Nihil

Erindrer i jeres favoritlegetøj, fra barndommen. Er den til stadighed pladseret, ikke bare i hukommelsen, men også på det kølige loftsrum. Husker i Starwars-walkeren, den med bare to ben, der knækkede et kanontårn, for derefter at blive hensat på nederste hylde i resten af dens brugstid. Mindes i den bold, der blev ved med at blive flad, efter mange timers sjov, og så kunne man kun smide den ud med skraldet. Tør man overhovedet drage denne sammenligning. Er det ikke hendes krop vi leger med? Med hendes tilsagn. Bevidst, har jeg ikke skrevet "kvindekroppen" i overskriften, eftersom jeg har en tro på det uadskillelige mellem det somatiske og det psykiske. Det hele individ, der ikke i sig selv kan fragmenteres, hvor gerne vi end vil, og hvor bekvemt det ellers ville være. Så her er skismet så. Det er min overbevisning, at vi, selv om erkendelsen af det er smertefuldt, i handling, betragter mennesket i branchen som legetøj. Vi forsøger at fortælle os selv at mennesket er andet i vores øjne, selv i de øjeblikke vi ligger og støder i hende. Vi vil gerne i ord og anskuelse fortælle, at vi betragter den kvinde vi har betalt sex med, som et menneske, men i adfærd og handling kan det vel ses som vi benytter os af et stykke legetøj, en genstand. Man kan tage sig selv i, at have betragtet kvinden i nogle momenter, som en brugsgenstand, der for et beløb, er til benyttelse. For nogle er det en del af det, både for kvinden og kunden. En del af legen. De der vil påstå de ikke betragter kvinden i denne branche som dette, bare i nogle øjeblikke, fornægter vel substansen, eller mangel på samme i den relation, der opstår i det møde mellem to mennesker, der finder sted under et betalingsforhold. Jeg benytter mig af købesex: Selve den sætning er ladet med en genstandsopfattelse. Hvad er legetøjets berettigelse? Man benytter sig aktivt af det, af en passiv genstand. En genstand der i sig selv er konstrueret til lejligheden, men som dog ikke giver aktivt igen. Her kommer indsigelserne. "Jeg er umådeligt aktiv i akten". "Jeg åbner glædeligt det ene og det andet hul, vrider mig i symbiotisk bevægelse". "Jeg spørger altid ind til kundens dagsform". Men er det aktiv? Det er, efter min overbevisning, en genstand med et batteri i ryggen. En konstruktion som kun er noget i samspil med en udøver. Jo, hvad man laver i privaten, er sådan set uvæsentligt her. Det er i mødet med kunden, man bliver et stykke legetøj. Drift skal udleves. Penge skal skifte hænder. Legetøj er hvad det er. Ikke godt, ikke skidt. Selv har jeg tendenseret til, at ophøje min egen leg. Gøre min starwars-walker til mere end den var og kunne holde til at være. Den var en genstand jeg benyttede mig af, og som jeg betalte for. Det er hvad det er, hverken mere eller mindre. Dog må man gøre op med sig selv, hvilket menneskesyn man vedholdende bærer i sin adfærd. -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Peter stod med helikopterkontrolleren. Den glinsende røde helikopter var nu højere oppe end han tidligere kunne erindre den havde været før. I solens skin virkede den strålende og ny. Lyden fra motoren var vag fra jorden. Så højt havde han fået den op denne dag. "For fanden", råbte Søren med sin ru sælsomme stemme, "Den får du sgu ikke hel ned igen". De var taget i marken med denne helikopter. Den skulle vises frem og Peter var, sådan tilfreds med sig selv i, at kunne gøre sine sjukker bare en kende misundelige. "Haha, nu daler den da for vildt", sagde Morten, med fro i stemmen. "Næh, min nye Golf, er sgu da sjovere, mere gejlet og så kommer man jo fra A til B i den". Peter tog tiltag til at svare Morten nedladende, men holdte sig tilbage. De vidste alle tre, at den Golf var legetøj og ikke havde en skid med A og B at gøre. Helikopterens motor kunne nu tiltagende høres og Peter førte den, med behændig hånd mod jorden igen. "Ja, din Golf er flot, ja din Golf er ny, ja din Golf er liret op, men bild os da for helvede ikke ind, at den er andet for dig end afveksling og udtryk dine tilbøjeligheder til gejl", snerrede Søren. "I det mindste har Peter ikke illusioner om at den helikopter, der nu ligger der, halvt smadret, er andet end en genstand han fornøjer sig med". Stilheden, af den pinlige slags, lagde sig over de tre kammerater. Forstummet var lyden fra den røde helikopter og ingen af dem var sikker på hvor samtalen bar hen. "Okay", konstaterede Morten, idet stilheden var blevet for meget for ham, "Du er måske kaptajn højt på strå her idag, hvad fanden gør dig bedre end mig", "Intet", svarede Søren sagte, men dog med kontrol i tonen. "Hvad er så din last?, dit legetøj?, der må sgu da være noget du benytter dig af, for at adsprede dig". "Glædespiger", svarede Søren, "Det er en og samme tilgang".

