Bananas

Tak for billedet, selv om det blev redigeret væk. Vi nåede jo at se dit lange hår - og lidt af din numse. Ja, hår tager tid.

Er langt hår svenskerhår? Det har jeg aldrig hørt før. Jeg skal måske tilføje at jeg stadig har tykt ordentligt hår (tak far og mor og alle vitaminerne), selv om det er lidt mere gråt i farven. Den dag det tyndes ud så bliver jeg som Simson/Samson - af med min styrke og mit kendetegn. Jeg vil ikke en gang tænke på det...

Lige det er jeg meget enig med dig om. Det tog lidt tid i begyndelsen inden jeg forstod at det man ser og fantaserer om, ikke altid er det man får. Det fine med det hele er at den "mere normalt udseende kvinde" ofte vokser når hun begynder at smile, når hun nyder, når hun viser at hun også vil dig. Jeg har mødt nogle meget almindelige af udseende kvinder, som får hele verden at skinne når de smiler. Det er lige som at hun forandres foran dig, bliver et andet menneske end du forestillede dig, når du vel når hende at kende. Og modsat: Den latterligt flotte kvinde kan tabe alt - nogle gange bare gennem at åbne munden og side noget dumt. Og tak Gud for at det er sådan.

Hold nu op Du hjælper mig jo ikke et spor med at beholde mit dårlige humør.

Jeg har aldrig brugt mit rigtige navn. Jeg siger til dem at de kan kalde mig honey. Det er jeg så vant til at høre alligevel, så jeg lytter til det. "Honey, vil du ha en øl?" Det er jo ikke sådan at jeg kigger mig om for at se hvis der findes en anden "honey" i værelset. Hvis det er en ny kvinde som vil have et navn ved aftalen, så siger jeg at hun kan kalde mig "Elskede", eller "Love" hvis hun ikke er så god til dansk. Det har altid fungeret.

Det er vel ikke så svært? Mænd som dig er sådanne som den kvinde som jeg eventuelt bliver i næste liv kommer at tænde aller mest på. Indsigtsfulde, reflekterende, intelligente og med en aldeles egen form for integritet. Den slags mennesker jeg kan lide allerede nu, så det er jo nærliggende at tro at jeg også kommer at interessere mig for den slags mænd når jeg bliver kvinde. Jeg kan tilmed allerede nu tilbyde dig en rabat når den dag kommer. You just saved my day. Jeg kom til hotellet her oppe i nordre Sverige på rigtigt dårligt humør, irriteret på mine medarbejdere, irriteret på alt og alle. Til jeg så din kommentar. Ubetaleligt. Ugens bedste. Månedens bedste. Du får dobbelt rabat hos Ms Ananas. "Igen.."

Jeg skal ærligt sige at jeg ikke har en anelse. I den københavnske thaijungle har jeg ikke opdaget noget forhold mellem pris og kvalitet - og det bedste bevis for det er måske at jeg aldrig en gang har funderet over det. Der er det helt andre kvaliteter end kun penge som afgører graden af success. Det største beløb jeg nogensinde betalt for at omgås med en kvinde var i Italien med en latterligt flot afrikansk kvinde. Det var rigtigt mange penge, men jeg kunne umuligt lade være. Og også den gang var det pengene værd. Jeg tror generelt at det sjældent er beløbets størrelse som afgører, men langt mere mødet mellem to mennesker, hvor meget det gnistrer mellem os. Og jeg har lidt behov af gnister for at det skal blive rigtigt godt. Med alt det sagt så kommer man langt bare med at kigge annoncerne igennem og forsøge gennemskue hvilke signaler de sender ud. Der findes kvinder som sælger sig aldeles for billigt - eller måske er der nogen anden som sælger dem - og den slags er bare sørgerligt. Selv om jeg ikke har spottet forholdet mellem pris og kvalitet, så skal det i hvert fald op til en anstændig sum for at det overhoved skal være ... anstændigt.

Hvis du tænker dig at blive en venlig dame, så kan jeg godt tænke mig at være din kat - ligge på dit knæ og spindende lytte til alle historier fra dit skød. Der findes mange gode forslag nu til mit næste liv, og det her står helt sikkert højt på min liste. Hvi du er den venlige damen vil sige.

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige til det løfte? Pludseligt kan døden og næste liv næsten ikke komme hurtigt nok. Måske er det lidt for tidligt at lave en booking, men jeg tror at det kan handle om noget i hegnet af Marts 2064. Tror du at du kan komme der?

