Finn1101

Nu har jeg ingen personlige erfaringer med Gina, men ud fra tv-udsendelsen får jeg ikke indtryk af noget, der minder om 10-16 timer, jeg tror at de almindeligvis får meget lidt sex for pengene. Når hun fx har besøgt ”Nordsjælland” er hun tilbage i København 3-4 timer senere. Men spørgsmålet handler dog ikke om Gina Jaquelines priser, men hvis man er indstillet på at betale over 10.000 kr. for at møde Gina (eller en lignende pige), så sætter man markering i Gina Jaqueline niveau, men for spørgsmålet er det ikke afgørende om man er sammen i 1 time eller i 1 dag, mit spørgsmål går på, hvad man maksimalt har det godt med at bruge som kunde.

Nej, jeg tænker på hvad man maksimalt er indstillet på at betale (og så stadig have det godt med det). Ikke om man synes at 2000 kr. er en god pris for 2 timer eller optrækkeri, hvis man har stået på gaden igen efter 30 minutter - men hvad er det maksimale man har det godt med at give for den gode oplevelse. Skal man sætte tid på, så taler vi vel om mindst 1 time, medmindre det beløb, som man har det godt med at betale, strækker til mindre.

Det var ikke meget. Nu forestiller jeg mig hvad man maksimalt er indstillet på at betale.

TV-dokumentaren om golddiggeren Gina Jaqueline har givet mig stof til eftertanke og fået mig til at tænke over mit eget liv som en mand, der betaler for kvindeligt samvær, og om de bevægegrunde, på godt og ondt, der ligger bag en kvindes beslutning om at tilbyde sex (og evt. en slags fornemmelse af kærlighed) for penge. Men det har også fået mig til at tænke over, hvor meget jeg maksimalt vil betale for kvindeligt samvær og en gang sex mod betaling. Hvor går din grænse? Du skal tage udgangspunkt i, hvad du maksimalt har det godt med at betale (for den gode oplevelse). Altså hvor du ikke bagefter fortryder eller ærgrer dig, uanset at oplevelsen isoleret set var god.

Enig! For 20 år siden kostede en halv time 900 eller 1000 kr. de fleste steder. Globaliseringen har givet os langt lavere priser, flottere piger, generelt dårligere service og en masse usikker sex. Hold dig til danske piger, og helst de fornuftige af dem.