Hvem kan frasige sig, at prise en forårsbrises kommen, til evigheder og igen, derfor er det mit ønske at i bærer over med den redundante og til tider ubehjælpsomme tilgang i disse skriv. Den er ej udelukkende som en mild sommervind og heller ikke efterårets kraftfulde blæsen i sin konstante væren. Den mestrer nuancerne og er i sig selv enestående, noget man bør værdsætte ved dens indtræden. Den kommer den med affægtende kærtegn og søger at behændigt favne de der vælger at, ikke bare gøre notits, men stoppe sine umiskendelige rutiner, for at blive draget i nydelsens sfære. Således er denne forårsbrise, der ikke overrasker med de varmende berøringer af hele ens vintertrætte og forårssøgende legeme. Sådan er disse strøg, den heldigvis evner at bringe endnu engang. De kan være lette og med megen pirren, for så senere at tiltage i styrke idet de påpeger en opbygning der søger afslutning. At nyde de vekslende intensiteter, er for mig definitionen af denne skønne brise. Det behagelige medspil, det intense modspil. Nu, da det som det engang imellem sker, drager denne vind fra kysten og østover. Det er at håbe herfra, at også man der møder den respektfuldt, giver sig hen, stopper op og vægter dens kommen ligeså skøn, som jeg og andre har gjort det.

Kedeligtype - nu er jeg selv en kende bedrevidende, bær over med mig. Men det med kæresteriet og at du nævner din tendens til paranoia, er måske de bedste indgangsvinkler til dette univers. Du ville kanske blive skuffet. Kvinden ville måske blive lidt konfus, hvem ved. Om du har sat dig i hovedet det skal forsøges, så vælg en dansk GP, kommuniker og afstem. Gerne en der er lidt erfaring efter min mening.

Jeg er enig i, at de præmisser der blev lagt frem for at besøge en GP er ganske tvivlsomme, når man tænker på hvad det dog ikke kunne ende med. Både for dig Kedeligtype og kvinden du besøger. Jeg ser dog intet konstruktivt i formynderi, smurt ind i en kende nedladenhed som svar til dig. Egentlig er datingvinklen fin,og befordrende for noget der måske er bedre for dig.

I min optik, Mizz Skov, skal man gøre sig fortjent til ophøjelse. Jeg møder alle, synes jeg selv respektfuldt, men ingen har krav på en ophøjet betegnelse, ej heller jeg, uden gerning. Lad os være dus. Vi er vist ved at afspore os selv fra emnet. Men ok - enig spild er, ikke bare for at for dens modsætning til at være essentiel, men også i sig selv vigtig. At kede sig er en givtig tilstand. Med hensyn til det med at vælge og den fortrydelse der jo altid alligevel vil være der - Hvem reflekterer ikke over et truffet valg, og i mange tilfælde det, der så blev valgt fra. Her er vi så tilbage ved essensen: Det der kunne synes let på overfladen, er det måske ikke, når man er et menneske med alt det det indebærer, så er den livsstil, jeg og andre har valgt, måske ikke den nemmeste. Ikke bare er det dyrt på bankkontoen, men vel også når man skal opgøre andre ting man kærer sig om. Mere eller mindre bevidst, jo tak. Ps. Du nævner frihed og skriver blandt andet at den kan være til uden fortrydelse - Er det frihed uden ansvar, det er da vist et fatamogana! Ok nu ser jeg bare spøgelser, jeg undskylder på forhånd.