Et godt forslag iofs, men måske en kende for avanceret for mig. Hvor meget jeg end elsker cykler.

Hvorfor tænke jeg ikke på det? Det er jo en skidegod idé. Nå jeg har jo ikke sendt papirerne ind endnu. Lemur eller GP...? Eller hvorfor ikke en surikat. De er skidesøde og alle elsker dem.

I hvert fald nogle år. Men jeg har nogle flere spørgsmål inden jeg bliver Ms Ananas. Hvad gør jeg hvis han ikke kommer overhoved, ikke melder afbud men alligevel skriver lort herinde? Hvis jeg prøver at forsvare mig, så får jeg jo bare end mere lort - af andre. Og hvad gør jeg hvis jeg som Ms Ananas får en kæreste og ikke kun er interesseret i hans penge? Hvis jeg forstår det rigtigt så er den kombi ikke en gang mulig? Siger Mr-Know-it all. Og ikke mindst: hvad gør jeg hvis jeg nyder? Hvis jeg får orgasme eller bare har det dejligt? Det kan man jo ikke som GP har jeg forstået, det er kun snyd og skuespil. Lige det er jeg lidt bekymret over - hvis jeg pludseligt skulle nyde samværet. Skal jeg spille at det kun er et spil? Så han ikke går hjem og føler sig narret og dum - eftersom jo alle ved at en GP der nyder kun er en dygtig skuespiller. Den er rigtigt svær synes jeg. Jeg håber jeg har nogen metode når den dag kommer. Så jeg kan nyde og få mine orgasmer og på samme gang få ham at forstå at det kun er skuespil selvom det ikke er det. Jeg vil jo ikke han skal blive grinet ad på EG.

Tak. Det er i hvert fald en start.

Også mig. Elsker at føle mig lille indenfor disse flere hundrede år gamle skabelser.

Jeg tror ikke på noget. Min viden er nul så derfor kan jeg kun fantasere. Og det ville jo være dejligt hvis det var sådan indrettet, at man kunne forstå mere og mere for hvert liv man lever. Men formentlig er der kun noget træ eller en eller anden plante som suger til sig den energi som stadig er tilbage i det som en gang var jeg. Og det er jo godt nok.

I en anden tråd ville jeg have tip om døden. Det har fået mig at tænke på næste liv. Der vil jeg frygteligt gerne blive kvinde. Og hvis jeg lykkes med det og desuden bliver en smuk og dejlig kvinde, så skal jeg sagtens prøve mig som GP. Der er så uhyre meget som jeg ikke ved om hvordan det er at være kvinde - og hvordan det er at være GP er jo kun et gætværk. Ingen mand kan vide. Ingen overhoved. Noget som ikke forhindrer alle disse Mr Know-it-all's at vide, forklare og fortælle andre. Hvis jeg lykkes, og Eroguide stadig findes den dag, så kig efter Ms Ananas. Fugtig og sød indenfor det hårde skal - hvis du lykkes at komme indenfor. Muligheden vil være åben for @sneræven og nogle få andre ydmyge mænd ... hvis i i fremtiden tør at knalde en sjæl der en gang var Bananas. I andre skal sagtens få nogle ting at vide. Jeg er jo langt fra død endnu og der går måske nogle år... men i som stadig lever den gang i fremtiden: kig efter Ms Ananas. Bare tanken på at jeg ligger der en dag med en machomand og så pludseligt siger: "Det er mig som en gang var Bananas, kan du huske ...? Man har jo lov at fantasere vel...

Mener du altså at i er rigtige mennesker? Nej vel... Nu driller du os. Enten er i købedamer eller rigtige mennesker. Can't have it both ways.

Det er jo lige det som jeg er lidt bange for. Vil jo ikke at mine efterlevende ikke skal kunne mindes mig uden at få mærkelige visioner

Kære Miza. Det er jo en superidé. I det fald vil jeg nok have en åben kiste, så de kan smide deres blomster på mig og trusserne. Jeg skal jo ikke længes efter at dø, men den tanke er jo så sjov så jeg håber at man kan se hvad som sker - selv om man er død

Jeg tror nok Rejse tænker sig at der skal være både en ladyboy og piger til stede. Jeg synes det er en supergod idé; noget tilsvarende har næppe prøvets før i Kbh. Well nogle år tilbage var det et sted - husker ikke hvor - hvor de ordnede hygge med mad og knald. Men som jeg husker det var det meget dyrt og ikke særligt lækre kvinder. Håber det lykkes @Rejsenetværk

Du - og flere andre - har en pointe her. Jeg har faktiskt aldrig tænkt at de måske eventuelt skulle smile ad det hele. Nogle af mine ekser skulle nok ikke smile - men måske mine børn ville, og de er jo vigtigst. Uanset hvad de får at vide om mine mindre moralske eventyr når jeg er død, så kender de jo mig som en venlig og generøs far. Jeg er jo desuden selv en som nogle gange synes at ordentlighed er noget af det kedeligste som findes. Ja, jeg har fået lidt at tænke over.

