Nihil

Derfor skrev jeg ET motiv og ikke motivet, og brugte jegform. Synes bare det var en debat værdig, hvilke motiver vi bringer med os.

Jeg er halvvejs. Jeg er et fortidslevn i en sfære af ungdommelighed. Jeg er i realiteten urealiseret. Jeg er aftagende stamina og tiltagende hårvækst i næsen. Jeg er afviklende i et samfund med fokus på udvikling og mine fødder bliver grimmere dag for dag. Jeg mangler en ny bil, måske tør man en motorcykel. Jeg mangler en livsgivende hobby, måske bonsai. Jeg mangler indhold, måske skrive en bog, eller keramik. Jeg mangler en ny identitet med et helt nyt navn. Jeg mangler at spejle mig i ungdommen, måske en glædespige. Jeg vedstår mig min alder, men ikke dommen. Alt er godt…..Endnu engang.

Man kan jo komme til at glemme at medbringe kondomer, sådan i hu hej ud af døren hurtigt tilstand. Det er sket for en kvinde jeg havde ude på escort, men så er det jo godt der sidder en herre ude i bilen der er knap så genert, med det at købe kondomer. De jeg har der hjemme har aldrig været på tale. Alle har vel deres præferencer. Hvad med de man kan købe i Matas, der skulle være, huha, som hud mod hud - tilnærmelsesvis. Siger den reklame i hvert fald. Jeg har ikke prøvet dem nemlig?

Da jeg var 15 år ramte grungen verden. Det var et meteornedslag i mit musikunivers - Smells like Teen spirit - af Nirvana, var omstyrtende for mig. Højt hår døde den nat, ikke flere spandexbukser eller glimmer på trommerne og det var herligt. Jeg hører det til stadighed og finder nydelse i det. Senere i livet bliver man nogle gange lidt mere rund med alderen, eller nedtonet er måske bedre. Da jeg hørte - Picture in a frame - med den fine Tom Waits, var jeg også solgt. Det var indgangen til en lang rejse ind i et underligt univers, hvor intet er som det synes. Formidabelt i min bog.

Vi har det jo med, når vi har oplevet noget, der fik os helt op at ringe, at sammenligne med dette fremadrettet. Jeg mener man skal bevidstgøre sig om hvad der var godt og mindre godt i de oplevelser man har. Når comeback skriver, at det er lige meget hvis skyld det er at en oplevelse er dårlig, så mener jeg dog man bør, om ikke skyde skyld, så i hvert fald evaluere på hvad der virkede for en selv. Fortrængning fordrer gentagelse. Research er som omtalt essentielt. Så er der det med kemi, som du skriver troldmand. Det er vel som i alle møder man har med mennesker i livet en lottokupon om man lige svinger med en anden person. Selv de med samme interesser som en selv kan være frastødende på en og modsætninger kan nogle gange virkelig gøre det for en. Selv har jeg også haft nogle seancer hvor jeg ingen udløsning fik. De hører dog ikke af den grund nødvendigvis til de dårlige oplevelser. For mig har det heller ikke været det vigtigste, at skulle komme en eller flere gange. Så jeg kan ikke sige andet end, at du skal gøre det klart for dig selv hvad du forventer og afstem det med kvinden og dvæl ikke ved den dårlige oplevelse, men fortræng den heller ikke.

Tak for du delte dine tanker Mizz skov… Jeg mener du rammer plet med ordet respekt. Det er meget dækkende for det menneskesyn, der heldigvis er udbredt, ikke bare i denne branche, men generelt i vores samfund. Vi, der har benyttet os af branchen gennem længere tid, har dog vel alle oplevet en respektløs tilgang fra en GP, eller vi har, bagefter, måske følt vi ikke selv udviste, lad os kalde det, rettidig omhu. Min pointe var dog, og så vidt jeg kan huske har jeg for lang tid siden, taget det op i en tråd om forgudelse, at det er sigende at, de fleste indlæg der drejer om menneskesyn eller mødet mellem to individer, ja der retter fokusset sig mod kundes syn på GP’en og ikke mindst hendes syn på sig selv. Det er det med at blive sat på en piedestal, det kan være svært selv at komme ned. Jeg kan sagtens forstå at man kan blive revet med, når man bliver feteret i så høj en grad som nogle af kvinderne gør, men så er der jo lige det med menneskesynet og det hele menneske idet man mødes. Når man anskuer den anden part, ud fra dennes syn på en selv, ja så er min påstand, at det er dis respektfuldt. Man møder altså kun en spejling af sig selv og ikke et helt menneske. Jeg siger ikke alle kvinderne i branchen har denne indgangsvinkel. Dog må jeg opponere når ordet gudinde overhovedet dukker op. Jeg siger ikke, at nogle overhovedet vil betegne sig selv som det, men når fokus næsten altid er rettet mod en slags ophøjelse af dem selv, både fra kunder og skribenter her, ja så efterlader det en med en formodning om overrespekt. Ofte er det det, der ikke bliver skrevet om, der er vigtigt i at tyde et syn. Det kan f.eks. være når nu denne tråd, som så mange andre omhandler fetering af kvinden.