Jo tak da Mizz Skov. Smilet er forholdsvis fastgroet på undertegnede på det sidste, når jeg har haft visit. Nuvel, og jeg undskylder hermed for, at jeg gik ud fra at vi var dus. Hmmm....Nå, men du skriver "spildt en aften". Jeg tror, uden at være fuldstændig overbevidst, at min pointe også var, at det der er "spild", måske også er essentiel og nødvendig at udleve. De fysiske drifter er, selvsagt vigtige at vedkende sig og udleve. Men kanske man misser noget, når, tja, ømhed, nærvær, et hint af tillid osv. bliver sat i bero. Så, det nemme, er hverken bedre eller dårligere, men nemt. Man må bare erkende, at der er noget man ikke får med. Inden jeg åbner motivdåsen igen, hvilket jeg af erfaring ved er farligt, så er jeg så fuldt ud klar over, at når jeg benytter mig af escort, hvilket jeg næsten altid gør, for en rum tid hver gang, så er det jo også for at smage lidt på en kvindes personlighed, såvel som hendes krop. Det er den lette løsning for mig. Uden for mange vedhæng, og fastgroede mønstre. Dog må vi jo være bare tilnærmelsesvis ærlige, fra tid til anden i hvert fald, og sige: Hun måtte dælme godt have overnattet. Og der bliver det lette en gang imellem det svære.

Hehe....det var da, om ikke en opfordring, så en opsang til masserne der Mizz Skov. Fint. Det lyder ikke helt af vejen, den indstilling du har til et forhold. Min halve pointe, sådan skjult lidt i mellem linjerne var måske lidt om, at det er en kende nemt at benytte sig af GP'ere. Bekvemt, lidt dyrt, men uden al for megen arbejde i det. Det er ikke for at dømme, for så er spejlet da min første destination, men nok bare en lille erkendelse.

For fanden, ikke igen, tænkte han beslutsomt på hjemturen. Daten var gået som de plejede at gå. Det havde været en blind date denne gang, ikke den første, men, bekræftede han sig selv i, med ganske stor sikkerhed den sidste. Han trykkede play på cd-maskinen og fokuserede igen på vejen. Casablancas sang med den destinktive stemme, der altid gjorde ham veltilfreds, "1000 ways to please your man, not even 1 requires a plan", lød det fra de slidte højtalere og naturligvis måtte han skrue op. Hun havde været køn, fin og behagelig for øjet, men det havde været op ad bakke fra den første sætning blev kastet ud i rummet. Ikke at han ikke kunne holde stand i en diskussion, ikke at han ikke havde pli og var tilnærmelsesvis velbevandret i god opførsel. Men det havde gjort ham træt. Den evigt tilbagevendende træthed der rammer idet der er dømt guitar, at give, at tage, alt skal gå lige op. Det sædvanlige spil der skal spilles, som prolog til hvad, tænkte han og blev konfus. Hvad om det var gået godt denne aften. Hvad om han nu havde ramt plet og de havde tilbragt natten sammen. Hvad så? Ville det have medført en masse ubekendte faktorer. Om de havde klikket denne aften, var de så blevet kærester? Havde han skulle forsøde hendes tilværelse kurtiserende, med blomster, med de påtagede komplimenter, med opofren af hans selvstændighed. Og hvad så? Et dyrt bryllup, med en masse ansigter der ønskede ham vel, men som han aldrig havde set før og som han egentlig var komplet ligegyldig over for. Og så bagefter, jo tak, en bryllupsnat med alt for høje forventninger og en sikker skuffelse i sigte, men dagene efter. Skænderier om opvask, tandpastatubens låg der ikke blev lukket, hvilken side toiletpapiret skulle vende og det var bare de indifferente ting. Hvad med de store? Børn, bil nr. 2, hus og have og svigerfamilien der skulle behages. Tanken om dette gjorde ham utilpas. Gad han virkelig. Han bremsede bilen midt på landevejen, lavede en, ikke helt legal u-vending. Destinationen var hans favoritbordel.

