Bananas

Når jeg var ung dreng havnede jeg på sygehus efter en ulykke. Jeg var 15 år, med begge benene i gips. En dag kom der ind en sygeplejerske som skulle hjælpe mig med hygiejnen. Hun vaskede ansigt, armene etc, og så kom hun til de nedre regioner... Jeg havde ikke en chance når hun tog sig an pikken og numsen. Blev stiv på et sekund og sprøjtede på fem. Hun bare smilede og kom siden ind hver dag de cirka 10 dage jeg lå der. Hun var ældgammel - sikkert 30 eller mere - men det havde ikke nogen betydning. Det værste (eller bedste?) var at det på nogen måde formerede min seksualitet. Jeg oplevede sensationen med at skamløst vise en stiv pik op for en smuk voksen kvinde og når jeg forlad sygehuset var jeg en voksen mand - eller noget... Efterfølgende skulle jeg få massage og rehabilitering hos en fysioterapeut i nogle måneder. En kvinde i 40'erne og desuden en god ven til min mor. Der var intet jeg kunne gøre for at stoppe erektionen, og det varede ikke længe før hun sad på min pik. Jeg kan egentlig ikke forstå idag hvordan hun kunne, men den unge Bananas havde hverken moral eller fornuft til at stoppe det. Heller ikke lyst hvis jeg skal være ærlig. Selvfølgelig har det præget mig. Jeg var 15 år uden nogen som helst erfaring. Men jeg lærte også noget som jeg havde glæde af i mange år, f.eks. at kvinder ikke altid oplever det som en fornærmelse når pikken bliver stiv i deres tilstedeværelse. Jeg lærte også at opdage den passion mange middelalders kvinder skjuler i hverdagen, og at blive en del af den. Stadig idag - når jeg selv er blevet gammel - nyder jeg mest af kvinder mellem 30-50. Sådan blev det bestemt de dage jeg lå på sygehuset, og der er intet jeg havde kunnet gøre for at det skulle blive anderledes. Og jeg lærte ikke at skammes over at min pik bliver stiv i ny og næ - selv om situationen er dum. Det har aldrig været noget jeg stræber efter, men sker det så sker det - og flere gange end man kunne tro, har det ført til sjove oplevelser. Tilmed en gang hos frisøren - som nogen i tråden nævnte. Når hun var færdig med mit hår, havde hun gnubbet sig imod mig så meget at der ikke fandtes nogen måde på hvilken jeg havde kunnet skjule min erektion. Kvelden endte hjemme hos hende, ligesom mange nætter efterfølgende. Så jeg har lidt svært at blive moralskt indigneret. Når erektionen kommer så kommer den. Det er bare hvad det er.

Problemet er jo bare at jeg ikke er død endnu, og derfor ikke endnu ligeglad.

Undskyld at jeg citerer hele dit skriv, men det er godt skrevet. Kunne jo næsten være mig. Venlighed er ikke kun tit mere værdifuld end sandhed, men i princippet altid. Mine hemmelige hjørner er noget jeg altid har værnet, og egentlig er det jo derfor jeg startede den her tråd.

Cache? Dem sletter jeg jævnligt. Det handler ikke så meget om de sites jeg besøger men hvad jeg har sparet på computere og hard drives.

På samme gang er det jo lidt trist. Jeg personligt er jo lidt stolt over mine eventyr og ville egentlig at hele verden skulle få at vide hvem jeg er og hvad som er muligt i den her verden hvis man ikke lader samfundsmoralen begrænse mulighederne. Har tilmed næsten skrevet en bog "Bananas i Junglen", som jeg tror mange skulle glædes af. Og nogle måske ikke så meget.

Undskyld ..."gemmerierne...? Jeg er svensk. Hvad er det på engelsk?

Det giver nok mening når jeg når at tjekke det hele ud. Mange tak. Et andet ting er alle de trusser og andet sjovt kvinderne har "glemt" hos mig. De er måske lidt sværere at kryptere?

Så lige nu dine links. Jeg lever nok længe nok for at nå at tjekke dem ud. Mange tak.

Ok. Tak. Drejer det sig altså om login til mine competere? Eller skal det også krypteres oven i det? Undskyld, men i disse sammenhæng er jeg et børn, så gammel jeg er.

Ok. Hvor skal jeg lede efter den slags? Jeg er god til at filme og fotografere mine eventyr, men aner ikke noget om kryptering.

Man leder, går tingene igennem. Der er ikke nogen særlig anledelse til det. Når min mor døde fandt jeg ting som min far ikke vidste. Dem gemte jeg hurtigt, fordi jeg ville ikke at de skulle deles med nogen anden. Med mig var det ok - jeg var glad på hendes vegne - men jeg var også gladd at det var jeg som fandt dem.

