sneræven

@Cage Jeg har besøgt fire-fem privat-diskrete (herunder hende, jeg omtalte ovenfor) og tre klinikpiger. Ved samtlige privat-diskrete var kontakt og nærvær helt fint. Men to af klinikpigerne virkede fraværende og lidt trætte, den ene decideret irritabel - lod lidt til hun ikke brød sig om mig (men vi skiltes dog i en god ånd, skal siges) Den tredie var til gengæld en super oplevelse ... nok den vildeste indtil nu ... Men måske farvet af, at lidenskaben og hormonerne tog over hos mig i en grad jeg ikke har oplevet før ... Så hun behøvede ikke foretage sig så meget ... og jeg véd ikke hvor meget jeg egentlig 'registrerede' hende ... , tabte helt hovedet ... Det bekymrede mig faktisk lidt, og det skrev jeg i en mail til hende, men hun skrev kort, men pænt positivt tilbage, og havde intet imod en ny aftale .. Faktisk tror jeg, det er en stor fordel hvis man kan kontakte pigen først - f. eks. hvis man er 'kramme-kæle-gemyt' .. ... Og det kan man sjældent med klinikpigerne - hende jeg lige har besøgt, var en undtagelse .. ..

Jeg vil udtrykke det sådan, at jeg føler ømhed eller stærk ømhed for pigen. Og er meget nysgerrig omkring hendes person - hvad er hun for een, hvad interesserer hende osv. Begge dele gør, at man er ude i de der grænser for, hvor tæt man kan komme på. Mine ømme følelser gør, at jeg er vild med at kramme og ligge tæt, f. eks ... Og det tror jeg, en hel del piger ikke bryder sig om - det er for tæt på .. nogle bliver måske skræmte ... Og hér må jeg føle mig frem, men tror det er en god idé at melde ud på forhånd ... (Der er f. eks. også en del piger, der føler sig utilpas eller væmmes ved alle kunder - det tror jeg er en den hårde virkelighed ... ) Jeg ville kalde mig selv polyamor, tror jeg .. (snarere end promiskuøs) Som før nævnt, så oplever jeg, at mine følelser for kvinder ligger på et spektrum ... Forskellige grader af personlig sympati, ømhed, erotisk tiltrækning ... Fænomenet forelskelse er lidt et mystisk fænomen for mig ... Jeg har aldrig oplevet den dér fuldstændig altomstyrtende, eksklusive følelse ... Men hold op hvor kan jeg føle mig tiltrukket af en kvinde ...

For mit vedkommende handler det mere om venskabelige følelser. Jeg har en tendens til at kombinere venskabelige følelser og større eller mindre erotiske følelser, i forhold til kvinder. Også i den 'virkelige' verden ... Og det er altså lidt en kunst at balancere rundt i, fordi de følelser ikke er specielt monogame ... Til gengæld er jeg ikke tilbøjelig til at blive rigtig forelsket, véd ikke om jeg nogensinde har været det ... At have ømme, venskabelige følelser - også for en GP - er ikke så kompliceret, det er ikke så svært at give slip. Især når man har et OK netværk ... Men i nogle tilfælde - som med pigen jeg nævnte ovenfor - er det da ærgerligt ... Hér er game'ts spilligeregler lidt træls'e ... Men jeg kan særdeles godt forstå de er der (spillereglerne) Jeg ville gerne være venner - eller gode bekendte - med nogle piger der lever et mere erotisk udadvendt liv ... Også fordi jeg selv bokser med dét med følelser og seksualitet, jeg ville føle mig ret tryg ved sådan en veninde ..

Jep ... jeg besøgte også en pige af dét kaliber for et par år siden. Jeg nåede at besøge hende tre gange, det var lige før hun stoppede som GP. Jeg er faktisk rigtig glad for jeg nåede at lære hende at kende, hun rangerer ret højt blandt fantastiske kvinder jeg har kendt. Menneskeligt forstået, det handler ikke om 'romantiske' følelser. Og trods mit ufrivillige cølibat, har jeg kendt en hel del (fantastiske kvinder ... )

Der er i hvert fald nogen der har kaldt mig paradoksal ...