http://www.sexpiger.dk/125 Hvad er der at gøre sådan en trist lørdag eftermiddag, hvor blæsten gennem natten ramte søvnens dybe. Man kunne se bold i tv'et for at finde roen igen. Man kunne sætte blæk på et stykke hvidt papir, for at adsprede sig for de lystende tendenser der langsomt breder sig i kroppen. Man kunne tage sig en tur til vesterhavet og nyde bølgernes evindelige forsøg på at indtage land, men der var lige det med en ophobning af den forbandede lyst, som ej heller vil aftage, men i stedet dyrkes og udleves. Giv dig hen. Forløs den endelig. Det blev den så, idet en aftale med denne Sara blev sat i værk. For en der, med trygheden i mente, plejer at betræde vante gange, var det som en næsten glemt følelse i legemet. Opbygningen af forventning om, ja hvad nu hvis og om dog. Alt syntes nyt igen, dog huskes denne stemning, som nu betagende indtog mig, og det var godt. Sara tog vestpå. Til mig. Hun kom med et humør og en passion for sit virke, der uimiskendeligt kalder på roser. De første berøringer var flygtige. Indrømmet, at tvivlens lune ramte mig, da kvinden virkede til, og det er jo en fair måde at træde ind i et fremmed hjem, til en fremmed person, at skulle anskue mig, sådan lidt med et hiv i bremsen. Efter en kort snakken sammen, lette berøringer og en lider i kroppen der ikke ville, heldigvis, forsvinde, gav vi os hen. Til hendes bryst der måtte kræve opmærksomhed. Til hendes numse, der betagende vuggede ved mine berøringer. Til hendes skød, der varmt bød velkomment. Alt det der imellem var om ikke endnu bedre. Vi tog hinanden, og så endnu engang. Af højdepunkter kan nævnes olieindsmøringen fra min side, et blow, der var vådt og intenst fra hende, en teasen af de mest gængse erogene zoner fra os begge. Hvem drages af havets skønhed på en sådan dag. Hvem overvejer, at finde tegnegrejet frem, når en kvindekrop sluger al opmærksomhed, hvem kan overhovedet huske om der nu var bold i tv'et alligevel. Alt det er glemt, Sara der imod vil blive husket her.

Der var denne mand, der ej formåede at sammensætte ingredienser til et tilfredsstillende måltid. Om end dette og at denne kendsgerning var en empirisk sandhed og erkendelsen af denne var et ofte blødende sår for ham, eftersom denne mand var betaget og draget af nydelsen som en yppig indtagelse af den finere kulinariske madlavning kunne byde ham. Han vedkendte sig sine mangler. Dog ville han ikke undsige sig, i hvert fald dra tid til anden, at konsumere den spise der var tilvejebragt med megen møje og omhu. Derfor havde han valgt, at når overskuddet var til det, måtte han drage i byen for at indtage det måltid, han sådan prisede, men ej selv kunne tilvejebringe. Det var det luksuriøse, uforglemmelige måltid han higede efter, med de fineste ingredienser, sammensat på ypperste vis. Der var også en anden mand. Denne mand evnede selv, at sætte et spiseligt måltid sammen. Ikke af den fineste kulinariske kaliber, men dog altid et tilnærmelsesvis solidt måltid. Desværre skete det dog sjældnere og sjældnere, at han satte sig for at kokkerere, da han var doven af natur. Han måtte således bestille maden udefra. Det kunne være pizza, sushi, thai og en enkelt gang endog dansk smørrebrød. Gennem tiden udviklede han et sindrigt system, for ikke at spise det samme for ofte. Hans passion for bragt mad voksede og da udvalget var stort, kunne han fortsætte denne praksis med en næsten ny ret hver dag. Alle brochurerne fra de forskellige spisesteder gemte og katalogiserede han. Mere doven var han dog ikke. Så var der en tredje mand, for hvem en velpolstret buffet var lykken. Han nød hver gang, at gå mod bordet hvorpå alskens retter var, mere eller mindre fint opstillet. Denne mand var umættelig og kunne spise og spise. Han havde erkendt med sig selv, at en enkelt ret på en enkelt tallerken aldrig gjorde ham tilfreds. Han havde derfor opsøgt de steder, hvor buffeten var mest prangende; til den bedste pris naturligvis. Han sad ved indtagelsen af disse måltider ofte ved langborde med ligesindede. Således kunne de alle smage den samme ret på samme tid. Der spiste han til gan segnede, da hans behov for alskens slags mad, på en gang, ej kunne tilfredsstilles på en almindelig restaurant. Hans betagelse af mad var så stor, at hans begrænsede evner i sit eget køkken slet ikke kunne sætte hans sult i bero. Således måtte han rejse vidt og langt for at finde de fyldigste, bedste buffeter. En fjerde mand havde fra barns ben altid lavet sin egen mad. Han frasagde sig, at købe færdiglavet mad, ude eller hjemme, da han jo nød processen i at forvandle simple, om end kvalitative ingredienser til et måltid, som han derefter kunne konsumere med megen velbehag. Denne mand havde en yndlingsret, som han ofte, ja næsten altid lavede og selvom nogle ikke forstod denne fascination af retten, nød han bpde at tilvejebringe den og spise den gang på gang. At indtage føde er et behov vi er nød til at dække. Når sulten trænger sig på, må vi svare den. Tilgangen er ligeså differentieret som mennesker er det, facitlisten er heldigvis en ubekendt størrelse, men vedkendelsen af ens drift burde ej være det. God appetit.

