Tænketanke, lang skriv

[HamSelv92 3]

• 
• 
• 

Hej med jer piger, drenge, mænd og kvinder.

Dette skriv bliver ekstrem hårdt og følsomt at skrive. Nogen læser ikke færdig, andre følger med på sidelinjen. Hvertfald mange tak til alle jer der læser med og muligvis kommer med noget visdom.

 Jeg kunne muligvis godt have brug for nogle råd som ikke er fagpersonlige, venner, familie osv. helt almindelige danske borgere i samme univers. 

Erfarne eller uerfaren, i må alle hjertelig gerne komme med forskellige tænke tanke fra begge køn.

Høj sexdrive, angst og mindreværds komplekser Erfaring og forslag til at løse/arbejde med det.

Som person er jeg egentlig generelt glad for mit liv, fast arbejde okay lejlighed, ny bil osv osv.. lige nu er jeg et sted i livet hvor jeg egentlig gerne vil udforske mig seksuelt, nyde livet,  slippe mig fri som jeg egentlig aldrig har. Jeg er nu 32 år, har været gift og har en datter, styr på hverdagslivet, sexlivet er så dødt på alle punkter udover mig selv.

Hvis jeg skal kigge ind i mig selv og studere mig selv fra fortiden til hvor jeg er nu. Så har jeg nok et sygeligt complex der tilbageholder mig i at være mig og egentlig gøre de ting jeg tænker på, fantasere om hele mit liv igennem. 

Jeg begyndte desværre alt for tidligt på onani og porno, jeg har altid haft et seksuelt sind og personlighed over for de tætteste, men udadtil har jeg nok været flov, og pinlig berørt for fremmede, specielt overfor hunkøn. tænder jeg også på dem så kan jeg nærmest ikke føre en mig samtale, det bare ja, nej, måske. Når jeg er fuld har jeg så ingen problemer, det sker dog sjældent for ja noget giver mig social angst så sidste skridt, i at komme afsted aldrig sker. 

Nu jeg har levet så mange år sådan her  og de fleste af mine gode år er væk. vil jeg egentlig gerne slå mig løs så at sige. Jeg har dog det problem at jeg nu er opmærksom og indadgående hvorfor jeg egentlig i sidste ende altid failer, med at være mig og være i nuet.

Mandens mandom er jo selvværd i sig selv. Jeg er desværre i den uheldige kategori, hvertfald det min hjerne tror at alle render rundt med 20+er arme (grundet tidlig porno brug).

Desværre er jeg også den heldige vinder af adhd oveni som kan ødelægge puberteten, og slet ikke har gjort godt i teenage årene. var altid den i omklædningen med den mindste, som de andre selvfølgelig har grint af. Som voksen kan jeg godt se sådan er børn bare, det har dog stadig sat spor i mig. det har tydelig rørt mig som lille under udvikling. 

Ikke nok med det så begyndte jeg at blive overvægtig og var en tyk prop fra 2-7 klasse som egentlig har været den værste periode i mit liv skilsmisse barn med flytning i anden klasse, i den anden ende af landet.

Det at skulle starte forfra på den alder kan umuligt være sundt, derudover så har jeg altid faldet udenfor fra alt og alle, lidt ligesom man er blevet stemplet som tilflytter drengen. At jeg var overvægtig hjalp slet ikke på at være den nye, det bliver nemt til et mobbeoffer, som jeg var udsat for fra 2-7 klasse, Jeg knækkede allerede under i 7 klasse. Hvor jeg intet ville udover at game, som jeg gjorde mens jeg tog på, det vil sige jeg havde nærmest opgivet livet dengang. Jeg gik ikke i skole, var total nedlukket uden tanker og drømme. I 9 klasse alderen begyndte jeg at finde mig selv igen og startede på efterskole, det holdt en halv måned, lad os bare sig den alder er ikke specielt sødere hvertfald ikke pigerne☺️

Begravede mig igen. En dag blev jeg så irriteret over jeg ikke kunne falde i søvn, dagen efter ændrede jeg mig selv. kort fortalt havde det modsatte køn fået min opmærksomhed, tabte mig 45kg på 1 år efterfølgende år været et brød og være iøjenfalden for piger, ligepludselig den populære.

