sneræven

Ja, det er nok det med en kontaktflade jeg mest tænker på .. Jeg skal nok lave et oplæg, og uddybe, men jeg skal lige samle lidt mod ... tænker selv mere omkring 'den måde vi er sammen på', og ikke så meget på 'rettigheder' Men det handler om mit personlige fokus, arbejdet for rettigheder er også rigtig vigtig ...

Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet af dén formulering ... Det minder lidt om, den vending, nogle - seriøse - kvindelige tantramassører bruger - i forskellige variationer, men lidt a la: 'jeg giver massage med hænder og krop, også de intime dele .. du må også gerne få udløsning .. men det har absolut intet med sex at gøre ... '

Fuldstændig enig!! Jeg har tit tænkt på at skrive et oplæg om netop dét - (hvad 'branchen mere kan' .. ) Men jeg synes at netop stereotyperne og hele jargonen på EG gør det akavet at skrive om .. (dette blot sagt som en konstatering, ikke på nogen måder som en kritik af nogen) Jeg tror af samme grund heller ikke at jeg ville få særlig mange reaktioner ... Også meget enig .. men hvordan gør man .. har du selv nogle tanker .. ?

Det er jeg faktisk glad for du skriver ... Jeg synes, de fleste af dem jeg har besøgt, virker søde og naturligt nærværende .. Jeg har ikke mærket meget til kynisme eller 'lad-os-nu-få-det-overstået' måde at være på .. Har tænkt det måske er en illusion og ren teater, men det kan jo være de har det som du beskriver ... Jeg kunne godt forestille mig, at besøge een eller to faste piger, og at der også var et personligt venskab .. Det er dog lidt svært, fordi det jo ikke er noget man dyrker på ugebasis ... så der er ret længe imellem man ses ... Mindst to af dem jeg har besøgt, ville jeg da godt ha' kendt privat .. på et venskabeligt plan, ikke som kærester .. fordi de er spændende og søde mennesker ...

Jeg synes det er helt fantastisk at slikke en dejlig kvinde .. jeg véd ikke noget bedre, det er så lækkert! Især hvis jeg mærker en respons .. hvis jeg er i tvivl, holder jeg mig til et par hurtige kys på de intime steder ... Så ja, det undrer også mig at så mange fravælger det ... Jeg har det lidt som @Carnalwolf - jeg er ikke nær så vild med at modtage blowjobs, som med at slikke pigen ...

Jeg har et enkelt forslag. Vær 'kontaktbar' .. opret en mail-adresse, og skriv den i annoncen. Jeg selv vil helst besøge piger, jeg kan kontakte i forvejen .. Jeg oplever, at det gør mødet l-a-n-g-t mere afslappet. Mail-services er gratis, og mails kan altid ignoreres, eller man kan slette kontoen

Dét, jeg oplever, er at både følelser, kærlighed, sex og erotik er meget mere fritflydende til stede i al kontakt mellem os mennesker, end vi almindeligvis tror. Det er måske noget, man bliver mere bevidst om, når man er single. Man kan fint leve uden en partner, men man kan ikke leve uden følelser .. eller kærlighed, for dén sags skyld. Jeg oplever meget, at jeg 'henter energi' ved at have gode kontakter til andre og (prøve at) sprede gode energier, f. eks. i mit job. Er man venlig, og oplever man god stemning og gode energier omkring sig, så får man det selv bedre. Meget bedre. Og man får energi med hjem til også at kunne klare de ting der er lidt mere træls'e. Det er vigtigt for mig, bl. a. fordi der er nogle komplikationer i min 'nære verden', som godt kan trække tænder ud ind imellem - så er det rigtig vigtigt at hente overskud andre steder. Nikita Darling udtrykker det rigtig godt hér, synes jeg: At hente energi ved gode oplevelser, udveksling af følelser og gode vibrationer med alle mulige andre mennesker, kan være en kæmpe fordel .. også for de der står een nær. Og hvis man lever meget som et erotisk - seksuelt menneske - som jeg også føler jeg gør - så kan sex sagtens være en del af dét billede ... Nu har jeg besøgt Nikita et nogle gange, og vi snakkede en del sammen, så også dén vej rundt fornemmer jeg, jeg véd hvad hun mener ... Det ser ud for mig, som om de fleste - også hér på 'site't' skelner knivskarpt imellem på den ene side 'kærlighed og sex med partneren', og på den anden side 'ren sex' ... Det generer mig voldsomt, jeg oplever selv, der er et bredt spektrum derimellem. For mig er sex og erotik et stort savn, så jeg besøger en GP en gang imellem. Men jeg nægter at se mig selv som en "kold stodder, der bare skal have noget f**** " Jeg kan faktisk godt li' pigerne ... jeg synes de allerfleste af dem er rigtig, rigtig søde, på den menneskelige måde ... Om det er et moralk dilemma ... jo, det den-onde-sparke-mig da, det er ... Og hér vil jeg da sige, at mødet med Nikita for nogle år siden - og dét Nikita skriver hér - hjælper mig godt på vej i dét dilemma ... Jeg synes da, at det er rigtig fint at vi får emnet på bordet, - et åbent sexliv og hvordan det hnger sammen med følelser og forhold ... og da især i dét her noget spegede univers vi bevæger os rundt i ... .. .. dæl'me godt nok svært at udtrykke .. håber jeg tilgives, hvis jeg lyder for 'mystisk' ...

