sneræven

Jeg har hørt / læst noget lignende, fra andre GP'er ... Een, jeg skrev sammen med før et besøg, beskrev det sådan, at når hun ikke havde en kæreste, synes hun, at hun havde så meget kærlighed at give af .. sog så tog hun nogle vagter ... Synes i det hele taget, at mange af pigerne virker oprigtigt kærlige ... Som langtidssingle, og aromantisk (jeg har aldrig oplevet at blive forelsket) så oplever jeg, at både kærlighed og erotik er meget mere nuancerede, meget mere et spektrum .. man kan sagtens give hinanden en kærlig oplevelse uden det behøver at betyde, at dele bord og seng til evig tid ... Om det i det enkelte tilfælde er en ren illusion eller ej, finder man jo aldrig ud af ... Og det gør måske heller ikke så meget ...

Jeg er meget på linje med det @Liv og @Slowman beskriver ... Det er vel egentlig det man også kalder "Slow Sex" ... Der er en god beskrivelse af Slow Sex her (på en salgsside for kondomer, for at det ikke skal være løgn .. men det gør jo ikke noget) https://www.mistersize.dk/blog/forholdet/slow-sex-hvad-er-det-hvordan-virker-det-og-hvad-er-fordelene-ved-det Tror det ville være fint hvis alle - også GP'erne - kendte lidt til det ... Jeg synes generelt pigerne virker OK med bare at kæle - kramme - nusse, men enkelte bliver lidt underlige hvis man ikke får ordentlig rejsning eller udløsning .. måske føler de at de ikke 'gør deres arbejde ordentligt' ... Med GP'er er det også lidt forskellig fra en situation med en kæreste eller elskerinde. Man kan ikke forvente, at nydelsen af hinanden på samme måde er 'dobbeltsidig' .. Men så kan pigen jo give massage, meget gerne B2B, og intimmassage, som Slowman beskriver ... Mens manden nyder pigen på alle måder ... Jeg tror kendskab til Slow Sex kan være en hjælp for mange par, hvor den ene ikke har så meget lyst ... Tror det kan lette presset og præstationsangsten .. ..

Lidt pudsigt egentlig .... Da jeg læste tråden for et stykke tid siden, vækkede det mindelser om de heftige diskussioner om GFE vi havde for år tilbage. Og det var præcis indlæg som det dummydum skrev ovenfor, der gjorde den diskussion næsten umulig. Der var en del af pigerne med i de tråde, men de orkede ikke at blive tæppebombarderet med de holdninger hver eneste gang emnet kom op - er mit bud. Så emnet blev droppet. Jeg undrer mig også over dummydums indlæg, fordi det virker helt ude af trit med emnet i tråden ...

Google giver følgende definition: "the perfectly-aimed, long, sensual yet tender, closed-mouth kiss that appears in countless movies and TV shows." https://tvtropes.org/pmwiki/pmwiki.php/Main/HollywoodKiss