Hahahaha, dér ramte du mig lige på kornet ... Ikke fordi jeg stiller mange spørgsmål undervejs ... men dén der med at 'tænke mere end man nyder' ... Uhauhauha ... Jeg er ekspert i at tænke alting i stumper og stykker, så en god oplevelse ender med at blive en endeløs gang anstrengende hjernegymnastik ... Har lige præsteret at få hele sommerferien ødelagt af en fantastisk oplevelse ... Hvem véd, måske sku' jeg få en aftale med dig, det ka' være du ka' holde mig lidt i ørerne på dén galej ... Du lader til at være en frisk pige med både hoved, hjerte og humor på plads ... Så hvis du ellers ka' rumme mig, jeg er lidt en sløv kanut og lidt kedelig ... (det bli'r man af alt det tænkeri) ... .. Men jeg er rar, siger man ... Så måske en overvejelse værd ... ... véd ikk' om dén slags småflirt er tilladt i trådene ... Men jeg ku' ikk' nære mig, Kamillas indlæg sad lige i skabet ... (og det ku' hun jo ikke vide ... )

Hmm .. kan du evt. uddybe .. selvfølgelig kort, og uden at nævne navne osv .. ??

Hmm .. tænke-tænke ... Jeg tror egentlig, mit dilemma er: Kan man på een eller anden måde få kropskontakt - også erotik i eet eller andet omfang - og nærvær, uden at pigen foragter eller afskyr een, og uden hun tager skade på sigt? Og hvordan finder man de piger, der kan det (jeg har selv oplevet een, jeg følte mig ret sikker på, for snart et par år siden) Der er også muligheder, med tantra og massage med afslutning, og dér prøver jeg mig også frem ... Men jeg nyder utrolig meget at måtte røre, også ... (Der er faktisk kommet et nyt og meget interessant initiativ - uden for 'branchen' - men det er nok uden for trådens emne .. ) Men OK, min situation er så også speciel, i forhold til de fleste herinde .. For mig er hverken kæresteforhold eller elskerinder overhovedet en realistisk mulighed, og det er dét jeg tager udgangspunkt i. Jeg har nævnt det kort for nogle af de piger jeg har besøgt, og de har vist sig utrolig venlige og forstående omkring det .. jeg tænkte, det måske ville skræmme dem, men det har slet ikke været tilfældet ..

Uha, ja .. rigtig godt spørgsmål ... Jeg tænker rigtig meget over netop det, jeg 'hænger lidt i en gråzone' i det her univers .. Jeg er udpræget til kæle - nusse - kramme og gerne kysse. Jeg har faktisk lavet tekst til et trådoplæg - mere henvendt til pigerne - men tænkte, emnet måske var lidt for 'eksotisk' ... Så det er fint, at andre tager det op ... Så lægger jeg også min ud, lidt senere .. Jeg har det selv med at blive ret kærlig ... Og jeg har egentlig været forbavset over, at de fleste af de (ikke så mange) piger, jeg har besøgt, ikke lod til at have det svært med det ... Men jeg oplever også, at der er en grænse dér man ikke skal gå over - og hvad den præcis er, er forskellig fra pige til pige ... Det er en hårfin balancegang, og det handler om at føle sig frem ... Jeg vil sige som Holstebronx ovenfor, det er ret svært at udtrykke, at sætte ord på tanker og erfaringer ... Hvor kærlig må man være ... ?? Jeg kan generelt godt li' pigerne, og dét er i sig selv lidt af et dilemma / paradoks (måske) De fleste er faktisk hammersøde, også på det medmennsekelige plan ... Og så får man da lyst og tilbøjelighed til at blive lidt tæt ... Jeg har nok også en del fokus på emnet ('hvor tæt må man være') efter et rigtig godt besøg (sådan lidt 'hjernen-stod-af') hos en utrolig sød pige for en måneds tid siden .. Jeg vil besøge hende igen, så jeg er glad for trådens indlæg, de er gode at huske i dén forbindelse ...