.. den "korte udgave" ... .. for mig .. .. hellere en varm og kærlig polyamor pige som partner eller ven ... ... end en kølig, strikt monogam kvinde som partner ...

Det er meget sådan jeg tænker. Jeg er - som 'bekendt' - 'kronisk kæresteløs'. Een af grundene er, at jeg er dybt erotisk og på alle andre måder fascineret af kvinder - og af forskellige kvinder. Jeg tænker, med den rette partner, kunne jeg godt have levet seksuelt monogamt - men jeg tror aldrig den erotiske nysgerrighed ville forsvinde. Jeg ville simpelt hen have svære samvittighedskvaler over for en partner - ikke mindst fordi de kvinder jeg måske kunne danne par med, nok ikke l-i-g-e er de erotisk mest spændende. For mig ville et åbent forhold være en mulighed .. eller måske snarere et polyamorøst forhold. Måske kan jeg også bedre forestille mig det, fordi jeg har levet meget længe uden en partner .. Derfor tænker jeg relationer anderledes, der er ikke nær så meget hængt op på parforholds-kærlighed. Jeg har venner og familie, som jeg holder af på mange forskellige måder og niveauer, og det fungerer på mange måder fint ... Jeg har svært ved at se mig selv i et 'klassisk' forhold .. Der ville være en masse forpligtelser og begrænsninger, som passer meget dårligt med den livssituation jeg står i - som er noget kompliceret. Jeg tror, vi KAN godt holde os til een partner - især hvis det seksuelle fungerer nogenlunde ... Men mon ikke "ude-længslen" altid vil være der, for mange af os .. ?? Vi lærer bare at begrave den meget, meget dybt, af respekt for partner og familieliv .. Det var fint, hvis vi kunne snakke mere åbent om det, og finde løsninger .. men "Forelskelseskulten" gør det desværre stort set umuligt ... Jeg tror et åbent eller et polyamorøst forhold kan fungere, hvis man lever hver for sig - så giver streng monogami på een eller anden måde ikke rigtig mening, for mig .. Men har man familie - især med børn - tror jeg man skal være meget forsigtig ... og meget sikker på sine egne og partnerens menneskelige kvaliteter ..

Hehe, ja, det med "besøgt" eller "prøvet" meget godt mit dilemma (... som 'kronisk kæresteløs' og alt det dér ... ) Jeg ville gerne "besøge" en del forskellige piger ... få lidt massage, en snak, nogle kram ... måske et handjob ... Pigerne er rigtig søde, de fleste af dem (jeg har besøgt) og jeg kan godt li' variationen .. Det har jeg det sådan set OK med ... Men jeg har det ikke OK med med at "prøve" en masse piger ... Helst kun sex hvis det virkelig 'klikker' og helst med et par 'faste' ... Den er lidt svær at navigere rundt i, men jeg gør mit bedste ... (.. nå, men jeg kan se jeg kom lidt sent ind i tråden .. efter oplægsholder mere eller mindre har rundet af .. typisk mig, håber det er OK .. )

