sneræven

Tak for den info. Jeg har ikke MobilePay, men skal måske bruge det på et tidspunkt ... En 'sidebemærkning', så er jeg generelt ikke storforbruger af Smartphone ... Jeg foretrækker kombinationen af fastnet og PC. For mig er Fastnet meget mere 'no-nonsense' og mere sikkert, man skal ikke hele tiden bekymre sig om mystiske SMS'ere og anden form for scam og spyware osv ... Det har ikke så meget med GP-verdenen at gøre, det er mere sådan generelt ...

Hvis du kun har skjult nummer (dvs. de kan se dit nummer, men ikke dit navn) men har MobilePay tilknyttet din SmartPhone kan de nemt og hurtigt spore dig dén vej over.

Det hænger nok også sammen med at kvinder har meget mere 'på spil' end mænd ... Muligheden for graviditet, og så skal de være sikre på at forholdet er socialt acceptabelt ... Og så er det forholdsvis få mænd (eller helt særlige situationer) (sådan overordnet set), som kvinder 'tænder spontant' på ... det er nok den barske sandhed ... Og hvis en kvinde skal 'lade sig tænde', så skal hun være meget afslappet - hvilket kan være svært 'ude i virkeligheden' ... Bortset fra det, så tror jeg, at sex også for en del mænd i virkeligheden mest handler om at give og modtage kropslig ømhed ... For mig selv, hænger sex og ømhed tæt sammen, i forskellige grader, i forhold til kvinder ... Orgasmen er ikke så vigtigt, men det at være tændt er 'en del af pakken' .. Ideelt set synes jeg ikke det er en byttehandel, men mere en udveksling af kærlige energier ...

OK, jeg vidste ikke man kan slå det fra ... @traveren giver i øvrigt mange gode oplysninger ...

Nåja - det havde jeg overset ... Og det er mærkeligt, fordi online køb stort set altid kræver tofaktor-validering med MitID ...

Jeg tænkte også på det med tofaktor-validering. Men jeg tror de har et aggregat så de kan aflæse chip'en og lave et kort, de bruger til kontaktløs betaling. Det er nok også derfor beløbene er så små. For et par år siden læste jeg, at nogle kunne putte sådan et aggregat ind i en kontantautomat, og aflæse kortoplysninger den vej.

Omkring selve oplægget .. .. så tænker jeg, nogle af os mænd skal passe på at holde vores omsorgsgen lidt i ave ... Noget jeg selv har lagt mærke til, er at jeg føler en enorm ømhed når jeg er sammen med i hvert fald nogen af pigerne ... Der er stor forskel på hvor meget de appellerer til dén følelse ... Véd ikke helt om det er det @TheLion's situation handler om ... Men jeg kunne forestille mig, at nogle piger godt kunne få en gæst på 'gale veje' - i orblemer - eller hvad man nu vil kalde det ... Det er mere end svært at sige nej til et par bedende kvindeøjne ...

