... Jeg talte op forleden, jeg ejer, alt inklusive, fire ting jeg har betalt mere end 1000 kr. for .. Købt over de sidste fem år ... Ingen af dem var dyrere end 5000 kr. ... Og de ting er absolut intet værd i omsætning ... Men jeg spiser godt ...

@ HenrikDK "Nu er det bare sådan, at hvis man vælger at indgå i et seriøst forhold, så kan det ikke undgås, at man bliver nødt til at tage visse hensyn til sin partner. Og hvis han/hun ikke syntes det er OK at man hygger med andre, ja så må man lade være med det." Ja, da ... At være Polyamorøs er jo ikke en tvang ... Jeg har læst om flere, i diskussioner om emnet, der i nogle perioder er monogame, i andre perioder polyamorøse, netop afhængig af situationen ... eller af deres egne følelser ... Men som også, selv når de er i et fast, monogamt forhold, ser polyamory som en acceptabel måde at fungere på ... Tror mange forveksler Polyamory med "Fri Kærlighed" som nærmest var en ideologi i tresserne ... Og da var der et stærkt gruppepres nogen steder, for at alle skulle praktisere sex på kryds og tværs ... De - sexologer eller psykologer - der interesserer sig for polyamory, tænker slet ikke i de baner, er mit indtryk ... De vil snarere have frem i lyset, at der kunne være andre måder at indrette sig på, end den monogame ... Og at dét kan være en rigtig løsning, for nogle, i nogle situationer ... I øvrigt faldt jeg lige over følgende artikel, der faktisk har en ret stor relation til emnet ... Lange forhold dræber lysten til sex For hvad pokker gør man lige, når den ene part (eller begge) mister lysten til sex med partneren - men man i øvrigt stadig holder af hinanden ... ??? Det virker som et meget udbredt problem ...

.. men det er den for mig .. .. det handler for mig bestemt ikke om at intellektualisere eller finde på smarte navne ... Det er et ret konkret problem. Både erotik og nærhed er jo et fundamentalt behov for de allerfleste af os ... Og hvordan pokker håndterer man dét, hvis man oplever sig selv som ikke-monogam - seksuelt eller følelsesmæssigt ... ?? Det synes jeg da det er vigtigt at snakke om ... Som jeg skrev i sidste indlæg, så er jeg single og kæresteløs. Ikke mindst netop jævnfør dét du skriver med konen, der bliver ked af det ... Dét, at jeg kan - måske endda foretrækker - at leve alene, gør selvfølgelig mange af de ting meget nemmere ... Men så er spørgsmålet stadig, hvad pokker stiller man op med sin seksualitet ... ?? Det er en rigtig stor udfordring for mig. Jeg bliver faktisk ret ked af, at mange mener, at polyamory-diskussionen handler om at have en god undskyldning for at være et dumt svin ... Jeg mener snarere, dét at være polyamor eller polyseksuel er en seksuel eller følelsesmæssig orientering. Lissom at være bøsse eller lesbisk. Så man kan i praksis sagtens være polyamor og leve monogamt i et godt ægteskab, for mig at se ... Man behøver jo ikke at leve det ud ... På samme måde som en biseksuel godt kan være lykkelig gift og være sin partner tro ... I ægteskaber og parforhold synes jeg bare, at problemet er at blot det at være tiltrukket af andre, tit og ofte er massivt fordømt ... "Flirt-er-utroskab" holdningen. Så er det svært at være åben over for sin partner, om sine følelser og lyster ... Ærlighed, polyamorøse tilbøjeligheder og kravet om strikt monogami hænger meget dårligt sammen .. PS: Jeg gør hvad jeg kan for at 'af-knudre' mit sprog ...

