TheVoice

Hans mor har sikkert engang kaldt ham for en buksetrold, det er nok det tætteste han med sine over 8.000 indlæg kommer på at være en ægte Troll

Jeg mener ej heller at man skal undskylde noget man mener. Der kan så være situationer hvor man har udtrykt sig rigtigt grimt, med den virkning af nogen er blevet rigtig ked af. Her kan man så undskylde sin form og ordvalg, men samtidigt fortælle at man faktisk mener det, men det burde have været formuleret på anden vis. Spørgsmålet er så, om det hjælper dem der er blevet kede af det ? Jeg synes det burde være en del af ens værdisæt, som man vel har fået via en god opdragelse. Jeg er måske i mit provokerende hjørne i dag, men faktisk synes jeg at ordet undskyld er blevet udvandet. Det er efterhånden blevet en lidt for udbredt adfærd at man straks siger undskyld, når stemningen bliver dårlig. Det bliver altså lidt vattet, hvis de samme personer, ikke ændre adfærd og handlinger, men blot siger undskyld, hver gang de træder i spinaten eller gør nogen kede af det.

Helt ærligt mener du virkelig ovenstående ? Jeg har læst mange af @Alkoholikeren indlæg, og det faktisk mit indtryk, at han dels mener hvad han skriver og dels gerne bruger et ord som ikke er helt stuerene. Det er ligeledes ikke mit indtryk, at han er typen der ligger sig fladt ned og siger "undskyld" fordi han oplever kraftig modvind i orkanstyrke.

Det er jeg så ikke helt enig i. Det tynde look er vist skabt af både homoseksuelle og kvinderne selv - Dette look har tidligere været meget fremherskende i kvindeblade, modeopvisninger m.v. Det look man ser i deciderede mandeblade, er jeg enig i, at det er primært skabt af mænd. Kvinderne er godt nok for det meste slanke (med mindre brysterne er meget store, så kan man sjovt nok gå på kompromis med tykkelsen ) men vægt og højde betyder vist mindre her - De ligner ikke anoraksi- tilfælde.

Så man jo håbe, at du har fyldt fryseren med et bredt udvalg hvis ikke så er der dømt gulerod

Synes faktisk det er lidt utroligt, at man ikke bare kan glædes over, at der er sket en udvikling, som ses omkring side-9 pigen, i modebranchen, i reklamer m.v. hvor man har gjort op med nogle stereotype kvindeidealer, og nu i højere grad en tidligere viser nogle dejlige mennesker i forskellige størrelser, aldre, højde osv. At folk har forskellige præferencer er jo helt ok, sådan har det altid været. Meeeeen hvorfor denne lyst til at skyde på kvinder der såmænd blot afspejler virkeligheden og mangfoldigheden. Med mindre man decideret er imod udviklingen, forstår jeg ikke behovet for at tale nedsættende omkring kvinder der afviger fra ens forestilling om hvordan den "perfekte" kvinde skal se ud. Hvorfor ikke bare holde det for sig selv ? På den anden side kan jeg så også undres over hvad der gør, at stort set alle bruger en masse ressourcer på at kommenterer på indlæg, der anvender et sprogbrug, der på ingen måde reel invitere til en konstruktiv meningsudveksling. Pointe: Det udviser også styrke, bare at udlade kommentere på grimme generaliseringer, selvom man godt er klar over, at man tilhører den gruppe der skydes på. Folk kan sagtens tænke selv, så..... den slags grove generaliseringer ændre næppe det store ved, at gå ubemærket hen. Til gengæld kunne man så vælge at kommentere på indlæg, der er skrevet i respektfuld tone, uagtet om man har forskellige holdninger. Og..... skåret ind til benet, er der næppe mange der gider at skrive indlæg, hvis det stort set aldrig får en respons. Win-Win bedre debat og folk lærer, at hvis man ønsker respons på sine meninger og holdning er der et minimum af krav man skal opfylde, ellers ignorerer folk bare indlæggene

Jeg kan sagtens følge ræsonnementet, meeeeeen den slags udsagt kan jo hurtigt smides ind i anden kontekst. Lad os forestille os en politisk debat omkring forbud, anerkendelse af prostitution som erhverv eller bare foresætte uændret (det er lovligt at modtage penge for sex, men det betragtes ikke som et erhverv. Uha...…det skriger jo til himlen for at blive misbrugt.