Der er andre steder i Malmø end Johan P, selvom Johan er god nok. Men jeg tror du tænker alt for meget på den situation vi svenskere befinder os i. Sommetider lyder du som at vi var i en bog af John le Carré, og så slemt er det altså ikke. Jeg er ikke et spor urolig for "forkerte ord". Det er ikke helt sådan det fungerer. Jeg er heller ikke urolig når jeg besøger "mine" damer her i Sverige. Så velkommen tilbage til heltenes land. Jeg håber jeg har mulighed at være med næste gang. Især dig Rejse, er jeg blevet nysgerrig på. Og god mad er jo altid godt.

Jeg er en god gammel mand. Dejlig, intelligent, erfaren og med venlige øjne som mine børn og børnebørn elsker. Måske også tilmed nogle af mine ekser...? Men der kommer en dag når jeg ikke længere er her. Der kommer en dag når de skal hylde mig i kirken. "Bananas var en mand man altid kunne stole på. Han havde altid tid for andre, lyttede og var generøs med sine livserfaringer." Det lyder jo fint... "Desuden var han en liderlig gammel buk som gerne kneppede alle huller mellem kvindeben, sprøjtede sin sperm i deres ansigter og munder - et godt forebillede for alle unge mennesker som tror at livet er slut ved 47". Det der sidste lyder måske ikke så godt i kirken? Tænker i nogensinde på det? Hvad i levner efter jer? Mine computere og hard drives er fulde af minden som jeg måske ikke vil dele med mine efterlevende. Billeder, skriv og film fra mine eventyr i junglen under mange år. En del af mig. Jeg bilder mig ind at de ikke klarer det, selv om de har mine gener i sig. Man lever jo ikke for evigt. Hvornår skal man slette alt det man holder kært men ikke ønsker at efterlevende skal tage del af? Nogle nætter tænker jeg på hvor ødelæggende det ville blive for dem hvis jeg ikke når at slette den del af mit liv. Men nogle gange tænker jeg også at nogle af dem måske ville have glæde af at vide at selv den gamle hippie nød livet på sine egne vilkår til den dag han døde. Jeg synes det er svært i disse digitale tider. Interessant i hvert fald at det skal være så svært at slette alle disse ekstatiske minder. Måske er det bare et strejf af sentimentalitet? Men det føles lidt som at dø i fortid at begynde at slette dele af sit liv. In case of ... Hvordan tænker i?

Heldige os som har positive dig tilbage.

Spørgsmålet er nok hvorfor i al verden du skal til Slagelse? Det er nok det som DSB undrer over. (Hvordan gik det i øvrigt på MJ i Malmø? Jeg ønsker jeg kunnet være der.)

Ah men @Aarhuselsker... Kunne du ikke vente på mig? Jeg har sagt at jeg er klar ved 20.000 likes - som den første svensker nogensinde. Du er en af de få jeg vil savne, men løber man maraton så gør man, og jeg skal altså have 20.000 likes. Al lykke i dit tantriske univers ønsker jeg dig.

Noget af det vi mennesker er aller mest bange for, er at blive narret. Selv når det ikke har nogen reel betydning. Det ser man ikke mindst i et utal tråde herinde. Nyder jeg? Fuck, yeah. Nyder hun - det siger hun, men hvordan skal jeg sikkert kunne vide? Det er jo det, man kan aldrig sikkert vide hvad et andet menneske føler - i hvert fald sjældent. Så hvis man ikke decideret oplever at hun har det dårligt, så har man egentlig ikke andet at gøre end at stole på hende, og fokusere på sig selv. At det skal være så svært. Et evne for psykologiskt forskning: Hvorfor er mennesker så bange for at blive narret, selv når det ikke har nogen betydning? Det der evinderlige spøgelse som skaber al mulig rod i vores hjerner. Mener hun/han hvad hun/han siger/viser/giver udtryk for? Er det sandt? Hvordan skal jeg sikkert vide? Alle mennesker - mænd som kvinder - er nemme at narre. Simpelt hen fordi vi inderst inde ikke vil tro at folk snyder. Men hvis man alt for ofte funderer over hvis man blivet narret så er nog bottom line dårligt selvværd - er min teori. Og hvis man er mere eller mindre sikker på at GP'er narrer en, så burde man måske bruge sine penge og sin energi andetsteds. Det er jo en superdårlig investering at betale en masse penge for følelsen at blive narret. Det er et helt andet ting at være lidt realistisk. Selvfølgelig kan GP'en ikke få orgasme med alle klienter, ligesom konen der hjemme måske ikke får multiple orgasmer hver gang. Men det er jo ikke ensbetydende med at hun ikke nyder samværet. Snakkede med en thaipige en gang (jeg ved, hvis det her bliver ved så virker det snart til at min eneste erfaringsgrund af kvinder er thaikvinder og det er måske ikke aldeles overdækkende - og heller ikke sandt), og hun fortalte mig at hun sjældent fik orgasme, men at hun nød samværet næsten hver gang. Hun elskede at give mænd nydelse - nød det virkelig og det kunne man ikke tage miste på. Men nogle gange oplevede hun at hvis hun ikke kom, så blev kunden skuffet - altså "kom" hun. Er det ikke lidt dumt? Hun nyder samværet på sin måde, men for at kunden skal blive glad, så er hun nødt at spille et spil på hans vilkår... Er han så blevet narret? Det synes jeg nok egentlig ikke.