I mine to første indlæg har jeg kaldt hende for en golddigger, og det er hvad jeg synes at hun er. I min optik er hun for ”avanceret,” tilbageholdende og krævende til at kunne betragtes som glædespige, det vil simpelthen være en hån mod de seriøse og reelle glædespiger. I tredje afsnit om Gina Jaqueline – en sugardaters fortælling på DR3 – bekræftes min opfattelse og et af mine anklagepunkter: leg med menneskelige følelser. https://www.dr.dk/tv/se/gina-jaqueline/-/gina-jaqueline-en-sugardaters-fortaelling-3-4#!/ Gina virker måske naiv, fjollet og umoden af sin alder, men på sin måde også som en varm og åben kvinde, og et ensomt menneske eller et menneske med personlige problemer vil nok finde kærlighed hos hende, fordi hun på ingen måde er besværlig eller på nogen måde krævende så længe ofrets kreditkort gløder. I forrige afsnit var Gina i gang med at lokke et Chanel-ur (de billigste koster vist 30.000 kr.) ud af hendes ynglingsdaddy p.t., ham der omtales som ”advokaten.” Gina kan godt lide ”Advokaten,” hun foregiver at have en slags følelser for ham, men hun nægter at være forelsket i ham, og realiteten er nok også at tiltrækningen i høj bygger på at ”Advokaten” punger ud. Gina føler at hun har kontrol over ham, og hans kreditkort, og jeg tror at Gina opfatter dette som normalt. – Hun mener givetvis at enhver strandvejsfrue kan sammenlignes med hende selv, og hun opfatter sig selv som tilhørende en elite, dækket af at en fuld mailkonto på sugardaters.dk. Alligevel virker hun en anelse slået ud, da hun finder ud af, at ”Advokaten” er gift, og han pludselig svigter hende. ”Advokatens” kone er givetvis begyndt at undre sig over det enorme pengeforbrug, og har fundet frem til sin ægtefælles hemmelige elskerinde ved at søge i hans telefon. En anden af Ginas kunder ”Nordsjælland” er på den måde mindre kompliceret. Det er tale om en mand, der fylder 40 år, og som inviterer golddiggeren med til sin 40 års fødselsdagsfest med venner og familie. ”Nordsjælland” har tydeligvis ikke helt forstået, at hans kærlighed er en kvinde med en sjælden overfladisk, materialistisk og helt fordrejet opfattelse af virkeligheden og af sin selv – på et niveau, hvor det er så abnormt at det er skræmmende, og hvor man må spørge sig selv om hun er helt normal. Men Gina mener selv at have styr på tingene. Hun ser ikke sig selv som prostitueret, og hun har masser af forestillinger om hendes mere reelle og hårdtarbejdende kollegaer, som hun ser lidt ned på og mener, har dårlig stil. Hun synes også at hun selv kan finde ud af at sætte grænser, men det er vist ud fra et ligeså selvoptaget og egoistisk syn som hendes personlighed i øvrigt. Hvis Gina have haft den allermindste fornemmelse for at sætte grænser, så havde hun skånet ”Nordsjælland” og afskåret forbindelsen, men det gør en golddigger selvfølgelig ikke. Selvom vi nok ikke er mange, der drømmer om at blive udsat for en golddigger, så ved vi forhåbentlig godt at det er realiteten, hvis vi indlader os på den slags forhold. Problemet – set fra kundesiden – er dem, som ikke indser dette og bliver forelskede. For sådanne mennesker er Gina (og folk som hende) et farligt bekendtskab, men det er selvfølgelig en helt anden diskussion.

@TheVoice Jeg tror at du har ret i at på de etablerede og ordentlige bordeller, med fortrinsvis danske piger, og hvor man som regel også er sikret en ordentlig behandling, her går man heller ikke fra med en sygdom – eller udsætter pigerne for smitterisiko. Et krav om kondom bør gælde alt og alle, især skulle det ikke være tilladt at annonce med og tilbyde usikker sex, og godkendte bordeller og escortbureauer skulle kunne få inddraget tilladelsen, hvis de ikke sikrede at deres tilknyttede piger overholdt reglerne.

Jeg er meget enig med @Trinetease både i dette indlæg og i tidligere indlæg om at der selvfølgelig ikke skal tilbydes usikker sex på bordeller, om læge-tjek etc. – og initiativet skal komme fra folketinget, pigerne kan ikke selv, da meget få kan stå sammen om noget som helst. Nu da Socialdemokratiet har bestemt sig for at de ikke vil forbyde køb af sex ved lovgivning, burde Christiansborg snart være modent til at finde en løsning, der kan skabe ordnede forhold, men nogen bør prikke til politikerne.

Det er selvfølelig ikke i orden at udeblive fra en aftale, det er heller ikke i orden at melde afbud én time før, medmindre man vitterlig har en god grund, men omvendt er den min oplevelse at mange glædespiger er for hysteriske på dette område. Jeg har eksempelvis selv oplevet at være blevet blacklisted for om mandagen at melde afbud på en aftale tre dage senere (om torsdagen). ;(

Det synes jeg er et godt forslag, jeg vil blot tilføje at det selvfølgelig så også skal være ulovligt at annoncere med ubeskyttet sex.