@HamSelv92 - og i andre. Tak for oplægget. Der er en del fælles træk med min historie - især som det forløb for mig som barn og ung. Men lidt som @henlan så var det hos mig ikke ADHD, men snarere autistiske træk - i lettere grad, jeg er aldrig blevet udredt .. Jeg lagde især mærke til det, du skrev, om at opgive livet, eller begrave sig - som teenager og ung. ... Det skete delvist også for mig, især opgav jeg fuldstændig det sociale liv i teenage-årene, og gravede mig ned i mærkelige interesser, fordi jeg slet ikke finde ud af festlivet og den måde, de mere 'almindelig' unge knægte levede på (Det er mange år siden, omkring 1970) Dermed var drømmen om piger og om en kæreste jo også meget langt ude i horisonten ... Og ud over det, så kender jeg på tæt hold flere unge (drenge) der gør præcist det med at grave sig ned og isolere sig fysisk - i dag er det tit med gaming, som du også nævner. Det er rigtig svært at forholde sig til, fordi det er meget svært at forklare et ungt menneske i den alder, at det er dumt og kan have store konsekvenser .. og at det kan være et tegn på, at de har nogle svære problemer med sig selv (som det var tilfældet med mig) Det andet, jeg bed mærke i, var det du skriver her: Det genkender jeg i den grad. Ja, man er flov over for kvinder, fordi man føler sig moralsk forkert, og ikke god nok til at kontakte pigerne. Dengang var den gængse talemåde, at pigerne helst ville snakke med en dreng der "ikke kun tænkte på det" ... I nutidens sprog ville man sige, at så er man Friendzonet på forhånd, og så blev pigen dybt skuffet hvis man viste seksuel eller romantisk interesse .. Og som ældre, ikke så attraktiv mand, udskammes man også af nogle - også mænd, som det ses ind imellem herinde .. hvis man så at sige gør sig synlig som seksuelt menneske ... Som een af mændene herinde skriv - lettere omformuleret .. "Tykke mænd skal forelske sig i tykke piger .. , og nørdede mænd skal forelske sig i nørdede piger" ... osv Jeg blev ærlig talt lidt sur, men lod det ligge, da vi i øvrigt var inde i en ret konstruktiv dialog .. Det skal så siges, at jeg generelt ikke er spor hæmmet over for kvinder .. jeg har mange gode kvindelige bekendte .. Men jeg ville aldrig prøve at lægge an på en kvinde - det 'vindue' er for længst passé ... Jeg vil også sige, jeg oplever generelt at voksne kvinder tit er forstående i forhold til at mænd har en seksualitet ... Men du har ret, teenagere er tit ret ubarmhjertige .. Er enig med andre i at du kunne snakke med en terapeut .. Det virker f. eks. som om du er meget fikseret på at 'den' er lille ... Lige det er ikke noget jeg har tænkt videre over, det er lidt lignende for mig, men ser egentlig ikke det som et problem ... Det er mest en mande-ting, som man projicerer over på kvinderne, tænkte jeg ... Lidt lissom det med det perfekte udseende, er en kvindeting, som de projicerer over på mændene ... måske ... @pacer Jeg skriver måske en PB til dig på et tidspunkt, hvis det er OK ...

.. glemte lige at tilføje, i forbindelse med det jeg skrev om ældre tiders mere praktisk funderede ægteskaber ... .. jo, jeg tror faktisk godt nogle af Thai-ægteskaberne kan fungere, selv om udgangspunktet er penge ... Der kan godt opstå kammeratskab eller endda tiltrækning på den baggrund ... Jeg tror bare - uden at vide det, men mener jeg har læst det (jeg har ikke set serien) - at det er et problem, at Thai'erne har langt større forpligtelser til familien og slægten, end vi er vant til. De har første prioritet for kvinden. Det er vi ikke vant til hjemmefra, på den måde, så det overrumpler mange -tænker jeg.

Har du nogle tanker om løsninger?

Det har du ret i ... Men det er tit svært for parterne at tackle det, når forelskelsen går over. De er begge meget sårbare. Der havde de gamle, mere praktisk grundede ægteskaber en fordel. Det er nemmere at løse problemer, når der ikke er helt så mange følelser i klemme. De fleste, der blev forlovet - i hvert fald i min generation - var da glade for hinanden. Men det var ikke så tit de lidenskabelige Hollywood-passioner - de havde et meget mere nøgternt forhold til ægteskabet. Og en gård, der skulle passes ...

Ja, jeg driller lidt - sætter tingene lidt på spidsen. Men jeg mener helt seriøst at det er et problem at der ikke er attraktive mænd nok til de kvinder, der gerne vil i parforhold. Det er kernen i problemet. Og som du selv skriver - lidt bombastisk måske, men fred være med det - så skal en kvinde jo ikke starte et forhold med en mand, hun ikke er tiltrukket af.