Det var egentlig ikke noget jeg kunne håndterer specielt godt, udadtil. Jeg tog tiende klasse som 18 årig hvor de andre var 16/17. Dengang havde jeg egentlig ikke de store problemer med pigerne fordi det var så nyt. Dengang var jeg ikke ryger, aldrig rørt alkohol, aj heller drugs og ja endda jomfru. Alt eskalerer i de teenagere, smadrede mig selv, mit liv og omdømme, levet i misbrug og dumme beslutninger. Fik så diagnosen adhd og prøvede medicin som jeg skrottede med det samme..

Nu her år efter, jeg har haft fast arbejde og styr på mig selv, så er lysten til at flytte til byen hvor jeg arbejder, starte forfra, møde mennesker, leve livet igen, som jeg havde begravet alt om på fuld knald. 

Jeg er på medicin for adhd og har accepteret jeg har adhd. Det virker og jeg er mere i ro og kan se mig selv udefra igen.

I den anledning er jeg heldigvis blevet ældre og mere moden og tør nok sige det sådan det er og det kan ikke ændres. Hvis det er dine lyster så der ikke noget galt i det alle er forskellige.

Jeg kan stadig ikke omgås piger eller kvinder, ligemeget hvor godt jeg har det eller er påvirket. Overtænkning freaker mig ud og kan ikke bare slå fra og komme afsted. Jeg har kigget annoncelight og escortside i maaaaaange år og har besøgt få men lyst til mange. 

Det er lidt ligesom at jeg leder efter en 10/10 pige og søger drømmepigen, nu når jeg alligevel skal igennem den her følelse som føles som første gang man skal have sex, den følelse flyder og florere i mig konstant. ligemeget hvem eller hvad jeg kigger på og hvor opstemt jeg er på en time eller 2 så ødelægger tanker og følelser indeni af panik muligheden. 

Det driver mig til vanvid at jeg ikke bare kan komme afsted og opleve de sider af mig selv jeg drømmer og fantaserer om. jeg elsker kvinder, duften, synet, nærheden, sexen. 

Jeg kan ikke engang få mig selv til at tage ud til en thaimutter selvom jeg er ved at sprænge af liderligtet. 

Når jeg selv studere mit liv i en mere dybdegående end det skriv her, så har jeg vanvittig mindreværd.

Jeg har før i tiden som lille været ved læge og få målt lemmet, det var indenfor normalt, så ingen Microoperation.  Jeg har selv studeret og vil slet ikke igennem den risiko med impotens. derudover er det egentlig ikke længden, der fejler men synet, og sindet på mig. Jeg har det man kalder en grower. Måler jeg siddende slap behøver jeg ikke målebånd og går nærmest indad medmindre jeg læner tilbage, så i slap (micropenis,) dog når den er fuld erigeret og jeg presser ned til roden siger vi over gennemsnittet på 15.5 som jo er ganske fint, problemet er så synet muligvis den er 15.5 men gemmer sig 4-5 grundet løshud eller fedt. Selvom jeg har været nede på en fedt procent på 12% har det ikke gjort noget dernede. 

Når jeg så skal bruge kondom så er det også bare en umulig situation når man har de komplekser og en grower. Jeg kan ikke bare slappe af og være I nuet og bare nyde det der sker, så at få 100procent dreng er meget sjælden og at skulle holde den oppe så kondomet ikke glider af er umulig, i det omfang har jeg søgt gp'er der gør uden gummi, kan stadig ikke tage mig sammen for følelsen af første gang og smide tøjet for en pige/kvinde fylder for meget. Har en tildens til at søge de yngste små piger for ikke at få for store komplekser. mine lyster er dog mere i det ungevoksen/voksen så 24+ finder jeg så en så føler jeg bare de er for kvindelige, store, til mit vedhæng ligemeget hvor godt de ser ud. og falder tilbage til de yngre. Jeg går ikke i byen for at score one nights, og de gange det er sket så det heller ikke ligefrem fordi man får noget.

Jeg har mange forskellige fantasier og lyster såsom at prøve gangbang, glory, dogging, par, ung/ældre fast gp, swingerclub ja der har åbnet sig en verden for mig jeg egentlig ikke tør indtræde i frygt for fiasko og ingen rejsning den mindste hun nogen sinde har set. at være den mindste mand i rummet. Selvom der intet galt i at være den, så det stadig det indre i mig.

