Bananas

Du er go' frøken. Selv om "revolution" er et stærkt ord i sammenhænget. Jeg synes tit vi glemmer at vi lever i et digitalt samfund hvor debatten uhyre nemt bliver overheated, hadsk, nedladende og ... vælg selv adjektiv. Når vi sidder sammen og snakker på arbejde så er vi ikke altid ens, men vi bliver ikke aggressive og nedladende. Ja sproget udvikles og det kan ingen rigtigt gøre noget ved. Uanset hvor grumpy old fart man er. Well, måske var der ikke en sort dronning i England, men der var temmelig mange sorte mennesker, og søde små sorte børn som de kongelige gav hinanden i gaver. Cirka 25-30 procenter af cowboyerne i Wild wild west var sorte, men det ser man jo ikke rigtigt i filmerne vel. Hvis nogen av John Wayne's filmer havde skildret historien korrekt så havde det blevet ramaskrig den gang. Vi skildrer historien på en måde som publikum kan klare, og temmelig sjældent skildres den fra andre perspektiv end magtens. Men hver gang perspektivet skifter bare en lille bitte smule, så skal der råbes op om det. Ligesom i denne tråd.

Det er endda lidt mærkeligt. Hver gang jeg læser en tråd à la denne så hvirker det for mig som at dem som er mest oprørt over "krænkelsekulturen" ikke kun overdriver gevaldigt og gører myg til elefanter - men også fremstår som de allermest krænkede.

Både dig og AGF scorede. 1-0 til AGF.

Se der Sneræv... Du er jo ikke kun din lettere depression after all. Du har måske en depression, men du er den ikke. Et af de ting jeg tænkte på der i det slow-motion-øjeblik med et underlivskunstværk foran mig, var at hun var helt ubevidst om hvor smukt det var. Det var ikke nogen form for show-off, og det gjorde det end smukkere. Lidt som jeg tænker mig det øjeblik @Slowman beskriver med den slanke danske dame. Bevidsthed om dit værdi gør at du ikke har brug for selvpromovering. Et menneske der kan hvile i sig selv er bare så skønt at være med. Lidt som spætten, pindsvinet og hvespen - hvad bryder de sig om hvordan de tager sig ud? De bare er...

Det er fantastiskt; vi starter med en magisk numse og ender op med en lejemorder som heler hver gang han bliver lemlæstet. Jeg er nok en af de få som elsker afsporinger. Måske fordi jeg er svensk. Hele Sverige er jo afsporet for tiden.

Naeh så meget Professor X er jeg nok ikke, selv om det ville være sjovt - en dag eller to. Jeg tror mere at det du beskriver, det jeg beskriver, ligesom Luna og Slowman, er almengyldigt. Den slags sker for os alle, men ikke alle har evnen at fornemme når det sker. Det er jo også lidt farligt at leve med sanserne på vid gab; man risikerer at være med om ting man ikke er helt parat til. Og man risikerer at føle sorg, tab eller savn når øjeblikket er forbi. Men man åbner også for at det kan ske igen og igen - og man åbner for at opleve livet fuldt ud. Jeg synes du skal være taknemmelig for at du har evnen. Savn er en stark, stor og vigtig følelse men også et vidnesbyrd om at du har været med om noget betydningsfuldt. Det mister du aldrig, og sandsyndligt kommer der mange flere betydningsfulde øjeblik i dit liv. /Bananas, aka ProfessorX-wannabe

Det ene udelukker ikke det andet, Sneræv. Jeg skriver om øjeblik når tiden står stille, du skriver om helhedsoplevelsen. Jeg har også helhedsoplevelser - af kvinder og af andet. Måske oplever også du magiske øjeblik - med kvinder eller andet? Jeg husker når jeg var en lille dreng og en hveps kom flyvende og satte sig på min arm. Først blev jeg bange at den skulle stikke mig og min indgivelse var at vifte den væk. Men så blev jeg optaget af hvad den egentlig gjorde på min arm, så jeg bare sad der og betragtede den. Tiden standsede og jeg sad der og så på den, helt stille og hypnotiseret. Det var et magiskt øjeblik sammen med et væsen jeg ikke forstod og pludseligt var jeg ikke bange mere, bare fascineret. Jeg har aldrig siden viftet nogle hvepse væk. Men vi er jo på Eroguide og i al respekt for hvepse så bilder jeg mig ind at et uventet magiskt øjeblik med en numse er ... eh ... mere respektabelt herinde For mig er tilværelsen fyldt af øjeblik når tiden forsvinder. Og jeg bliver alt bedre på at opdage og fornemme dem. Min dag kan være en helhed, men den er sammensat af mindre bestanddele - hvoraf nogle i bedste fald er åndeløse øjeblik som ætser sig ind i hukommelsen.