Man kunne jo godt få det indtryk, at rigtig mange mænd, nærmest fyldes ved lede over kvinders lyst og brug af kosmetiske indgreb. Jeg vil så påstå, at det nok mere handler om, at de ikke bryder sig om "byggesjusk". Mange render jo rundt i den forestilling, at det er et lille fåtal af kvinder, der har fået foretaget et indgreb. Det er faktisk ganske udbredt, og de fleste indgreb bemærkes ikke (man tror det er kvinders Almindelige udseende og krop) Branchen for den slags er gigantisk og som følge deraf er der også stor forskel på kvaliteten, prisen m.v. Der findes klinikker, der gør et stort forarbejde før indgreb. Mange klinikker vil slet ikke udføre indgreb der ikke passer ind i helhedsbilledet af kvinden eller for den sags skyld manden. Jeg er helt enig med @Lady C at der hvor det stikker helt af, skyldes kraftige indgreb som alle kan se (byggesjusken), der på ingen måde skaber eller bevarer den oprindelige harmoni. Det er noget selv en 5-årig kan se, hvorfor det næsten altid er den slags man taler om. Derimod taler man sjældent om hovedparten af indgrebene - Fordi man ikke kan se det. Taler vi læber kan det sagtens udføres, således at det på ingen måde forandre ansigtet, og hvor man ved kys og den slags ikke kan mærke forskel. Så @Lady C har bestemt en vigitig pointe. proportioner og fremhævelse m.v. skal udføres så man ikke forstyrrer eller ødelægger helhedsindtrykket. Hun har ligeledes ret i, at nogle starter forsigtigt ud, for så efterfølgende at blive helt grebet af "lidt er godt..... mere er sikkert bedre" og så ender man som de eksempler vi som oftest taler om.

Nu kommer jeg sjældent så "fine steder", men foranlediget af tråden, måtte jeg da lige ind og smugkigge. Jeg fandt kvinder i forskellige størrelser også aldersmæssigt, så blandt anden en smuk kvinde på 40. Så..... alt i alt synes jeg faktisk det nok mere end tidlige afspejler virkeligheden end for et årti siden, hvor alle var slanke og meget smukke.

I mine yngre dage, inviterede min daværende helt nye kæreste i biografen. Vi tager plads. på rækken lige bag os, opdager jeg lidt senere, at mine forrige to ex-kærester sidder der. De havde ingen relation til hinanden- Den slags sker vist (forhåbentlig) kun engang i sit liv.

Jeg ville nu ikke tolke det som et frieri. Folk siger jo alverdens ting når de knepper. umiddelbart tænker jeg i samme baner som @Nannas Hjørne Han kunne have sagt "jeg elsker at kneppe". Det er jo ligesom upersonligt. Men tænker man så i baner som "jeg elsker at kneppe med lige netop dig", så ville det vel bare blive taget som et dejligt kompliment. Reelt gætter jeg på, at det måske var det han mente. Og…..hvis meningen er dybere skal du såmænd nok opdage ved de næste besøg.