Jeg tænker tit på mig selv som polyamorøs ... Jeg holder meget af kvinder (har faktisk tit sværere ved at omgås mænd) og finder mange kvinder erotisk fristende ... Det er faktisk en svær kombination, i en skarpt monogam kultur som vores. Jeg tror jeg ville føle mig følelsesmæssigt bundet og genrelt blive isoleret, hvis jeg var i et parforhold. Det vil altid være en balancegang, med venskaber med det modsatte køn ... især da hvis man også er erotisk interesseret i andre kvinder .. Det er nok også een af grundene til, at jeg aldrig er gået 'all in' i forsøget på at finde en ny partner ... (Jeg har haft eet parforhold, som slet ikke fungerede, og derefter været kæresteløs i 25 år .. ) Jeg er simpelt hen bange for, at jeg ville såre eller krænke en eventuel kæreste ... På grund af min fascination - følelsesmæssigt og erotisk - af kvinder ... Ikke mindst, fordi det nok ikke var de erotisk mest spændende piger, der ville være potentielle partnere for mig ... Jeg vil helst ikke gøre livet trist for een eller anden rar morlille ... Og heller ikke udsættes for karaktermassakre, som det jo tit sker, hvis man afviger fra det monogame ideal ... Jeg har så heller aldrig oplevet den dér gennemgribende, eksklusive forelskelse ... Men så sandelig både været vildt erotisk betaget og haft personlig stærk sympati for en pige eller to ... Jeg oplever faktisk at grænsen mellem monogam kærlighed på den ene side, og ren erotisk betagelse på den anden side, er meget flydende, med mange mellemnuancer ... Noget jeg tit ryger ud i vilde diskussioner omkring ... Tanken om at venskab og sex kan kombineres, uden der er tale om monogamt parforhold, er voldsomt grænseoverskridende for mange ... Det tror jeg godt, det kan ... Oplevede det faktisk her for nylig, ved nogle besøg hos en glædespige ... Det føltes for mig faktisk både intimt og kærligt, og med god personlig kontakt, men samtidig helt følelsesmæssigt ukompliceret ... Som god sex med en god veninde ... Så måske er vi nogen, der kan bevæge os mere frit på skalaen mellem monogam kærlighed og "upersonlig sex" Og måske er det dét, Polyamory (også) handler om ... ?

Jeg morer mig godt nok (og klør mig lidt bag ørerne) når jeg læser det indlæg!!! Jeg giver Mette Holm fuldstændig ret ... det er nogle rigtig gode pointer hun har ... Men hun vender da kønnene fuldstændig på hovedet ... På min arbejdsplads er det helt klart kvinderne, der kunne lære af mændene ... Mit indtryk er, at for mange af pigerne er det kravet om at være perfekt, opdrager-genet, og behov for den totale sikkerhed, der stresser ud over alle grænser ... Vi mænd er for det meste meget bedre til l-i-g-e at sige 'Ja-ja, så siger vi dét' .. og kigge bag om de oppustede mål og standarder .. og lave dét der faktisk skal gøres (og ikke mere .. )

Christ ... Ekstrabladet, altså ... Som de dog kan sige det ... alene overskriften ... Men, jo, jeg tror der er noget om snakken. Det var noget, man burde gå lidt mere i dybden med ... Jeg får ikke sex og kropskontakt til dagligt. Og flere gange, når jeg har besøgt en pige, kan jeg mærke en eftervirkning i kroppen, der holder sig i dagevis ... Som en let rus, lidt som hvis man vågner en dag og er rigtig udsovet, bare kraftigere ... Som om hjernen er blæst igennem af en forårsvind, hvis man nu ska' være lidt poetisk .. Massage kan nogen gange give den samme virkning ... men ikke helt så meget ... Jeg læste faktiskogså en gang, at nogle psykiske patienter bliver meget beroliget hvis de har haft besøg af en GP ... Så jeg kan nemt forestille mig, at det kan gøre noget ved depressioner ... Men jeg véd ikke helt om det er sex eller hud-til-hud kontakten der gør det ...