Jeg bliver bekymret og også vred over det stigende udbud af sex til salg uden kondom. Flere af de piger som jeg har overvejet at besøge indenfor de seneste måneder har tilbudt sex uden kondom, nogen sågar analsex uden kondom, og jeg føler at der er sket en eksplosion i udbuddet. Personligt vælger jeg disse steder fra – jeg løber simpelthen ikke den risiko. Enhver kan sige sig selv, at en person, der har sex med mange partnere, som fx en glædespige, har stor risiko for at blive smittet ved ubeskyttet sex, og herefter kan være en kilde til massiv spredning af seksuelt overførte sygdomme. Nu er kønssygdomme, og især alvorlige kønssygdomme, heldigvis ikke særlig udbredt i Danmark, men det skyldes flere hundrede års offentlig indsats, og fornuftige borgere, og der skal ikke meget til at ændre denne status, og her skulle købesex helst ikke gå hen og blive en væsentlig årsag. Jeg håber inderligt at pigerne og branchen snart kommer til fornuft, og at Sundhedsstyrelsen får øjnene op for problemet. Og så fatter jeg ikke at der er kunder til det. Nogen må fuldstændig have mistet den sunde fornuft.

@TheVoice Du er for meget på sælgers side

For nogle år siden var jeg selv blevet fristet af et tilbud om sådan en all inklusive sexferie. For det første var det alt for dyrt, (ikke pigerne, men arrangøren) dernæst skal man mangle grundlæggende empati, hvis man ikke fik lidt ondt af pigerne, der må servicere kunderne 24/7 og som ikke tjener noget, hvis de ikke bliver valgt. Det var min opfattelse at stedet tog forhåbningsfulde piger ind, som de burde vide ikke havde en chance, så de kunne præsentere mange piger. Og der var slet ikke noget forhold mellem det som du skulle betale til stedet, fx en ekstra pige, og det som pigen fik udbetalt.

Ser fristende ud, men nej. Af flere årsager. Tror at pengene kan bruges bedre – og med bedre samvittighed, trods alt.

Principielt enig med Tinetease, bortset fra at jeg tror at mange af dem, der har et ”varigt” (typisk kortvarigt) forhold, fordi det trods alt ikke er pengene værd, til en sugarbabe, er svage på en eller anden måde. Jeg kan slet ikke forestille mig andet. Men enig i at Gina ser ud til at have en holdning til og et ønske om at levere ydelsen til dem, der bliver kunde hos hende, så på den måde hører hun bestemt til blandt de seriøse på Sugardaters. Desværre har hun en ringe respekt for folk, der ikke lever op til hendes høje krav, og måske derfor er hun vanskelig at synes godt om. Det er stadig to afsnit tilbage. Lad os se om vi ændrer opfattelse.

Men det er vist en meget almindelig sugarbabe-strategi ikke at nævner noget beløb eller penge i det hele taget, dels for ikke at skræmme torsken (kundeemnet) væk, men også for at se, hvor langt de kan gå.

I forhold til min oprindelige opfattelse kommer golddiggeren nok nærmest, men hvem – ved sine fulde fem – ønsker at lade sig udsætte for en golddigger? (Hvis man ser på de skriverier, der er på dette forum omkring sugardating, så er det imidlertid at få mere og billigere sex end hos en etablerede glædespiger, men her vil de fleste, efter min opfattelse og erfaring, blive skuffede).

Et af mine senere tilbud er fra en ganske nydelig kvinde i begyndelsen af 30erne. Jeg har skrevet med hende i et par uger, og var lige ved at gå i fælden. Fra begyndelsen havde hun understreget, at hun ikke ville have penge, men kun gaver. Nu er jeg meget skeptisk overfor tilbud på Sugardaters, af gentagende erfaring, men her var jeg alligevel blevet interesseret. Hun skrev godt, svarede hurtigt og virkede betydelig mere reflekterende end gennemsnittet. Jeg var nået til den konklusion, at hun reelt bare søgte en ven, der kunne forkæle hende, og selvom jeg da selv synes at jeg er nogenlunde pæn, så ville hun alligevel være en overscoring, i hvert fald på alder. Jeg kom dog hurtigt tilbage til virkeligheden og den sædvanlige Sugardater-oplevelse, da jeg foreslå at vi kunne mødes, og modtog et svar om at jeg skule sende 2000 kr. Så ville kun købe noget og sende mig et billede af hende selv, hvor hun viste mig, hvad hun havde købt (…) Er det bare mig, der er dum og nærig, eller?

