Borende X

Det kommer da helt an på, hvordan du definerer "værdi". De grupper, du nævner, skaber da i høj grad værdier. De er bare immaterielle, og deres arbejde er langt hen ad vejen en forudsætning for, at andre kan skabe "værdier". Har det ingen "værdi" at sætte andre i stand til at skabe "værdier"? Du forbinder udelukkende værdiskabelse med det private. Sig mig: Hvilke værdier skaber f.eks en frisør? Mig bekendt sælger han ikke håret.

Jeg tror, at det er vigtigt at gøre sig klart, at der er tale om to helt forskellige universer: Inden for glæsesbranchen samt udenfor, og problemer(ne) kan opstå, når man forsøger at krydse grænsen imellem de to universer. I glædesbranchen er der andre spilleregler og betingelser, der gælder. De er grundlæggende bestemt af det forhold, at der er tale om forretning, og kærlighed er nu engang noget, man ikke kan købe sig til. Uden for branchen møder mennesker ikke hinanden på samme måde, og her er rammerne anderledes. Jeg er dog sikker på, at der er en hér, der elsker dig, Sisse.

"Enhver må blive salig i sin tro", sagde Frederik den Store. Jeg vil føje til preusserkongen: "og i sin lyst".

Det er så Nikita for fuld skrue og i kampform. Som an2n anfører, er et tryk ikke nok her.

Konkurrence kan da være sundt nok. Hvis man altså er indstillet på, at man også kan tabe på den. I velfærdsstaten tror man altid – navnlig som privat aktør – at tingene kan gøres langt billigere. Det har private aktører i hvert fald ivret for, at de kunne: Kom de bare ind på det offentlige område, ville priserne falde. Kunne vi da forstå. Hvad skete der, da det offentlige gav efter? Jo, ISS var straks på banen og underbød det offentlige med bl.a. rengøring på folkeskolerne. Arbejdet kunne, iflg. ISS gøres mere effektivt og dermed langt billigere. Så man gik i gang. Hvad ISS (og andre) dog havde glemt, var, at kommunerne allerede i årevis havde skåret ned og ned, så man nu var nået helt ind til benet. Så her var der ikke overskud at hente her for et privat frofitmaximernde firma. Resultat: ISS og andre private aktører fik meget travlt med at smide de kontrakter, de havde indgået, for de kunne jo ikke give overskud. Måske er det offentlige alligevel ikke det værste, man har?

Hej Havnebums. Tak for dit indlæg. Det udløser nu en hel guldbajer fra min side nede på havnemolen. Jeg har prøvet lidt af hvert. Hos en pige, der ikke var overdrevent interesseret, men - med det af mig forhadte handelsudtryk "leverede" - lige nøjagtigt det, der som minimum forventedes efter det aftalte. Jeg har også været hos piger, hvor jeg bare skulle sparkes ud hurtigst muligt (udløsning hos mig? = skide lige meget). Det er ikke en sjov oplevelse. Og så har jeg været hos piger, der ved en nærmere konfrontation godt kunne affinde sig med både rullestolen og uhyret inden i. Så hos dem fik jeg faktisk den bedste indlevelse og lyst. Da rullestolen tager lidt tid, fik jeg altid lidt ekstra her. Det er er sidste, man skal besøge. De er som regel altid gæve danske piger, og dem kan man altid have med at gøre.

Hahaha, din uartige dreng. Hvor ofte har du haft problemer med det? :P

Hej Bebob . Jeg var kun sikker på det sidste link, og derfor responderede jeg kun på det. Men hvis andre er mere sikre på første link, hilser jeg det da kun velkomment :).

Jeg forstår ikke helt diskussionen. Begrebet dækker jo helt åbentlyst over en pige, der har "et sted", som hun ikke ønsker skreget ud til en større kreds, langt mindre til naboerne, men hvor hun i al stilhed kan modtage gæster. Derfor er det vel naturligt, at man, i hvert fald ved første aftale, skal kontakte pigen for at få den helt nøjagtige adresse for at blive accepteret som seriøs. Selv kommer jeg privat/diskret inde i København. Jeg var på forhånd kendt af pigen og blev straks sluppet ind igennem den gyldne port. Eneste misteltén, der ikke var taget i ed, var en måbende vicevært Meyer med sin kost. Ham kunne jeg heldigvis tackle med en bramfri bemærkning. Men det ændrer jo intet ved, at man først skal igennem nogle procedurer for at komme frem til det allerhelligste. Så, hvis man er seriøs i sine hensigter, kan jeg ikke se, at det er noget problem i at følge den foreskrevne procedure. Anden gang+ går det utvivlsomt lettere.