Det er jeg faktisk glad for du skriver. Jeg er enig i at naturen spiller kraftigt ind, og hvis vi husker det, behøver vi måske ikke have helt så dårlig samvittighed over hvem vi umiddelbart tiltrækkes af. Jeg sagde en gang til en kvindelig sexolog at jeg godt ka' li' kønne kvinder - faktisk var det sagt med et glimt i øjet, men det blev ikke modtaget særlig positivt, og snakken var svær hele resten af tiden ... Jeg bokser jævnt hen meget med det der ... for er det egentlig forkert, og hvad mener jeg egentlig med det ... ? Husker sexologen hurtigt drejede det over på "babes" . og det er helt sikkert ikke dét jeg mener ... !! Det er heller ikke så aldersafhængig, så bare rolig ... vi bli'r skam ved med at kigge langt efter jer l-æ-n-g-e efter I er fyldt 25 - eller 30 - eller 40 .... Og så har det heller ikke så meget med perfekte kroppe at gøre!!!!!!! Ikke for mig, i hvert fald .... Jeg tænder selv meget på - eller fascineres meget af - kreative, stærke piger med en varm erotisk udstråling - gerne med et twist af eventyrer ... Og de piger ER kønne, det tror jeg slet ikke de ka' la' vær' med ... Jeg siger det så præcist fordi jeg mødte een af slagsen for ti-femten år siden, og jeg har fulgt hende og hendes projekter fra sidelinien siden ... hun er en ret fantastisk pige ... jeg har mødt flere af slagsen, så tror det er et 'mønster' haha .. Det har så slået mig siden, at det faktisk er et fælles træk hos de piger jeg virkelig har været tiltrukket af ... ikke forelsket i, heldigvis da, hvis det var tilfældet havde mit liv g-o-d-t nok været besværlig ... Jeg matcher ikke de piger, men jeg kan da godt begejstres over dem uden det gi'r alt for mange søvnløse nætter ... (En interessant detalje er at flere af de piger har haft et ret afslappet forhold til sex og kærester ... véd ikke rigtig hvorfor, men lige dét tænder mig osse .. ) Pointen er, at ud fra dét du skriver - om vores natur - behøver jeg måske ikke have så frygtelig dårlig samvittighed over dét .. !? Jeg tænder ikke så udpræget på hverken de stabile, moderlige typer, den kontortjekkede type, eller de veldrejede babes ... Men det er der så mange andre der gør ...

Det mener jeg da du har ret i, i det store og hele .. Men kan det ikke også have en del med kultur og konventioner at gøre .. ? Når vi vælger partner, er mange måske noget mere styret af omgivelserne, end vi regner med ... ?? Når jeg tænker over det, så er de par, jeg kender - bl. a. dem jeg nævnte ovenfor - alle meget selvstændige mennesker, der har personligheden til at være ret ligeglade med hvad omgivelserne tænker ... Husker bl. a. et par hvor manden var 70 og pigen omkring 30 ... og de virkede helt naturlige sammen ...

Det er jeg opmærksom på - og fuldstændig enig i ... Det er derfor jeg skriver "de brave koner der er gift med en sød mand". Rigtig mange mænd er ikke specielt søde ved deres partner ... de er faktisk jævnt ligeglade ... Tro mig, jeg véd en del om dét osse ... og jeg får røde knobber af det ... Det er præcis derfor de ting er så svære at diskutere ... Og, jeg har stor respekt for de brave koner ... det, jeg skrev, er bestemt ikke ment som et angreb på dem ... Tror de er hårdt presset, arbejde, børn, omgivelsernes krav og forventninger ... Det kan de velmenende mænd blive klemt af, det er svært at gøre nok for at hjælpe dem ... Og så er der ikke så meget overskud til kammeratskab og sex .... Tror mange af os mænd kan ta' tingene lidt mere afslappet - på en go' måde ... Og dét gør nok livet lidt nemmere for os ... vi skal så bare passe på ikke at slappe FOR meget af og ta' tingene for givet ... Jeg er ikke selv i parforhold, i øvrigt ... Men har alligevel familielivet tæt inde på livet, så jeg kender problematikkerne ...