Jeg ville nok ikke anvende det ord i situationer hvor ens partner opfører sig markant anderledes end man er vant til. Det kunne f.eks være at ens mand fortæller om, at han skal spille firmafodbold på onsdag, om kvinden bemærker at manden tager bad, tager pænt tøj på osv inden han tager ti fodbold. Når han så er hjemme igen, og kvinder spørger interesseret ind til, om det var sjovt, hvem der vandt osv, hvis det afstedkommer en underlig samtale, og forsøg på emneskift m.v. som pludselig udvikler sig til at kvindens mavefornemmelse siger "Hmmm har han gang i noget med en anden". I en sådan situation ville jeg ikke omtale kvindens følelser og handling som et udslag af jalousi. Det er muligt at modparten, vil forsøge at slå den hen med "Du er også altid jaloux , og.... der er ikke noget underligt i hvad jeg har gjort og bla bla. Folk taler altid om, at kommunikation er midlet til at løse div. former for konflikter. Det er sådant set også rigtigt nok, hvis man lige tilføjer "Kommunikationer virker først, når man har fjernet, de konfliktskabende følelser, og begge parter evner at forholde sig til det mere faktuelle" Derfor kan det ofte være en god idé, at vente lidt med at tage sådanne samtaler, til begge parter har fået lidt hold i deres følelser. Det betyder således, at timing af hvornår og hvordan man skal kommunikere sammen har stort indflydelse på resultatet. Afslutningsvis vil jeg så lige tilføje vigtigheden af, at der er sammenhæng imellem ord og handlinger. Nogen er fantastiske gode til at samtale om dit og dat, sige de "rigtige" ting, således at partneren føler sig tryg, elsket, begæret osv, men hvis ikke handlingerne afspejler ordnerne, bliver det faktisk meget være. Så i forbindelse med kommunikation, kan man med rette sige, hvis ens kommutative evner ikke er i top, så vis i handlinger hvad du føler for dem du holder af. Nu er jeg vist ikke helt tabt bag en vogn, når det kommer til kommutative evner, men faktisk danner jeg mig bedst et indtryk af folk ud fra deres handlinger, snarere end deres ord. Jeg mener ligeledes at handlinger ofte i konflikter kan være en gamechanger, der ofte kan slukke "branden" langt hurtige en ord og lange samtaler.

@kanonkongen Super godt indlæg.

Blandt så mange andre træk, indgår det helt sikkert ofte. Dog kan man så ikke omvendt konkludere, at mennesker med t lavt selvværd, at de pr. automatisk også er mere jaloux anlagte end folk med et ok selvværd. Men enig i, at meget jaloux anlagte, blandt andre følelsesmæssige udfordringer, ofte har lavt selvværd også

Tja…. virkeligheden og folks reaktioner, når de står i situation, er ofte overraskende anderledes end hvad de troede eller har givet udtryk i tidligere hypotetiske scenarier. Nu er det så heldigvis ikke alle der ville reagere som du har oplevet, men har man oplevet sådant noget, er det vel forståeligt nok, at visse ting holder man for sig selv. Det er jo faktisk lidt tragikomisk for alle taler jo om den store betydning for sandhed, ærlighed, tillid m.v. man mange kan rent faktisk ikke håndtere sandheden. Det her var jo så blot et lille eksempel og forklaring på hvorfor, at man ikke altid deler alt hvad man har oplevet, følt, tænk m.v. med en ny partner. At det så er forskelligt er en anden snak,

Jeg er helt enig i, at jalousi er en meget kompleks størrelse. For dem der sjældent mærker og oplever denne følelse, vil det ofte afsted nogle forholdsvis søde og uskyldige reaktioner, der vel blot bekræfter parterne i deres kærlighed. Men for den gruppe mennesker der ofte plages af jalousi, taler vi en meget stærk og ødelæggende følelse. Mange betragter Jalousi som en slags teenage følelser, der hører ungdommen til. Det er ikke korrekt. Det er derimod er korrekt er, at nogen i den periode har erkendt, at de havde et problem, typisk fordi de opdagede hvor meget deres jalousi ødelagde deres og andres liv. Man kan konkludere at nogen med alderen og sin udvikling har arbejdet seriøst med denne følelse, og andre ikke. Den sidste gruppe vil sjældent opleve et normaliseret forhold til denne følelse. Typiske kendetegn er Det er altid de andres skyld. De nægter at tage ansvar for deres reaktioner og følelser De føler og mener at de selv er "perfekte" i deres handlinger - alt er åbent og gennemsigtigt Deres virkelighedsopfattelse er meget afvigende fra andres De er mistroiske og vil typisk forsøge at erstatte deres usikkerhed med videre med kontrol, krydsforhør, snagen i modpartens telefon osv osv. De vil forsøge at begrænse deres partners bevægelses frihed m.v. Det sørgelig her er, at selvom man tager voldsomt hensyn, og ligger bånd på sig selv, så rykker grænserne sig bare. Man kan så også forsøge sig med "Du må selv rode med dine problemer". Reel er det lidt ligegyldigt hvad partneren eller omgivelser gør - Jalousien er der stadig i en ødelæggende form Det eneste der kan ændre noget er, at personen der lider af jalousi erkender, at problemet tager afsæt i sig selv og ikke omgivelserne - Altså man tager ansvar for sig selv og søger professionel hjælp. Det lyder jo egentligt simpelt, at søge hjælp, få nogle værktøjer, arbejde med selvudvikling m.v. Problemet er jo bare ofte, at man ikke sådan lige kan give slip på "det er de andres skyld - Se nu hvad du fik mig til at gøre" og hvad de ellers siger.