Cirka lige så mange som der går rundt og er ulykkelige inden i i dag, er mit bud. Jeg mener de to løsninger - dengang (i min opvækst) og nu er cirka lige gode og lige dårlige. Det var ikke sådan dengang heller, at man ikke tog hensyn til følelser. Måske. Men så var konen nok heller ikke lige 'toppen af poppen'. Det erkendte begge. Og levede med det. Så ville kun en 20-25% af befolkningen nogen sinde blive gift. Markedets magi. Men det kan da godt være, det er en løsning ... Vil lige sige at jeg hverken mener den romantiske kærlighed eller den 'gammeldags' måde er løsningen ... Som sagt, vi er nødt til at finde nye former ...

Ikke 'købe' på en så direkte måde ... Men i de berømte 'gamle dage' car der mange ægteskaber, der var arrangerede eller aftalte af økonomiske eller praktiske hensyn. Man giftede sig fordi man havde brug for hinanden. For eksempel, en ungkarl på en gård ansatte en husholderske. Det førte nogle gange til ægteskab. Næppe kærlighed, men godt kammeratskab, og de kunne arbejde sammen. Tror ikke de ægteskaber var hverken bedre eller dårligere end nutidens forelskeksesbaserede ægteskaber. Tror vi skal gentænke hele den måde mænd og kvinder omgås, og danner par. Åbent og uden fordømmelse erkende, at kvinder er mere selektive end mænd, og at det skaber problemer for mange mænd. Groft skåret. Og at det romantiske kærlighedsideal spænder ben for mange relationer, der kunne være gode.

Tjooh ... Er man en træmand, så er man en træmand ... Det kunne se ud som om det gælder en ret stor del af den mandlige befolkning ... Det ændrer ikke ved at der er et problem ..

@Larschristian Mit umiddelbare svar er, vi kan sagtens begge to have ret. Jeg regner bestemt heller ikke med, at alle kvinder over 60 er uinteresseret i mænd / sex. Det er lidt svært at finde konkrete statistiskker på lige netop dét, så meget af det er 'von Hörensagen' eller fra erfaringer i vores respektive omgangskredse. Jeg har bare undret mig over, at sex som samtaleemne enten er totalt fraværende eller omtales med en vis irritation ... Tror også det afhænger meget af kultur, eller de sammenhænge man mødes i ... Det handler selvfølgelig også om, at kvinder er (meget) mere selektive end mænd. Jeg tror ikke kun det handler om manglende sociale færdigheder hos mænd. Der er mange andre kriterier, men det er ikke nemt at indkredse hvad de præcist er. Faktuelt, så er der mange mænd, der har problemer med ensomhed, og det er det, vi bør forholde os til i de store sammenhænge.

Jeg forstår godt at så mange enlige kvinder - især oppe i alderen - ikke gider parforhold, og da slet ikke samliv. De orker ikke de begrænsninger der er i et forhold, måske især det seksuelle pres. De har også lettere end mænd ved at organisere sig i venindegrupper og fællesskab omkring aktiviteter. Det er sværere for mænd. Måske fordi der altid render nogle frustrerede høvdingeaspiranter rundt og vil finde en flok lydige undersåtter. Kender en smule til det, men heldigvis fungerer jeg godt med at være med i flere forskellige grupper og netværk. Det er nemmere at manøvrere mellem sociale enspændere, de skal nok selv hver for sig bestemme hvad de vil og ikke vil - osse selv om nogen måske godt vil bestemme. Det må de selv om. Mange af kvinderne vil også hellere end gerne omgås mænd - bare de slipper for sex og intimitet. Det gælder selvfølgelig ikke alle, men der er mange flere kvinder end mænd der helst undgår kæresteforhold - er mit bud. Det gør, at ganske mange mænd kommer ud på et sidespor - og kan ende i dyb ensomhed. Mange gange fordi de ikke deler så mange interesser med kvinder - og derfor, som LarsChristian siger, ikke kan finde ud af at omgås kvinder. En Thailandsk kæreste kan virke som en løsning.

