sneræven

@Den lille frøken Godt indlæg. Lidt reflektioner ... Jeg tror, at i mange samfund har pigerne et yderst pragmatisk syn på parforhold. Sådan var det også hos os, for nogle få generationer tilbage. En kvinde skulle finde en god forsørger, eller et godt parti. Kærlighed blev der ikke tænkt så meget over, i den sammenhæng. Den kunne komme senere, hvis de to parter fungerede godt sammen, omkring det fælles arbejde og familien. Tænker dog man skelede lidt til om de to unge havde sympati for hinanden, hvis famillierne arrangerede ægteskabet, Stormende forelskelser og seksuel lidenskab blev der set skævt til ... Livet var en forpligtelse til kernefamilien og - først og fremmest - til den udvidede familie. Fordi man var afhængige af hinanden. Det er helt anderledes i vores del af verden, fordi det ikke længere er familien der råder over al økonomien. Tror det er derfor vi har de indædte konflikter verden over mellem konservative (folk fra landet) og liberale (folk fra byerne) Vi har muligheden for 'rene forhold' der bygger på personlig sympati og seksuel tiltrækning. Og dén måde at have relationer på er en vederstyggelighed i traditionalistiske lanndbo-kredse ... Jeg tror ikke at en kvinde i de lande "åbner sit hjerte" - må jeg indrømme ... Det handler om overlevelse for hende og den fremtidige familie, og om håbet om lidt mere end det, et trygt og bekvemt liv ... Og det er helt OK for mig at se ... Det er først i de relativ trygge og velstående kredse i de vestlige samfund, man har fået 'råd' til at tænke på seksualitet og følelsesmæssig tiltrækning ...

Lige præcis dét trick med at tage mig ganske let i hånden med give mig det sødeste smil brugte en dansk GP da hun kom ind i rummet og satte sig i sofaen ved siden af mig ... Hun lagde mig fuldstændig fladt ned på to sekunder ... Dét var mesterligt, glemmer hende aldrig ... Det er nogle år siden, hun er desværre stoppet ...

Ouhh, lige præcis dét det kunne jeg s-å vildt godt tænke mig!!! En time med en sød, tiltrækkende pige, snak flirt og lidt kys. En lun sommeraften, på en café på et torv ... 60-100 Euro er jo ingen penge for dén fornøjelse ... Plus betale for kaffe og whatever ... Det er netop de oplevelser jeg aldrig har haft ... Jeg kunne selvfølgelig booke en escortpige til sådan et møde ... Men her er prisen sådan l-i-g-e i overkanten, tænker jeg ...

Nej, for pokker da .... Jeg blev skilt i 1989 og har siden da ikke haft et forhold, eller en elskerinde ... Det er derfor, jeg havnede i dette univers, da jeg 'opgav' for en halv snes år siden ... Jeg tror også det er derfor det tit er svært for mig, med de dialoger om utroskab, forhold og følelser. Som jeg vist skrev også i et tidligere indlæg i denne tråd, så er det følelsesmæssige 'landkort' helt anderledes for os kronisk kæresteløse singler, end for jer der er i parforhold - samboende eller ej ... Vi 'langtids-singler' er bestemt hverken nødvendigvis uden følelser eller ensomme, det er mest erotikken og den fysiske intimitet - berøring, kram og erotik - der er problemet. Jeg tror dialogen er svær fordi mange i parforhold har meget svært ved at forestille sig livet som 'kronisk single', og for mange er det meget angstprovokerende ... Derfor også de markante holdninger om utroskab og monogami hos mange ... Jeg har selv - både som barn, og da jeg levede i familie - oplevet 'den anden side', og husker selv hvor meget jeg frygtede 'ensomheden' - selv om mit parforhold fungerede meget dårligt ... Det var dybt, dybt skræmmende ... Og det var også hårdt i starten, men efter nogle år som 'hardcore single' indretter man sig, og så, som jeg skrev, ændrer 'det følelsesmæssige landkort' sig, og venner, bekendte og familie / netværk bliver basis, i stedet for parforholdet. Du har ret, de fleste af dem der markerer sig herinde, er gift eller i forhold. Der var flere single tidligere, i situationer der ligner min, - også et par der markerede sig rigtig meget - men de er blevet helt tavse efter Corona ... Når jeg snakker med GP'er er der flere der siger, at der er mange singles blandt deres gæster, og at mange ikke kommer for sex, men for menneskelig kontakt eller kropskontakt.