Da jeg skrev tidligere i tråden, at det går begge veje, var det faktisk også om hvorledes vi anskuer hinanden. Et helt menneske. Det er for mig en kende sigende, at GP’er helst ynder at fortælle om hvordan de selv bliver set på, de gaver de får, de komplimenter der flyver gennem luften osv. Og ikke perspektiverer med deres syn på kunden. Om end det jo fortæller noget i sig selv efter min mening. Så når nu Claire bringer ordet gudinde ind i tråden, dog skriver hun ”ej” bagefter, så er det interessant fra mit perspektiv, at det synes at være hvorledes vi betragter kvinderne i faget, og ikke også deres betragtning af os. Ok, måske er det bare mig, men da jeg først læste overskriften: Når vi bliver set som hele mennesker, så troede jeg faktisk at det var begge parters syn på hinanden, der var til debat. Gudinde er ikke helt malplaceret, der er ikke røg uden ild, så om de er gudinder, hvad gør det så os til?

Det går jo begge veje det med, at blive anskuet som et helt menneske. Det er herligt at blive feteret, det er dejligt at få gaver. Jeg har selv modtaget en gave fra en GP, efter flere besøg, hvilket jo er fint, men i lige så høj grad kan det være en opfølgning på en bemærkning sidste gang, en videreførelse af en samtale, en reel interesse i kunden. Det er det med, at være enten interessant eller interesseret, såvel i det seksuelle som i mødet mellem to parter. Jeg ved ikke i hvor høj grad GP giver deres kunder gaver. For mig var det en lille påmindelse om, at vi alle er interessante og ikke bare enten en pengepung der skal tømmes eller en fisse, hvori man kan tømme sig. Selv har jeg også givet gaver. Jeg vedkender mig forfængeligheden der kan ligge skjult i det at give en anden en gave. Det kan være man vil erindres, forfordeles osv. Men det kan også bare være påskønnelse.

Vanity is a bitch - I would still fuck her though....

Engang var jeg på en kommerciel kunstmesse i Paris. Nuvel, der var prægtige værker på udstilling. Store navne inden for billedkunsten, men hvem og hvad synes at fortabe sig i glemslen. Det var nu heller ikke disse anerkendte malerier og skulpturer der fængede mig. Nej, jeg brugte aftenen på, at betragte mennesker. Paris virkede sælsom den aften. De mest flamboyante, outrerede personer havde fundet vej til netop disse haller. Ikke bare fra byen selv, men fra det meste af Europa. Der var tyske gloser, italienske gestikulationer og et alvorsudtryk på en mand, der sammen med de slaviske ansigtstræk, lod tankerne flyve østpå. De havde samlet sig her, en mandsperson i fuldkropslæder, der var blodrødt. En kvinde med håret opsat så højt, at det burde falde sammen, bare af hendes undertrykte latter. Et par, hun højere, ja en fod mindst, end han, med matchende smykker, der velsagtens var af en vis karat, iøjnefaldende var de i hvert fald. Hvorfor var de her? Hvad havde bragt dette rend af koloristiske personligheder sammen, disse farver, disse udtryk, denne flade af indtryk. En, tydelig velanset type, tog positionen. Den var åbenbart essentiel at kunne. En fod lidt foran den anden, champagneglasset i højre hånd vendt ind mod brystet, mens venstre hånd med forfinet vigtighed pegede mod et værk. Lidt tilbagelænet, dog med hagen op. Denne positur gjorde altid, at de omkringstående blev tavse. De indtog så den rette lytningspositur. Den ene hånd ved munden eller under hagen og den anden i siden. De var, virkede det til, dog hele tiden på vagt over for ikke at give uddelt opmærksomhed til den der talte. Sådanne spil kørte i hallerne hele aftenen. Man kunne dreje om et hjørne, se sig om og kun deres tøj, håropsætning, hatte var forskellige fra den scene man netop havde betragtet før. De var opkøbere. De var kritikere. Jeg havde forvildet mig midt ind i dette moras. Lavede de kritik, købte de noget. Måske nok, men det var ikke det mest essentielle den aften. Mens de der stod og pegede på et maleri eller en skulptur, så udtrykte de en enkelt sætning, så velkonstrueret, så gennemtænkt og med en sådan styrke, at de tilhørende sagtens kunne forstå dens vigtighed. Således var de der for, at være der og blive beskuet der. De forsøgte at overstråle værkerne, de forsøgte at centrere sig i en sfære af vidunderlighed. Det var en kæmpe oplevelse. Jeg nød det. Jeg, udmattet af alle indtrykkene, måtte begive mig tilbage til hotellet. Da jeg stod foran spejlet på hotelværelset, opdagede jeg med glæde, at jeg nu havde en fuldkropslæder sag på og mit hår var opsat så højt, at det kunne vælte ved den undertrykte latter jeg nu måtte give hen til.