Dén er faktisk lidt interessant. Jeg har tænkt den kætterske tanke, om det måske er sådan for enkelte af jer piger, at I føler jer mere afslappede i GP rollen og bedre kan give jer hen? For både jer piger, og for os mænd, er det jo sådan at ude i det virkelige liv, kan sex godt skabe visse komplikationer ... For mig, er det en stor lettelse, at jeg kan besøge en pige, og på alle andre måder end i ord fortælle hende hvor fantastisk og dejlig hun er ... Dét giver mig et kick, og det er jo ikke noget man går og gør rundt omkring i det civile liv ... Jo, med øjnende ... .. og det bliver også gjort når lejlighed byder sig ... I

Jeps ... Jeg nåede også at besøge Nikita et par gange, og jeg tør roligt stå inde for, at Nikita var helt og fuldt til stede, på alle planer ... Jeg tror slet ikke hun KAN andet ... (.. fint at Borende X skrev det .. så tør jeg osse godt .. )

Jeg undrer mig også lidt over logikken i at hvis man modtager penge for noget, nyder man det ikke. Jeg har læst, at der er videnskabeligt belæg for, at det giver et 'kick' hvis man hjælper eller glæder andre mennesker. Dvs. et slags 'altruistisk instinkt'. Jeg har selv et job hvor jeg arbejder med mennesker. Jeg kender rigtig godt dén effekt. Jeg får det da bedre, hvis jeg oplever, jeg giver gode vibrationer videre, stimulerer eller glæder andre. Jeg har en kronisk mild depression, derfor er jeg meget opmærksom på dén mekanisme. Jeg tænker, nogle glædespiger oplever dén form for nydelse - glæden ved at give. Jeg tænker ikke jeg får pigen 'op i det røde felt', men derfor kan samværet og nærheden jo godt være behageligt for nogle piger. Jeg synes jeg oplever en venlig, afslappet og nærværende kontakt de fleste gange. På det menneskelige plan. Men jeg er da osse i tvivl om, om det er en illusion. Jeg tror generelt, at både venskabelige og erotiske følelser er mere 'fritflyvende' end vi vil erkende .. Så der kan vel sagtens være sympati hos pigen, over for kunden .. Selv om jeg også er sikker på, at der er mange piger i branchen, der mest føler foragt og afsky over for mænd. Jeg har det i øvrigt bedst med, at jeg kan kontakte pigen, før vi mødes. Jeg tænker det måske gør eet eller andet ... Det er lidt tankevækkende, at de to gange jeg har følt mest afstand og kølighed, er præcis de to gange hvor jeg har bestilt tid uden at kunne kontakte pigen først (det var på en klinik)

Jeg oplever også delvist det dilemma bl. a. @Anilingus beskriver. Men det har en lidt anden drejning. Lige umiddelbart har jeg ikke s-å store forbehold mod at besøge en pige .. Jeg har indtil nu besøgt nogle stykker, og jeg oplever stort set dem alle som voksne, rimelig stærke piger der godt kan træffe deres egne valg .. Det der kan bekymre mig i den forbindelse, er langtidsvirkningerne ... Mit dilemma ligger mere generelt i mit forhold og mine følelser for det andet køn ... Jeg elsker kvinder. Forstået sådan, at jeg oplever jeg svinger godt sammen med kvinder .. bedre end med andre mænd, på mange måder ... Derfor er der en masse følelser i luften for mig, venskab, ømhed, personlig interesse ... Men også meget 'fritflyvende' og allestedsnærværende erotiske følelser, der filtrer sig ind i alt det andet .. jeg synes, kvinders forskellighed også omkring erotisk udstråling er fantastisk ... Det er også een af grundene til, at jeg er 'kronisk kæresteløs', som jeg før har skrevet .. Jeg tror - eller er ret bevidst om - at jeg er typen der for en kvinde kan være en god ven, men en dårlig kæreste (især i vores kultur, med de meget strenge krav om et monogamt følelsesliv) Huh, det er en følelsesmæssig at navigere rundt i ... Jeg holder meget af kvinder .. og så besøger jeg glædespiger ... øhmmm ... Jeg oplevede paradokset for fuld udblæsning ved en pige jeg har besøgt et par gange inden for det sidste år ... O-o-o-o-j, hun er sød ... Sådan på den måde at jeg har enorm lyst til at give hende knus og kram (hvilket hun så heldigvis også tog godt imod) og være rigtig god ved hende ... Og samtidig kan jeg ikke modstå fristelsen for at gøre helt andre ting ved hende ... Kort sagt, beskyttertrang så det gør noget, og erotisk begær i een pærevælling ... .. jamen, jeg véd godt at det virker selvmodsigende .. og det er som sagt g-o-d-t nok lidt af et terræn at balancere i, følelsesmæssig ... Det gør det ikke nemmere, at jeg oplever at kropskontakten med en kvinde har en fysik healende virkning på mig ... Det virker som en stor vitaminindsprøjtning, måske fordi jeg får 'lov' til at udtrykke min fascination for fuld udblæsning ... Det kan være det om en stor udladning af indestængte følelser ... I don't know ... Ved ikke omdet jeg skriver er for 'mystisk', Men jeg er faktisk lidt nysgerrig på om nogen af pigerne har vinkler på det ... ??