Åh ja ... Som 'langtids-single' er det een af situationerne, for mig. Ja, det er netop forbistret komplekst. Som jeg skrev, ville jeg som udgangspunkt ikke tage en elskerinde eller besøge en GP hvis jeg var i parforhold. Men hvis den ene part har meget lyst, den anden slet ikke har, og forholdet i øvrigt fungerer godt, så står man med et forbasket problem, der ikke er nogen nemme løsninger på ... Både utroskab og skilsmisse kan føre til så meget uro, konfliker og sårede følelser, så hvad pokker gør man ... .. det kan måske også være fordi det er spændende at opleve forskellige partnere .. sådan som flere af pigerne også beskriver det herinde ... Jeg sad osse og kløede mig i nakken .. jeg forstår heller ikke hvad du så mener ...

Det er interessant du siger det ... Jeg tror eet af mine problemer med Blowjobs er at jeg har svært ved at forestille mig, at en pige kan nyde det ... Men det er der flere, der skriver de gør ... Tænker det har at gøre med, at jeg er så gammel, at jeg er vokset op i en anden tid ... I mine forældres generation var sex noget der foregik i soveværelset bag nedrullede gardiner, i mørke, uden forspil (det var perverst .. eller ligefrem sodomi) og kvindens sure pligt ... Sådan sat lidt på spidsen ...

Lige en enkelt afrundende bemærkning Netop. Jeg oplever mig selv som ikke-monogam. Men derfor er behøver man / jeg ikke nødvendigvis føre det ud i livet. Hvis jeg levede i et fast forhold med børn, ville jeg som udgangspunkt aldrig finde en elskerinde eller besøge en GP. Med mindre selvfølgelig vi havde en aftale om een eller anden form for åbent forhold .. og initiativet til dét skulle komme fra min partner. På den anden side ville jeg aldrig kunne sige at jeg ikke kan være tiltrukket af eller flirter let med andre kvinder. Og det alene ville give mig store problemer

Det har måske også noget at gøre med, at forholdet ikke betyder helt så meget for mange langtids-singles .. lejlighedsvise kæresteforhold eller ej. Det tror jeg ganske mange modne single kvinder kan snakke med om. Den følelsesmæssige basis er familie, venner, bekendte, og eventuelle interesse og engagementer - nogle gange arbejdet. Vi spreder vores følelser på mange flere arenaer, så at sige. Det giver god mening, fordi man har et bedre sikkerhedsnet, og kæresteforhold er for ustabile - det er meget enten/eller. Men så kommer seksualitet og kropslig intimitet i klemme, især for en del mænd. Det er derfor jeg begyndte at besøge GP'er.

Lidt inspireret af indlæggene fra @Jan og @TheLion ovenfor vil jeg lige svare direkte på oplægget .. Det kommer meget an på, om det er i et fast 'familiebærende' forhold, eller hvis vi begge var singler, ude over familieforpligtelser. Hvis vi var gift eller samboende med børn, ville jeg være meget betænkelig. Jeg skulle - med de erfaringer jeg selv har haft - være meget sikker på min kone / kæreste. Ikke så meget på grund af det rent seksuelle, men fordi der er så mange praktiske, økonomiske og følelsesmæssige ting på højkant. Jeg skulle være meget sikker på, at min partner var ansvarlig, og ikke for letpåvirkelig følelsesmæssigt. Hvis først partneren forelsker sig i den anden (og det er nok det, man mener, når man skriver at der 'går følelser' i det) så er Fanden løs i Laksegade, og man som samboende partner meget udsat. Er det en virkelig intens forelskelse / besættelse, så er der ikke meget hensyn til omgivelserne, herunder den faste partner, i den situation .. Tro mig, jeg har oplevet det ... Hvis jeg havde haft en ikke-samboende kæreste som single, var situationen en helt anden. Så er der meget mere råderum, og jeg synes et krav om seksuel (og følelsesmæssig) troskab ville være besværligt. Når begge parter hver for sig har et liv og en omgangskreds, ville krav om troskab nemt føre til at man mistror eller kontrollerer hinanden. Så er det bedre at sige, at som udgangspunkt blander man sig ikke i det. Og så leve med, at forholdet måske stopper. Det er den hårde virkelighed, at det gør den slags forhold som regel. Hvis der ikke er noget (familie) der binder, så er det sjældent langtidsholdbart. Og ja, den er svær, når jeg selv oplever mig som ikke-monogam i retning af det polyamore ...

Haha, ja, jeg vedkender mig at være hverken slank, sporty eller elegant ... Men jeg er rar, siger man ... Tror jeg nok ...

???? Jeg ER skam knap 70, og højde og vægt stemmer ... Det sidste har jeg aldrig skrevet noget om ...