Se, det hér er faktisk rigtig interessant. Det sætter lige nogen ting på plads for mig. For nogle få år siden, var jeg med i en forening, der arrangerede vandreture. Jeg var dengang midt i halvtredserne. Da var jeg ikke een, men TO gange udsat for, at en deltager, en skøn, yngre kvinde - en snes år yngre end mig - var ret venlig kontaktsøgende over for mig, og der var en god personlig kemi imellem os. Og jeg tænkte da mit .. de to kvinder var begge rigtig tiltrækkende ... M-e-n jeg tænkte, aldersforskellen, og sådan .. nu sku' jeg l-i-g-e la' vær' med at få dumme idéer ... Så jeg holdt mig i skindet ... Og hvad sker ... For BEGGE de to kvinder fik jeg senere at vide, at de havde fundet kærester ... Og begge mændene var fem år ÆLDRE end jeg ... Og også i andre situationer, synes jeg jeg en sjælden gang oplever,at en yngre kvinde er flirtende på en måde der ligger l-i-g-e lidt ud over hvad der er almindelig høflighed mellem mand og kvinde ... Tror der er eet eller andet med at lige dén konstellation er ret tricky sådan ude iden almindelige hverdag ... Hvis man f. eks. forestiller sig en dating-profil hvor en yngre kvinde ønsker kontakt med noget ældre mænd ... eller vice versa ... hmmmmmmmm!!?? Det er nok ikke helt nemt at finde kommunikationskanaler for lige dén konstellation ... Tror det er rigtigt at det er et ret stort tabu i DK .... I en situation hvor en kvinde er interesseret dén vej rundt derude i det civile liv, tror jeg hun skal sende meget tydelige signaler ....

Faldt lige over dén bemærkning ... Det er lidt off-topic ... Men jeg tænkte, måske har vi en udfordring i, at mange af de brave koner derude, der er gift med en sød mand, glemmer at give ham lidt særbehandling en gang imellem ... ?? Måske skulle de slå håret ud (eller lade det gro), smide brillerne, pille den stramme elastik af mundvigene og finde lidt lækkert feminint tøj i skabet .. og få fat i den unge pige, de en gang var .. Bare et par gange om måneden .. !? Jeg tror de koner ville få dén energi, de bruger på det, tilbage mange gange, og mon dog ikke det osse ku' tænde en glød i dem selv igen .. ? Jeg siger det, fordi jeg selv oplever, at en god oplevelse med en pige ikke bare giver nydelse, men også rigtig god energi - kroppen er lettere elektrisk flere dage efter, det har jeg oplevet flere gange ... (Jeg er stadigvæk ikke helt landet efter min sidste visit .. men OK, dét var så osse lidt af en flyvetur .. ) Det er lidt mystisk, hvis par, der er gift og stadig har sympati for hinanden, ikke kan gi' hinanden dét ... Jeg forstår det simpelt hen ikke ... Det kræver altså ikke det store set-up, kinky sex og alt det dér .. men blot nærvær og imødekommenhed ... Tænker i øvrigt osse, hvis bare alle de gæve single-kvinder der heller ikke er så unge mere, for pokker da ku' løse lidt mere op og slappe lidt a' ... .. så ville en lidt forsigtig mand som undertegnede måske komme ud over at gå kold på dem, fordi man mere føler ærefrygt end begær ... .. nå, men det var lidt off topic - måske mere hører den mere hjemme i dén tråd om 'konen der er kedelig .. '

Tænker, måske bliver vi mænds tilgang til sex mere flydende med alderen ... Sådan noget med, at man mere nyder kropskontakt og at tænde på pigen - afslutningen er ikke helt så vigtig ... Hellere mere tid, så er der mere plads til at nyde ... Ka' godt li' at varme en pige, sådan lidt knus og kram med lidt knald på, hvis hun kan tage lidt imod det - har det OK med at jeg tænder på hende ... Og der er vel sådan, at nogen af jer piger ka' li' det, andre er ikke så glade for det ... Afhængig af jeres tilgang til det ... Måske sku' man indføre et nusse-rum på klinikkerne til os lidt ældre herrer ... Men OK, det ka' så osse eksplodere en gang imellem, sku' jeg hilse og sige ...