Ja, med frygt for at afspore det fine oplæg, som tråden er startet med, så konkluderer jeg bare, at selvom al læsning er subjektiv, så er der en difference mod forudindtaget selektiv læsning her kanske. Tilbage til emnet - Det at tvivle om ens egen overbevisning og de valg man så træffer, om det er købesex eller andet, er da i den grad en forudsætning for et refleksivt individ, ja nogle vil mene, at den der aldrig tvivler er på vej mod en slags selvoverbevist fanatisme. Jeg synes sgu det er dejligt befriende at nogle sætter spørgsmålstegn ved det vi har gang i. Ikke fordi det er forkert, men fordi det en fin chance for at nuancere og overveje ens tilgang.

Hej Aarhuselsker Hmmm....Jeg konstaterer sådan set bare, at kynisme er lig følelsesløshed og et følelsesliv er et udgangspunkt for det at være menneskelig. Kan du måske opklare for mig hvor i min tekst du udleder noget som om monogami?(sidestiller du ordet relation med monogami?), at jeg indikerer, at der ikke er overskud i et følelsesliv til glæde over andres glæde? Hvilket jo i bund og grund er en modsætning, at kære sig om nogen og ikke lade dem nyde og nydes. Jeg skriver netop det samme som dig i linjen den udelukkende kropslige oplevelse = at den er umenneskelig = eftersom vi er defineret af mange ting, b.l.a. at vi besidder følelser.

At leve som kyniker er vel at frasige/frabede sig, at have følelser. Det kan være meget bekvemt, om end en maskinel tilgang til livet. At kunne slukke for følelser er efter min mening en umulighed, så er det en tanke, man lukker ned for i stedet for. Når man så er i en relation, jo for øjeblikke kun dog, og betragter det som udelukkende en kropslig oplevelse, tja, så vedkender man sig vel ikke det der definerer et menneske. Al interaktion med et andet menneske, vækker følelser og tanker. Ud over det så rammer Aarhuselsker plet efter min mening.

Hej KK Måske jeg skulle have stået ved min oprindelige titel, og bare kaldt tråden: Fire glædespiger på min vej. Du samler puslespil i offentlig skue, af mig og ikke teksten virker det til. Jeg er klar over det er svært, at betragte og vurdere en tekst, uden at mere eller mindre ubevidst, inddrage ophavsmandens historik, tidligere skriv og kendskab til denne person. Dog må vi efter min mening altid gøre forsøget for, med ildhu og ihærdighed, at tillægge værdi i sig selv uden forudindtagede holdninger. Så, jo til tider melankoli, men også bekræftigelser, af sublime stunder, af forskellige kvinder, med forskellige tilgange til samvær af den seksuelle art, af deres styrker og svagheder, af min begejstring over oplevelser med dem, af variationen der findes derude. Derfor KK, læs igen og abstraher fra Nihil om muligt. - Cheer up! -

Du, Borende X, jeg er klar over, at Vivaldi har lavet værket de fire årstider, jeg tror endog jeg selv har den et sted. Det kan også tænkes at det var semi sent da jeg skrev det og at jeg så NFL på samme tid, hjalp nok ikke på mine formidlingsevner. Dog må du ikke forfalde til en skematisk, sådan tilnærmelsesvis nem tolkning, som dufter lidt af automatisme. Det er skrevet på EG, ergo omhandler det ikke livsforløb, men noget der relaterer til EG’s univers. Tja, Ha’ en fortrinlig dag alle sammen.