Dét er så ikke min oplevelse. Men måske bekræfter det min påstand (om, at det er godt at have lidt mail-kontakt med pigen først) Jeg synes altid, jeg har fået en rigtig god behandling, på alle måder - det har faktisk overrasket mig, dén ros skal pigerne ha' ... de er hammersøde ... (... dog delvist undtaget de to, jeg nævnte ovenfor, men også de var søde og venlige, og vi skiltes i god ånd - tror bare de havde en lidt dårlig dag - men vi tog også afsked med kram i en god ånd ... ) Jeg vil sige det sådan, at hvis dén pige, jeg besøgte i denne uge, gerne vil undgå at hendes gæster kommer igen ... ... ja, så er hun godt nok langt fra målet ...

Jeg kan kun tilslutte mig tanken om sådan et forum. Jeg er meget til 'kramme-kæle' og kan rigtig godt lide den personlige kontakt. Jeg har erfaring for, at det fungerer langt bedst, hvis man har haft kontakt med pigen først. Jeg har lige haft endnu en fantastisk oplevelse, hvor vi havde haft lidt mail-kontakt. Ud af de otte-ti piger jeg har besøgt, har jeg prøvet to gange at booke tid uden først at kontakte pigen. Ingen af de gange fungerede det særlig godt - pigerne virkede anspændte, blandt andet .. Det ville være fint med et forum ... Så kunne pigen / pigerne f. eks. også melde ind, hvis hun føler det er noget for hende. Det er meget få klinikpiger, der kan kontaktes via mail. Hende jeg lige har besøgt, var en undtagelse. Og det er faktisk en skam, både for pigen og for gæsterne.

Dét lyder rigtig interessant ... Hvem tilbyder det ... ??? Eller, måske snarere, hvordan 'afkoder' man annoncen, så man kan se, at det er en mulighed .. ? Dét jeg se3lv leder efter, er måske mest en 'erotisk tonet kramme-seance' .. med sex som en mulighed, men ikke et 'must' ... Jeg har besøgt et par piger, der kunne rumme det, men jeg tror, det er meget grænseoverskridende for mange .. Det bliver nok for personligt ... Min egen erfaring er, at det er godt, hvis man lige kan kontakte pigen først, så hun kender ønsket ... Men det er sjældent muligt, på en klinik .. Privat-Diskret er bedst, er min erfaring fra de ret få besøg, jeg har været på ... Men her har jeg lidt de samme forbehold - den samme 'paranoia' .. som trådstarter, så jeg er ret forsigtig, hvilket jo gør 'udvalget' mindre ...

Da jeg blev skilt, for 25 år siden, oplevede jeg nu også det med at der ikke var nogle 'modne' enlige kvinder i nattelivet. Jeg var en del omkring i nogle år, og dengang bestod 'nattelivet' mest af singleklubber og 'enkeballer' for folk i min aldersgruppe (de 35-45 årige, dengang) Og begge steder blev mest brugt som selskabelige sammenkomster, var mit indtryk, det var kun de allermest 'score-stærke', der kunne finde en partner dér. Der var en meget tydelig forskel på 'stilen', i forhold til da jeg var helt ung og gik på diskotek, hvor jeg trods alt nogle få gange havde held til lidt flirt og kys. Jeg var faktisk målløs over, dengang, at det var helt umuligt at komme i kontakt med det modsatte køn, allerede i 40 års alderen. Men jeg tror, det er blevet bedre nu, og det er nok også nemmere i større byer (jeg bor selv i en halvstor provinsby). Der er flere 'voksen-diskoteker' nu, og mange dating-sites arrangerer også events, f. eks. Alligevel mener jeg, at Olrik argumenterer lidt for letkøbt. Han er jo også solidt gift - og ser godt ud, den arketypiske Berlingo-ridder, enhver svigermors og moderne glamour-prinsesses drøm ;;) ). Det er ikke helt nemt, bare at 'gå ud i nattelivet' når man ikke længere er helt ung. Spillereglerne er nogle andre, oplevede jeg, der er slet ikke det samme rum for 'fri leg' ...