Det er ganske almindeligt. Prøv at spørge pigerne, de vil sikkert fortælle dig det samme. Uanset hvordan, så er det en noget hovedkuls situation, så det er svært at slappe af på samme måde som man kan hjemme hos sig selv. Måske kan det gå nemmere hvis du besøger den samme pige - een du er tryg ved, og tænder på - nogle gange. Jeg selv bruger ikke 'kemi' men tager det som det kommer. Jeg vil helst ikke proppe mere kemi i kroppen end nødvendigt For mig er det intimiteten og den erotiske kropskontakt, der er det vigtigste.

Jeg synes både oplægget fra @Jankanda og indlægget fra @SoveReign er gode (véd måske ikke helt hvorfor de skulle modsige hinanden .. ?) Begge indlæg siger mig noget om hvorfor jeg aldrig rigtig kom i gang med netdating. Det med at møde en vildtfremmed - med henblik 'fra dag eet' på måske at blive kærester - virker på mig noget akavet. Jeg er enig med @SoveReign i at det handler om at bruge noget tid på at se hinanden an .. (synes også det er det @Jankanda beskriver.) Og det ville virke underligt, på mig .. For eksempel, kan man så date flere og 'se dem an' ... ? Det var svært at få kontakter, da jeg var på dating-sites, og der kunne jo godt komme to næsten samtidig, som begge virkede interessante ... Men hvad fortæller er billede og nogle breve .. ? Tror det var derfor, jeg 'sprang i målet' et par gange hvor jeg var tæt på at få en aftale i stand. Så vil jeg trods alt sige, at singleklubber og singleevents i deres velmagtsdage i 90'erne var en langt bedre mulighed ... Hér kunne man netop snakke med flere forskellige over en længere periode, og 'se hinanden an' ... Man skulle være en anelse forsigtig med at gøre romantiske tilnærmelser, så at sige ... Men det var dog muligt, som jeg også ved af egen erfaring ... Singleklubberne blev kørt over af netdating i 00'erne, og blev efterhånden noget aldersstegne (ja OK, det er jeg så osse sæl' ... ) Jeg blev lige nysgerrig og tjekkede, og jeg kan se at Single Roc Café foreningerne, f. eks., eksisterer endnu ... Positivt i øvrigt, at der også er en del modne / ældre piger på dating-apps ...

Min situation ligner din på flere punkter, og jeg fangede lige din bemærkning. Det var også dét (lade pigen score mig) jeg var nødt til at gøre, af flere forskellige grunde. Blandt andet mine manglende evner til det sociale spil - især på dét område. Det med at blive scoret, skete også et par gange, da jeg var i fyrrerne. Begge gange i øvrigt i singleklub-sammenhæng. Den ene gang tilbragte vi en week-end sammen hjemme hos hende - men hun var 17 år ældre end jeg, og det var jeg ikke l-i-g-e parat til på dét tidspunkt. Den anden gang var med en kvinde der var et par år ældre end mig, mørkt langt hår, spinkel og ganske køn ... og ukonventionel, hvilket passer mig fint ... Men jeg fornemmede ret hurtigt, at der var noget galt (da hun inviterede mig hjem efter en singleklub-fest) Og her var det netop lejlighedens tistand, der var alarmsignalet. Det viste sig at hun var guldøls-alkoholiker, og det er slet, slet ikke mig. F*****s ærgerligt, for hun var på mange måder både en gæv pige og et sødt menneske (kendte hende flygtigt i nogle år derefter) Tror også jeg missede en del chancer i den periode, hvor pigen ikke var så direkte som de to ...