@Bramfri Tak for din ærlighed. Den viser jo også bare, at gæster er forskellige og dyrker forskellig lege og illusioner. Jeg fornemmer at vi næppe kommer de samme steder, men heldigvis har kvinderne forskellige målgrupper.

Du har faktisk fat i noget rigtigt her. Såfremt kvinden har et arbejde ved siden af, så har hun jo også et officielt liv. Behovet for dæk-historier, løgne m.v. bliver derved markant mindre, hvilket i hvertfald i teorien burde gøre det "lettere" at have et fælles socialt liv med familie, venner osv.

Det er jo også at snyde. Billedet skal vil mere tolkes som bagerens lyst til at bage med familien.

Det er i hvert fald godt spottet, at da vi tråde ud af gp-universet så blev vi ramt af virkeligheden. Du har bestemt også ret i, at det ikke var en mege fiasko men ej heller århundredes succes. Men som ved så mange andre forhold, er jeg rimelig sikker på, at vi begge kunne tage nogle dejlige minder og noget godt med videre i livet. Apropos romantik. så var det faktisk mig, der skabe romantikken. Den del var dejligt og også ny for mig. Idet mine tidligere kærester havde et langt større romantisk gen, så der kom de mig tid i forkøbet. Nu bestemmer man jo heller ikke over sine følelser, så hvis det slår gnister imellem gæst/kunde, så er man vel typisk nødt til, at få potentialet afprøvet. Dog kunne det nok være en fordel, først lige at læse mange af de tråde der igennem tiden er blevet oprettet om emnet. Så har man da en bette idé om, hvad man måske kan forvente af udfordringer

Ha ha, der er vist ved at tegne sig et billede af, at de aktive GP´er vel egentligt afspejler den almindelige befolkning, når det kommer til at kunne håndtere at modparter også dyrker sex med andre. Kender man branchen indefra, er det slet ikke så overraskende. Kender man intet til branchen, så regner man typisk med at kvinderne dels er kroniske liderlige og har et følelsesregister der afviger fra gennemsnittet (kan håndtere åbne forhold m.v.) Sådan er det bare ikke. Kort sagt når vi taler privatliv, adskiller de sig ikke nævneværdigt fra alle mulige andre kvinder. Jeg vil til dit spørgsmål sige, at mit kæreste-lignende forhold var specielt. Det hele startede med at jeg besøgte hende som stamkunde i mange år. Så var vi venner en periode uden sex, hverken mod betaling eller uden. Det havde jeg det faktisk svært ved, så på et tidspunkt sagde jeg "jeg er åben overfor alle mulige konstellationer, men det skal indeholde sex". Efter noget tid landede det så som et kæreste-lignende forhold. Set i bakspejlet ville jeg nok have fortrukken at gå tilbage til det oprindelige stamkundeforhold. Reelt havde jeg ikke lyst til at dyrke sex med andre end hende, men naturligt nok, som fuldtimes GP, skete det meget ofte, at hun havde brændt al den seksuelle energi af inden jeg kom på besøg. Vi talte selvfølgelig lidt om det seksuelle, og det fremgik vist rimeligt klart, at jeg skulle indrette efter hende. Jeg hørte såmænd også den med "Jamen mit er jo bare et arbejde". Faktum er jo uagtet hvad man kalder det, så er der stor tilfældsstillelse forbundet med. Det generede mig, jeg ville såmænd bare også dyrke sex, og helst med hende, men det kunne såmænd også være en anden gp. Hun havde svært ved at tale om. Personligt synes jeg var lidt sjovt at drille hende lidt med "Nu er jeg også statet som gigolo. Jeg er billig, kvinderne skal kun betale kr. 100, men nu er der jo tale om et arbejde" Hun havde været aktiv i vel 10 år, og hendes forventninger til sex var, at det skulle være markant anderledes end da jeg var betalende gæst. Faktum var jo bare, at vi kende hinandens seksualitet og gjorde det vi havde et gensidigt match, da jeg betalte. Altså det forandre sig jo ikke af at man fjerner pengene. Nå, men alt i alt havde vi mange gode stunder over de mange år hvor vi kendte hinanden, både som gæst og noget kæreste-lignende. Selvfølgelig kan det lade sig gøre. Det fordre bare at begge parter er gjort af et specielt stof. Afslutningsvis vil jeg bare sige at den største myte er "Jamen det er jo bare et arbejde, som alt muligt andet".