Jeg synes nu at artiklen i Politiken rammer meget godt plet, indtil videre. På Sugardaters findes primært tre typer piger/kvinder: Golddiggere som fx Gina Gældespiger, der sælger en ydelse, ofte med bedre tid end på en klinik, men sjældent med samme gode tag på tingene som en professionel glædespige på et godt bordel, (fortrinsvis amatører), der bruger sitet som en gratis annonceportal, plus at de har mulighed for at ”udvælge” kunder Svindlere samt sælgere af fotos, brugte trusser og lign.

@TheVoice Bliver man forelsket, kan mange miste deres sunde fornuft, så på den måde tror jeg at vi er enige, men i disse sager tror jeg normalt ikke at det er den eneste årsag, jeg tror stadig ikke at det er nok for de fleste, men jeg synes at du skulle prøve at sugardate og så komme tilbage – om ikke andet at oprette en profil og se, hvad du selv føler og hvordan du oplever dette særlige miljø. For god ordens skyld skal jeg understrege, at de generelle holdninger til sugardating og golddiggere, som jeg i denne tråd har givet udtryk for, ikke konkret vedrører Gina Jaqueline eller Kattepigen, som jeg ikke personligt kender eller på nogen måde har haft personlig kontakt til.

Nej, bestemt ikke. Jeg har selv prøvet det et par gange, og det kan være en dyr, men okay oplevelse. Der, hvor min personlige grænse går, er når vi kommer til piger, der leger kærester med kunderne, med det formål at malke dem for dyre gaver og løbende penge. Man kan argumentere med, at det må folk selv styre, men jeg tror ikke på at det er så simpelt. Nu har jeg heldigvis ikke selv været i en situation, hvor jeg har mistet fornuften, men jeg har været tæt på, og jeg kan nemt sætte mig i situationen. Jeg vil påstå, at ingen, der ikke forstår dette, nogensinde har været i klørene på en golddigger, og nok heller ikke har købt tid med en sukkerpige – og så er det måske svært at sætte sig ind i, men der er en verden til forskel på at bruge 2.000 kr. på et besøg på et godt lysthus og så at rode sig ud i det, der kaldes sugardating, især hvis det er med en golddigger. Min påstand er, at ingen med sin sunde fornuft og i god psykisk balance – uanset økonomi – møder en ukendt kvinde, ser hende et par gange mod behørig betaling, og herefter føler en naturlig, selvskabt lyst til at købe en Louis Vuitton taske, en pels eller betale en dyr rejse eller bare lige at overføre nogle penge.

Jeg har selv haft mange gode oplevelser i Red Light i Abel Cathrines Gade, men det er ikke et sted, der - underligt nok - beskrives her, selvom det er Københavns ældste bordel, men jeg har nu aldrig set dem annoncere. Sidst jeg forbi var for et par måneder siden ved 1-tiden om natten, men her var stedet lukket. Jeg mener dog ikke at stedet er lukket – de åbner ved 16-tiden og plejer at have åbent til ud på natten, men måske de har lukket lidt tidligere i sommerferien?