Hehe ... Så er jeg sådan en slags genbrugs-luksusvagabond ..

Det er fordi Signor'en er en ivrig fortaler talsmand for italiensk kultur. I den halvhøje middelklasse ... Så Signor'en og jeg står på hver vores side af en giga kulturkløft ... Jeg er sådan mere til 'Nu Lokker Atter De Lange Vej" og brede enge og skove ... Og Vancouver ... Har været i Italien een gang ... Det var a-l-t for varmt ... Og al den halvøvre middelklasse- købmandskultur- hype er slet, slet ikke mig ... Hwa Nytt' er'et te -- andet end til at få alle mulige andre til at brænde kloden af .. Næh, så hellere en stiv whiskey i en træbarak i BC ... Men OK, der er een ting jeg ka' li' ved italienerne ... De har selvironi ... Har set et par italienske krimikomedier ... Og de er udmærket klar over at de tit råber højt, hurtigt og længe inden de tænker ...

Jojo, men synes nu det er meget godt pigen er forberedt ... Jeg har kun to gange besøgt en pige, uden at have kontaktet hende først (på en dansk klinik) Og den ene gang, var det tydeligvis et problem - den eneste gang i det hele taget, jeg har oplevet dét ...

Hehe ... MeToo ... 175 - 90 Jeg havde ellers indtryk af at du var slank, sporty og meget elegant ... Nåhja, det sidste kan du jo osse sagtens være uagtet (næsten) hvad badevægten viser ...

Nåhja, samme her - det glemte jeg at nævne ...

Det betyder ingen ting for mig. Den fysiske fornemmelse er da meget rar, men jeg har eet eller andet følelsesmæssigt imod blowjobs ... Så nydelsen er begrænset ... Hvis jeg véd at pigen virkelig nyder det - f. eks. hvis det var en kæreste eller en elskerinde, der gerne ville - så tror jeg det var noget andet ... Har det faktisk lidt på samme måde med penetrationssex .. Et godt handjob er noget helt andet ... Enten at pigen 'nusser' mig vedholdende ... Eller hun giver en regulær 'edgende' penis-massage ... Jeg har een gang oplevet en pige der kunne det .. det var r-e-t vildt ...

Definitionen af utroskab, som den står på link'et, passer meget godt med det jeg tænker .. Men det kan være et problem at definitionen er lidt for åben. For hvornår har et forhold en 'seksuel karakter' .. ? Jeg har det lidt på samme måde med det, @Eva Nadine skriver om følelsesmæssig utroskab. For hvad pokker er det? Synes det er helt op til tolkning, så hvilke relationer kan man have til en person af det andet køn .. ? På en måde synes jeg, man med de 'nye' definitioner kommer 'fra asken og i ilden'. Fordi der er meget mere der så kan tolkes som 'utroskab', og fordi det giver så meget ballade og konflikter. Ikke kun de to parter imellem, men familie og vennekreds bliver ofte også trukket ind i det. Konflikterne kan tit udefra set virke helt ude af proportioner med hvad der rent faktisk er sket ... Jeg har set en hel del af den type situationer. Nogle gange - især ved skilsmisser - er det altså vigtigt, at man kan lægge det bag sig og kunne sameksistere ... Det er præcis sådan jeg ser mig - altså som ikke-monogam, som aldrig har praktiseret det i et parforhold. Jeg synes det er fint at I kan snakke om kan sætte ord på hvad det vil sige for ham ... For mig, ville det være svært, hvis jeg gerne ville date en kvinde .. hvis jeg sagde det ved første date, havde dét forhold ingen gang på jorden ... Jeg ville simpelt hen ikke turde sige det ... Men OK, hvad ved jeg ... Jeg har (tror jeg) lettere autistiske træk, så jeg tror ikke jeg helt forstår de følelser og de sociale regler der ligger bag .. Og har heller ikke erfaringer fra egne parfrhold at trække på ...

Enig. Jeg tror også det passer bedre hvis jeg kalder definition "nr. 1" 'træls' i stedet for 'mystisk' ... Jeg synes den gør nogle diskussioner svære. Det har nu ingen praktisk betydning for mig selv, det er en ren 'teoretisk' interesse ... "Nr. 2" har jeg det helt fint med ... Tænker osse man skal læse 'Den Danske Ordbog' mere som ordforklaringer og 'almindeligt vedtagne betydninger' end som "definitioner" ... "Definitioner" hører til i matematik og til dels i anden naturvidenskab ... Det er så mere interessant at se hvorfra begrebet stammer .. det fortæller hvorfor begrebet (utroskab) så at sige har en 'indbygget' negativ betydning.