@Bananas og @Møffe Med min bemærkning vedr. besøg hos Thai-piger, satte jeg tingene lidt på spidsen - en 'kunstnerisk overdrivelse' ... Bemærkningerne gik på det økonomiske, og hér erkender jeg at jeg er 'overfølsom' .. det har jeg ikke haft lejlighed til at 'filtre mig ud af' ... Havde jeg været yngre, havde jeg måske osse været lidt for nem at 'lokke' af en (Thai eller anden) GP .. i min alder er det ikke et problem .... Jeg kan godt li' de yngre danske kvinder, af flere grunde. De virker råstærke, selvstændige og fandenivoldske ... og er samtidig meget kærlige. Det sidste er kommet bag på mig, tror nogle gange de i GP-sammenhæng lader deres kærlige side komme frem på en måde de ikke rigtig kan, ude i virkeligheden ... Synes Miley skrev et rigtig godt indlæg, i Hyggenak, omkring omsogstilgangen - det viser meget godt dét jeg tænker på ... At jeg så føler mig lidt 'kørt over' seksuelt af pigernes energi, er en anden historie .. det ka' de jo ikke gøre for. @Bananas Tak for dit indlæg - der er meget livsklogskab i det ... Jeg vil så sige, problemerne med kommunikation i mit parforhold i sin tid, var af meget mere lavpraktisk art ... Det handlede simpelt hen om, at få hverdagen - og i særdeleshed økonomien - til at fungere. Hér er det lidt svært bare at 'drille og drille tilbage' ... Men indlægget fik mig til at tænke på den eneste kvinde jeg har været alvorligt lun på siden min skilsmisse. Hun vidste jeg efterstræbte hende men hun gengældte det ikke - hun tændte ikke på mig. Vi havde en meget god kontakt og fungerede egentlig godt sammen, både omkring nogle praktiske ting (som hun sagde, jeg var 'nem at samarbejde med') Vi har også hen over årene haft rigtig mange gode, dybere samtaler. Og på det punkt havde jeg også fornemmelsen af, at hun brugte de intellektuelle samtaler som et 'skjold' mellem os. For at undgå det følelsesmæssige og det sanselige. Blandt andet derfor gjorde samværet med hende næsten fysisk ondt, i starten. Jeg undgik berøring, klart nok, og hun brød sig i det hele taget ikke om berøring med mindre hun var meget forelsket ... var mit indtryk, også ud fra nogle ting hun sagde ...

Ja ... u-ha u-ha u-ha ... Min historie i en nøddeskal. Bortset fra at det for mig skete i de sene teenage-år, og at min kæreste / kone aldrig ændrede sig. Vi havde ikke mange penge, så det var en kilde til konstante konflikter - mest som konstant surhed og stiklerier, min kone var den passivt / aggressive type, og jeg den konfliktsky ... Jeg tror det både @Bananas og @Møffe beskriver med Tgai'er, også var meget almindeligt mellem danske piger, da jeg var ung. Det man kan kalde 'Prinsesse-syndromet' ... Det var den første generation, der voksede op med lægeromaner og guldromaner, og jeg tror især mange af de mere naive piger faktisk forventede at møde 'prinsen på den hvide hest' der kunne forkæle dem, give dem alt hvad de ønskede sig, og iøvrigt hensætte dem i en lykkerus hele resten af livet. De fleste mere fornuftige piger fik hurtigt en mere jordnær holdning til livet - det var lidt 'teenage-nøkker', men det fortog sig når de kom ud i virkeligheden. Jeg har været en ret hård tur igennem i dén forbindelse, og jeg tror også det har gjort at jeg nok reelt ikke har været så motiveret for et nyt parforhold ... Jeg hader-hader-HADER at skændes om penge ... Og jeg hader-hader-HADER at stå uden penge midt på måneden - eller i det hel taget presse økonomien til det yderste ... (som det faktisk forventes, i et standard-liv i dag) Jeg vil da sige det sådan, at nu har @Bananas og @Møffe definitivt skræmt mig fra nogen sinde at opsøge en Thai-klinik ... Hvis jeg var udsat for dét de herrer beskriver ville jeg flejne totalt Bacardi ... Det ville i dén grad ramme en nerve ... Og er noget af det eneste der virkelig kan gøre mig hysterisk ...

Jeg har det helt på samme måde. Det jeg har oplevet hos de danske piger, jeg har besøgt, passer rigtig godt med det Miley skriver .. Jeg oplever meget engagement og nærvær .. det er også derfor jeg synes bedst om at kalde jer 'Glædespiger' (men det er en anden diskussion) Jeg har også tænkt på parallellen til Sosu-jobbene, og flere af de piger jeg har snakket med har fortalt, at de arbejder som eller tager en uddannelse som sosu-assistenter eller sygeplejesker. Og jeg tænker, som GP'ere får i da masser af erfaring med at have at gøre med mange forskellige mennesker på tæt hold ... Det er da ikke så tosset, i et plejejob. Humoristisk sans og godt humør hjælper også, og det synes jeg I har ... De piger jeg har besøgt har gennemgående også ret få vagter ... Så tak for oplægget, @Miley4pleasure ....