Når kulden fortager sig og afsavnet ved den blide vind melder sig, så bringer foråret, til en årlig forundrelse, sin kommen. Med ungdommelig usikkerhed tager den sit greb i først det ene og siden mere omfangende det hele, dog vag og sagte til en begyndelse, som et hint af noget der vil, om end uinsisterende, vedblive. Den fagter efter sit rette udtryk, ikke påtrængende, men som om den lige skal have fat i sin egen berettigelse. Vi møder den med tålmod, og venter gerne på dens befriende tiltag. Med dens kraftigere og kraftigere tilstedeværelse vækkes alt omkring den, selv på gamle træer vokser nye blade frem i dens nærvær. Sådan er foråret, der endnu på ny overrasker os med dens uskyld. Intens rammer varmen os, ikke i doseringer, men med en klistrende hede, der efterlader os med en løssluppen fornemmelse i kroppen. Den er tiden for høje blå himler, der lader os drømme fordringsløst, og i samme moment som umuligheder lades tilbage, bringes vi med sikker hånd mod et højdepunkt. Sommeren vil miste sit greb, men det erindres ikke i det nu, hvor alt andet end den varme sødme er så fjernt. Dens kærtegn synes at skulle være så varigt, så insisterende er den i sin væren og lader os glemme i de øjeblikke, hvor den favner alt. Sådan er sommeren, dens sødme findes ikke bedre. Med styrke indtræder efteråret. Viljen er uomtvisteligt dens egen og med magtfuldt vedkommenhed hersker den alt den rører. Det der var, glemmes nu i øjeblikke af eksperimenterende kraftfulde udtryk. Den kan ikke stilles i bero, kan ikke gøres helt tilfreds, før erkendelsen af dens overtag er komplet. Man møder den friske vind, man forsøger at tæmme dens stormfulde essens, om end det til alt held jo er nytteløst og ved erkendelsen ens underdanighed mod denne mastodont af kræfter, må man give slip og bare lade sig rive med. Sådan er efteråret, hvis styrke ej kan betvivles. Vi ved hvad der kommer, med den første morgen hvor frosten giver sig til kende. Dens skønhed og ynde kan ikke sidestilles med noget andet. Fnug falder og kilder isner. Hvor vinteren tager sit greb, efterlades vi med drømme om dens modsætning, dog er den så smuk og ren i sin væren, at vi må beskue den og beundre dens klarhed. Den kan virke urørlig og skræmmende når den med en vigtighed pointerer hvor opslugende den faktisk er, dog drages vi af, at dens udtryk er så skarpt, at vi må lukke øjnene, bare en smule. Sådan er vinteren, der med sin kølighed holder os i ave. Nyd variationen

Det er vel kulturelt betinget, at kvinders seksualitet gerne skal fremstå som tilbageholden og indadvendt, hvor i mod mandens gerne må være mere udadvendt og til skue. Der er heldigvis undtagelser til enhver regel og også til forudbestemte anskuelser af, i dette tilfælde menneskers seksualitet. Engang var det i skolen de stille piger vs. de vilde drenge. Jeg er ikke så sikker på det er tilfældet mere. Man kunne også håbe på, at kvinders seksualitet fik en lige så stor plads i, og plads til udfoldelser i den kultur vi nu har opbygget. Der af er min konklusion, at det stadigvæk kunne synes at være sådan mere legalt for mænd, at stå ved en offentlig seksualitet, der er frembrusende, end det er for kvinder.