Nu har jeg ingen personlige erfaringer med Kattepigen, men jeg har erfaringer fra Sugardaters. Jeg vurderer at hun er det som jeg vil kalde en golddigger. Hun møder mænd og leger kærester med dem. En billig omgang er et restaurantbesøg og en times sex, som almindeligvis koster 2-4.000 kr. plus udgifter, i andre tilfælde er der måske tale om en hotelovernatning eller en rejse. Prisen for at deltage på en rejse er i almindelighed 10.000 kr. om ugen plus det løse – og selvfølgelig alt betalt og et 5-stjernet hotel. Da disse piger leger kærester med kunderne, har de som regel held til at lokke dyre gaver og løbende betalinger ud af dem, udover den konkrete afregning. I mange tilfælde bliver gaverne og det ekstra den største udgift. Når du har betalt et eller andet til 30-40.000 kr., så forventer du måske at have lidt ”kredit,” men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Jeg har nok været for gammel til at hoppe på bedraget, og jeg er derfor aldrig nået til at hoppe på den med gaverne, men jeg er da blevet udfordret - to gange. Havde jeg været yngre eller i et ulykkeligt ægteskab eller på anden måde i en sårbar situation, hvor jeg havde været billigt til salg for lidt ømhed, så kunne jeg nok være hoppet i. I min optik er der meget stor forskel på at være sukkerpige og glædespige. Glædespigen leverer en ydelse for sin betaling, og er der tale om en seriøs glædespige, så står betalingen i rimeligt forhold til modydelsen – dette vil aldrig være tilfældet med golddiggerne, og efter min opfattelse er langt de fleste sukkerpiger golddiggere eller de gør i hvert fald forsøget. (På Sugardaters er også en del piger, der driver en amatør escort-/massageforretning, men det er ikke dem der refereres til her).

@TheVoice Du har som altid gjort dig grundige tanker, desværre er jeg ikke enig i din konklusion. Ingen af de unge mennesker, som jeg kender i slutningen tyverne (og det er faktisk en del), kan sammenlignes med Gina, og gudskelov for at vi ikke alle sammen er ens, men det er måske at tage munden for fuld at mene at hun er typisk for sin generation, og at vi andre bare er blevet for gamle. Jeg er heller ikke enig i din betragtning om at hun egner sig sexarbejder alene ud fra det, som vi har set. Der er intet forhold mellem hendes ydelse og de udgifter som kunderne har, og Gina skal ikke blive ret meget ældre, før hun vil få vanskeligt ved at skaffe nye kunder og lege kæreste med kunderne – på dette prisniveau. Og jo, hun er ganske åben om at hun dater rige mænd, men jeg har en fornemmelse af, at hverken Gina eller hendes mor opfatter hende som glædespige, men at de lever i en fantasi om at hun bare er så lækker og charmerende at hun kan date rige mænd, for hvem ti eller femten tusinde kroner er et helt ligegyldigt beløb, og man fornemmer jo også at hun føler at hun kan sno sin ynglingskunde ”advokaten” om sin lillefinger. Men hvor længe?

Jeg kender ikke Gina Jaqueline eller Kattepigen og er faktisk aldrig stødt på hende. Min opfattelse bygger alene på tv-dokumentaren indtil videre, men jeg kan da ikke udelukke at mine oplevelser som kunde på Sugardaters og de mange forvirrede ”babes” på sitet på en eller anden måde har påvirket min generelle holdning. På mig virker Gina Jaqueline smånaiv og overfladisk og på ingen måde reflekterende, men hun udløser ikke noget had i mig, jeg synes nok mest at det er trist for hende – og sørgeligt at se på. Hvis hun kan leve af de mænd, der vil betale for hendes selskab,, så er det fint med mig, men hvis hun er på en eller anden form for offentlig ydelse, så mener jeg måske at hun trænger til et kærligt klap bagi og en vågn-op kur. Det eneste, der dog indtil videre har hidset mig lidt op, er at hun afslører den stakkels kunde, der omtales som advokaten, men det skyldes vel mest tv-produktionens manglende etik, når de afspiller lydoptagelser med "advokaten" (kunden) fra en privat telefonsamtale. Selvom lyden er ændret, så vil enhver, der kender pågældende, kunne genkende ham, og især i kombination med de øvrige oplysninger om at han er advokat og har kontor omkring Nørreport, datterens alder etc.