Hvem husker ikke første gang?. Drømme om sanselige kvinder, fantasier om uartige scener og de lange tilløb mod klimaks. Hvem erindrer ikke nervøsiteten, der var latent og påtvingende, forberedelserne, der ofte, på smukkeste vis, blev henkastet i momenter af lidenskab og opbygningen af spænding i legemet såvel som mellem ørerne. At mindes den skønne Rikke entrere, påført sommerkjole, med det afvæbnende smil og varme i blikket, dengang da usikkerhed og et opstillet scenarie var basis for mit første møde med denne kvinde. Man kan se hende for sig, som yndigheden selv kom hun til mig, på mit bud, og om end ikke alt, som det jo naturligvis ej heller skal, gik efter planen, var det mindeværdigt og på ingen måder glemt her. Hun var kæk nok, syntes jeg ved første udveksling af ord, hun var befriende skøn, at veksle meninger med fandt jeg dog snart ud af og at hun kunne berigende stimulere mig på alle niveauer, var den konklusion jeg dengang måtte drage. Til stadighed er hun skøn at betragte. At kaste blikke efter hendes bagdel, når hun forlader sengen, at se den smukke barm blive fri for indpakning, at mærke hendes skød blive varmt. Jo, der er skrevet mange positive superlativer om Rikke, som der også bør i min optik. Nogle, er skrevet af undertegnede og på denne dag, hvor aftenen i går igen blev brugt i selskab med Rikke, føler jeg mig beruset af denne kvindes selskab endnu engang. Jeg husker første gang. Det var ganske specielt. Hun er dog til stadighed et fortrinligt samvær, at give sig selv. Alle de ting hun kunne, alle de ting hun stadig kan og gør. Et møde blev til mange. Und jer det selv. Og til Rikke - sorry for de udkogte melboller!

For dælen den numse er savnet ude vestpå, mange tak for fotoet og dit ønske for alle. Må du og dine kære have en fortrinlig jul også.

Ja AH er en rigtig pølseketchup, den er sgu også god. Tak for dit råd BD, det med cheddaren må prøves. Åhhh sig nu ikke det er for nemt, jeg bliver så stolt af mig selv hver gang!

Jeg er ikke så avantgarde med hensyn til at lave mad, ej heller vil jeg kloge om at stå i et køkken. Så for mig er det barnemad = Spaghettigratin, lavet med en god pølse naturligvis. Nuvel, valget af ketchup, som jo er det eneste rigtige tilbehør er vigtig. Hælder til Heinz selv. Måske er det, når man er en kegle ved et komfur, mere følelsen af at have set den vokse i ovnen og glæde sig over resultatet der betyder noget, mere end smagen. Den smager jo af nada!

Interessant, undskyld mig, jeg mente intrigant, men spændende Vojens. Det kan synes i har valgt en nedrig og forkvaklet tilgang til de, som i burde respekterer som i et branchefællesskab. At benævne Rikke ved hendes navn er lavmålet. Jeg er harm, og sidder og gransker mit hoved for jeres motiv. Misundelse kunne være et, men det er måske for kønt et scenarie at optrække. Forskruet mellem ørerne er måske mere passende. Det er bare ikke ok, det er bare sygt og fornedrende respektløst at gøre. Hvad får i ud af det? I fremstår som kegler og det virker useriøst og ikke med en professionel tilgang til jeres erhverv. Som Sydjysk knægt, kunne det jo være lige for at besøge Vojenspigerne. Den tanke er slut her. Igen sygt. Og jo jeg har haft aftaler med Rikke, dog vil jeg til stadighed mene at det i her har gjort er ufortjent mod enhver person.