Pianisten klinkede af sted på et smuldrende klaver. Han var ung, ny og ueffen på netop dette instrument. Det var sgu ok. Månen hang dovent udenfor, med små hint af dens tilstedeværelse der kun blev opdaget når døren fra tid til anden lukkede endnu en gæst ud i regnen. Så at denne musikker nu ikke, igen i nat, gav sit bedste, eller hvad han nu burde kunne, var tilgivet for længst. Det forfaldne lokale var, som en kulisse til en B-film, intet var som det skulle være denne nat. Det klistrede gulv, lugten fra toilettet, øllen der var blevet lunken. Kun det halvægte smil fra den aldrende bartender, med de store patter, kunne gøre at han nu engang igen ville returnere hertil tænkte han, mens han trak sixpencen længere ned i panden. Om man nu for alvor kunne frasige sig denne nedslidte bar. Om man nu, hvilket virkede indlysende klart i dette øjeblik, burde finde et nyt stamsted. Et nyt sted at slæbe en kvinde med hjem, en der måske for en gang sin skyld ikke var udgået, afdanket og i lige så skidt forfatning som ham selv. Som om det skete ofte, nej tænkte han, endnu en grund til at pisse på en andens territorium. Han smilte sagte ved tanken, og kikkede straks omkring for at se om nogen så det. Alt han så var et par halvgule tænder fra bartenderen, der smilede, men som var helt klar over forfatningen af hendes mundsæt, og derfor kun sendte dette semi søgende smil afsted mod ham. Han løftede whiskyen kort og vedkendte sig hendes imødekommelse, dog vendte han hurtigt hovedet og med et strejf af en opbrugt samvittighed der ramte ham, følte han sig med et gammel. Ikke sådan aldrende, men brugt og nedslidt. Måske var dette det rette sted for ham så. Fuck, havde hun nu bare kommet forbi her i aften, ja han havde sgu kunnet nøjes med natten, men hun var på job, ude at tjene. Endnu en fejl fra pianisten, han kendte selv denne sang ud og ind, det gjorde den unge klaverspiller også. Det var Picture in a frame af Waits. Måske var det den halve flaske Bourbon han havde stående på klaveret. Ligegyldigt, det var blevet hans baggrundsmusik, sørgeligt tænkte han, men passende. Han vendte sig for Gud ved hvilken gang mod døren, der først knirkede og snart lukkede igen med et ordentligt bang. Damn, hun dukker sgu ikke op i aften heller, dette ramte ham, han forsøgte at frasige sig hvor hun var, hvad hun lavede og med hvem. Fuck hvem, fuck hvad og bare hun var her, rumsterede mellem de ører, der hvor han snart ikke kunne tænkte klart mere. Smøgen var færdig, dog kunne han ikke samle sig om, at skodde den, han behøvedes kun at løfte pencen lidt, før bartenderen stod der skarpt. Hun skænkede igen, igen og mens han tændte endnu en smøg med den første, forlod bartenderen ham igen, mens han fik et kort glimt af den alt for store røv, i det alt for lille skørt. Same old, same old, slog det ham. Skulle han bare gå hjem med denne kvinde bag baren igen. Men fuck, hun var jo derude et sted, hende han altid ventede på. Hende, som han blev nød til at vente på og som han bare ikke kunne frasige sig. Han blev brat vækket fra sine tanker ved et håndslag på skulderen. ”Hvordan går det så din sjuft, hvad med jobbet, hænger du i?” Han vendte sig roligt, og kunne mønstre et nik, et løft af glasset og ikke mere. Det var fandeme også ligegyldigt, bare en bums, der havde fået for meget igen, og som ikke fattede hans selvvalgte solitude her. Men jo han hang i, jobbet var skod, men hvordan fanden skulle han ellers få tid med hende. Han holdte skruen i vandet. Men hvorfor egentlig, alle pengene røg i hendes lommer. Skidt, tænkte han da han hørte klokken ringe højlydt fra den anden ende af baren. Hun kom ikke. Han drak ud, ikke i små delikate slurke, men i et drag, musikken forstummede i baggrunden, og han blev ramt af de tunge regndråber i det han forlod baren. Han kikkede op, månen var halv, men klar, dråberne kølede hans ansigt, og mens han forsøgte at tænde en smøg under læderjakken, kom han til at skimte ned af gaden. Månens stråler ramte noget rødt, jo rødt og med det samme var han ikke i tvivl, det var hende, hun havde den smukke røde kjole på i nat. Han tog tilløb da smøgen bed an. Hun var ikke alene, der var en arm om hende, der blev udvekslet ord. Havde hun set ham? En bil dyttede flere gange da den drønede forbi ham, han mistede fokus, og da han vendte sig mod hende igen var hun væk, og ikke alene. Han følte tøjet klæbe mod sin krop, ikke behageligt, han følte en hovedpine komme snigende, han følte sine ben forsvinde under ham, men hvorfor, han havde ikke drukket mere end sædvanligt, han blev overrasket da pianisten pludselig stod ved hans side. ” Det gik sgu godt i aften”, kunne han høre pianisten sige, ”ja” fremstammede han tilbage, ”det var ok”. Han trak sixpencen ned i panden og kraven fra jakken godt op, og drog hjem.