Præcis! Der er nok en del af os, der gerne vil dyrke kæle-sex (det er vist en kommentar af @Eva Nadine der har inspireret mig til dét ord), eller lege ... rollespil, SM eller noget helt tredie ... Så er det med penetration og udløsning ikke så vigtigt ...

Jojo - det ville jo nok blive noget dyrt, da det jo kræver flere 'Ladies Of The Night ... Måske ville hotellets bartender osse kigge noget underligt .... Men det kunne jo måske arrangeres på en bar 'ude i byen' ... Scenarie, manden kender ikke pigen, men hun kan på een eller anden måde kende ham ... Så ku' man lave lidt teater ud af det, over for de øvrige bargæster ... Og så ta' den derfra ... Sjov tanke, faktisk ... Ikke aktuelt for mig, da jeg er totalt ude af stand til at improvisere ...

Jeg tror der menes, at det er sjældent en GP og en kunde dater elle bliver kærester ...

Det var lige præcis det jeg ledte efter - nøgen-kramme-terapi osv - da jeg for godt en halv snes år siden landede i dette univers. Jeg havde besøgt et par tantra- eller tantra-inspirerede massører da jeg efter 20 år uden kæreste / elskerinde manglede berøring, og også manglede det seksuelle. Men hos tantra-massøren manglede jeg det gensidige, tæt kropskontakt, muligheden for at røre, derfor ledte jeg efter en terapeut der tilbød noget body-to-body eller 'nøgen-kram'. Jeg kunne ikke finde nogen dengang ... Så besøgte jeg et par GP'er, for netop at opleve det gensidige. De første gange (og også mange gange senere) uden jeg havde egentlig sex med pigen. Jeg synes generelt GP'erne at få afløb for 'kæle-sex behovet', men jeg er tilbageholdende med netop 'nøgen-kram' i den sammenhæng ... Min hensigt med at være med her på EG, var egentlig at få nogle idéer omkring massage kombineret med lingam-massage og body-to-body også fra en lidt mere 'terapeutisk' vinkel ... Men for mig er det som om det perspektiv blev lidt tabt, og det er også svært at få dialoger omkring det ...

Jeg er een af dem. Jeg kan sagtens have stærke venskabelige følelser, og være dybt fascineret af en kvinde - har det faktisk bedre med kvinder end med 'traditionelle' mænd - og jeg kan også være meget seksuelt tiltrukket af en kvinde .. Også begge dele på een gang ... Men forelsket, sådan på "danse-på-en-lyserød-sky måden" ... nej ... De gange, det har været et problem i retning af 'ulykkelig kærlighed' tror jeg mere det har handlet om seksuelle frustrationer og generel skuffelse ... Ja, i nogle tilfælde .. Men mange gange handler det om personlighedstræk, tror jeg ... Det kan være lettere autistiske træk - som jeg tror, er tilfældet for mig ... Depressioner eller andre psykiske problemer kan også spille ind. Jeg har nogle gange prøvet at få en snak om det, både med terapeuter og med bekendte, men løber hurtigt ind i netop argumentet, at det er fordi man ikke tør slippe kontrollen ... Jeg er i øvrigt generelt forelskelsesskeptiker ... så jeg kan godt se, at jeg i en tråd som denne er 'the odd one out' ...

Hun kaldte sig Emma (Emma Diamond) og var på Cassiopeistars. Det var ca 2016 Men det kan jo godt være den samme, under to alias'er