Boys And girls 

Hvad skal jeg gøre i denne situation. Alle input er velkommen uanset køn.

Har brug for visdom hvordan man kommer over dette problem og får det sexliv man gerne vil have, da det volder store problemer i hele min dagligdag.

Redigeret 27. Juli af HamSelv92

[kadd 57]

Mindervær kompleks er noget lort at døje med . Hvis jeg var dig vil jeg opsøge en professionel behandler . I mine yngre dage døjet jeg også med det. Men her i min halv sene alder . 55 årig ca 10 kg for meget på sidebenene. Så må folk tage mig som jeg er. Og det gør de. Pga af mit gode humør og evnen til at snakke med alle mennesker. Og behandle alle ens 

[Crabman 2161]

Tusinde tak for at dele din historie, jeg læste det hele, og kan genkende mig selv i rigtig meget af det. Om du så kan bruge min historie til noget eller ej ved jeg ikke. Hvilket også er irrelevant, da moralen i det er, at du ikke er alene i verden. Tvivler også på folk læser dette men tak for det hvis du/andre gør.

 

Jeg mig selv har også haft mindreværdskomplekser og det startede også i mine tidlige teenageår, jeg var heller ikke den højeste eller største mellem benene. Jeg var tilgengæld pigernes ven og meget pigeglad. Og havde aldrig problemer med at score overhovedet, men så en dag blev det hele vendt op og ned på hovedet...

Jeg havde en kæreste da jeg var ca 16 år, vi havde været sammen der i 2 år ca. men vi slog op, og blev utrolig uvenner, vi begge to gjorde alt for at sorge hinanden. Og hun fik så det sidste ord om man så må sige. Vi var en stor vennegruppe som var sammen hver dag mere eller mindre, for at ryge hash og drikke lidt. En dag var vi så alle sammen, sammen. Hvor hun så kom forbi helt tilfældigt, og vi startede igen med at skændes og råbe af hinanden.

Og det endte så med at hun sendte et dick pic rundt til alle mine/hendes tætte venner og veninder der var der den da. Godt og vel 15-20 mennesker, tror alle kan få ide om hvor skamfuldt og nedladende det må have været for mig. Især når man i forvejen ikke selv synes man havde den største penis. Det endte jo så med at alle sad og grinte af mig og af billedet... Min verden faldt vitterligt sammen i det øjeblik, aldrig havde jeg prøvet at føle mig så forkert på så mange måder. Uden at tænke overhovedet, det skete bare af ren refleks.. fyrede jeg hende en ordentlig flad og løb vitterligt grædende ud bagefter. Min hjerne fungerede på ingen måde efter alt det der lige var sket, min hjerne kunne slet ikke forstå hvad der rent faktisk lige var sket.

Det endte så med, jeg bare fløj ud på Christiania og bare sad derude alene i timevis og bare røg mig skæv som en i helvede imens jeg tud brølede. Min forældre var jo selvfølgelig blevet helt nervøse, og ringede uafbrudt til mig fordi klokken var blevet mange osv. Kom så hjem den næste morgen. Og prøvede så at tage mit eget liv. Ja det lyder egoistisk og det er det også, men var altså kun 16 år gammel og havde lige været igennem min "værste dag" nogensinde, jeg følte jo oprigtig mit liv var ødelagt.

Vil ikke kede jer med mere af mit liv, så vi springer lige lidt i det.

Det endte så med et stort kokain misbrug efterfølgende, selvværdet var skudt i sænk, mindreværdskomplekser, og det med at score damer var egentlig ikke et problem som så, men mentalt var det blevet slemt, det var mere det med at skulle vise mig nøgen overfor en kvinde igen der virkelig var umuligt overfor mig i lang tid, hvilket ligsom dig endte ud i for meget porno og onani i mange år.

Indtil jeg så fik en sød kæreste igen, som faktisk elskede mig for den jeg var. Og aldrig nogensinde sagde noget som helst om min penis. Alt var godt, vi flyttede sammen, jeg fik gjort min uddannelse færdig som kok osv osv, og vi var sammen i 3 år, indtil hun så slog op. Og igen kom mine mindreværdskomplekser op, for var det pga min penis? Det var jo det jeg bildte mig selv ind. Kan jo så godt se nu det var pga. misbruget, hvilket jo er forståeligt.