En mandag morgen blues stemning mellem ørerne, er et fortrinligt incitament til, at drages af at drages, med feminint selskab i mente. Solen stod allerede højt denne morgen, varmen var klistrende intens og imens jeg, i forventning om en stund med en skønhedens manifestation, var overraskende ramt af nervøsitetens luner, kunne jeg dog ikke frasige mig denne mulighed for, at bade mig i ungdommens kilde. Nuvel, man higer og søger, man tager tiltag og rammer både plet og til tider misser man, sådan gevaldigt. Jeg var da af den overbevisning, at dette ville være en af de mere sikre oplevelser, af den slags hvori sødme og de frækkerier, man nu engang bliver sat tilbage af, findes. Jo sveden fra panden og sydover, da jeg befandt mig i den by, Esbjerg, hvor aftalen var sat, ikke bare svedig af sommersolens påtrængenhed, men i lige så høj grad, af den uventede følelse af nervøsitet. At jeg så var på gåben og havde en kende travlt, var jo på ingen måder behjælpelig, når det kom til, at bevare køligheden på øverste etage. Jeg er ikke en novice i dette univers, dog vedkender jeg at denne kvinde, der jo er af den yngre udgave, gjorde mig kantet og ikke i sædvanlig overbevisende stil entrerede jeg på adressen hvor seancen skulle finde sted. En smukkert åbnede døren for mig. Kejtet og ikke med det fulde overblik, fik jeg sådan næsten på en gang taget skoene af og fundet de aftalte sedler frem. Der gik faktisk en rum tid, inden jeg følte mig helt veltilpas må jeg erkende. Vi forsøgte nok, at finde hinanden sådan verbalt, og siden kropsligt. Sådan er det nu engang når man(læs – jeg ), har en første aftale med en glædespige. Det var en times fint samvær, pigen er jo smuk og efter vi havde lagt de største, hæmninger i samtalen, følte jeg mig mere tilpas. Hun er yngre jo, end de jeg normalt frekventerer, og det sammen med min nervøsitet, gjorde nok, at det ikke var min bedste omgang nogensinde. Jeg slappede nok først sådan helt af henad slutningen af daten. Nå, men sådan er det når man bevæger sig ud på eventyrlige afveje, og jo der var pik i mund, pik i fisse, osv. Den blues var væk da jeg forlod Esbjerg, jeg føler ikke jeg drages, af andet end netop at drages, dog formoder jeg, at en date nummer to ville blive endnu mere interessant og vedkommende. Så udelukke omgang to vil jeg ikke. For Daniella har pakken, udseendet og et dejligt humør, skarpe bemærkninger og mon ikke det kunne gøres bedre herfra.

At mærke begejstringen efter et vellykket besøg, at blive optaget af en formidlingskyndig kundes anmeldelse er da en fortrinlig ting. Eroguide kan blive et udelukkende hygge forum, med spidse indlæg i generel debat. For mig selv spiller anmeldelser en stor rolle, og der er da stadigvæk guldkommentarer og henrykkede klienter der har haft en på opleveren, hvilket bliver gengivet i mange gode anmeldelser. Jeg læser faktisk ikke anmeldelser af de fleste af de udenlandske kvinder, fordi jeg sådan næsten selv udelukkende handler dansk, og fordi nogle af dem kan virke søgte. Jeg er meget enig i, at det nok er rammefaktorerne, for at anmelde, der ikke bliver taget nok hånd om for nogle af de der kaster sig ud i det. Selv har jeg ikke oplevet hetz eller chikane, hverken som Potatohead eller Nihil, kun nogle der var uenige i forhold til deres egen oplevelse af kvinden, og det er jo helt fair. Vi har jo en fantastisk platform for vidensdeling og min mening er, at EG ville blive fattigere, uden anmeldelserne, der enten hylder en seance eller er kritisk over for denne. Måske tøjlerne skal strammes i forhold til den chikane nogle oplever, men den kommentar om, at det faktisk er tilnærmelsesvis ligegyldigt om anmeldelserne er der, synes jeg var overflødig, og i skrivende stund føler jeg mig i den grad inspireret til, at anmelde igen.