Kære @Luna_xo En svensk poet skrev en gang om en kæreste der var gået bort (undskyld den formentlig dårlige oversættelse): "Jeg har været en del af dig. Jeg kan aldrig miste dig" Jeg synes de ordene siger så meget. Det jeg har oplevet kan ingen tage fra mig - ikke en gang døden. Jeg bærer dig med mig; du er en del af mig. Og jeg er en del af dig. Også når vi ikke er sammen mere. Disse simple ord har haft stor betydelse for mig; er blevet en måde at se på mit liv.

Kender i det; i er i gang med det sædvanlige, massere, kysse, sutte, kramme... Og så pludseligt bliver soundtracket stille, alt går i slow motion. Det du ser foran dig er aldeles mærkværdigt og vidunderligt og tilværelsen expanderer på den der måde den gerne gør når man lader sanserne løs. Snap snap - det kamera der er forbundet med mine øjne og lagrer billedet i hjernebarken hvor man kan forvare hvor mange gigaterabytes som helst - arbejder for højtryk. Desværre kan jeg ikke dele billedet - sådan fungerer det ikke endnu - men jeg kan prøve at beskrive det. Hun ligger altså med min pik i sin mund, det ser alletiders fint ud. Jeg har min hånd lidt slapt på hendes numse og nyder på den der måde som man nyder med sin pik i en kvindes varme våde mund. Men så kryber hun op med benene på hver side om min brystkasse, og pludseligt sker der noget som transformerer min oplevelse til noget andet og mere end kun sex. Jeg kan ikke se min pik i hendes mund mere og rent seksualtekniskt er det ikke en 69, eftersom jeg ikke når hende med min tunge. Men jeg ser hende. Jeg ser hendes faste balder der ligesom indrammer hendes gudommelige skød og det stråler af en vidunderlig glans. Hvordan skal man forklare det? Det skønneste billede af et kvindeligt underliv man nogensinde kan få se. Det er så mærkeligt; hun er ikke ung og sprød men det underliv jeg ser foran mig er så smukt, uden alder, så æteriskt, af en højere og renere verden. Hun kunne være 17, hun kunne være 29, hun kunne være 50 - det er ligegyldigt for det er så vidunderligt smukt. Snap, snap - jeg brænder billedet ind på nethinden. Hvad hun gør med min pik er jeg ikke længere bevidst om. Hun kan gøre hvad hun vil, jeg befinder mig i en anden slags oplevelse. Jeg ønsker jeg havde et kamera. Nej det gør jeg egentlig ikke. Kameraet er overvurderet, mindesbilledet derimod umuligt at overvurdere. Hvor mange gange jeg kom? Hvor jeg sprøjtede? Kyssede hun? Hvordan var brysterne? Who cares? Jeg betaler glædeligt mange penge bare for at få tilgang til det der billede; som et besøg på et luksusgalleri hvor kun den mest eksklusive kunst vises. Vil du bruge alle dine sanser; velkommen ind. Vil du sprøjte mange gange på bryster og i munde - gå videre til gallerierne her på sidegaderne, der er mange af dem. Den udsigt er mindfulness i sin ypperste form. Der standsede jeg. Hvad som skete undervejs og efterfølgende husker jeg ikke helt, men det var sikkert helt ok. Rent seksualtekniskt med orgasmer og des lige - det er jeg næsten sikker på... Billedet glemmer jeg dog ikke. Det er nu indrammet og flot belyst så jeg kan se og sanse åbenbarelsen hver gang jeg lukker øjnene. Tak kære Gud for at jeg ikke er blevet blasert, at jeg stadig og alt mere kan prise dine mesterværk. Jeg ved ikke hvis det er alderen, men det virker til at jeg opdager alt mere stort i det lille jo ældre jeg bliver. Spætten som jeg sad og kiggede på og lyttede til timevis i skoven igår, pindsvinet som nu vågnet i sin rede under busken i min have og har begyndt sine nattepromenader. I nat så jeg hende forlade reden, og jeg gik tavst efter hende ind i skoven i sikkert en km. Hvis jeg er heldig kan jeg lytte til ungene når de råber efter mor og mad nogen gang i August. Og så det der fantastiske øjebliksbillede fra en helt almindelig massageterapi eller hvad det hedder, i weekenden. Jeg får lidt ondt af alle mennesker som lever i sine mobiler og misser de vidunderlige øjeblik livet byder. Giver det mening? Nej, det troede jeg nok ikke heller. Men jeg har ikke rigtigt nogen anden at dele det med.