Synes ikke at jeg kunne lade tråden stå med en dårlig oplevelse som afslutning! Når byger, hagl og efterårsstorme aftager indtræder solskinnet på en decemberdag min domicil. Hun kommer ind med en selvfølgelighed, som om hun, jeg, vi begge ved, at sidste besøg kan gøres bedre. Hun møder mig, de skønne øjne, den prægtige krop og det fine humør møder mig også og det der kunne syntes at have været nervøsitet, fordufter i momentet. Denne Rikke giver denne aften en oplevelse, en af de skønne. Hun er jo altid i det rette humør, denne aften i Jackie O’ kjole, hvilket jo ikke er at kimse af, og altid klar til et velkomstkys, der varmer på i denne kølige måned. Lidt snak om hist og her, lidt berøring af den tiltagende slags og en laden op til ting der skulle komme, var indledningen. Jo, kvinden er en kending i mit hjem, da jeg har haft hende ude en del gange, men da det var en årstids tid siden sidst, var jeg kanske lidt varsom med mine indre forventninger til denne aftale. Det havde jeg dog ikke behøves at være. Rikke er en kvinde der giver. Jo, og får. Dog kan jeg ikke frasige mig, at sødmen mellem ørerne, kroppens ro og smilet på mine læber ramte mig idet jeg lagde mig efter vores lille aftale den aften. Solskinnet forsvandt og natten overtog. Mon dog ikke, i morgen, dagen efter, eller der ude i horisonten, der kan skimtes en dag, hvor solskinnet igen rammer. Hvem sagde man ikke skulle returnere til en fuser? Og nej fuseren var ikke ment som Rikke, men sidste aftale!

Jeg er såmænd enig tvr, man skulle gerne nyde det man laver. Udgangspunktet var heller ikke så meget om det nu er penge eller nydelse der kommer først. Men mere vores opfattelse af, at hun faktisk gjorde det for fornøjelsen og ikke både og, som en del skriver i deres anmeldelser. Altså en selvforblændende adfærd hos kunden. Jeg, som skrevet i trådstarten, mener det er helt legalt i øjeblikket at overbevise sig selv om dette, at man så når man kommer hjem og forfatter en anmeldelse, til stadighed har den overbevisning, er en kende uforståelig for mig. Jeg skriver om det her, selvom jeg har lyst til at spørge ind til hver enkelt der kommer med påstanden: "Hun gjorde det for fornøjelsen". Men jeg er doven. Og til Brutus - Eftersom det bliver skrevet gang på gang i anmeldelserne, kan jeg ikke helt se det ikke er en debat værdig igen. Gamle forsvinder, nye kommer til.

Med risiko for at sparke, om ikke en død hest, så i hvert fald måske nok en fortærsket en, vil jeg lige lade en bemærkning eller to falde om det med GP’ers motiv. Jeg har lagt mærke til, at en del skriver i deres anmeldelse, at hun gjorde det for fornøjelsens skyld. Det synes jeg er så fint. Ikke at vi skal lade os forblænde og tro det er sandt, men fordi om det er den følelse man efterlades med efter en aftale, så har kvinden gjort sit arbejde til perfektion. Jeg har ingen illusioner om, at nogen GP jeg har haft visit af, eller har besøgt selv, har gjort det for hendes egen nydelse, dog vil jeg ikke underkende værdien af at man, ved et professionelt stykke håndværk, giver kunden det indtryk at man faktisk er semi nymfoman og drives af ens lyster til seksuelt samvær. Vi kan forblænde os selv med dette i en rum tid, dog må det efter min mening ikke blive iboende og vedholdig. Nogle ser jo også gerne et morgenknald som det ideelle. Der er ved dette et snært af, at kvinden der er mest jomfruelig på en eller anden underlig vis. Jeg og andre dyrker måske disse forestillinger om GP’ernes tilgang, og nok er det legalt i momentet for mig, men vedkendelsen af det nok er usandt efter endt seance, er essentiel mener jeg. God fornøjelse til begge parter.

Hej Maler37 Jeg har haft besøg af begge kvinder. Jeg vil sige, at for mig var Tilde klart lettest at konversere med om man søger GFE. Om man søger analsex og større bryster, ja så er det en no-brainer! God fornøjelse hvem end du vælger.