@Den lille frøken Godt indlæg. Lidt reflektioner ... Jeg tror, at i mange samfund har pigerne et yderst pragmatisk syn på parforhold. Sådan var det også hos os, for nogle få generationer tilbage. En kvinde skulle finde en god forsørger, eller et godt parti. Kærlighed blev der ikke tænkt så meget over, i den sammenhæng. Den kunne komme senere, hvis de to parter fungerede godt sammen, omkring det fælles arbejde og familien. Tænker dog man skelede lidt til om de to unge havde sympati for hinanden, hvis famillierne arrangerede ægteskabet, Stormende forelskelser og seksuel lidenskab blev der set skævt til ... Livet var en forpligtelse til kernefamilien og - først og fremmest - til den udvidede familie. Fordi man var afhængige af hinanden. Det er helt anderledes i vores del af verden, fordi det ikke længere er familien der råder over al økonomien. Tror det er derfor vi har de indædte konflikter verden over mellem konservative (folk fra landet) og liberale (folk fra byerne) Vi har muligheden for 'rene forhold' der bygger på personlig sympati og seksuel tiltrækning. Og dén måde at have relationer på er en vederstyggelighed i traditionalistiske lanndbo-kredse ... Jeg tror ikke at en kvinde i de lande "åbner sit hjerte" - må jeg indrømme ... Det handler om overlevelse for hende og den fremtidige familie, og om håbet om lidt mere end det, et trygt og bekvemt liv ... Og det er helt OK for mig at se ... Det er først i de relativ trygge og velstående kredse i de vestlige samfund, man har fået 'råd' til at tænke på seksualitet og følelsesmæssig tiltrækning ...

Lige præcis dét trick med at tage mig ganske let i hånden med give mig det sødeste smil brugte en dansk GP da hun kom ind i rummet og satte sig i sofaen ved siden af mig ... Hun lagde mig fuldstændig fladt ned på to sekunder ... Dét var mesterligt, glemmer hende aldrig ... Det er nogle år siden, hun er desværre stoppet ...

Ouhh, lige præcis dét det kunne jeg s-å vildt godt tænke mig!!! En time med en sød, tiltrækkende pige, snak flirt og lidt kys. En lun sommeraften, på en café på et torv ... 60-100 Euro er jo ingen penge for dén fornøjelse ... Plus betale for kaffe og whatever ... Det er netop de oplevelser jeg aldrig har haft ... Jeg kunne selvfølgelig booke en escortpige til sådan et møde ... Men her er prisen sådan l-i-g-e i overkanten, tænker jeg ...

Nej, for pokker da .... Jeg blev skilt i 1989 og har siden da ikke haft et forhold, eller en elskerinde ... Det er derfor, jeg havnede i dette univers, da jeg 'opgav' for en halv snes år siden ... Jeg tror også det er derfor det tit er svært for mig, med de dialoger om utroskab, forhold og følelser. Som jeg vist skrev også i et tidligere indlæg i denne tråd, så er det følelsesmæssige 'landkort' helt anderledes for os kronisk kæresteløse singler, end for jer der er i parforhold - samboende eller ej ... Vi 'langtids-singler' er bestemt hverken nødvendigvis uden følelser eller ensomme, det er mest erotikken og den fysiske intimitet - berøring, kram og erotik - der er problemet. Jeg tror dialogen er svær fordi mange i parforhold har meget svært ved at forestille sig livet som 'kronisk single', og for mange er det meget angstprovokerende ... Derfor også de markante holdninger om utroskab og monogami hos mange ... Jeg har selv - både som barn, og da jeg levede i familie - oplevet 'den anden side', og husker selv hvor meget jeg frygtede 'ensomheden' - selv om mit parforhold fungerede meget dårligt ... Det var dybt, dybt skræmmende ... Og det var også hårdt i starten, men efter nogle år som 'hardcore single' indretter man sig, og så, som jeg skrev, ændrer 'det følelsesmæssige landkort' sig, og venner, bekendte og familie / netværk bliver basis, i stedet for parforholdet. Du har ret, de fleste af dem der markerer sig herinde, er gift eller i forhold. Der var flere single tidligere, i situationer der ligner min, - også et par der markerede sig rigtig meget - men de er blevet helt tavse efter Corona ... Når jeg snakker med GP'er er der flere der siger, at der er mange singles blandt deres gæster, og at mange ikke kommer for sex, men for menneskelig kontakt eller kropskontakt.