Ja, jeg var sarkastisk. Undskyld for det. Det er ikke altid jeg når at stoppe mig selv, desværre. For mig er det problematiske med den her - tilbagevendende - diskussion, at positionerne altid er faste. Enten at utroskab er bedrag. Basta! Især hvis man ikke fortæller sin ægtefælle om det. Eller at der faktiskt findes mange gråzoner. Sjældent eller aldrig er der nogen som vakler i sin position eller kan forstå den andens mening. @Signor Cuoco f.eks. har fået på hovedet mange gange herinde fordi han tidligt fortalte om sin utroskab og sine bevægelsegrunder for den. No mercy overhoved hans vej. Jeg synes også det er på grænsen til meningsløst at diskutere personlige forhold herinde, eftersom man aldrig kan fortælle det hele og ingen egentlig kan lodde dybden af hvordan f.eks @Slowman respektive hans kone har det. Hverken sammen eller hver for sig. Utroskab. Hvad er det egentlig? Jeg havde en gang en kæreste - en meget flot kvinde - som var temmelig jaloux. Hun noterede selvf at jeg gerne kiggede på smukke kvinder når vi var i byen sammen. Altså ikke flirtede eller sådan noget, kun ... noterede dem. Og hver gang en kvinde lo imod mig eller snakkede med mig så blev det svært for hende. Så vi blev nødt at snakke om det, om hvad problemet egentlig var. "Jeg kan lide kvinder", forklarede jeg. "Jeg kan også fantasere om kvinder. Men kun indeni mit hoved. Jeg knalder kun dig, jeg kommer aldrig at være dig utro. Jeg elsker kun dig". Men så fik jeg at vide at utroskaben starter allerede i tanken. Altså var jeg allerede hende utro. Og jeg fik at vide at hendes veninder havde det på samme måde. Sådan kan det være for nogle. Man skal ikke kun vie sit liv til et eneste menneske, man skal også vie sine tanker til hende. Det "sjove" var at hun senere var mig utro. Mange gange. Det gjorde ondt i mig, helt klart. Men efterhånden var jeg også glad for erfaringen. Indsigten om at man ikke kan og heller ikke skal kontrollere et andet menneske - hverken hendes tanker eller krop - var befriende for mig. På nogen måde afdramatiseredes det seksuelle for mig. At hun var mig utro var hendes problem, ikke mit. Hendes angst - ikke min. Det var en stor indsigt for mig. At hun elskede mig var jeg dog aldrig i tvivl om. Det gør hun stadig i øvrigt. Jeg ved ikke helt hvor jeg vil hen med dette? Måske dele indsigten om at utroskab er forskellige ting for forskellige mennesker - for nogle er det tilstrækkeligt at tænke seksuelle tanker om et andet menneske, for andre er det måske et kys, og for de fleste er det sex. Men det er de færreste som betragter det som utroskab at man deler sine intresser med et andet menneske, elsker at samtale eller diskutere med hende - selvom det nok oftere fører til kærlighed og at man slår op forholdet, end hvad sex gør. At sex fører til skilsmisse grundes næsten altid i at nogen føler sig snydt og svigtet, ikke i mangel på kærlighed. Så jeg er enig med @JenniferRomantica om at sex har aldeles for stor magt. Ikke på den vis hun mener, men at vi giver sex alt for meget kontrol over vores følelser. Det er de færreste af os som vil gøre andre mennesker ondt. Men vi vil heller ikke svigte os selve. Det er balancen som er så svær at opnå. Min egen konklusion efter alle disse år og konstellationer med forskellige kvinder med utroskab alle vejne, er at det ikke er alt man skal vide om hinanden. Hvad man skal dele og hvad man ikke skal er op til den enkelte. Der findes ikke noget endegyldigt svar, og det som måske ser ud til at være en uantastelig moral, er ikke altid det gode valg. Nogle gange kan jeg tilmed synes at man simplificerer livet og relationerne med at holde fast i en klippefast moralsk holdning. Men så har man i hvert fald ryggen fri.