Aflyst, desværre kan jeg ikke udtale mig om hende, for denne gang i hvert fald.

Hej tl Jeg har haft hende ude for en rum, ja faktisk lang, tid siden. Det var til en omgang rollespil, men jeg fik nu mest smæk. Ikke lige mig fandt jeg ud af. Hun er ellers sød og smuk. Jeg ville tage chancen med hende, men afstem lige hvad i skal, bedre end jeg gjorde. Bare en lille opfordring herfra. God lørdag

Okay. Jeg tager en for....mig selv, og har en aftale med hende i næste uge. Jeg kan skrive om hun er en anbefaling værdig, men regner ikke med en anmeldelse.

Jeg mindes, da jeg var en novice i dette univers, for mange år siden, at en kvinde sagde til mig på en klinik: ”Rolig nu, du har bestilt en halv time”. Selvfølgelig lyttede en ung kåd fyr ikke til dette råd, eftersom hun jo var yndigheden selv. Dog, sådan retrospektivt, anerkender jeg hendes professionelle tilgang i dag. Det er op til pro ‘en at maksimere seancen, jo i et samspil, men stadigvæk er det hende der har overblikket. Kunder, der har en agenda om at betale mindre end aftalt, ja de findes vel derude og for at minimere deres frekventering hos en GP, kan man tage de tiltag som allerede er nævnt. Jeg har fået penge retur, ikke fordi jeg har bedt om det, men fordi der var urettidighed, eller en blødning der kom i vejen. Og jo fuld pris den gang i hin forgangne årti. For hunde da hvor fik jeg mange efterfølgende massager dengang hvor jeg var tilbøjelig til at race mod klimaks.

Til Aarhuselsker…. Jeg sidder her som fuldstændig glad for bold, og tænker: Jo sport er et slags opium for folket, det har til alle tider skullet underholde. Jo, CR7 er ikke en helt, han er en fodboldspiller, en rigtig god en, men helten er den person, der tager til Afrika og kæmper mod Ebola, uden at skulle have sit navn nævnt nogle som helst steder efter min mening. Ikke den der producerer insulin for mamon(min respekt til den der opfandt det), el-pærer, jo tak det er vel ligeledes en industri, lad os da gøre dem til helte. Vedkender jeg ikke at det gør verden til et bedre sted at eksistere, jo, men for at vi skal leve, skal vi have kulturen og kunsten med. Ellers er det bare eksistens, mere strømlinet jo, vedholdende livslængde jo. Nå, det er sagt, så kan jeg overhovedet ikke forstå, at nogles interesser skal degraderes og sættes op imod og perspektiveres til din anskuelse af en bedre verden. Du måler en god verden efter dens produkter, ikke om dens beboere er glade og finder glæde i legen, ikke om de dyrker noget for at forenes om lidenskab. Desuden må jeg så have lov, at provokere for provokationens skyld, som også du jo har gjort og pointere: Sikke en verden vi ville have uden leg. Tilbage til emnet - Nu er jeg ikke den der her skal kloge i fodbold, eftersom jeg hurtigt kan komme til kort, men som så mange andre ser jeg frem til en ny æra, uden Morten Olsen.

Tjo Krølle Bølle, kan man ikke kritisere, eller i det mindste forholde sig til indholdet, så kan man gå efter afsender. Det er også lettere. Har i aldrig spurgt jer selv: Hvorfor er denne kvinde i denne branche og tillige lige så vigtigt spurgt jer selv: Hvorfor benytter jeg denne branche. For mig er dette relevant. For mig burde det være relevant for alle i dette univers. Ikke at man skulle stoppe, men ofte er det godt at stoppe op en gang imellem og sådan lige overveje ens egen gøren og laden. Det er ikke et ufarligt emne, på et forum, hvor der er, efter min mening er blevet længere mellem de gode debatter. Jeg vedkender mig der er politiske debatter hist og her med en vis dybde, men om selve prostitution og den branche, er der lang mellem de gode diskussioner. Så summa summarum, ufarlige historier(Sorry Villy), og at holde dette emne usagt og på sin vis tabu, er normen her. Okay,så fremover vil mit højre øje, om ikke glimte, så have trækninger, når jeg forsøger at passe ind. Fisse til folket – er det godtaget? Det lød dejligt påtaget macho.