Jeg har en GP som jeg ser temmelig ofte. Hun har fortalt mig at jeg er den eneste kunde hun får ægte orgasmer med. Med alle andre faker hun. Tænk at alle i andre er så nemme at narre.

Og jeg sætter altid pris på din stringens og sarkasme. Ved det her tilfælde var dog mit skriv ikke rettet mod dit skriv om kræft, men om diskussionen i almindelighed og ikke mindst det oprindelige spørgsmål. Hvad i al verden skal man bruge information til, om hvis nogen herinde er blevet smittet eller ikke? "Svar nu ærligt for jeg har lyst at knalde uden.... " Jeez Louise som vi siger her i byen når grisebonden praler om sine idéer om preventionsmiddel. Sidst var det ricinusolie i missen som skulle være både stensikkert mod graviditet og en dejlig smørelse. Han har nu 17 børn heromkring, den gamle grisen. Og lige forbavset bliver han hver gang.

Undskyld, jeg var nok unødvendigt sarkastisk. Men har stadig så svært at forstå den der aftalen torsdag, og så pludseligt på onsdag: "Jag har tid nu" og derefter den hetz du beskriver. Jeg har bare aldrig været med til det, og min eneste rimelige forklaring er at nogen af jer må have misforstået noget. Men der sker jo ting her i verden, som ikke jeg har været med om - det indrømmes.

Efter at have læst om hvordan ham der som ikke er gynækolog @Jeg er ikke gynækolog, men jokkede i thaispinaten, vil jeg gerne dele lidt af min fredag i det thailandske af Kbh. Er jo ikke i jer lille by så ofte for tiden, men idag var der møden som skulle afhandles med nogle af jer latterligt selvfede danskere. Det gik uventet hurtigt - også svenske penge har stadig lidt værdi i Danmark - og der sat jeg så i bilen med en pludselig gave af tid i en by med muligheder vi ikke har her ovre. Ringe ringe til en af de få thaifugle der istædigt kvidrer i byen. "Solly honey. Jeg er ikke på klinikken. Men du kan hente mig hvis du vil". Det ville jeg jo og der stod hun på gaden og ventede; som et vidnesbyrd om at tid og år ikke fungerer demokratiskt på mennesker - lige så lille og smuk som første gang jeg så hende. Jeg er blevet gammel; hun har stoppet tiden. "Jeg har en kunde om lidt" sagde hun når hun hoppede ind i bilen og åbnede mine bukser. 20 minutter senere - med den væske som ikke længere belastede min pung overført til hendes mave - hoppede hun adræt ud igen. Når jeg vendte bilen mod Malmø tænkte jeg på hvor fuldstændigt ligegyldig hun var hvis nogen så noget gennem vinduet, og hvordan lige præcis det gjorde det fuldstændigt. Uanset hvor gammel man er og hvor kedeligt svensk man er, så har man behov for at gøre lidt oprør indimellem. Om end i det lille og om end med sin pik i en dejlig kvindes mund. Det er også en slags revolution. Jeg har dog ikke noget spørgsmål om hvis jeg havde kunnet lave noget anderledes. Det havde jeg ikke kunnet. God weekend, og brug for fanden jeres muligheder, istedet for at komplicere tingene, beklage jer og gøre det mere vanskeligt end hvad det er.