Men så for 2 år siden tog jeg valget om at komme i døgnbehandling, for nu skulle da satme laves om i mit liv, som i virkelig. Og har i dag snart 2 års ædruelighed fra alt.

Det var på ingen måder nemt overhovedet, masser af terapi, selverkendelse, refleksioner, opgaver og alt muligt shit. Men pointen er jeg lærte at leve/acceptere mit traume jeg fik som 16 årig, som jeg aldrig havde talt om med nogle før jeg kom i døgnbehandling, og havde en behandler jeg kunne betro mig til. Jeg lærte at snakke om, og håndtere mine mindreværdskomplekser, det skal siges jeg ikke er helbredt endnu som så, men jeg har lært det hele er mentalt og det kan være virkelig svært at slippe sine tanker. Lige meget hvor meget man så ønsker det. Men der ting man kan gøre for at få bygget sit selvværd op igen. F.eks. jeg startede helt forfra, alle gamle "venner" afskåret (dem så er misbrugere), alt er nyt.

Er startet på ny uddannelse som socialpædagog da jeg gerne vil hjælpe aldre i lignende situationer, styrketræning blev mit nye drug, og aldrig stået så skarpt før. Og jeg har aldrig nogensinde haft så meget selvtillid eller været så glad som jeg er nu. Ja jeg ser en masser GP'er nu, men det har faktisk hjulpet mig med at få selvtilliden tilbage, og er faktisk også så småt begyndt at skrive med damer igen i det virkelige liv. Ting tager tid og det er aldrig for sent at ændre sit liv lige meget hvor sort det hele ser ud. Og nu er jeg altså kun 26 år dog.

 

Her er et citat jeg decideret lever efter.

 

"Accepter det, der er

Giv slip på det, der var

Hav tillid til det, der kommer"

 

Må erkende jeg ikke ved om du fik svar på noget af det som du efterspørger... Jeg lod mig rive lidt med her. Håber du kan bruge det i et eller andet omfang @HamSelv92 

Redigeret 27. Juli af Crabman

[Guest henlan]

Jeg kan genkende mange af trådstarters problemer i mig selv i min ungdom, overtænkning, mindreværdsfølelse, stærkt sexdrive osv. Dog har jeg ikke adhd, men derimod autisme.

Det tog mig næsten 40 år at overvinde mig selv og henvende mig til en prostitueret. Jeg tænkte simpelthen situationen i stykker i fire årtier. Men da jeg endeligt overvandt mig selv og erobrede mit liv og mig selv, så at sige, og gik på massageklinik, blev jeg overrasket over, hvor let det rent faktisk var og hvor søde og rare pigerne var. Og er. De havde langt større og mere positive tanker om mig, end jeg nogensinde selv har haft.

Så jeg vil blot sige: Den, der erobrer sig selv, er den største kriger.

[GennemsnitligJoe 175]

Flot i deler, forstår udemærket at det må være enormt svært at tale om, og det her anonymt kan være befriende at kunne dele.

Skal jeg perspektivere til mit eget GP forbrug, så tror jeg det er næste skridt i et overforbrug af porno og onani. GP er onani på speed, og det er sku nok ikke en god ting i længden. Selvtilliden fejler ikke noget, selvom jeg også hører til i den mindre ende, omend jeg skal være ærlig at det fyldte en del i mine 20’erne og 30erne. Det er virkelig ikke det som er vigtigt for 9/10 kvinder er mit bud, det lærer man med tiden. 
synes du bør tage kontakt til en psyk, for det er alt sammen i dit hoved. At besøge GP kommer ikke til at gøre noget godt for dig i længden hvis ikke du får arbejdet med dine mentale problemer.

og så kom i centeret og få trænet, brug evt noget ozempic og få fjernet evt løs hud der ikke gavner men blot skygger for dilleren

og slutteligt tag en tur til Colombia eller lignende hvor du med sikkerhed vil opleve at du er meget tiltrækkende og det vil gavne din selvtillid ikke at tro du skal være scorekonge eller købe dig til samværd

[pacer 2564]

Vil også sige at de bedste penge du kan bruge er at finde en god terapeut og få bearbejdet dine traumer.

Har også haft en lortebarndom og har haft utallige depressioner som følge heraf. Derudover har jeg en medfødt hjertefejl som først blev opdaget da jeg var midt i 30´erne.