Haha, ja, det var mig der var i den anden ende med mobiltelefonen ... For mig, var dagen startet lidt fortumlet ... Jeg går til behandling for en øjenlidelse, og på den lokale øjenafdeling have ambulatoriet og operationsafdelingen kommunikeret hen over hovedet på hinanden. Resultatet var, at jeg dén morgen ret hurtigt måtte kontakte øjenafdelingen for at få rede på hvad jeg egentlig skulle hvornår og hos hvem ... Jeg ringede så til Nikita bagefter, og var lidt tidspresset - skulle nå et tog og på arbejde - og osse lidt forvirret, sikkert - og desuden var forbindelsen dårlig ... Så jeg fangede ikke l-i-g-e dén lille twist med adressen ... Men derover kom jeg da, hvorefter jeg jo blev opmærksom på min fejl, og med Nikita i øret lige måtte gelejdes igennem en del af byen jeg slet ikke kendte og Nikita vist heller ikke er s-å kendt med ... Gaden ligger lidt 'krøllet', det var derfor det ikke var h-e-l-t enkelt at komme fra den ene ende til den anden ... Men det lykkedes nu ganske godt ved fælles hjælp, og forsinkelsen blev ikke overvældende ... Da jeg stod ved gitterporten, var der en venlig cyklist der lukkede mig ind, og da jeg så gik rundt og så mystisk ud, spurgte han mig hvem jeg skulle besøge .. Så stod jeg sådan lidt øøh ... !!? Men kunne jo så bare sige at vedkommende kommer og lukker mig ind ... Da jeg skulle gå, nænnede jeg ikke at sige til Nikita, at jeg på grund af mine synsproblemer både har problemer med trapper og med mørke ... Men det gik nu helt OK, så mørkt var det heldigvis heller ikke, og trapppetrinene var tydelige ... Så jeg kom hjem i god behold ... For mig var det bestemt ikke en Tycho Brahe's dag ... og da slet ikke når en del af dagen foregår i Nikitas selskab ... Og uheld som dét med husnummeret kender jeg så godt ... Synes jeg er lidt vant til at der går bras i tingene ... Så ta'r det som en oplevelse og er lidt vant til at navigere i kaos ... Nå, men skal måske ikke sige det for tidligt - risikerer at komme op at slås med itchy alarmsystemer i morgen på arbejdet ...

Meget spændende diskussion!! Jeg er een af de mænd, der - med sisse's ord - "aldrig ser en kvinde nøgen" ... Så jeg vil da gerne finde en 'helhed' hvor der både er en god erotisk oplevelse, omsorg og en god snak / kontakt. Det mangler jeg - og mine 'ligestillede' jo i det daglige ... Jeg har prøvet en GFE, og det var fint på mange måder, men måske l-i-g-e lidt 'i overkanten' - lidt hovedkuls, lidt 'kunstigt' ... Pigen var meget sympatisk og sød, skal lige siges ... Jeg blev faktisk meget glad for at læse det Nikita Darling skrev: "For det er min overbevisning, at de omsorgsfulde kvinder i denne branche er vigtige!" Jeg er i dén grad enig!! I øvrigt er det måske ikke kun os "kronisk kæresteløse" mænd der også kan bruge omsorg. Jeg kunne godt forestille mig, at mange mænd i det moderne villa-familie-liv bliver skubbet lidt ud i periferien. Måske kan der ske det, at kæresten ret pludseligt forvandler sig fra den søde, livlige, lækre unge pige til "Direktøren for det Hele" ... Og sådan een er måske for ærefrygtindgydende til alt for meget pjank ... Så kan manden jo længes tilbage, opsøger måske en GFE-pige og måske risikere at blive lidt for meget revet med af magien ... Hvordan giver man (hinanden) lidt opmærksomhed, snak, lidt omsorg og sex uden det bliver til forelskelse? Jeg tror godt det kan gøres - jeg er f. eks. ikke selv særlig disponeret til at blive forelsket .. Men tror i øvrigt det er en udfordring i mange brancher hvor mennesker kommer tæt på hinanden ... Måske især terapeuter og behandlere, men også f. eks. undervisere og præster kender vist til det ... Selv om der ikke er sex involveret i det professionelle samvær, kan der sagtens opstå amourøse forviklinger ...

Måske kan du foreslå pigen at starte med en kropsmassage. Måske Body-to-Body eller Tantra - eller bare almindelig oliemassage ... Så kan du slappe mere af, og behøver ikke tænke på at præstere. Måske er det en god måde for os der ikke er så vant til nærkontakt med det modsatte køn. Det vil jeg i hvert fald selv prøve .. så er der osse noget at gå i gang med, og så kan man føle sig frem og finde ud af hvor langt det bærer. En god kropsmassage har i sig selv en fin virkning, sku' jeg hilse og sige ...

