Borende X

Selv tak, gog.

Så sandt, så sandt. Hele vejen igennem. Til almindelig spionberoligelse kan jeg da fortælle bl.a. Nille, at jeg lurede under profilen Peter-haha. I ser måske ironien? For at virke tilforladelig lavede jeg massevis af stavefejl. Og det var virkeligt at begå grov vold mod mig selv, ja, det var ligefrem modbydeligt. Efter at profilen havde overlevet sig selv, bad jeg Admin om at slette den. Det skete ikke. Så den tæller – stadig – i statistikken over brugere herinde. I min alder er jeg naturligt langsomt opfattende, og således godt på vej – hvis jeg da når så langt – til mine 5.800 indlæg, har jeg efterhånden opfattet, at brugerne herinde ligefrem kræver polygami. Ellers er man mistænkelig. Det dur altså ikke, at man finder en pige, man bliver glad for og har det godt med. Næh nej, det er mere velset, at man støder ind i skuffelser og drager hvileløst videre. Ja, verden er underligt masokistisk indrettet.

Egentlig havde jeg lagt den historie bag mig, men nu roder kronvildtet op i den i polemisk øjemed, og straks vælder klakkørerne frem. Men, jeg deler da gerne ud. Nu ved jeg ikke, om Admins velvilje også omfatter opremsning af navne, så det afholder jeg mig foreløbigt fra, men de implicerede ved udmærket, hvem der er tale om. Jeg skrev 08.11.13 en anmeldelse af et besøg hos min vanlige sexformidler. Den mødte voldsom modstand blandt antiridder ridderne, for herinde må man jo ikke anmelde positivt, uden at de ser rødt, og topmålet var, at en falsk profil blev oprettet med det formål at angribe mig anonymt. Det var tydeligt, at det var en bruger herinde fra, da han i sit første indlæg viste detaljeret kendskab til historikken mindst et år bagud. Men altså ikke turde skrive under sit vanlige nick. Jeg klagede til Førerbunkeren over denne oplagt falske profil med påstand om, at indlægget burde slettes, da det var skrevet i ond hensigt bag skærmens anonymitet, men jeg blev afvist med begrundelsen, at nyoprettede profiler godt kunne være tavse i lang tid, hvorfor man ikke ville gribe ind over for den. Jeg var målløs. Jeg har nemlig fået slettet indlæg for langt mindre end dette. Men af en eller anden grund skulle dette ”førstegangs”indlæg blive stående. Profilen har da heller ikke rigtigt rørt på sig siden. Der var en del uro i november/december over min anmeldelse, og i strengen ”Oplever I det?” påbegyndt af Liderligfyr var jeg i en disput, der endte med, at jeg af Moderator fik en næse. En kilde meddelte mig, at man på chatten klukkede over dette, fordi jeg var gået i en fælde, som derinde var lagt blandt de klukkende. Jeg gik selv på chatten et par gange for at se, hvad der rørte sig, men når jeg dukkede op, begyndte folk at tale om ligegyldige ting eller blev tavse. Det fik jeg ikke så meget ud af. Derfor oprettede jeg en sekundær profil for i ro og mag at kunne iagttage, hvad der egentlig skete på chatten, og nu gik snakken anderledes livligt. Der gik da heller ikke lang tid, før jeg så, at jeg blev debatteret. Det var mægtig morsomt at læse. Men ind i december skete der noget interessant: Jeg loggede ind på chatten en tilfældig søndag formiddag, hvor jeg ellers artigt burde have siddet til højmessen i den lokale kirke. Her var dele af den faste stab samlet, og jeg kunne se, at jeg var en del af diskussionen. En bruger mente, at mine anmeldelser – pænt sagt – var misvisende, og nu opstod der en forøget skrivelyst på chatten. Den gik ud på, om pigen nu også var så fantastisk, som mine anmeldelser angav. Nu fremkom den ide, at det burde efterprøves og resultere i en ”objektiv” anmeldelse. Ideen vandt genklang, men hvem ”ofrede” sig? En undslog sig med den begrundelse at afstanden til glædeshuset var for stor, en anden, som online gik ind på pigens hjemmeside, konstaterede at hendes vagtplan ikke passede i hans almindelige arbejde. Kort sagt sad dele af den faste stok, som også omfattede et par af dem, der her i denne streng har skrevet eller stukket næsen frem, og huggede om, hvem der på ”firmaets” vegne skulle ofre sig og tage på besøg hos omhandlede glædespige, og det mere end lå i luften, at anmeldelsen helst skulle være negativ. Det ville, som en chatdeltager skrev, nok skabe livlig aktivitet nede på plejehjemmet. Denne sten-papir-saks-diskussion fandt jeg for ussel og tog ganske rigtigt et par skærmdrops som bevis og advarede pigen mod dette nedrige komplot. Det har jeg fået mange hug for, også på et andet nu nedlagt board, og kronvildtet kan da heller ikke dy sig for at tage denne gamle historie op igen. Admin fandt dengang, at jeg skulle skamme mig og gav mig ganske rigtigt karantæne fra chatten. Det var nu ikke noget større tab for mig, da jeg stort set aldrig kommer der alligevel, men jeg ville dog have skammet mig endnu mere, hvis jeg ikke havde advaret pigen mod så lede nederdrægtigheder. De udpønsedes netop på chatten, så derfor kan jeg med god grund skrive, at chatten er stedet, hvor der smedes rænker, og det er også her, har jeg ladet mig fortælle, at der er blevet udvekslet private oplysninger om piger i branchen. Og nu vælter flere frem i et overfald på mig, fordi jeg påpeger, hvilke usselheder chatten er blevet brugt til. Det er rent hykleri, og hykleriet når et højdepunkt ved at trådstarter, der lige selv er blevet ”løsladt” efter en kort karantæne for et "forhold" på chatten, nu sidder og liker i øst og vest til dem, der angriber mig. Jeg har aldrig benægtet, at jeg i december misbrugte chatten, men det er der så sandelig også andre, der har gjort til deres rænkesmederier.