Haha, ja, jeg kan sige noget lignende om mit singleliv - det er bare rodet og komliceret, men også l-i-d-t sjovt - ind imellem ... Jeg véd ikke rigtig om det med at skifte det ud med et balanceret og harmonisk parforholdsliv ... hmmm ... Tror faktisk ikke det overhovedet var muligt ... sådan som tingene udviklede sig for mig ...

Det er også mit indtryk, at der er en anden dagsorden for mange single kvinder i den (min) aldersgruppe. Jeg omgås en hel del af de piger, til dagligt, i forskellige sammenhænge. Min oplevelse er, at de ikke er særlig interesseret i forhold, og da slet ikke sex. Deres liv er rigelig fyldt ud med andre aktiviteter - kulturelle eller spirituelle interesser, rejser, sport, og veninderne. Jeg tænker også som mand, ville jeg ikke kunne være en konkurrent til det liv, og jeg forstår dem udmærket ... Jeg har en del interesser til fælles med de kvinder, det er derfor jeg omgås en del (dog ikke privat) De har skam på ingen måder noget imod mænd, de ønsker bare ikke forhold .. Jeg tror lidt intimitet og sex 'ryger ud med badevandet'. Ikke nødvendigvis fordi de slet ikke ka' li' det - men behovet er ikke så presserende, og det skaber alt for mange komplikationer .. Jeg vil så sige, fordelen er, at det i 'vores' alder er langt nemmere som mand at møde jævnaldrende single kvinder ... Så jo, hér passer rådet om aftenskole, højskole, rejser, ... Som jeg har skrevet flere steder, så kan det være helt umuligt, i 'familie-alderen' single kvinder fra 35-60 år ... Jeg synes også det er nemt at få en god snak om personlige ting med en god kvindelig bekendt - dog netop med den begrænsning, ikke om noget seksuelt ... Derfor har jeg heller ikke synderligt behov for parforhold ... det er lissom over den tid ... Jeg savner det seksuelle og intime, derfor besøger jeg GP ... De fleste af de piger jeg kender er også glade for at bo og være alene, nogle helst det meste af tiden. Det kan også have lidt at gøre med 'omsorgs fatigue', de har brugt alt for meget energi i deres liv på at tage sig af andre ...

På een måde, kan det næsten være en fordel - for mig, anyway. De danske piger er meget naturlige. De behøver ikke "maje sig ud", af hensyn til kameraet .. være oversminkede og 'det der er værre' som man så tit ser på annoncerne fra de udenlandske piger, Men OK, nogen gange har man måske en fantasi om hvordan pigen ser ud, og så skal man lige omjustere den, ved mødet ... Kønne er de allesammen, er min erfaring ...

Som jeg skrev i en anden tråd, indrømmet - jeg er æstetoseksuel, i moderat grad ... .. jeg tiltrækkes af et sødt ansigt, og en pæn krop ... Efter mit seneste besøg, her for en uges tid siden, kom jeg til at tænke på 'Erotisk Karisma' ... Det er en pudsig størrelse, nogle piger har det, og det handler absolut ikke om udseende alene ... Hvis en pige har gennemført erotisk karisma, er ganske meget sådan set ligegyldigt ... 'Ydelser' er unødvendige ... hun skal bare nydes med alle sanser ... Hvis man besøger en ny pige, er det altid en satsning på det punkt - det er umuligt på forhånd at vide - eller få oplyst - i hvor høj grad hun har erotisk karisma ... Det kan man kun finde ud af ved selvsyn ...