En tiltrækkende kvinde! Kramme!!! - Kæle!!! - Et l-a-a-a-angt, blødt forspil Jeg har lige i denne uge besøgt en pige der KAN det dér .... A-u-u-u-u-u-uuuuu-u-u-u-h-h-h-h det er skønt ... Ikke mindst eftervirkningen .....

For mig, er der intet der er mere lækkert. Hvis pigen er sød, og hvis der er bare lidt respons ... I piger skal da endelig gelejde os, det er jo nok meget forskelligt hvordan (og om) I kan li' det ... Og drop orgasmejagten, bare I synes det er rart ...

@Cage Dét er interessant. Jeg er også agnostiker / areligiøs, men er ret interesseret i religion som fænomen. Omkring moral, så tror jeg, at moral er et grundvilkår i tilværelsen, og at den bygger på en slags 'moralsk ur-instinkt' Jeg læste et sted, en idé om, at dette instinkt - denne 'moralske kerne' - i bund og grund handler om vilkår og normer for, hvordan vi giver vores børn den bedste start. Den 'moralske kerne' i dén forstand er både meget stærk og meget kulturafhængig. Organiseret religion handler i meget høj grad om at udøve moralsk kontrol, mener jeg. I Danmark har den organiserede religion ikke særlig meget magt. Derfor mener mange - til dels også os selv - at vi ikke har særlig meget moral .... Min mening er, at det har vi ... den er bare meget mere skjult (og så har vi en større rummelighed over for den moralske gråzone) Vores 'moralske kerne' er - mener jeg - det sekulære, monogame, forelskelsesbaserede kærlighedsforhold. Det er derfor, vi farer så meget i totterne på hinanden omkring de her emner. Det er som om selve sproget gør det umuligt at forholde sig kritisk til 'den moralske kerne' ... Ordet 'kærlighed' har nogenlunde samme kraft i Danmark, som ordet 'Gud Skaberen' har i bibelbæltet i USA ... Vores held er, at vi i Danmark generelt er relativt tilbagelænede omkring mennesker, der er lidt på tværs i forhold til 'den moralske kerne'. Vi har en rodfæstet liberal tradition ... (og her tænker jeg ikke på 'liberalisme' i politisk forstand - det er noget andet ... )

Jeg tænker meget over, hvad pokker det er der sker hér .. osse fordi jeg, som nævnt, ustandselig løber ind i den - især omkring emnerne, kærlighed og religion. Jeg er heller ikke dybr uenig med @Cage Et godt og tæt kærlighedsforhold er så afgjort en god ting .. ikke mindst af hensyn til eventuelle børn. Det giver også en særlig inderlighed, det kan jeg sagtens følge ... Dét der thrigger mig, er, stærke signaler om "moralsk overlegenhed" - der så at sige kommer 'ud mellem sidebenene' ... Af forskellige grunde tror jeg, at vi, der ser lidt anderledes på det følelsesmæssige landkort, må leve med det ... Prøve at forklare os, så godt vi kan, og undgå at ryge ud i skænderier ... Ellers ender vi som en hund, der slås med et pindsvin ... Dét billede har jeg tit set for mig, når jeg ryger i clinch med en stærkt religiøs ... Dét gør jeg aldrig mere, det har jeg mit helbred for kært til ... Det er også ret ukonstruktivt, og ingen af parterne slipper særlig godt fra det ... Hverken hunden eller pindsvinet

Haha, herligt udtryk ... ... og der er ikke langt fra "Pussy on a Pedestal" til "I have the Pussy - I Make the Rules" ... Sidstnævnte er jeg så i dén grad blevet ramt i nakken af, direkte og indirekte .. osse så det gør noget ... Så man kan roligt tale om et ambivalent forhold til det modsatte køn ... Jeg tror faktisk, det er heldigt for mig, at jeg har meget kontakt med kvinder i det daglige .. Det afdramatiserer de dér yderpoler meget, synes jeg ...