Jeg vil gerne for en sikkerheds skyld spørge Førerbunkeren, om jeg må svare på noget af alt dette? Der kunne nemlig meget vel tænkes, at der kom visse ubehagelige ting frem.

Drama og drama, det er måske så meget sagt. Men der kan være noget om det, og Frasier har faktisk ret i, at chatten åbenbart har en betydelig funktion for nogen herinde. Jeg kommer der sjældent selv, men næsten lige meget hvornår jeg selv logger ind på EG – og jeg kommer her faktisk ret tit – så ved jeg sjovt nok næsten allerede på forhånd, hvem der sider derinde og lumrer i tastaturet – ingen nævnt ingen glemt. Der er noget logeagtigt over chatten, og det er også stedet, hvor der smedes rænker. Jeg har således også forstået, at det er her, at der f.eks udveksles private oplysninger om pigerne.

Lige præcis sådan forestiller jeg mig et møde med en forud kendt glædespige på et hotel, når jeg bevæger mig ud i provinsen. Enkelt og diskret.

Den jaguar, jeg kører rundt i, har fået luksusbehandling

Betyder det også, at du heller ikke vil lukke din dejligt visuelle hjemmeside ned :

Det er altid svært at påtale noget med personlig hygiejne. En bekendt af mig havde engang en kandidat, der altid lugtede frygteligt af gammel armsved. Eleverne væmmedes tydeligt, når han passerede, men selv var han tilsyneladende ikke klar over forholdet. Vejlederne diskuterede frem og tilbage, og det endte med, at den eksterne tilsynsførende måtte påtagesig en samtale med kandidaten. Nej, det kan meget let blive ret personligt, så den er svær.

Jeg kan så ikke andet end at ønske dig held og lykke på vejen. Jeg håber da, at du senere "besinder" dig og vender tilbage

Jeg formoder, at du ikke havde den ringeste lyst til at cykle de næste par dage :D

Eller også er det brugt i den historiske betydning af ordet: Krønike. Og det er da en fin krønike, vi har fået fra trådstarter :)

Nu skal vi jo lige være enige i, hvad det er, vi taler om. Mine tanker går fortrinsvis på unge mennesker, der er nået op i første halvdel af 20'erne. Sidste sætning har jeg valgt at læse hen over.