Fantastiskt. Jeg er så glad for denne her diskussion (igen). Jeg venter nu bare på at Eroguides Utroskabsråd finder frem til den endelige sandhed, så jeg kan komme videre med livet. For det er vel sådan; at der kun findes en sandhed? Det håber jeg sandelig - når sort er sort og hvidt er hvidt så bliver jo livet så meget simplere. Hvad i al verden ville vi være uden Eroguides moralkompas?

Det er jo dog ikke pigen som gør noget ulovligt, men hotellet. Selvf kan de afvise hende eller takke nej til hende som kunde. Men at smide hende ud uden mulighed at få sine ting med? Det tror jeg ikke er lovligt. Desuden tænker jeg at hun skal have sine penge tilbage - hvis hun nu allerede havde betalt.

Og ved du hvad Lille Frøken... der er også mænd der hverken er cuckolds eller har det særligt svært med at kæresten er GP. Nogle gange får man indtrykket herinde at det der med at være GP er tæt på verdensomstyrtende. At i er alt fra gudinder til noget af det værste man kan omgås med. Det snakkes om at være offentligt til grin hvis man er sammen med en GP. Det snakkes om mænd som får et kick af at være kæreste med en sådan en. Man kan jo spørge hvad den fascinationen er værd den dag hun stopper? Den dag hun bare er en almindelig kvinde blandt alle andre millioner kvinder? Man elsker ikke sin kvinde for at hun knalder andre, og heller ikke for at hun ikke gør det. Man elsker hende for at hun er hun. Fantasierne løber vildt herinde omkring GP'er og har altid gjort. But guess what... I grund og bund er en GP et menneske og en kvinde med sin egen måde og sin egen identitet - med alt hvad det indebærer. Alt andet er bling bling.

Dit indlæg synes mere handle om at spænding avler spænding. Hvad det sikkert også gør. Spænding giver et kick og for hvert kick - hvert adrenalinkick - bliver den kedelige hverdag alt sværere at udstå. Uanset hvis man klatrer i bjerg eller sniger sig den "farlige" vejen til en GP. Men som vi siger herovre: Sex breeds sex. Love breeds love. Hate breeds hate. Common and simple knowledge. Det er bare sådan vores receptorer fungerer. Eftersom vi er afhængige af hinanden og det vi udstråler mod hinanden. Desværre er mennesker mere bange for at elske end at hade og derfor ser det ud som det gør.

Så er gætterierne og fantasierne igang igen. Fra folk som ikke ved, men kan "regne tingene ud". 50/50 eller 60/40 (40 til butikken) er meget almindeligt og accepteret i thaiverden. Jeg siger ikke noget om det rimelige i det. Det er hvad det er. 40/60 som TS påstår er dog ikke helt så almindeligt og jeg undrer hvis TS måske har vendt på det? Men klinikejeren som har alle udgifterne har sandsynligt også et firma. Selv om hun ikke indberetter alt, så SKAL hun indberette og betale - også moms. Gør hun det ikke lukkes butikken. Eftersom hun er thai har hun brug for revisor som også koster. Der findes butikker som også indberetter løn, skatter og afgifter for pigerne. Igen, sikkert ikke helt ærligt, men alligevel. De måtte altid være parate på besøg af skat og politi. Thai'er har det med at blive ved, uanset hvis forretningen går dårligt, og lige nu er der mange som går dårligt i Kbh - sådan går i hvert fald snakken thaierne imellem. Åbenbart ikke på Fyn, ved Møffe at fortælle, eftersom de ikke svarer når han ringer. Jeg tror det er de færreste thaipiger idag som har 5 kunder hver dag. I hvert fald ikke dem som ikker er åbne 24h - hvad de fleste ikke er. Nogle dage er nok ok, især ved lønning, men de fleste dage drejer det sig snarere om 2-3 kunde. Tops. Dem der har 10 kunder er let regnede. TS pige arbejder altså 4-5 timer/dag 5 dage per uge. Det er altså helt urimeligt at tro at hun har 5 kunder per dag. Måske en eller to hvis hun er heldig. Så hverken hun eller Mamasan tjener særligt meget på hendes job. Men de er jo thai'er og tænker ikke altid som vi omkring business. Jeg ved ikke noget som helst om latinapigerne i Kbh, men jeg tror at deres forretningsmodel ser helt anderledes ud og ikke kan sammenlignes med thai'erne.