Jeg har været ude for det samme ved et escortbesøg, det kan jo ske og jeg fik en god sum retur. Der var nu ingen der panikkede eller var specielt pinligt berørt ved episoden hos mig.

Snowman, dit eksempel virker heller ikke så betagende på mig, men skulle vi bare skematisk fremføre et vist antal numre for en oplevelse. Ikke uddybe, ikke drage paralleller til uvedkommende ting og ikke engang have tilladelse til svinkeærinder, hvor læseren skal tyde mellem linjerne, så ville jeg også stoppe med anmeldelserne. Selv bruger jeg ikke karakterer, det kan dog gøres fint og med humor som nogle har gjort. Men en anmeldelse skulle gerne skabe en gengivelse af stemning og oplevelse, det mener jeg ikke selv et 10 tal kan i sig selv.

Efter et par uheldige besøg for mig, sidder jeg overvejer hvad professionalisme egentlig består af inden for dette univers. Jeg undskylder allerede nu, om jeg kan lyde en kende forsmået i det følgende. De sad nu der, rundt om cafebordet og fik hver især deres ønskede drik, hende, den yngste af de to, med en fyldig latte, der ved første lille sip, efterlod spor af mælkeskum på hendes overlæbe. Hun trak blikke, ikke for hendes mangler i lattedrikningens kunst, men fordi hun var yndigheden selv. Den spæde ungpigekrop, hun ikke lod skjule bag den korte kjole, der sad stramt om hendes former og efterlod mangen en mands fantasier, der, ved cafebordet. Den, om end ej mindre skønne, blot ældre kvinde, sad og drejede sin espresso på servietten. Hun var fyldigere i form, men trak ligeså mange blikke fra de forbi farende mænd, dog var hun mere diskret klædt, og nød det subtile i denne fremtoning. De var begge prostituerede og havde kendt hinanden gennem en rum tid. Cirka en gang om måneden mødtes de til en kop kaffe, og udvekslede historier. I bund og grund kunne de ikke lide hinanden og brugte denne månedlige seance til, at komme af med frustrationer der havde bygget sig op. De vidste begge hvad der skulle ske. Det var en redundant samtale de førte. Hvem startede dog. Den yngste af de to sad og stirrede ned i, den nu halvtomme kop, mens den ældre kikkede ud over pladsen, og forsøgte at finde et fikspunkt, noget konkret at se på for at samle tankerne. Stilheden mellem de to blev for meget for den yngre af dem, og efter at have rørt behændigt i koppen med en ske, sagde hun vedkommende tørt,” kan du huske den gang du sagde til din kunde på en escortdate, at du egentlig var træt, at du egentlig var udkørt?” Hun fortsatte, ”det er sgu da ikke i orden, du er vel klar over, at en to timers aftale der sent om aftenen koster lige så meget for din klient, som en eftermiddagstur”. Det blev sagt med spydighed i stemmen og det var tilsigtet. Den anden rømmede sig, tog resten af espressoen i et hug og svarede med en sagte, dog utvetydig klar stemme,” tjo, hvad med dengang du var på klinik og ikke havde lavet dit forarbejde? Tænk”, forsatte hun, ”at ringe afbud til en kunde et kvarter før og sige du har flyttet hele arrangementet, hvor langt var det? 10 km? Til et hotel, du ved vel godt at nogle ikke gider hoteller, eller hvad? Og hvad var egentlig din grund for, at flytte hu hej vilde dyr der?” Stilheden indfandt sig snigende igen. De havde begge solbriller på og forsøgte ihærdigt, ikke at skulle ses se på den anden. ”Ha”, sagde den yngste så pludseligt, ”hvad med den stamkunde du havde, var det der du tændte for tv’et og hyggesnakkede dig igennem en overnatningsaftale, måske tager du det lidt for givet min ven”. Den ældre af de to tog solbrillerne af og svarede kyndigt” og du er bare misundelig , som om du ikke bare ligger der og forventer, at dit ydre gør arbejdet, du forbliver i troen om at ungdom er service nok. Vent du bare, en dag må du tage arbejdshandskerne på, når dine rynker, og jo, jeg kan allerede se nogle, indfinder sig”. Den yngste smilede og svarede med det samme,” du projekterer dine mangler over på mig, som sædvanligt”. Samtalen var slut der, det var som det plejede. Et kindkys senere gik de i hver sin retning, begge med et smil på læben og en ny aftale i sigte næste måned.