Nu er mennesker jo forskellige. Det er så let at sige, at man bare "skal tage sig sammen". Det, der er let for een, er en uoverstigelig hindring for andre. Tror du ikke, at disse langsomme startere har været igennem alle faser af forelskelse samt kærlighed og egentlig er ganske fortrolig med disse følelser? Faktisk tror jeg, at mange af den type er meget følsomme mennesker, der har et rigt indre følelsesliv og besidder en ikke ringe grad af empati. Ting, som faktisk kan spænde ben. De har "bare" en ydre blokade, som skal overvindes. For nogen lykkes det, mens andre skal have hjælp.

Jeg er (stadig) helt uenig med dig. Det er hverken en falliterklæring eller taberadfærd. Det er da tværtimod udtryk for, at en mand, som måske ikke har haft det store held/mod til at overvinde generthed, komplekser eller andet "ude i byen", SELV tager et initiativ for at komme ud af dette dødvande for at få en "normal" tilværelse. Jeg har faktisk haft kendskab et par mænd, som aldrig "kom over dørtrinnet" og forblev alene livet igennem. De blev betragtet som sære snegle og begyndte med årene også at opføre sig sådan. Jeg synes derfor, at det er en større falliterklæring bare at lade stå til – med risiko for, at livet smuldrer som sand imellem fingrene.

Ja dem, der overlever. Frekvensen af hjertestop må formodes at stige :D

Det er da - næsten - synd for BR at have en sådan mistanke hængende over hovedet :D

Jeg er helt uenig med dig. Ungdommen er også en tid, der er præget af usikkerhed og ofte af mindreværd. Mange i den alder har svært ved at fået taget det sidste skridt, og jo længere tid, der går, jo større vokser nederlagsfølelsen sig. Jeg synes, at det er en fin løsning at gå til en (erfaren!) glædespige for at blive hjulpet over "dørtrinnet", og med de muligheder, der i dag er via nettet, er den rigtige nok kun et klik væk.

Jeg synes, at det er uanstænigt bare at blive væk fra en aftale. Det mindste, man kan gøre, er da at melde afbud, hvis man har (haft) et forsæt om at komme. Man bringer pigen i forlegenhed, og værre er nok den mangel på respekt for et andet menneske, som ligger i den adfærd. Ideen med (for ukendte gæster) at skulle genbekræfte aftalen samme dag er nu ikke så tosset.

Du kunne være mit barnebarn

Vi kan også gå over til Tuborg Classic :D – eller en af de mange gode udenlandske øl, der efterhånden fås :lol:

Når jeg læser trådstarter og andre, kommer jeg altid til at tænke på en vittighedstegning i et MEGET gammelt nummer af Penthouse: En kvinde ligger nøgen på sengen, og en mand sidder og rister pølser på en pande over et åbent lejrbål i soveværelset: "Olga, have you ever realized how difficult it is to be married to a nymphomaniac?"

Ku' jeg lige få sendt en kalender over? :P

Du har været heldig! Du gik nemlig - det gjorde jeg ikke! For et par år siden var jeg i Sønderborg og opsøgte adressen. Det, der fristede mig, var en ægte negerpige fra Caraibien. Pigen var ægte nok, men det var løfterne imidlertid ikke. Det blev en af mine største skuffelser i dette univers. Jeg har tidligere anmeldt stedet og skal således ikke trætte med yderligere detaljer. Men adressen opsøger jeg ikke igen.

Hov, du må have forladt bænken, mens jeg sad og biksede med at få åbnet den næste Prips . Jeg forstår altså ikke hele denne følelses/tankediskussion. Jeg har i anmeldelser anslået en "følelsesvinkel", for det er MIG, og jeg er et menneske, der er meget i kontakt med mit indre jeg, og hvad der rører sig derinde. Derfor forstår jeg heller ikke de gentagne overfald på anmeldere, der har det bedre med at tale via hjertet end via hjernen – det er jo ikke os alle, der er udstyret med en evigt negativt og mistænksomt fungerende hjerne. Som tidligere skrevet er det overordentligt mystisk, at man hellere overfalder anmelderne end den anmeldte. Anmeldte er jo ganske sagesløse i det, som anmelderne finder på at skrive. Positivt eller negativt! Jamen for Fanden da: Det, der adskiller mennesker fra dyr, er jo netop, at mennesket besidder følelser og empati - hvilket naturligt fører mig til den konklusion, at ..............