Ret interessant, det du skriver!! Jeg ville faktisk, ideelt set, hvis jeg besøger en pige, gerne starte med erotiske massage (eller blid kropsmassage, body-to-body, tantra ell. lign.) og så føle os lidt frem med hvad situationen og kemien kan bære ... Måske er det netop dét med, at erotisk massage osv. virker OK, og ikke så grænseoverskridende etc .. synes det passer meget godt med hvad jeg tænker / føler, som gæst ... Jeg har indtil nu besøgt fem piger, og jeg har oplevet begge situationer, synes jeg ... Ved een af pigerne, virkede det helt i orden, at 'gå hele vejen' ... Og ved en anden, virkede det modsat ikke OK ... Hun var sød og rar, og vi havde en god kontakt, men hun virkede 'krops-forbeholden' og lidt fjern ... Så dér holdt jeg da lidt igen ... Dét er for mig helt udramatisk, det er jo en satsning, og som i det virkelige liv, er det langt fra altid, at der er 'gevinst' ... Og så vil jeg hellere bevare en OK stemning mellem mig og pigen ... Lidt tankevækkende, så kom hun ud fra deres opholdsrum (det var på en klinik) da jeg var på vej ud af hoveddøren ... Med et stort smil og gav mig et meget varmt knus, til afsked ... Ret kort tid efter, lagde jeg mærke til, at hun var stoppet på klinikken ... Hmmm ... !? ... Jeg ville ønske, at flere piger ville skrive hvis de tilbyder kropsmassage o. lign. Det er desværre svært at få at vide konkret, hvis man ringer til klinikkerne, er mit indtryk ... Og man kan som regel ikke komme i kontakt med den enkelte pige ... Men nogle steder skriver pigerne det, i præsentationen, heldigvis ... Jeg har fundet een, jeg vil besøge i nær fremtid ... Men vi er jo forskellige, både pigerne og gæsterne ... Jeg prøver bare at udtrykke, hvad jeg ville have det bedst med ... Det handler nok også om de ønsker, jeg specifikt har ...

@ Bluejacket "... er det nu mit indtryk, at de fleste modne kvinder er vokset fra alle de underlige kurtiseringslege og hard-to-get finter ... " Ouuu, 'underlige kurtiseringslege' ... I l-o-o-o-ve it !!!!! Der er nogle kvinder - og netop især yngre - der er mestre i at balancere l-i-i-i-ge på kanten af kurtiseringslege, i 'daglig omgang' ... Sådan lidt, måske-er-der-noget måske-er-der-helt-sikkert-ikke-noget .... Løber nu og da på de piger / kvinder, de er ikke til at undvære ... Og jo, her synes jeg netop omvendt, at 'voksne' piger bliver for sammenbidte, mange gør det mens de er unge, men når de bliver voksne og følsomme, er det en helt anden dagsorden ... Men de, der kan .. hold op, de spreder gode vibrationer .... f. eks. på en arbejdsplads .... )) Det er heldigvis også som regel dem der indgyder så meget respekt at man ikke går over grænsen og fejltolker signalerne .... Stærke og kompetente piger, der stadig har (mere end) et twist af erotisk legesyge ... Det er en sofistikeret leg, h-e-r-l-i-g-t ... @ Madame Helena Noget andet er det letter at går fra at være venner til at bliver kærester end omvent. Det er sjovt, jeg har hørt præcis det modsatte ... Er man een gang anbragt i 'The Friend Zone', så er det dér man bliver .... Jfr. den med "Enten er den der, eller også er den der ikke - det véd man ved første blik" Synes jævnligt jeg er stødt på den i snak og debatter, det virker som een af kvinders 'uskrevne regler' (lidt firkantet sagt) ... Også den med, man blander ikke sex ind i et venskab, det ødelægger venskabet ...