Nej, intet – udover altså PM-fortroligheden her på EG. Men min sidste kontakt var med Alligatoren, og med din tilladelse forklarer jeg da gerne mine indvendinger nærmere over for en større brugerskare herinde.

Nej, Claudia er for så vidt helt ligegyldig. Jeg tog bare fat i det principielle i at sammeligne højden af Rundetårn med et tordenskrald. Men det fattede så kun få.

Nej, jeg ved godt, at det ikke er et "retssystem med appelmulighed". Jeg har anmeldt megen spam herinde og har naturligvis ikke forventet kvittering i en sådan anledning. Det er en ren "forretningssag". At "administrationen/moderatorerne er uenige", er jeg såmænd ikke et sekund i tvivl om. Jeg har således oplevet at få slettet indlæg, hvorefter de er blevet genoprettet, for så atter til sidst at få dem slettet. Meget koncensussøgende. At jeg ikke, som den meget aktive bruger, som jeg nu engang er, skulle lægge mærke til, "at det bare bliver ændret/rettet uden at du lægger mærke til det" er jo ren nonsens. Jeg registrerer nøje og temmelig klart, hvordan mine indlæg registreres og bliver modtaget – både af administrationen og de andre brugere. Har jeg i et sjældent tilfælde herinde haft et problem/spørgsmål, har jeg kun henvendt mig til en enkelt moderator. Ligevægt? Hælder den ikke lidt til den ene side?

Det var måske dem, der holdt møde på Skuldelev Kro i går og fik den til at brænde ned :D . Nå, hvorom alting er, så skal man ikke negligere syfilis, fordi den har været i defensiven i nogle år. Et parallelt eksempel er kopper, som FN faktisk troede udryddet, hvorfor folk slapede af. Alligevel viste den sig atter på et tidspunkt, så vidt jeg husker i Etiopien, og så kørte hele møllen igen, og verden var således ikke længere koppefri. Jeg ved, at man i Norge nu atter tjekker flygtninge og indvandrere for kopper, som på papiret ellers var udryddet. Det, at en sygdom er på (midlertidt) tilbagetog, betyder derfor ikke nødvendigvis, at alle bakterie/smittestammer er udryddet, og at folk kan ånde lettet op. F.eks er en af de største katastrofer, der har ramt Europa, "Den sorte Død". Det var en pest, der kom fra Kina og ramte vor verdensdel midt i 1300-tallet. Her rev den på under fem år op mod halvdelen af befolkningen væk, og selv om den ebbede ud efter få år, var bakterien stadig aktiv og gik ind imellem i udbrud de næste 400 år. Tager man historien som vidne, skal man således ikke undervurdere syfilis'ens fremmarch.

Ja, det gør det faktisk. Jeg har i min tid indgivet flere anmeldelser uden at have hørt videre, hvorfor jeg har tolket det, som administrationen var uenig med mig som anmelder.

Jeg synes ikke, at Schiffer har et specielt smukt ansigt. Det var faktisk et synspunkt som dette, jeg imødegik med mit indlæg. Marianne Jelved har jeg rent faktisk mødt som ung, og hun var en særdeles flot pige - mange cigaretter yngre. Derfor synes jeg, i modsætning til Escondido, at spørgsmålet er irrelevant og håbløst at debattere på et fornuftigt grundlag.

Jeg synes faktisk, at det er et underligt spørgsmål at stille. Vel skal der nok være visse klassiske træk, som de fleste kan enes om at finde smukke, men ellers vil jeg sige, at spørgsmålet ikke kan besvares. Det ansigt, der er smukt i den enes øjne, er ikke attraktivt i den andens. Skønhed er blandt de variabler, som man aldrig bliver enig om.

Joh, set fra dit skrivebord, måske. Men gør man det, er det det så godt som en tilståelse af, at man selv er/har været på "grisseren". Og kvinder kan faktisk godt finde på at vende en sådan venlighed om til at gøre det helvedes hedt for manden . Helt som jeg har anført i flere tidligere strenge. Man kan godt have det strålende sammen, selvom det sexuelle ikke fungerer (perfekt). Livet er for kort til at gå på dydens smalle sti, hvis man vil have det hele med før lukketid.