Gode betragtninger. Definitionerne på uroskab er mystiske, synes jeg. For den første definition betyder, at folk, der vælger at leve i åbne eller polyamore forhold (og det er der faktuelt nogle, der gør) pr. definition er utro. Og dermed gør noget forkasteligt (det ligger i selve ordet 'utroskab'). Jeg har det samme problem med måden man bruger ordet 'følelser' på: Jeg véd godt det er sådan man siger, og jeg véd til en vis grad hvad der menes ... Men det generer mig, at man 'tager patent på' at 'have følelser' ... Der er vel ikke - eller burde ikke være - noget møde mellem mennesker, der er uden følelser ... ?

Som gæst, er det også en stor fordel, fordi man får god tid til at falde lidt ned og få jordforbindelse ... Det er rart for mig, også fordi jeg som regel har tumlet en del rundt med tog, busser og halv- eller hellange spadsereture undervejs til et besøg ... Nogle steder oplever jeg, at starten er lige lidt for hovedkuls ... , og at pigen kan have ret kort tid mellem besøgene, som @Amanduh beskriver det ... Det er træls, men det kan dog osse gi' nogle pudsige oplevelser, en gang imellem ...

Uuuhh ... KENDER typen ... KENDER typen ... To af slagsen - i min nære omgangskreds ... Een ting er at de snakker rigtig, rigtig meget - især den ene. Men de tænker begge to i associationer ... Så hvis man stiller et meget konkret spørgsmål, følger der en laaaaang udredning hvor de springer rundt i alle mulige forskellige krinkelkroge hvor man tænker .. hva' fa'en har dét nu lige at gøre med det jeg spurgte om ... Efter et par timers snak med dem kan jeg også føle mig fuldstændig søsyg og rundtosset ... Men ret skal være ret - jeg har selv mere end en rem af huden ... Når man først rammer bestemte emner, så snakker jeg - meget - og kunne sagtens snakke folk under bordet ... Men jeg synes jeg er rimelig god til at disciplinere mig ... er også et krav, med det job jeg havde ... Og bare rolig .. jeg er aldrig gået 'snakke-amok' hos en GP ... det er fordi det tager tid at 'tune sig ind' på hinanden, og det afhænger meget af emne og situation, om jeg sådan går 'high-speed' ...

Ku' ikke ha' udtrykt det bedre .... Sådan har jeg det osse ... - For mig breder det sig ud over mange områder af mit liv, det at være sammen med kvinder - også yngre kvinder - har fyldt meget .. Lidt et paradoks at mit kærlighedsliv gik helt i stå efter min skilsmisse .. Men på den anden side, så ville det nok ikke være nemt at være kæreste med mig, fordi jeg i så høj grad nyder kvinders selskab ... Mit forhold til kvinder er dybt kompliceret, derfor giver det også en del spekulationer og skrupler at besøge GP'ere ... Jeg tror ikke de forstår os. Mange - måske de fleste - har en anden tilgang til at besøge pigerne, end f. eks. jeg har .. Og så er der en del der gerne vil være 'forbrugerbeskyttelses-politi' ...

Sådan var det for mig, da jeg var samboende for mange år siden. Vores sexliv var OK i flere år - med nogle forbehold - men ud over det fungerede det ikke som et forhold, reelt ... Der var ingen kommunikation ... overhovedet. Til sidst sygnede vores sexliv også hen. Det endte med min kone tog en elsker. Det var ikke den seksuelle utroskab der var problemet ... Tvært imod, vores sexliv blomstrede også op i en kort periode. Det var en masse andet, der gik helt, helt galt ... Måske er det tit ikke så stort et problem at kvinden har sex med andre, hvis hun gerne vil ... Fordi det er nemt for kvinden at finde mænd, der ikke ønsker forpligtelser ... Men hvis en mand finder en elskerinde, vil hun som regel mere ... Og det skaber store problemer for familie og parforhold ... Jeg véd det ikke, jeg har ikke så mange erfaringer selv - kun iagttagelser ... Men jeg har også undret mig over det som @jan j skriver ... Men der kan jo være så mange grunde .. og folk kan jo lave de aftaler de vil ...

Jeg synes da bare pigen skal sige hvis vi skal ud af døren ... Det er ikke noget problem, tænker jeg. Synes ikke I skal være så tilbageholdende med at sige til eller fra .. i det hele taget ... Jeg vil meget gerne snakke med pigerne, men jeg har det desværre med at blive lidt perpleks, og så er jeg bange for at sige noget dumt ... Så jeg justerer mig ind efter situationen, og lader pigen om at føre samtalen ...