Spændende tråd! Jeg er også een af dem der ikke kan score ... Eastwood Det er også svære at score alene, så når du går i byen, så gør det med nogle venner (eller endnu bedre hvis du har nogle veninder). Ja, lige det har jeg også tænkt over. Da jeg var ung, var jeg ved at komme lidt i gang med pigerne, men så gik jeg i panik, og kom i parforhold, med den (helt) forkerte partner. Efter skilsmissen 15 år senere ville jeg så prøve igen, med nærkontakt til det andet køn. Det viste sig helt umuligt. Og jeg tror netop, at een af grundene var, at jeg ikke havde venner / veninder / kammerater, jeg kunne gå 'i byen' med ... Godt nok har og havde jeg en del gode bekendte af begge køn, men det er ikke nogen man kan finde 'kæreste-emner' igennem ... Der handler også om, at det faktisk er ret svært at finde jævnaldrende single kvinder i det hele taget ... for da slet ikke at tale om kvinder, der er blot en smule erotisk fristende .. Tror faktisk langt de fleste på min alder dengang - 35-40 års alderen - fandt nye kærester gennem eller sammen med venner og bekendte ... Og jævnfør det bly skriver, så er kvinder hurtigt afsat, hvis der er fristende mænd i omgangskredsen ... Jeg oplevede selv at det med at score - eller få kontakt - når man er alene, er noget nemmere, når man er ung ... Det er som om der helt mangler 'åbne flirte-zoner' når man når en vis alder ... Tror dog det er bedre i dag, hvor net-dating jo også er en meget mere accepteret 'jagtmark' ... Men generelt, kvinders (almindeligvis) nemme adgang til rimelig god sex og til det andet køn i det hele taget - igen jfr. bly - og det at kvinder (almindeligvis) er l-a-n-g-t mere selektive - 'kræsne ' - end mænd, er dæl'me et problem for mange af os gutter, der 'hænger lidt i udkanten' .... Jeg oplever det bare, som noget af et tabu, at få emnet frem i lyset ...

... jo-jo, da ... Jeg har en smartphone, men den fik jeg i fødselsdagsgave ... Jeg bruger den bare næsten ikke, er helt enkelt ikke til mobil elektronik... Men den kommer nok til ære og værdighed, som kamera ... Hvilket fik mig til at tænke på, jeg har faktisk een ting mere der kostede mere end 1000 kr .. nemlig mit digitalkamera ... Så jeg snød lidt ... Og jo, mit LED-TV er een af de fem ting ... Men ikke en MacBook, jeg har en anden PC (som er en tredie af tingene) men den er jeg ikke helt tilfreds med, så den skal snart suppleres op ... Dog ikke med en Mac ...

Tjoh ... .. jeg har også set lidt af Luksusfælden et par gange ... Og jeg vil sige, jeg kan sagtens falde i masser af fælder, men luksusfælden er nok ikke een af dem ... Jeg talte op forleden, jeg ejer, alt inklusive, fire ting jeg har betalt mere end 1000 kr. for .. Købt over de sidste fem år ... Ingen af dem var dyrere end 5000 kr. ... Og de ting er absolut intet værd i omsætning ... Men jeg spiser godt ...

@ HenrikDK "Nu er det bare sådan, at hvis man vælger at indgå i et seriøst forhold, så kan det ikke undgås, at man bliver nødt til at tage visse hensyn til sin partner. Og hvis han/hun ikke syntes det er OK at man hygger med andre, ja så må man lade være med det." Ja, da ... At være Polyamorøs er jo ikke en tvang ... Jeg har læst om flere, i diskussioner om emnet, der i nogle perioder er monogame, i andre perioder polyamorøse, netop afhængig af situationen ... eller af deres egne følelser ... Men som også, selv når de er i et fast, monogamt forhold, ser polyamory som en acceptabel måde at fungere på ... Tror mange forveksler Polyamory med "Fri Kærlighed" som nærmest var en ideologi i tresserne ... Og da var der et stærkt gruppepres nogen steder, for at alle skulle praktisere sex på kryds og tværs ... De - sexologer eller psykologer - der interesserer sig for polyamory, tænker slet ikke i de baner, er mit indtryk ... De vil snarere have frem i lyset, at der kunne være andre måder at indrette sig på, end den monogame ... Og at dét kan være en rigtig løsning, for nogle, i nogle situationer ... I øvrigt faldt jeg lige over følgende artikel, der faktisk har en ret stor relation til emnet ... Lange forhold dræber lysten til sex For hvad pokker gør man lige, når den ene part (eller begge) mister lysten til sex med partneren - men man i øvrigt stadig holder af hinanden ... ??? Det virker som et meget udbredt problem ...