Jeps ... lige præcis dét Sidharta beskriver kan jeg også genkende!! Tre ud af de fire gange jeg har besøgt en pige. Jeg vil beskrive det som en gennemgribende tilstand af dyb velvære, og en følelse af en let rus .. det er som om det 'suser' i kroppen. Det varer som regel tre-fire dage. Jeg har støvet lidt rundt, og jeg tror jeg har fundet ud af hvad det handler om - som Frej af Asgaard skriver, så er det noget med hormoner, der frigives ... Det skal siges at jeg endnu ikke har 'haft sex' med nogen af pigerne - 'kun' 'kælet' ... Jeg kender også følelsen fra mere 'almindelig' kropsmassage ... Jeg benyttede en kvindelig kropsmassør en del år, og hér skete det flere gange at jeg fik dén oplevelse ... Hun var også hvad jeg ville kalde 'sex-positiv' og var helt med på at rumme 'det erotiske i situationen' ... Nogen gange, er det måske lettere at opnå den effekt med en glædespige eller en elskerinde ... For med en fast partner er der tit en masse krav, forventninger, frustrationer etc. etc. der gør det svært at være helt modtagelig ... Desværre, er det nok sådan i mange faste forhold ... Det ville være rigtig godt hvis man kunne være lidt mere åben og eksperimenterende på dét område. Det er netop på grund af dét at jeg er så indædt modstander af et sexkøbsforbud, selv om jeg sagtens kan se dilemmaerne. Jeg tror, dén oplevelse, viu beskriver, er godt for sundheden, og jeg tror også der er piger der sagtens kan give os dén oplevelse uden det behøver at være grænseoverskridende. F. eks. ved at den enkelte pige er helt bevidst om hvor hendes grænse går - tit og ofte er 'sex' måske slet ikke nødvendigt. Det er jo sådan Tantra-massørerne arbejder. Men sexkøbs-debatten alene har fuldstændig kvalt muligheden for overhovedet at diskutere det, oplever jeg ...

For mig handler det om uforløst erotisk nysgerrighed. Og et helt basalt behov for berøring og kropskontakt. Jeg er, som tidligere skrevet, een af dem der ikke har kunnet finde ud af det med kvinder ... .. kun haft et enkelt forhold, og det fungerede aldrig godt ... Så det har været ønsket om at røre ved en dejlig kvinde .. .. drømmen om at 'lege' med een jeg for alvor er erotisk tiltrukket af ... .. så 'jagten' går lidt i to retninger .. Den ene er GFE, men hér er jeg lidt på de samme jagtmarker og forhåbninger som snakie ... Måske ikk' s-å realistisk når man er 60 og aldrig haft det store held på området derude 'in real life' ... Den anden er tantra eller anden massage med et erotisk 'twist' ... .. så jeg går sådan og lusker rundt i en gråzone ... .. og har i den forbindelse besøgt nogle få glædespiger, og vil da måske kigge mig lidt mere om ...

Ja, det er også dén vinkling der gør at jeg er 'obs' på området. Jeg er 'ramt' af samme problematik. Og jeg tror det vil gælde flere og flere mænd, fremover. Det ville være fint, hvis der var nogle tilbud, nogle muligheder, for de af os der mere eller mindre er afskåret fra nærkontakt med det modsatte køn, herude i virkeligheden. Det er jo da et trivselsproblem. Sexkøb kan være een af mulighederne, men det handler også meget mere bredt om nærvær, kropskontakt, omsorg, massage, ... Jævnfør også debatten om handicap-sex. For en halv snes år tilbage var der kvindelige terapeuter, der var 'sex-tolerante' og åbent arbejdede også med de erotiske følelser og energier. Et sexkøbsforbud vil helt udelukke de muligheder. Det var tydeligt, at de terapeuter, der var ved at forsøge sig frem på området, trak følehornene til sig da forbudsdebatten for alvor skærpedes i starten af 00'erne. Tantra-massørernes kunder - især de mandlige - vil også gå hårde tider i møde (med mindre seancen ligefrem filmes, som dokumentation .. ) Tatra-massagen gav ellers en ny åbning, men det er kun en stakket frist ...