Åh ja ... Som 'langtids-single' er det een af situationerne, for mig. Ja, det er netop forbistret komplekst. Som jeg skrev, ville jeg som udgangspunkt ikke tage en elskerinde eller besøge en GP hvis jeg var i parforhold. Men hvis den ene part har meget lyst, den anden slet ikke har, og forholdet i øvrigt fungerer godt, så står man med et forbasket problem, der ikke er nogen nemme løsninger på ... Både utroskab og skilsmisse kan føre til så meget uro, konfliker og sårede følelser, så hvad pokker gør man ... .. det kan måske også være fordi det er spændende at opleve forskellige partnere .. sådan som flere af pigerne også beskriver det herinde ... Jeg sad osse og kløede mig i nakken .. jeg forstår heller ikke hvad du så mener ...

Det er interessant du siger det ... Jeg tror eet af mine problemer med Blowjobs er at jeg har svært ved at forestille mig, at en pige kan nyde det ... Men det er der flere, der skriver de gør ... Tænker det har at gøre med, at jeg er så gammel, at jeg er vokset op i en anden tid ... I mine forældres generation var sex noget der foregik i soveværelset bag nedrullede gardiner, i mørke, uden forspil (det var perverst .. eller ligefrem sodomi) og kvindens sure pligt ... Sådan sat lidt på spidsen ...

Lige en enkelt afrundende bemærkning Netop. Jeg oplever mig selv som ikke-monogam. Men derfor er behøver man / jeg ikke nødvendigvis føre det ud i livet. Hvis jeg levede i et fast forhold med børn, ville jeg som udgangspunkt aldrig finde en elskerinde eller besøge en GP. Med mindre selvfølgelig vi havde en aftale om een eller anden form for åbent forhold .. og initiativet til dét skulle komme fra min partner. På den anden side ville jeg aldrig kunne sige at jeg ikke kan være tiltrukket af eller flirter let med andre kvinder. Og det alene ville give mig store problemer

Det har måske også noget at gøre med, at forholdet ikke betyder helt så meget for mange langtids-singles .. lejlighedsvise kæresteforhold eller ej. Det tror jeg ganske mange modne single kvinder kan snakke med om. Den følelsesmæssige basis er familie, venner, bekendte, og eventuelle interesse og engagementer - nogle gange arbejdet. Vi spreder vores følelser på mange flere arenaer, så at sige. Det giver god mening, fordi man har et bedre sikkerhedsnet, og kæresteforhold er for ustabile - det er meget enten/eller. Men så kommer seksualitet og kropslig intimitet i klemme, især for en del mænd. Det er derfor jeg begyndte at besøge GP'er.

Lidt inspireret af indlæggene fra @Jan og @TheLion ovenfor vil jeg lige svare direkte på oplægget .. Det kommer meget an på, om det er i et fast 'familiebærende' forhold, eller hvis vi begge var singler, ude over familieforpligtelser. Hvis vi var gift eller samboende med børn, ville jeg være meget betænkelig. Jeg skulle - med de erfaringer jeg selv har haft - være meget sikker på min kone / kæreste. Ikke så meget på grund af det rent seksuelle, men fordi der er så mange praktiske, økonomiske og følelsesmæssige ting på højkant. Jeg skulle være meget sikker på, at min partner var ansvarlig, og ikke for letpåvirkelig følelsesmæssigt. Hvis først partneren forelsker sig i den anden (og det er nok det, man mener, når man skriver at der 'går følelser' i det) så er Fanden løs i Laksegade, og man som samboende partner meget udsat. Er det en virkelig intens forelskelse / besættelse, så er der ikke meget hensyn til omgivelserne, herunder den faste partner, i den situation .. Tro mig, jeg har oplevet det ... Hvis jeg havde haft en ikke-samboende kæreste som single, var situationen en helt anden. Så er der meget mere råderum, og jeg synes et krav om seksuel (og følelsesmæssig) troskab ville være besværligt. Når begge parter hver for sig har et liv og en omgangskreds, ville krav om troskab nemt føre til at man mistror eller kontrollerer hinanden. Så er det bedre at sige, at som udgangspunkt blander man sig ikke i det. Og så leve med, at forholdet måske stopper. Det er den hårde virkelighed, at det gør den slags forhold som regel. Hvis der ikke er noget (familie) der binder, så er det sjældent langtidsholdbart. Og ja, den er svær, når jeg selv oplever mig som ikke-monogam i retning af det polyamore ...