Måske trækker @Larschristian det lidt langt, men synes alligevel han har en god pointe som er relevant for tråden. Til manglende kompetencer kan f.eks. adderes manglende muligheder, manglende lyst (at knalde "gratis" hvis nu sådant noget findes) manglende energi at jagte på det alt hårdere singelmarked, etc. Jeg synes han har helt ret i at man i grund og bund skal være glad for at muligheden findes at købe sig fri/frem. Hver gang den her debat opstår tænker jeg at man glemmer at Danmark stadig er et sted med fantastiske muligheder for den som vil købe sig til sex. At ynke over at det er for dyrt er lidt ... ynkeligt. Måske burde fokus være på hvordan man gør branchen renere og bedre at være i for pigerne, istedet for hvordan man kan få dem billigere.

Moderatorerne holder det flydende så længe de gider. Tilstrækkeligt godt for at EG stadig er i live åbenbarligt. Men hvorfor admin ikke bare smider det der med annoncer i skraldespanden så pigerne kan glemme alt om det, overgår mit forstand. Det kan jo ikke kræve mange timer af hans tid.

Ja, i min ungdom med en (stadig) verdenskendt. Men det var ikke mod betaling, så det tæller nok heller ikke.

Endelig et fornuftigt, fordomsfrit og velment indlæg. Jeg er ikke helt klar over hvad "svenskerkæk" er, men forstår jo at det er et vigtigt danskt ord. Måske tilmed et ord som definierer hvad det er at være dansker - modsatsen til svenskerkæk? For det har vel ikke noget med fordomme at gøre? Efterhånden blevet 75? Nej helt så stærkt er det ikke gået i det sidste, men hvis jeg bare får leve videre lidt til, så måske .... I venten på det kan du måske oplyse mig: er 75 magiskt på nogen måde? Er det der hvor man skal stoppe helt med sex, eller bare stoppe med at erkende at man stadig har sex? Heller ikke det har vel noget med fordomme at gøre? Hold op med at prale... Ja, jo.... et godt råd sandelig. Men jeg var nok ikke helt klar over at anerkendelsen at jeg ikke en gang kan klare en nat af intensiv sex, uden at næste dag ynke over smerte i hele kroppen - er at prale. Nu ved jeg bedre. I min alder praler man bare man påstår at man har sex. I det her ydmyge og fordomsfrie forum får man virkelig mange nyttige ting at vide. Moralskt forkastelig, egoistisk, ligner stofmisbrugere og andre hensynsløse personer, en alkoholiker på druktur, skider på mennesker der holder af en, pralende, vrøvlende og svenskerkæk - og ikke mindst; så gammel at man næsten kan tro jeg er 75. Den her tråd har sandelig været oplysende. En slags quick fix til selvindsigt som man ikke kan få andre steder. Og helt og aldeles uden fordomme. Eroguide er undervurderet.