.. men det er den for mig .. .. det handler for mig bestemt ikke om at intellektualisere eller finde på smarte navne ... Det er et ret konkret problem. Både erotik og nærhed er jo et fundamentalt behov for de allerfleste af os ... Og hvordan pokker håndterer man dét, hvis man oplever sig selv som ikke-monogam - seksuelt eller følelsesmæssigt ... ?? Det synes jeg da det er vigtigt at snakke om ... Som jeg skrev i sidste indlæg, så er jeg single og kæresteløs. Ikke mindst netop jævnfør dét du skriver med konen, der bliver ked af det ... Dét, at jeg kan - måske endda foretrækker - at leve alene, gør selvfølgelig mange af de ting meget nemmere ... Men så er spørgsmålet stadig, hvad pokker stiller man op med sin seksualitet ... ?? Det er en rigtig stor udfordring for mig. Jeg bliver faktisk ret ked af, at mange mener, at polyamory-diskussionen handler om at have en god undskyldning for at være et dumt svin ... Jeg mener snarere, dét at være polyamor eller polyseksuel er en seksuel eller følelsesmæssig orientering. Lissom at være bøsse eller lesbisk. Så man kan i praksis sagtens være polyamor og leve monogamt i et godt ægteskab, for mig at se ... Man behøver jo ikke at leve det ud ... På samme måde som en biseksuel godt kan være lykkelig gift og være sin partner tro ... I ægteskaber og parforhold synes jeg bare, at problemet er at blot det at være tiltrukket af andre, tit og ofte er massivt fordømt ... "Flirt-er-utroskab" holdningen. Så er det svært at være åben over for sin partner, om sine følelser og lyster ... Ærlighed, polyamorøse tilbøjeligheder og kravet om strikt monogami hænger meget dårligt sammen .. PS: Jeg gør hvad jeg kan for at 'af-knudre' mit sprog ...

Jeg tænker tit på mig selv som polyamorøs ... Jeg holder meget af kvinder (har faktisk tit sværere ved at omgås mænd) og finder mange kvinder erotisk fristende ... Det er faktisk en svær kombination, i en skarpt monogam kultur som vores. Jeg tror jeg ville føle mig følelsesmæssigt bundet og genrelt blive isoleret, hvis jeg var i et parforhold. Det vil altid være en balancegang, med venskaber med det modsatte køn ... især da hvis man også er erotisk interesseret i andre kvinder .. Det er nok også een af grundene til, at jeg aldrig er gået 'all in' i forsøget på at finde en ny partner ... (Jeg har haft eet parforhold, som slet ikke fungerede, og derefter været kæresteløs i 25 år .. ) Jeg er simpelt hen bange for, at jeg ville såre eller krænke en eventuel kæreste ... På grund af min fascination - følelsesmæssigt og erotisk - af kvinder ... Ikke mindst, fordi det nok ikke var de erotisk mest spændende piger, der ville være potentielle partnere for mig ... Jeg vil helst ikke gøre livet trist for een eller anden rar morlille ... Og heller ikke udsættes for karaktermassakre, som det jo tit sker, hvis man afviger fra det monogame ideal ... Jeg har så heller aldrig oplevet den dér gennemgribende, eksklusive forelskelse ... Men så sandelig både været vildt erotisk betaget og haft personlig stærk sympati for en pige eller to ... Jeg oplever faktisk at grænsen mellem monogam kærlighed på den ene side, og ren erotisk betagelse på den anden side, er meget flydende, med mange mellemnuancer ... Noget jeg tit ryger ud i vilde diskussioner omkring ... Tanken om at venskab og sex kan kombineres, uden der er tale om monogamt parforhold, er voldsomt grænseoverskridende for mange ... Det tror jeg godt, det kan ... Oplevede det faktisk her for nylig, ved nogle besøg hos en glædespige ... Det føltes for mig faktisk både intimt og kærligt, og med god personlig kontakt, men samtidig helt følelsesmæssigt ukompliceret ... Som god sex med en god veninde ... Så måske er vi nogen, der kan bevæge os mere frit på skalaen mellem monogam kærlighed og "upersonlig sex" Og måske er det dét, Polyamory (også) handler om ... ?