@Aros, @AalborgLook, @Cage, @Rejsenetvaerk Uha, det er en følsom diskussion. - dén med sex. følelser og kærlighed. Jeg føler mig også provokeret af Cage. Jeg har jævnligt haft den med et nærtstående familiemedlem, og det er noget nær det eneste vi kan komme op at skændes om. Det, der sker, oplever jeg, er at der sættes lighedstegn mellem "Følelser" og "Kærlighed" - især når det handler om sex. Så konklusionen er lidt i retning af, "Nå, OK, du kan ha' sex uden kærlighed - så er du altså sådan een der gerne boller til højre og venstre (underforstået: og er ret ligeglad med pigerne). Det er helt umuligt at bryde dén mur, lige meget hvad man siger, er svaret det samme - blot med lidt andre ord .. Det svarer fuldstændig til at diskutere religion med en stærk troende kristen ... (det har jeg også prøvet nogle gange på nettet, og det stort set det eneste der kan gøre mig så rasende at jeg helt bogstaveligt er bange for at få et slagtilfælde) Jeg oplever det - også hér - som et retorisk trick, der benyttes - hér, at sætte lighedstegn mellem 'kærlighed' og 'følelser' lige i situationen ... Nu er det sådan, at både kærlighed og parforhold reelt er 'out of the question' for mit vedkommende, på grund af nogle komplikationer i mit liv, der udspringer fra mit ene, katastrofale parforhold. For mig, ville et kærlighedsforhold helt enkelt skabe voldsomt mange flere problemer, end det løser. Men at jeg ikke har (parforholds)kærlighed, betyder da ikke at jeg er uden følelser, eller en kold skid ... Følelserne er bare delt på flere - forskellige følelser for forskellige mennesker mennesker. Så vidt, så godt .. så længe det handler om venskaber, så kan det nogenlunde tolereres ... Men uanset at vi ikke har parforholdskærlighed, så har vi jo altså stadig en seksualitet .. Og hvordan forholder vi os til dén .. ? Jeg har ikke de vises sten .. det er dæl'me et vanskeligt terræn at navigere rundt i, sku' jeg hilse og sige ... Jeg oplever da venskabelige føleser og ømhed for de gp'er, jeg har besøgt ... At jeg så tænker det ikke er den optimale løsning - bl. a. på grund af hensynet til pigerne - det er en lidt anden historie ... Men det ændrer ikke ved, at jeg har haft sympati for alle pigerne - måske med undtagelse af en enkelt - og et par af pigerne har virkelig sat sig spor ... Ganske, som med de mennesker man i øvrigt møder i sin dagligdag og har alle mulige niveauer af følelser for og relationer til .. At 'holde af', 'være fascineret af' eller at 'være venner med' betyder altså ikke nødvendigvis, at man vil dele bord og seng, selv om der er sex eller erotisk tiltrækning involveret ...

Som sagt, det KAN være let autisme, der er skyld i det - det er det måske ved mig .. Forelskelse er en meget intens synkronisering mellem to mennesker - på alle planer, både det bevidste og det underbevidste .. Har man autistiske træk ('Asperger') er der kludder i den underbevidste kommunikation .. og så kan man ikke ramme det 'flow' en forelskelse er ... Der er ridser i kommunikationen, og så springer gnisten ikke ... Men man kan sagtens være seksuelt tiltrukket, det er noget meget mere fysisk og sanseligt ... Jeg er også faldet over en helt anden forklaring, der kunne passe meget godt på mig. Det har noget at gøre med, at genskabe symbiosen med moderen, den lykkelige 'paradistilstand' i de tidligste år. Men min mor var en fjern, lidt kølig person. Det var meget mere min far, der var den følsomme og kærlige ... Det passer faktisk meget med, at jeg, modsat vist mange andre mænd, aldrig har været særlig tiltrukket af det 'moderlige' i en kvinde ..