Mit skriv rammede åbenbarligt noget @Slowman? Ikke mindre end fire indlæg for at slå fast din pointe. Det er ok. Du kender jo ikke mig og ved ikke at jeg er det type af menneske som altid findes der for andre. Folk kan stole på mig; så meget at hvis jeg nogen gang falder af så er der så meget indsat på den bank at ingen tager skade. Men selvfølgelig tænker du det værste først - fordømmer på den lille viden du har - noget som i øvrigt er et signum for fordomme. Hvis det nu var sådan at jeg havde overarbejdet mig selv så meget i min egen have, at jeg dagen efter hverken kunne stå eller gå? Den slags kommer man gerne ud for i min alder. Ville det så også være egoistiskt og moralskt forkastligt at efterfølgende afstå fra ting man havde planeret? Jeg tror de fleste ville forstå og acceptere det. I hvert fald de som ikke selve oplever sig som perfekte og uantastelige og derfor ved at ting kan gå galt indimellem. Men at jeg i nattens hede sexer mere end jeg egentlig har fysik til er noget andet. Det var virkelig ikke planeret, men des mere passioneret. Umoralske mennesker som mig tænker desværre meget lidt når det står på, over hvad det kommer at koste i morgen. Hvad var det du beskrev mig som: En gammel alkoholiker på druktur... Selv om jeg ikke genkender mig i din defintion af mig, så begynder jeg at fundere over vores fordomme; hvorfor jeg ikke kan få mig til at sige som det er? Fordommene om sex og fordommene om gamle mennesker. De påvirker mig hver for sig, og i kombination end mere. Når man så - som Slowman og sikkert mange andre derude - desuden smider lidt indigneret moral ind så bliver bryggen temmelig giftig. Jeg forstår godt hvorfor min livslyst alt mere forbliver min egen hemmelighed; lader jeg den ud til almen beskuelse så risikerer den at skade mig. Der var ikke så meget hjemmebryg involveret @Møffe, men nogle gang fungerer det som terapi for mig at skrive det herinde som jeg ikke rigtigt kan diskutere med andre. At det så bliver vrøvl for dig, kan jeg bare beklage.

En af mine faste piger fortalte mig en gang, at hun havde en 85-årig stamkunde som hun tissede i munden to gange/måned. Jeg kender jo ham ikke, men jeg tror ikke han fortæller en eventuel kone, børn eller børnebørn om sine favorite drinks. En god single malt eller konjak passer fint til en gammel mand, men urin...? Fordomme kommer i alle skæbner, og måske er de bare en nødvendig beskyttelse for at livet ikke skal blive vildt og ukontrolleret? Er det ikke sådan at vi alle lader fordomme styre os i nogen grad? I hvert fald hvis de risikerer at skade os. Fordomme har jo det med at de ikke rigtigt går at kontrollere. Jeg fik en lidt uventet gæst igår. Men tilstrækkeligt velkommen for at jeg skulle lægge alt andet til side. Man tager jo taknemmeligt imod de gaver Gud giver - især i denne den mærkeligste af højtider når vi på en og samme gang sørger døden og fejrer opstandelsen og det evige liv (hvis det nu er nogen som stadig husker hvorfor de har fri fra arbejde nogle dage?). Hentede hende på stationen, en lille energisk smuksag som jeg ikke har kraft at sige nej til. Vi lavede god mad, drak champagne, nogle GT og så knaldede vi til 03.30 cirka. I morges ryddede vi op og knaldede lidt mere. Så kørte jeg hende til stationen igen. Alt i alt en god start på weekenden. Men i min alder, så betyder den start også at resten af weekenden går til rehabilitering. Så jeg cancellerer alle andre planer, forklarer for min ekskone at jeg nok er lidt forkølet og ikke kan komme til hendes påskebord, undskylder til min søn at jeg desværre ikke er i stand til havearbejde som jeg havde lovet ... Dårlig samvittighed er ikke min styrke. Så meget nemmere det havde været hvis man bare kunne sige som det er: "Ked af det, men jeg fik så meget sex at jeg næppe kan stå eller gå idag". I yngre dage ville man grine ad mig og give mig high five. Godt gået mand. Men den slags undskyldninger har en udløbsdato. En gammel fin respektabel mand med fremtiden bag sig, kan ikke rigtigt bruge den slags. Og heller ikke at han foretrækker urin fremfor single malt. Hvad ville vi være uden fordomme? Frie? Eller gale? Jeg ved det ikke, ordet er frit. Men fordommene styrer os, og vi lyver når vi tror det er bedst. Personligt foretrækker jeg dog en single malt fremfor urin, så det behøver jeg i hvert fald ikke lyve om.

Well... har jeg ikke forholdt mig til resten, når jeg skriver at det for mig ville være ok? Hvad mener du så med "resten"?

Jeg tror at nøgleordet her er :"opdagede". Det er en verden til forskel at vide; at hun med mig er åben omkring det - og at opdage det. Det første ville for mig være helt ok hvis vi kunne lide hinanden og have det godt sammen. Det andet ville nok være en kende sværere.

Deal! Glæder mig allerede til synet af dit flotte hår. Skal vi snakke leje nu, eller venter vi til næste liv?

Nej, jeg er ikke frelst svensker. Sverige er et lorteland på mange måder. Vi behandler folk som skidt og jeg skammer mig. Bedre så?