Tjah, som jeg før har nævnt er jeg een af de mænd der tit og ofte føler mig bedre tilpas sammen med kvinder (kvindelige venner) end med mænd .. jeg er bestemt ikke 'een af drengene' ... Samtidig føler jeg mig også erotisk fristet af (at kigge på) tiltrækkende kvinder. Så jeg har lidt svært ved at se mig selv som monogam - i hvert fald følelsesmæssigt. Men på den anden side, hvis jeg havde mødt en kvinde, jeg var tiltrukket af, og arbejdede godt sammen med, så tror jeg godt jeg kunne leve monogamt - og have det fint med dét. Især hvis vi stiftede familie. Jeg véd hvor stor en opgave familielivet er - og jeg ville nok være 'i praksis monogam' af respekt for og kærlighed til partner og familie. I hvert fald så længe det seksuelle fungerer OK. Men jeg har svært ved at forestille mig, at jeg aldrig ville være fristet af eller have fantasier om andre. Og hér tror jeg, vores kultur - hhv. kvinderne - stiller urealistiske krav til os mænd. Så "følelsesmæssig monogam" ... nej ... tror det næppe ... Men OK - jeg har ikke den store erfaring. Jeg har haft eet forhold - og det fungerede mildt sagt ikke godt. Dog fungerede det seksuelle nogenlunde, i en periode. Kort sagt - jeg tror vi bør håndtere dét med monogami lidt mere gelinde ... Jeg oplever følelser for kvinder, som et spektrum ... Nogle vækker slet ikke min seksuelle interesse - andre er eg meget tiltrukket af ... Men der er mange 'overgange' ... Så hvornår overskrider man grænsen til "følelsesmæssig ikke-monogami" .. ? Jeg har så i øvrigt også dén 'særhed' at jeg har meget svært ved at blive forelsket ... @ Bukowski Revival 09:22 Haha, ja, hér er det en 'rigtig mand' der taler ... Jeg har selv meget sympati for erotisk udadvendte piger ... Som jeg er indrettet, kan jeg godt føle mig moralsk underlegen i forhold til en meget monogam kvinde - både som ven og som kæreste ... Jeg ville føle mig mere 'på bølgelængde' med en polyamor pige ... Men måske mest på det venskabelige plan. Véd ikke om det kunne fungere i et kæresteforhold - der er jeg måske for sårbar ...

Haha, ja, måske ... Mig og mine lange udredninger ... Men seriøst ... Jeg tror, I skal have lidt "Bonobo-natur" i jer for at kunne trives i jeres job .. Og en Bonobo-kvinde og en Chimpansemand. (eller vice versa) er måske ikke l-i-g-e den bedste konstellation ... Jeg synes dét med de to kære abearter er et ret godt billede på folks vidt forskellige holdning til dét med sex ... Tænkte osse på diskussionen lige ovenfor ... En chimpanse i en bonoboflok ... ??? Nå .. må hellere daffe hen i min hule før jeg bli'r for 'mystisk' ... Ku' bare ikk' la' vær' ...

Lige netop!! Og som tiden er forløbet, er kvinders selektion blevet mere og mere skarp. I takt med at kvinder - og hurra for dét - er blevet frigjorte og selvforsørgende. Så ganske mange mænd vælges mere eller mindre fra - seksuelt og til parforhold ... Det er ikke på nogen måde kvinders "skyld", det er vores biologi, sådan er dét bare. Men det giver da et kraftigt trivselsproblem for de mænd. Og kan man stille noget op med dét? Ikke at trivslen var bedre for de mænd før i tiden - da levede mange af dem med en kone der foragtede dem ... og de koner var ikke altid for flinke ... "Alt andet lige bliver hunner nødt til at være mere selektive for at bære den omkostning på en måde der sikrer det bedste afkom." Uha ja .. jeg er bange for, at det netop er dérfor, mange mennesker - og den almindelige samfundsmoral - tit er så hård ved de piger, man ikke oplever, er selektive nok ... Som for eksempel glædespiger ... Det er delvist biologisk betinget, det stikker meget dybere end bare 'fordomme'... Og desværre har eksistensen af prævention heller ikke overskrevet vores biologi .....

