Borende X

Det vil jeg huske til næste gang

Mener du ikke Gl. Køge Landevej 505? Det fordums hæderkronede sted?

Næppe så mange danskere. Mit første bekendtskab med Linda daterer sig tilbage til december 2011. Det var på Bangkok i Hillerød, og prisen for det hele var – surprise: 1.500

Er det sådan, at priserne i nogen grad er geografisk bestemt? Der er jo gerne forskel på, om man besøger en pige I København eller i St. Milfinge.

Det gør Dalya i Bagsværd, som også er her på EG.

Ja, det er sgu' frækt at stjæle tekster og ligefrem oprette kloner. Jeg har herinde været ude for, at andre i to omgange har forsøgt at oprette sig som "Det borende X" og "borendeX". Jeg har i begge tilfælde protesteret til moderationen, da jeg ikke vil tages til indtægt for disse kloners synspunkter, og min anke er da også blevet taget til følge. Værre er det dog for pigerne, der jo her har en levevej at forsvare, og hvor man trænger bedre igennem i annonceverdenen ved originalitet og særkender.

Det har Linda da altid taget. I hvert fald af mig

næh, jeg tror mere, at det er one in two holes

Ja, det er en træls oplevelse, hvor skuffelsen nok er det værste. Du nævner det selv, men jeg tager det alligevel op: Manglende kommunikation. Da det er dig, der har taget initiativet til denne weekend, som jeg forstår det, burde det nok også have været dig, der havde sikret dig en helt klar aftale om, hvad der skulle betales for, og hvad der gik på goodwill.

Øhhh, hvad er PSE? Jeg har hørt om PSO, men det er næppe det samme

Tjah, du kunne jo prøve at udforske Trine Teases nye nuru-koncept på Bjerringbrovej. Jeg har skrevet en oplevelsesberetning om søsætningen af ideen.

Ja, jeg skriver oplevelsesberetninger, når der er grund til at skrive en sådan, og når der er en grund, bliver de også temmelig lange, hvorfor nogle måske falder af i svinget.

Der er jo også Nikita Darling, som er aktiv ikke så langt derfra. Blondere blondine end hende kan man ikke få. Du finder hende på AL

Jeg genkender uhyre meget af dette! Afrika er noget særligt. Det er som skrevet et vildt fascinerende sted. I vore byer er vi f.eks vant til, at bilerne dominerer og hævder en førsteret i trafikken. I Afrika – jeg har kun erfaring fra Vestafrika – forunderes man over de utroligt mange mennesker i gadebilledet. Om de er pågående, beror helt på stedet. I de muslimsk dominerede dele af Afrika er kræmmerånden efter min erfaring Gud, og får en handlende her først øje på en, måske på grund af en lidt prangende påklædning, er der næsten ingen redning. Man kan blive forfulgt gade op og gade ned for at købe. Bare et eller andet. Og hvis man ikke indvilliger i en slags køb – alt lige fra elfenben til strandskaller – risikerer man direkte korporligheder. Det er faktisk en fornærmelse ikke at ville handle – enten man har brug for elfenbenen/junken eller ej. Og så er det lige meget, om du arbejder for FN eller andre organisationer med et godt navn.. Anderledes i de kristne områder, f.eks Accra. Her får man lov til at gå i relativ ro. Selv i handelskvartererne. Her er det – som hos os – gerne kunden der henvender sig, og ikke den handlende. Her er der ikke noget som helst aggresivt. Tværtom kan man føle sig til ulejlighed, hvis man dukker op i deres "siesta", hvor de hviler inderst i butikken. Hvis man møder en indfødt kvinde, skal man være opmærksom på, at de er meget hippe på (kristne) hvide mænd samt udsigten til en bedre tilværelse i Europa. De kan ved udveksling af visitkort finde på at ringe til Danmark og straks spørge, om man ringer tilbage. Så hænger man selv på den regning, og de opsøgende/kontaktbevarende opkald bliver ret hyppige. Og de kan finde på at spørge, om man sender penge, så de kan købe en billet til Danmark for at besøge én. I sådant et tilfælde skal man – hvis interessen er tilstrækkelig gensidig – sende en papirbillet her fra Danmark. Så har man en vis sikkerhed for, at beløbet bagved bliver brugt efter hensigten og ikke til at udfylde hullet i en falleret bananplantage. Ja, jeg har en personlig erfaring fra Afrika, hvor jeg delvis har været under udenrigstjenestens beskyttelse, og jeg forsøger her at give den videre til andre. Som det vil være fremgået, er det generelt lettest for en europæer at begå sig i det kristne Afrika.

Der er Dao på Strandvejen 225. Efter en tur i hendes vridemaskine glemmer du sgu' alt om medbragte – og indtil det tidspunkt barnagtige – smerter lige fra hoved til røv. Og endda længere ned Alternativt Dalya i Bagsværd. Her kan du dog frasige dig ekstraydelser fra hendes meget ferme fingre

.... indtil de endnu engang bliver hugget

Tjah, jeg skal ikke blande mig i andres forretningsforhold, men Trine Tease besøger ind imellem Støvring. Hun er ikke blondine, men en klassisk smuk kastaniedine. Hun er afgjort en GFE-pige, som man bliver klog af at tale med.

Jeg har ikke de nøjagtige flypriser, men skal du til Ghana, går det gerne med Britisk Airways via London, men Milano er også mulig. Skal du til f.eks Senegal eller andre gamle franske kolonier, hedder det Air France via Paris. Du kan jo kigge lidt på deres hjemmesider. Hvad angår indkvartering, er der mig bekendt ikke mange større muligheder ud over hotel. Med mindre man er udstationeret. Jeg har dog oplevet en slags pension ved El-Mina ude vestpå samt i Kumasi lidt inde i landet, men almindelige er de ikke.

Ja, der er langt imellem. Jeg må hellere skubbe lidt liv i den.

Ja, det er det vel?

Jeg har altid opfattet det således, at det er mændene, altså de besøgende, der er de kære. Så her er der intet grammatisk problem.

Det kunne jeg måske nok. Men hos dem jeg er kommet fast hos i de sidste 4-5 år, har det ikke været noget problem. Det, der faktisk har givet mig de største bryderier, er den massageolie, der bruges i thaiklinikkerne. Den er meget "insisterende", og når jeg har siddet i bussen hjem, har jeg tydeligt kunnet lugte mig selv og tænkt, hvad passageren ved siden af tænker.

Nu er der jo nogle af os, der ikke opsøger en ny pige hver gang, vi drager ud.