http://www.escort5.dk/profil-5976-Charlotte.html Den der erektion man vågner med, den der er mest standhaftig og vedholdende, må da kunne bruges til noget fornuftigt, der med denne aftale med Charlotte her tidligt på en lørdag. Da det var på dette tidspunkt af dagen, var forventningen til egen formåen stor, hvor imod, da det var første gang denne pige besøgte mig, mine forventninger til hende var tilnærmelsesvis af en beskeden karakter. Dog må man kaste sig ud i det uvisse fra tid til anden og det begrædes ikke herfra. Entrerende af min hoveddør så jeg et herligt smil og betagende øjne, og en pige der allerede der, satte en fin standard for resten af vores aftale. Det var gået ud over stepperne med, at komme i bad, eftersom vi begge, via sms, var beredte før tid, og derfor havde vi aftalt hun bare skulle komme lidt før det tidspunkt hun ellers var booket til. Det skabte en pludselig hu hej vilde dyr stemning i mellem ørerne på undertegnede, da hun så ringede på, mens jeg badede. Denne pige formåede dog hurtigt, at få skabt en god atmosfære og fik mig beroliget. Det er, at stikke fingeren i jorden og have situationsfornemmelse, for derefter, at handle og gøre en oplevelse bedre. Der gik faktisk ikke længe inden tøjet faldt og selve aktenerne kunne begynde. Charlotte var bestilt i tvende timer og de var sørme gået med et blink af øjet. Hvilket i min lille bog, er et kvalitetsstempel, ligesom mængden af brugte kondomer, der er blevet henkastet i forskellige afskygninger af lejligheden, er det. Først en sofarutschetur, og jeg ved ikke hvilket nummer sofa jeg er på siden jeg begyndte at få escort ud, men den fik tur endnu engang. Det er det med omeletter og æg vist. Jeg var klar på dette pirringsbondage, som Charlotte tilbyder, og det er hermed anbefalet. En sitrende krop tog imod hendes behandling, der var vist en maskine af en eller anden støbning involveret også, som tog sin tur på min, nu efterhånden ret affyringsklare morgenerektion. Det dælme lækkert og frækt at have bind for øjnene og blive udforsket. Bindet for øjnene røg, og vi opnåede vist begge en form for klimaks der. Efter en restituerende smøg fra min side og en hurtig skyller, endte vi med et farvel knald på sofaen, og det lykkedes for mig at komme for anden gang, hvilket er fint for mig og bedre end nul, nix og Nihil var tilfreds. Morgenerektionen blev udnyttet til fulde og det må være det bedste tidspunkt, for mig, at have en pige ude på. Charlotte er en virkelig behagelig person, at være sammen med, sød, smuk og så ved hun i den grad hvad hun har med at gøre.

Tak for et fint oplæg Kanonkonge. Der sidder en snært af noget i mig der spørger, hvad kærligheden laver her. Andet end os der forelsker os i en time af gangen, for det lyder lidt som om pigens motiv er at elske. Det er da et farligt om end sikkert plausibelt motiv, at gå ind i denne branche med. Jeg vil nødigt komme med en profilering af den psykologiske slags om, at ville finde kærlighed igennem prostitution,det er jo nok derfor du slutter med kærlighedens mangfoldighed, dog at have det udelukkende som katalysator, vil jeg mene er farligt, men du viser fint det skisme der er ved at være stærk og dog sårbar, at være ufuldendt, som de fleste af os er, og samtidig have troen på mere. Viljen er iboende, latent, den skal bare plejes eller have en røvfuld fra tid til anden synes jeg.