Det er ikke forelskelsen jeg savner - det er erotikken, og så dét at 'gå på opdagelse' i en kvinde .. (nåja OK, det sidste har jeg en del af, jeg har en veninde - en tidligere, uigengældt erotisk passion - som jeg oplever mig ret tæt på) Ja, kærlighed kan sagtens opstå uden forelskelse .. en hel del af de gamle, fornufts- eller praktisk arrangerede ægteskaber, var meget stærke ... det er især sammenhold i hårde tider, der skaber stærk kærlighed, tror jeg ... Det er overgangen fra forelskelse til den mere 'modne' kærlighed, mange par knækker nakken på i dag, tror jeg ... De to ting er på mange måder hinandens modsætning ...

Forelskelse er faktisk en ret veldifineret og mere eller mindre fysisk målbart fænomen, har jeg indtryk af. Man véd ret præcist HVAD det er. Men der er utrolig mange forskellige teorier om HVORFOR det opstår. Det er noget, forelskelse og erotisk tiltrækning har til fælles. Begge dele kan opstå fuldstændig ud af den blå luft og stik imod al sund fornuft og logik. Og for at forvirre begreberne totalt, medfører forelskelse meget ofte (men ikke altid) stærk erotisk tiltrækning. Det modsatte er derimod langt fra altid tilfældet ...

Det er hér jeg tit oplever mig misforstået. Nej, det jeg tænker på er IKKE det praktisk arrangerede fornuftsægteskab. Jeg tænker på et forhold, hvor de to parter er stærkt erotisk tiltrukket af hinanden OG er gode venner og fungerer godt sammen .. men IKKE er forelskede. Diskussioner om de emner bliver tit noget rod, oplever jeg, fordi mange blander "stærk erotisk tiltrækning", "forelskelse" og "kærlighed" sammen, som om det var eet og det samme. Men det er tre vidt forskellige ting, der sagtens kan eksistere helt 'hver for sig' .. Vi, der ikke bliver forelskede, kan så sandelig sagtens både føle stærk erotisk tiltrækning og stærk sympati for en kvinde (eller flere kvinder). Sku' jeg hilse og sige ... Men det er IKKE forelskelse .. Derfor er det altså ikke kedeligt ... Vi, der ikke kan blive forelskede, er så sandelig ikke allesammen følelseskolde teknokrater ... Selv om jeg er lidt kedelig ... Men jeg er ret ekset med kvinder ...

Jeps ... !!!! Igen noget jeg meget præcist kan genkende. Jeg har også haft det på dén måde, i hvert fald gennem hele mit voksenliv ... Og har også undret mig over, hvorfor jeg aldrig rigtig har været forelsket ... Måske en enkelt gang, da jeg var i start-tyverne, men ellers ville jeg kalde det teenage-sværmerier eller uforløste erotiske passioner ... Men dén der stormende, tindrende, altgennemtrængende forelskelse hvor man lever i en lykkerus og kun ønsker at smelte sammen til een person ... ... never!! ... Præcis den tanke om at være sammen med en kvinde, jeg er erotisk tiltrukket af, og gode venner med, men ikke forelsket i, tiltaler også mig ... Men du har helt ret, dén køber de fleste danske kvinder ikke ... Kun måske de helt lidenskabsløse fornuftsmennesker, der også har afskrevet sex ... En brist .. ?? Jeg véd ikke rigtig ... Når jeg ser, hvor meget ravage forelskelser laver for mennesker omkring mig, så er jeg nu ikke så sikker på om det er en brist ... En mand og en kvinde, der ikke er forelskede, kan meget bedre rumme hinandens forskelligheder, og har meget større råderum, er min fornemmelse ... Forelskelse er, udefra set, på een eller anden måde underlig uhensigtsmæssig, især i forhold til at stifte familie ... Men hvorfor er vi nogen der aldrig forelsker os .. ? For mig, kan det have at gøre med noget lettere autistisk .. Det kan også være de autistiske træk, der gør, at jeg ikke kan finde ud af selve 'spillet' i at lægge an på en kvinde ...