Jeg morer mig godt nok (og klør mig lidt bag ørerne) når jeg læser det indlæg!!! Jeg giver Mette Holm fuldstændig ret ... det er nogle rigtig gode pointer hun har ... Men hun vender da kønnene fuldstændig på hovedet ... På min arbejdsplads er det helt klart kvinderne, der kunne lære af mændene ... Mit indtryk er, at for mange af pigerne er det kravet om at være perfekt, opdrager-genet, og behov for den totale sikkerhed, der stresser ud over alle grænser ... Vi mænd er for det meste meget bedre til l-i-g-e at sige 'Ja-ja, så siger vi dét' .. og kigge bag om de oppustede mål og standarder .. og lave dét der faktisk skal gøres (og ikke mere .. )

Christ ... Ekstrabladet, altså ... Som de dog kan sige det ... alene overskriften ... Men, jo, jeg tror der er noget om snakken. Det var noget, man burde gå lidt mere i dybden med ... Jeg får ikke sex og kropskontakt til dagligt. Og flere gange, når jeg har besøgt en pige, kan jeg mærke en eftervirkning i kroppen, der holder sig i dagevis ... Som en let rus, lidt som hvis man vågner en dag og er rigtig udsovet, bare kraftigere ... Som om hjernen er blæst igennem af en forårsvind, hvis man nu ska' være lidt poetisk .. Massage kan nogen gange give den samme virkning ... men ikke helt så meget ... Jeg læste faktiskogså en gang, at nogle psykiske patienter bliver meget beroliget hvis de har haft besøg af en GP ... Så jeg kan nemt forestille mig, at det kan gøre noget ved depressioner ... Men jeg véd ikke helt om det er sex eller hud-til-hud kontakten der gør det ...

Det er jeg faktisk glad for du skriver. Jeg er enig i at naturen spiller kraftigt ind, og hvis vi husker det, behøver vi måske ikke have helt så dårlig samvittighed over hvem vi umiddelbart tiltrækkes af. Jeg sagde en gang til en kvindelig sexolog at jeg godt ka' li' kønne kvinder - faktisk var det sagt med et glimt i øjet, men det blev ikke modtaget særlig positivt, og snakken var svær hele resten af tiden ... Jeg bokser jævnt hen meget med det der ... for er det egentlig forkert, og hvad mener jeg egentlig med det ... ? Husker sexologen hurtigt drejede det over på "babes" . og det er helt sikkert ikke dét jeg mener ... !! Det er heller ikke så aldersafhængig, så bare rolig ... vi bli'r skam ved med at kigge langt efter jer l-æ-n-g-e efter I er fyldt 25 - eller 30 - eller 40 .... Og så har det heller ikke så meget med perfekte kroppe at gøre!!!!!!! Ikke for mig, i hvert fald .... Jeg tænder selv meget på - eller fascineres meget af - kreative, stærke piger med en varm erotisk udstråling - gerne med et twist af eventyrer ... Og de piger ER kønne, det tror jeg slet ikke de ka' la' vær' med ... Jeg siger det så præcist fordi jeg mødte een af slagsen for ti-femten år siden, og jeg har fulgt hende og hendes projekter fra sidelinien siden ... hun er en ret fantastisk pige ... jeg har mødt flere af slagsen, så tror det er et 'mønster' haha .. Det har så slået mig siden, at det faktisk er et fælles træk hos de piger jeg virkelig har været tiltrukket af ... ikke forelsket i, heldigvis da, hvis det var tilfældet havde mit liv g-o-d-t nok været besværlig ... Jeg matcher ikke de piger, men jeg kan da godt begejstres over dem uden det gi'r alt for mange søvnløse nætter ... (En interessant detalje er at flere af de piger har haft et ret afslappet forhold til sex og kærester ... véd ikke rigtig hvorfor, men lige dét tænder mig osse .. ) Pointen er, at ud fra dét du skriver - om vores natur - behøver jeg måske ikke have så frygtelig dårlig samvittighed over dét .. !? Jeg tænder ikke så udpræget på hverken de stabile, moderlige typer, den kontortjekkede type, eller de veldrejede babes ... Men det er der så mange andre der gør ...

Det mener jeg da du har ret i, i det store og hele .. Men kan det ikke også have en del med kultur og konventioner at gøre .. ? Når vi vælger partner, er mange måske noget mere styret af omgivelserne, end vi regner med ... ?? Når jeg tænker over det, så er de par, jeg kender - bl. a. dem jeg nævnte ovenfor - alle meget selvstændige mennesker, der har personligheden til at være ret ligeglade med hvad omgivelserne tænker ... Husker bl. a. et par hvor manden var 70 og pigen omkring 30 ... og de virkede helt naturlige sammen ...