En garved dreng har følgende at sige: Det første der forstår jeg overhoved ikke. I aftaler tid på torsdag, men på onsdag skriver hun at hun er klar nu...? Du siger af nogen anledelse ja på trods af at du ikke er sikker på at du kan klare det, og det eneste hun har at forholde sig til er den tid du siger at du skal komme. Hvad skal hun ellers gøre? Men hvorfor skriver hun at hun er klar på onsdag, når i har aftalt torsdag? Nogen af jer må jo have misforstået noget. Helt sikkert. Well ... i aftaler altså kl 16 onsdag og langt før kl 16 bliver hun altså irriteret og spørger hvor du er. Enten lever du i en verden og hun i en helt anden, eller så farer du lidt vidt omkring med sandheden. Jeg er aldrig under mine mange år i junglen blevet udsat for at en thaipige er blevet vred for at jeg ikke kommer før den tid vi har aftalt. Man kan sige meget om thaikvinderne, men de er jo ikke idioter. Sprog etc kan skabe misforstand og at nogen af jer har misforstået noget synes helt åbenbart. Eller så er du ikke helt ærlig med din historie her. Men jeg vedholder: thaikvinder er generelt ikke idioter, men formentligt generelt trætte af no-shows. Jeg tror ikke du har en anelse om hvor mange aftaler som er fuldstændig bogus, og hvad det skaber hos kvinderne. Ergo: Ja du kunne have handlet anderledes i forhold til din første aftale. F.eks. kunne du have fastholdt i torsdag, som jo var jeres oprindelige aftale. Og efterfølgende måske besinde at der må have sket en misforstand. Vedrørende den anden del af din dag: Nej, du er ikke så interessant at rygtet om dig er kommet dig i forvejen. Sorry to say. Måske ville du gerne have den hovedrollen der ovre i lille Roskildeegnen, men sådan fungerer det ikke. Ikke før du har mishandlet nogen af pigerne eller andet i den dur. Var hun en ombygger? Glæd dig til mysteriet, til at du måske aldrig kommer at vide sikkert og at du ikke døde af det.

Et spørgsmål til brugerne herinde: Hvor mange af jer der har levet mere end 60 år har fået cancer? Baggrunden til at jeg spørger er at jeg ikke er helt afvisende til at fortsætte leve, hvis chancen byder sig. Men hvis risikoen at få kræft er overhængende skal jeg muligtvis lade være. Især prostatakræft ville være kedeligt, og det siges at en mand som lever tilstrækkeligt længe vil få prostatakræft - selv om han dør af noget andet. Et andet spørgsmål: hvor mange af jer som er indgået i ægteskab er blevet skilt? Baggrunden til at jeg spørger er at den her dejlige dame jeg har mødt gerne vil giftes, men hvis risikoen at blive skilt er overhængende, skal jeg muligtvis lade være. Svar nu ærligt please, da Eroguides statistiske grundlag er hvad jeg har at stole på. I 1992 var der to svenskere som døde i et uheld i Italien og 2001 var der 3 st svenskere som døde i Spanien. Alt siden har jeg ikke besøgt Italien eller Spanien, og jeg lever stadig. Så der findes andledelse at tage den slags alvorligt. Det er jeg et levende bevis for. Når IRA og ETA hærgede som værst i London og i Spanien, blev nogle amerikanske turister slået ihjel af bomber. De efterfølgende par år sank den amerikanske turismen i Europa med mere end 15 procent grundet angst for at blive slået ihjel af bomber. En matematikere (husker ikke navnet) prøvede at forklare at statistiskt, var risikoen at blive skudt ihjel af en blind kvinde hjemme i USA, mange gange større end at blive bombet ihjel i Europa. Sådan fungerer statistik sammen med en menneskelig hjerne; d.v.s. ikke overhoved. Med alt det sagt, bukker jeg mig i støvet for empirismen på Eroguide. Er i ikke blevet skilt, bliver nok heller ikke jeg. Har i ikke fået kræft så får nok heller ikke jeg. Og er i ikke blevet smittet af ubeskyttet passion, så bliver nok heller ikke jeg. Uanset hvad så skal jeg ikke giftes, og heller ikke nyde ubeskyttet sex - mere end en gang om måneden. Jeg har nemlig regnet det hele ud: Hvis jeg knalder 30 forskellige kvinder uden beskyttelse hver dag i en måned, så er risikoen (min bedømmelse) cirka 70 procent at jeg får et eller andet. Men hvis jeg knalder de 29 med kondom, og kun en uden, så er risikoen reduceret med 29/30-dele, dvs med 96.6 procent. D.v.s risikoen er næsten nul (helt nul bliver den jo aldrig). Så - med reservation for at jeg hverken er statistiker eller matematiker - så kører jeg nu et skema hvor jeg knalder uden den første i hver måned. Med det system kan jeg statistiskt set næsten ikke blive smittet. Hvis jeg ikke er uheldig. Som svenskerne i Italien og Spanien var, og amerikanerna i Europa. Hm... Måske burde jeg købe en traktor istedet for pengene? Er der nogen som har haft uheld med en traktor?

Well, man bliver bare smartere, klogere, mere erfaren og mere sexet. Men det fatter jo ikke vores aldersfikserede samfund.

Topless eller ikke. Når kvinder synger den her slags .... I couldn't care less about squirts and such, det her er hvad som giver livet mening..... Det er sjælen som squirter. Den kvinde som forstår dette - hun gifter jeg mig straks med. No delay. Nathaniel Rateliff skrev den. Sam Cooke got himself a white grandson, and my can he sing.