Det er det nok nogle som synes. Men du har ret - det er jo ikke mit problem.

Han hed både Samson og Simson, afhængigt af hvilket sprog som fortæller hans historie. Selv hedder jeg Bananas eller Ananas afhængigt af hvor i verden jeg befinder mig. Men håret er detsamme.

Mange tak for jeres tanker. De har givet mig flere tanker. Jeg vil bare tilføje at det altså ikke drejer sig om at ikke være den person jeg udgiver mig for. Det er jeg. Men jeg er også mere, og en del af dette "mere" er måske noget som jeg ikke nødvendigvis vil dele. Som jeg tænker at mine efterlevende ikke har behov for at vide...? Broene i Madison County er en speciel historie, og der findes flere filme og berettelser af den slags. Men det hele er - vi snakker jo alligevel om Meryl og Clint - temmelig hustrænet. Det var lige noget i den retning jeg fandt ud af vedrørende min mor når hun døde og på nogen måde øgede det min kærlighed til hende og min glæde over hendes liv. Men jeg har alligevel valgt at ikke dele det med nogen anden. Men det var jo ikke lige sådan at Clint tog Meryl i røven, sprøjtede hende i munden og sparede billederne noget steds. Det gjorde han måske, men det har jo i det fald Hollywood ikke nogen mulighed at gestalte. For at der ikke skal være nogen misforståelse: mine eventyr handler ikke om pornografi. Jeg har været uhyre glad for de kvinder som har åbnet sig for mig, som har ladt mig ind ikke kun i deres kroppe, men også i deres liv. Uden overdrevelse så er det kærlighed jeg har følet de aller fleste gange. De har fyldt mit hjerte lige så meget - eller mere - som jeg har fyldt deres huller. Jeg er bare lidt bange at det ikke er sådan det vil opfattes, hvis mine efterlevende får se evidenserne kun i form av billeder eller film. Jeg er selv et menneske som ikke har behov for at vide andres hemmeligheder. Jeg ved jo at de har dem - alle har dem. Nogle gange er det kun tanker, nogle gange er det drømmer og forhåbninger og nogle gange er de en vigtig og reel del af dig. Jeg har aldrig snaget i andres privatliv, ikke en gang i mine kæresters inderste hemmeligheder. Vil de dele dem så gør de. Vil de ikke så vedkommer det ikke mig. Men altså tak for at i - undtaget ham som har en politisag kørende mod mig - ikke opfattede min tråd som Hyggesnak. Den er meget ærligt ment, og noget som har fyldt mit sind temmelig meget i det sidste.

Jeg har haft langt hår de seneste 40 årene. Det fine med det er: 1. I ny og næ er det mode. Jeg er altså været moderne måske i 15-20 år af de 40, og aldrig behøvet fundere. 2. I min gesjæft har det haft fordelen at folk bliver lidt usikre. Her skal vi altså til møde og snakke projekt for nogle millioner og så kommer den der gamle hippie og ser ud som han lyster. Det fortæller alle dem der sidder der i jakkesæt og slips at de har at gøre med en mand som er uhyre selvsikker, og det gør dem lidt rundtossede. En kæmpefordel hver gang. Helt ærligt. 3. Thaikvinderne - som jeg er nogenlunde glad i, og som foretrækker ordentlige, rene mænd i flotte jakkesæt - elsker mit hår. Jeg tror faktiskt ikke de forstår hvorfor, og det gør heller ikke jeg. 4. Det er uhyre afslappende at ikke behøve at fundere. Mit hår er jeg. Et lille filosofiskt grundlag til sidst: Vi mænd kan ikke stole på vores hår. Så jeg synes at det er en pligt at nyde det så længe man kan. Husk Simson: når de tog hans hår tog de også hans styrke. Go for it, unge mand. Langt hår er aldrig fejl. Uanset hvad folk siger.