jeg kender faktisk nogle GPér privat. Det er faktisk lidt pudsigt, for de har det lige nøjagtigt på samme måde som dig. Jeg har selv prøvet et kæreste-lignende forhold til en GP. Der kan jeg bare sige, at jeg på ingen måde havde lyst til at forbyde hende at foresætte, og følelsesmæssigt generede det mig ikke. Vi lavede ikke en masse særlige regler. Jeg sagte blot, at hun selvfølgelig kunne forsætte med at tilbyde de ydelser hun altid havde gjort, samt at der ikke skulle være nogen hemmeligheder omkring det rent forretningsmæssige. Den del fungere faktisk fint. Havde hun haft en træs oplevelse, kunne vi tale om det osv. Den del der for mit vedkommende ikke fungerede var, at hendes kroniske angst for afsløring. Det sætter altså nogle sociale begrænsninger omkring af besøge venner, familie m.v.

Der er i hvert fald en ting der er gået helt galt. Det siger jo sig selv, at hvis vi lukker grænsen fra Sverige til Danmark, så skal man jo også lukke fra Danmark til Sverige. Det skyldes jo sikkert nogle regler fra EU eller lignende. Det giver jo ikke meget mening at lukke den ene vej. For mit vedkommende var det faktisk en stor overraskelse, at man ikke blokerede for udrejse (på den danske side)

ja

Et eller andet sted kender du jo godt svaret. Dit koncept handler jo om "hellere få udvalgte en kvantitet". Mon ikke du løbende for henvendelser fra tidligere gæster, der gerne vil besøge dig igen. Hvis du normalt modtager 1-5 gæster på en måned, er det næppe et problem at tiltrække gæster nok. Det der så er de essentielle er dig selv, herunder om du føler dig tryg og hvordan du ellers passer på dig selv, herunder også at undlade at omgås familiemedlemmer hvis de er i gruppen for særligt udsatte. Mig selv ? Jeg tør godt besøge de GP´er jeg tidligere har besøgt. Jeg er bevist omkring risikoen. Om man skriver i sin annonce at man holder 14 dages pause efter hver vagt eller om man har nogenlunde samme antal vagter som før Covid-19, ville næppe have den store indflydelse for mig. Mange vil sikkert tænke "så er risikoen væk". Sådan tænker jeg ikke. Men noget helt andet jeg faktisk har tænkt en hel del over er: Jeg undre mig faktisk en del over, at jeg ikke kender nogen der har været smittet af Covid. Det samme gør sig gældende når jeg taler med personer i mit netværk. Det er jo ikke til at vide det, men jeg tænker at mørketallet for dem der har haft Covid er ret beskedent. Det kan måske i høj grad skyldes af kuren med afstand, håndsprit, nys i ærmet forbud mod store forsamlingen har vist at virke, samt at befolkningen som helhed efterlever det. At man så i enkelte tilfælde dyrker det kropsnære, har så indtil videre ikke afstedkommet nogen stigning i antallet af smittede.