Jeg gik 3 år hos en terapeut og brugte nok 50.000 kr (jeg fik en god rabat). Ikke at det løste alle problemer men jeg fik en god indsigt og kan bedre håndtere hverdagen.

Det er en hård omgang at blotlægge sin historie overfor et andet menneske, men den rette empatiske terapeut er det dog det værd.

Er du fra KBH området kender jeg én som er god hvis du en dag skulle få lyst til at give det en chance. Skriv bare en pm.





 

Redigeret 29. Juli af pacer

[sneræven 2023]

@HamSelv92 - og i andre.
Tak for oplægget.
Der er en del fælles træk med min historie - især som det forløb for mig som barn og ung.
Men lidt som @henlan så var det hos mig ikke ADHD, men snarere autistiske træk - i lettere grad, jeg er aldrig blevet udredt .. 

Jeg lagde især mærke til det, du skrev, om at opgive livet, eller begrave sig - som teenager og ung. ...
Det skete delvist også for mig, især opgav jeg fuldstændig det sociale liv i teenage-årene, og gravede mig ned i mærkelige interesser, fordi jeg slet ikke finde ud af festlivet og den måde, de mere 'almindelig' unge knægte levede på (Det er mange år siden, omkring 1970)
Dermed var drømmen om piger og om en kæreste jo også meget langt ude i horisonten ... 
Og ud over det, så kender jeg på tæt hold flere unge (drenge) der gør præcist det med at grave sig ned og isolere sig fysisk - i dag er det tit med gaming, som du også nævner.
Det er rigtig svært at forholde sig til, fordi det er meget svært at forklare et ungt menneske i den alder, at det er dumt og kan have store konsekvenser .. og at det kan være et tegn på, at de har nogle svære problemer med sig selv (som det var tilfældet med mig)

Det andet, jeg bed mærke i, var det du skriver her:
 

HamSelv92 skrev, den 27.7.2024 at 15:35:

, jeg har altid haft et seksuelt sind og personlighed over for de tætteste, men udadtil har jeg nok været flov, og pinlig berørt for fremmede, specielt overfor hunkøn.

Det genkender jeg i den grad.
Ja, man er flov over for kvinder, fordi man føler sig moralsk forkert, og ikke god nok til at kontakte pigerne.
Dengang var den gængse talemåde, at pigerne helst ville snakke med en dreng der "ikke kun tænkte på det" ... 
I nutidens sprog ville man sige, at så er man Friendzonet på forhånd, og så blev pigen dybt skuffet hvis man viste seksuel eller romantisk interesse .. 
Og som ældre, ikke så attraktiv mand, udskammes man også af nogle - også mænd, som det ses ind imellem herinde .. hvis man så at sige gør sig synlig som seksuelt menneske ... 
Som een af mændene herinde skriv - lettere omformuleret .. "Tykke mænd skal forelske sig i tykke piger .. , og nørdede mænd skal forelske sig i nørdede piger" ... osv
Jeg blev ærlig talt lidt sur, men lod det ligge, da vi i øvrigt var inde i en ret konstruktiv dialog .. 

Det skal så siges, at jeg generelt ikke er spor hæmmet over for kvinder .. jeg har mange gode kvindelige bekendte .. 
Men jeg ville aldrig prøve at lægge an på en kvinde - det 'vindue' er for længst passé ... 

Jeg vil også sige, jeg oplever generelt at voksne kvinder tit er forstående i forhold til at mænd har en seksualitet ... 
Men du har ret, teenagere er tit ret ubarmhjertige .. 

Er enig med andre i at du kunne snakke med en terapeut .. 
Det virker f. eks. som om du er meget fikseret på at 'den' er lille ... 
Lige det er ikke noget jeg har tænkt videre over, det er lidt lignende for mig, men ser egentlig ikke det som et problem ... 
Det er mest en mande-ting, som man projicerer over på kvinderne, tænkte jeg ... 
Lidt lissom det med det perfekte udseende, er en kvindeting, som de projicerer over på mændene ... måske ... 

@pacer
Jeg skriver måske en PB til dig på et tidspunkt, hvis det er OK ... 
 

Redigeret 30. Juli af sneræven

[pacer 2564]

sneræven skrev, for 1 time siden:

 

@pacer
Jeg skriver måske en PB til dig på et tidspunkt, hvis det er OK ... 
 

Du skriver bare.