Lady Cherie Og klart det kræver en masse "opdragelse" af den udvalgte Alfahan, der klart er parat med frådne tænder at kræve sin territorieret, Jamen, så vælg en bonobo-mand (eller flere) i stedet for en chimpanse-han ... Der er to abe-arter, der er meget tæt beslægtet med mennesket. Chimpansen og bonobo-en. Bonoboen er også en slags chimpanse, men de to arters adfærd er kollosalt forskelligt - især på det sociale og seksuelle område. Chimpanser er strengt hierarki-dannende, og den dominerende han tilkæmper sig eneretten til at parre sig. Hos bonoboerne er det hnnerne, der dominerer, og alle dyrker sex på kryds og tværs - sex er et socialt bindemiddel. Som der står i en artikel på Videnskab.dk http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/sex-glade-hippie-aber-er-menneskets-fraekke-kusine .. hvis man smider et stykke legetøj ind til en chimpanseflok, så slås de om den indtil den stærkeste erobrer legetøjet, og så beholder han den for sig selv. .. hvis man smider legetøjet ind til en bonobo-flok, så dyrker de først sex på kryds og tværs, og så deles de om legetøjet ... Jeg har tit en oplevelse af, at vi mennesker er voldsomt splittet mellem en 'chimpanse-natur' og en 'bonobo-natur'. Og 'bonobo-mennesker' har en helt anden og meget mere afslappet tilgang til sex og erotik end 'chimpanse-mennesker'. Og i øvrigt også til mange andre sociale ting, så som fordelingen af goderne ("legetøjet") Det er lidt 'sat på spidsen', men jeg ku' ikk' la' vær ... Historien er en evig kamp mellem 'chimpanse-mentalitet' og 'bonobo-mentalitet' ... De to mennesketyper forstår overhovedet ikke hinanden, og især kan chimpansemennesker ikke udstå bonobo-mennesker ... Nå, men pointen var altså bare, drop Alfa-hannen og find dig nogle Bonobo-mænd ... De vil sikkert ha' det okay med dit job ...

Jeg tror godt at åbne forhold - eller et polyamorøst liv - kan lade sig gøre. Men hvis man har hang til erotisk afveksling på den ene eller anden led, så tror jeg man bør tage konsekvensen og bo alene. Hvis økonomien og det praktiske liv fungerer separat, tror jeg det er nemmere at være tolerant over for partneren. I familielivet er økonomien og alt det praktiske og andre forpligtelser, tit svært at få til at hænge sammen. De fleste af os, har kun 'lige til øllet' ... rimeligt med penge, men kravene er store og tiden er knap. Og så forstår jeg godt at den ene part bliver noget knotten hvis den anden part bruger fælles tid og ressourcer på eet eller flere erotiske eventyr uden for familien. Nogle par samarbejder faktisk også bedre sammen efter en skilsmisse, selv om de har een eller flere nye partnere. Loyaliteten over for den tidligere partner kan være stor (og nogle gange et problem) Det burde egentlig være et ideal - især hvis der er børn involveret. Men desværre ser omgivelserne på det ganske med meget mistænksomhed. Det er mere almindeligt, desværre - og næsten mere velset - at fraskilte par er ved at flå hinanden ...

Desværre er der en hel del, der er mere eller mindre ligeglade med deres partners og families (eller andres) behov og følelser. De er eminent dygtige til at retfærdiggøre deres handlinger og manglende hensyn - især over for sig selv. Utroskab er tit en del af dét billede. Jeg har selv været igennem dén mølle, så tro mig, jeg véd hvad dét vil sige. Men jeg tror ikke, det gælder for alle, at utroskab (eller fantasier om det) betyder illoyalitet på andre områder også. Jeg tror der er ganske mange der er erotisk udadvendte eller polyamore, men som på alle områder er helt OK mennesker. Jeg tror sagtens, at de erotisk udadvendte kan leve i et monogamt parforhold. Fordi de tiltrækkes af andre, behøver de jo ikke at leve det ud. Hér tror jeg mere ærlighed ville være en hjælp. Der er bare mange, der har det sådan, at bare dét at partneren tænker på eller har fantasier om andre, er ubærligt og regnes for illoyalt ("åndelig utroskab") Og de bakkes op af hele samfundsmoralen, der ser det store parforhold som selve det højeste mål i livet. Så er den erotisk nysgerrige partner nødt til at skjule sine følelser. Og så tror jeg, der er smeget større risiko for, at låget ryger af trykkogeren.