Borende X

Ja, selv jeg begynder at blive interesseret i noget med læder. Måske ender jeg som skomager . Arj, dette er topkvalitet, men hvor er hunden?

Babsebal var noget, gymnasiasterne havde i 70'erne sent fredag aften . Forvekslingen kunne være, at der blandt alle disse fotoeksplosioner var en forespørgsel fra mig om, hvornår vi fik babser at se. Men jeg kan på dit spørgsmål se, at jeg må have haft rettet mit til Jennifer. Bedauere meine Verwirrung.

Så tror da Fanden, at der ikke skete noget, selvom jeg var ved at banke hytten helt ned. Men selvom du har hele tre sultne rovdyr til at bakke hinanden op, tror jeg nok, de alligevel tager flugten, når de ser mig

Nogle af de billeder er jo lidt dristigere end andre. Inviterer du til babsebal? Eller forvexler jeg nu i min rokkende rullestol noget med Jennifer

Hæhæ, hvis jeg skulle få den ide at møde op i Hvidovre, ville pusset med statsgaranti løbe pivende bort og gemme sig oppe bag Damhussøen

Joh, men kostens bedre pleje er vel ikke at foragte

Cherie er jo en erfaren dame, så måske kunne hun give dig nogle staldfiduser – eller måske nogle fiduser til kosten

Du kunne lave et fint makkerskab med Cherie

Hun er sgu' da kønnere end overskriften.

Bider den? Så kan du jo have den med på arbejde til en hyrdetime

Flotte selv'ere. Jeg synes bedst om den sidste. Den svarer meget godt til mit billede af en rigtig hex. Her må de unge visualisationslystne modeller altså undvære mig. Jeg flyver sgu' med til Bloksbjerg

Tjah, det må andre jo dømme om. Men man kommer skam langt med ægte engagement

Du kan nok ikke holde mig ud i et par timer med kalkmaleriernes mysterier, når jeg først får talt mig varm. Min erfaring med kirken er beskrevet i

Det lyder forjættende, og der har da også tidligere været tanker fremme om denne problematik. Problemert er bare, at efterlysningsstrenge ret nemt følger deres egne baner. Efterlyser f.eks en bruger et godt thaisted i Nedre Syndelev, så kommer der måske et forslag. En anden bruger, som har haft en rædselsfuld oplevelse netop på det foreslåede sted, opponerer – og så kører tingene bare derudad.

Det kan du måske være glad for. Mine vandrør siger, at det koster en del penge at blive fri for "kontrolbesøg", og det er ikke til at sige, hvad der måtte ligge bag den uhyggelige mordbrand i Ålborg. Jeg tror imidlertid ikke, at rockerne har opgivet en så lukrativ forretning uden sværdslag.

Jeg har ellers hørt på vandrørene, at det i den retning er temmelig dyrt at arbejde i Århus. Jeg ved ikke, om det er rigtigt, men alene rygtet antyder jo, at der er noget om snakken

Så smil igennem (krokodille)tårer

Jeg stiller da gerne op. Vi kunne se kirken i Slaglille og tage os en lille "forfriskning" i nr. 70 eller på Mosegårdsvej bagefter . Man kunne vel også slå sig på huledykning – det skaber jo et par associationer, omend vi nok skal til udlandet for at finde disse huler.

OK, disse nuancer i begrebet kendte jeg ikke. Det ser ud til, at du nærmer dig en tilstand, hvor dit arbejde også er din hobby. Slet ikke værst. Ren vind-vind.

Det er for så vidt en ærlig sag, og den må man så selv tage bestik af. Fænomenet, når man ikke kan holde fingrene fra andre, uden at det stikker dybere, har faktisk en betegnelse: Polyamorøsitet

Ideen er da god nok. Den synes at være gennemprøvet på Venuslogen, men i denne sag skal man virkeligt kunne stole på hinanden. Heldigvis har jeg ret skiftende arbejdstider med både meget lange og ret korte dage, for ikke at sige hjemmearbejdsdage. Jeg har også en del uforudsigelig mødeaktivitet, så for mig har det aldrig været et problem at slippe hjemmefra med en plausibel forklaring. Jeg er klar over, at jeg er priviligeret, og ønsker derfor alle andre held og lykke med de arrangementer, som de nu måtte finde frem til.

En hyrdehund?

Allemandseje og allemandseje, det ved jeg sgu' ikke rigtigt? Jeg kender folk, som vælger tatoverede piger fra, men jeg har faktisk mødt en, hvor andre parametre vægter betydeligt mere.

Jeg, jeg erkender, at jeg er et vrag, som kun få vil have med at gøre

Jeg er ved Gud heller ikke til tatoveringer, kæder imellem brystvorterne samt næsering som en anden olm tyr. Tatoveringer er efter min mening noget, der hører søfolk til, det er dét, der kendetegner dem, og derfor kunne kong Frederik også vise sine frem i samtiden uden at blive mødt med fordømmende og kontante krav om omstyrtelse af monarkiet. Imidlertid har jeg ude i branchen også mødt et par piger, der var/er tatoveret! Det var bestemt ikke på grund af tatoveringerne – i det omfang de overhovedet fremgik af annoncerne og efterfølgende korrespondance – at jeg fattede interesse for dem. Det var helt andre ting som f.eks min fornemmelse for deres kommunikationsevne, der gjorde sig gældende. Men når man nu endelig på et givet sted var kommet helskindet indenfor i glædeshulen uden af blive synderligt bemærket af forbipasserende på fortovet samt andre, så ville man jo gerne gå videre med det, man egentlig var kommet for. Tatoveringer eller ej. I de to tilfælde, jeg tænker på, hvor jeg blev overrasket over i det hele taget at møde tatoveringer, faldt mine parader imidlertid totalt sammmen. Det tilstår jeg ærligt. Pigen viste sig nemlig i begge tilfælde at være overmåde sød, intelligent, velkommunikerende og velorienteret, så hvorfor Fanden hænge sig i et par touchstreger, når man i kampens hede alligevel glemte alt om dem, og når hun så på samtlige andre parametre spillede – mindst da – lige op mod mig selv?