Jeg har med undren læst mig igennem strengen. Det, jeg er forundret over, og som kan bekymre mig, er den i visse indlæg ubekymrede tone vedrørende syfilis. Ganske rigtigt er der sket meget med behandlingsformerne, siden Karen Blixen i sin tid slugte sulfat i læssevis, men syfilis er altså ikke noget at spøge med Jeg stødte på sygdommen, da jeg var tjenestegørende på Grønland for snart mange Herrens år siden, og her blev den betragtet som et stort samfundsproblem, helt på linie med alkohol – og ofte var de to problemer relaterede. Forholdet var, at den gamle, kulturelt betingede promiskuitet blandt grønlændere/eskimoer gjorde det svært at få kontrol over sygdommen, og under alkohol, kan vi vist godt blive enige om, sker der ting og sager. En god, ligeledes udsendt, kollega fik syfilis, mens jeg selv undgik den. Jeg insisterede på gummi, når jeg kom i situationen (pudse, pudse, glorie :oops:), men jeg kender til tilfælde, der – skal vi sige det på den måde – gjorde tilværelsen "ret besværlig" for syfilisten selv. Jeg er ikke læge, men et problem er – og her må mere kompetente rette mig, hvis jeg tager fejl – at gentagen brug af antibiotica kan skabe resistens. Har man f.eks døjet med del lungebetændelse og fået en del antibiotica, så kan det blive et problem at møde op med en grim syffert.

Det sidste link fører i hvert fald til Michelle. Hun har bare skiftet hårfarve fra lys til mørk.

Det kaster jeg skam heller ikke vrag på. Det er da kun fint, hvis flere kan dele en taxa. Det er endda kun sund fornuft. Men det forekommer mig, at man allerede indledningsvis skal indregne en sådan udgift i bugettet for at være på den sikre side. Du gør jo nærmest forlods din deltagelse i projektet afhængig af at kunne splitte de 500 taxa-kroner. Er det nøgternt betragtet ikke at spænde vognen for hesten? Normalt gør man jo det omvendte.

Jeg kender skam godt Søstjernen fra den tid, hvor jeg havde sommerhus ved Heatherhill, og her spiser man unægteligt godt, omend jeg kun behersket er til de glæder, der ligger UNDER havoverfladen. Jeg foretrækker dem OVER. Jeg sidder imidlertid her med en vis undren og læser med. Det er måske ikke OK at skrive vedrørende et arrangement, som man er afskåret fra at deltage i, men alligevel: Det er jo et strålende koncept, og med mit kendskab til stedet, skal det kulinariske nok brage igennem loftet. Derfor undrer det mig, at en livsnyder på denne måde tinger om 500 taxa-kr. fra eller til. Jeg har da i sammenlignelige tilfælde prøvet at sidde i strandkanten og nyde solopgangen, mens jeg ventede på første morgenbus. Hvis jeg altså ikke havde ofret de 500. Det kan ikke nytte noget at slå et stort brød op, men ikke at ville betale for gæren.

Der er jo det med "klassiske" elskerinder, at de kan finde på at stille (stigende) krav i forbindelse med mandens fascination. Vi så jo, hvordan Jørgen Varnæs i Matador kom godt op at køre med Birgitte Graa. Det blev hans undergang. En glædespige forventer derimod ikke noget. Det er i udgangspunktet et forretningsmæssigt forhold. At der så af og til kan opstå venskabelige relationer undervejs, ændrer ikke på dette forhold. Det er værre med en "klassisk" elskerinde, som man måske har fundet på kontoret. Hun kan godt have gjort sig tanker om at forvente noget mere af manden på forskellige punkter – måske endda helt at støde hans kone fra pinden. Jeg mener dog at have læst et sted, at de fleste mænd alligevel, hvis det kommer til et valg, bliver hos konen. Står det til troende, er en glædespige den helt rigtige løsning.

Hej, nej, nej Nille H står her for"havet" eller "Hellesponten". Hun var i den grad leveringsdygtig i "våde varer" :D

Øh, nej. De tider, jeg har i tankerne, falder midt i ugen.

Faktisk er der en anden, jeg godt kunne tænke mig at møde idvl, nemlig bkg1394 – altså forudsat, at jeg ikke skal betale hans fartbøder , når han higer til åstedet. Bkg er et gammelt "bekendtskab" fra Gimel, som er sivet herover på EG. Han er direkte årsag til mit første møde med det utroligt stærke fænomen, der hedder "kvindelig sprøjteorgasme". Det var hos Miss H på Nørrebro. Her burde man være blevet tilrådet at medbringe egen paraply. Det var bkg's fortjeneste, at jeg denne hede augustformiddag oplevede en stærk "overrisling".