Jeg har tænkt på - og været tæt på - noget lignende. Jeg har haft, hvad jeg ville kalde et langvarigt kammeratskab, med en kvinde, jeg var meget tiltrukket af (hun vidste det), - vi snakkede rigtig godt sammen, og arbejdede også godt sammen, nogle gange ... Men hun var ikke tiltrukket af mig, seksuelt ... Her er det en hjælp, at kunne besøge en sød - og engageret - GP ... for det intime og det seksuelle, fordi andre behov er sækket ind ... De sociale behov kan også være dækket ind af venner, bekendte og familie ... (sådan har det været for mig) Angående det med "Italiensk-For-Begyndere" ... Så ironiserer jeg bare lidt over, at det tit har været et standard-råd til en mand, der har svært ved at finde en kæreste: "Ork, du skal bare gå på aftenskole / tage ud at rejse / gå på højskole / lave frivilligt arbejde ... Der er masser af søde piger, så finder du dig hurtigt een ..." Øøh ... nej!!! Dog tror jeg, sportsforeninger eller frivilligt arbejde på f. eks. festivaller eller andre kulturelle arrangementer kan være en mulighed - men lige det har jeg ikke prøvet .. Tror det generelt er svært - stadigvæk - for mænd i 'voksen-alderen' at finde kærester ... Hvis man ikke 'kender-nogen-der-kender-nogen' eller kender nogen man kan gå i byen med (hvilket de fleste trods alt gør) (Trak lidt på smilebåndet ad den med supermarkedet ... ,me think NOT ... )

Uuh-ha .. kender situationen ... Det er godt nok længe siden, jeg blev skilt - 35 år, faktisk .. men husker jeg dengang tænkte det samme. Jeg havde dengang håbet på, at få lidt på opdagelse, lære nogle kvinder at kende - netop, som du skriver, ikke kun for sex, men da med henblik på at begynde at date på et tidspunkt ... Men sådan skulle det da g-o-d-t nok ikke gå ... Selv om jeg var meget ude omkring, og også mødte ganske mange kvinder undervejs, så var der meget langt imellem de jævnaldrende singles, og endnu længere imellem dem, der var 'single and looking' ... Så jeg har aldrig haft en kæreste eller elskerinde 'ude i virkeligheden' siden ... Ikke fordi jeg vil skræmme dig, der var særlige forhold der gjorde det vanskeligt for mig, så dine odds er nok bedre ... Langt de fleste finder da en kæreste, på et tidspunkt ... Men vedrørende selve dit spørgsmål, så synes jeg @nillerniller har flere gode pointer - kommenterer det muligvis senere ... Jeg er ikke enig med ham i det hele, synes blandt andet han er lige lidt for meget inde og runde det jeg kalder "Italiensk-for-Begyndere' myten ... Men uddyber (måske) senere ..

He-He ... Tjooh ... Fejl og fejl ... Det er snarere en erkendelse - eller indrømmelse - af at jeg er uhjælpelig æstetoseksuel .. I moderat grad ..

Sådan læser jeg det osse .. Og så måske lige, at gøre opmærksom på, at mange af os mænd - jeg selv inklusive - tænder på naturlige læber og bryster ... Tror lidt det handler om en udbredt og hårdnakket fordom - eller snarere tradition - i sexindustrien, der siger at "mænd tænder på store bryster og store suttelæber" .. Måske lidt Luder-Madonna kompleks ... Tror også mange af billederne i annoncerne er fotoshoppede i dén retning ... Jeg selv ekser fuldstændig over søde, ægte B- og C-skåls bryster ... Hvilket een der måske læser med herinde kan bekræfte ... Ude i 'den virkelige verden' tror jeg det handler om noget andet, som flere også beskriver .. Jagten på det perfekte - som om 'det perfekte' er blevet 'det normale' .. Og jeg tror egentlig store suttelæber og kunstigt store bryster regnes for lidt vulgært ... 'Forbedringerne' går på andre parametre .. Og ja, Instagram er en satan - fuldstændig enig ... men til en vis grad, synes jeg, også TV og film ... Den fremstiller verden som om den kun består af smukke, perfekt stylede mennesker .. Hvilket måske også gør at nogle af os mænd drømmer - eller tænder - lidt for meget på kvinder der er 'Out Of Our League' ... ... 'Guilty As Charged' ... ...