sneræven

(Een kommentar mere til samme citiat) Jamen, for pokker da - det gælder begge veje. Når mænd bliver hårde i tonen og sarkastiske, er det sqda fordi vi bliver kede af det ... Det er derfor der ustandselig går skyttegravskrig i de diskussioner. Vi vil også gerne høres. Jeg så en gang i et helt andet forum at en kvinde i een af de skyttegravskrige slyngede følgende svada ud: "Mænd forstår ikke hvor lidt vi kvinder egentlig tænker på jer" Jamen tak for kaffe da ... Det bekræfter en fornemmelse vi har i forvejen - og er ikke ligefrem befordrende for en dialog ..

Men hvorfor pokker er det så, at det fungerer udmærket, når manden og kvinden bare er venner? Dengang jeg kendte den kvinde, jeg omtalte ovenfor, og som jeg var brændt ret kraftigt lunt på, gik super fint. Vi var en del sammen, ikke dagligt, men en gang imellem, arbejdede sammen omkring et større projekt, og sås også privat ... Som en pudsighed, så blev jeg inviteret med til en rund fødselsdag, hvor hendes far kaldte mig 'sin svigersøn' ... Hun sagde faktisk en gang, at jeg var nem at samarbejde med. Men hun ville mig ikke seksuelt. Jeg er da sikker på, at hvis vi nogen sinde havde haft sex sammen, var det gået helt galt ... Jeg har selv i mit nære liv oplevet flere situationer hvor jeg støtter kvinder følelsesmæssigt - her er der ingen problemer med kommunikationen .. Hvorfor går det galt, så snart det handler om forhold .. ?

Problemet for mig at se er, at relationer i vores verden bygger på følelser. Og følelser har det med at være ustabile. Er det bedre for børnene, at forældrene bliver sammen hvis følelserne er forandret og forældrene går og er småsure på hinanden konstant? Den er kompliceret. En skilsmisse i mindelighed kan være meget bedre - nogle gange kan det få forældrene til at finde et gammelt venskab frem igen, fordi de ikke er bundet sammen af sur pligt. Der er også de situationer, hvor f. eks. manden er voldelig over for kone og børn.

Tjooh ... Jeg er enig med dig et stykke af vejen. Men jeg er ikke meget for absolutter ... Som jeg læser det du skriver, er det heller ikke noget der kan praktiseres i den virkelige verden. Det jeg tænker mig er, at man er forpligtet til at gøre alt hvad man overhovedet kan, også efter en skilsmisse, at kunne samarbejde omkring børnene, eller i det mindste kunne tåle hinanden. Tror faktisk de fleste jeg kender, der har fælles børn, har een eller anden form for kontakt også efter skilsmissen - i nogle tilfælde også i virkelig kritiske stunder. At være venner med sin ex er ret ilde set i nogen kredse. Men jeg synes man skal se det som noget positivt. Det er bare ikke altid en mulighed - nogle gange er man nødt til helt at bryde kontakten. Ja, der er en særlig forpligtelse, når man har fælles børn - men hvordan - og om - man kan opfylde de forpligtelser, må man lade de enkelte om. Jeg selv har ingen problemer overhovedet med at være 'i stue med' min ex .. vi ser hinanden jævnligt i familiesammenhæng ... Men venner i den forstand er vi ikke ... Har hørt et sted at bare der er een stabil person i barnets liv, så skal det nok klare sig ...

Det er altså heller ikke altid det der siges. Det kan også handle om, at vi som mænd ikke er helt enige med jer, og godt vil i dialog. Tror altid det er svært, når der er flere i diskussionen - der er en tendens til, at man polariserer hinanden, når man diskuterer i en gruppe. Synes da også det er rimeligt, at mændenes oplevelse af en situation også respekteres ... det er her filmen ofte knækker, synes jeg ...

Jeg ved godt jeg har skrevet det et par gange før. Men det er tankevækkende, at der er meget små problemer med kommunikation og samarbejde mellem mænd og kvinder, så længe det er i vennegrupper og andre åbne fællesskaber. Her er dynamikken mellem mænd og kvinder netop god, på grund af forskelligheden - ikke på trods af den. Men så snart der går sex eller parforhold i den, er fanden løs i Laksegade. Netop der hvor der er allermest brug for den. Tror der er flere helt generelle grunde. Noget af det sværeste, tror jeg, er de ret høje standarder der sættes i det moderne middelklasseliv, hvor jeg tror kvinderne presser hinanden - jævnfør diskussionerne om "The Mental Load" Mændene bliver let syndebukke, fordi der er en masse ting, der føles helt nødvendige for konen, men som manden ikke forstår meningen med - og derfor også har svært ved at give støtte. Det handler om et krav om perfektion, som er dybt filtret ind i alle områder af det moderne familieliv. Samtidig er der nogle forventninger til ægteskabet som stammer fra den gamle Hollywood-romantik, som gør at man forventer at "rigtig kærlighed" er når der opstår en slags magisk forbindelse mellem ægtefællerne, der gør at de 'gætter hinandens mindste ønsker' ... Jeg véd godt at de fleste vil sige, at det er de l-a-n-g-t ude over. Men det er normer og forventninger, der er tampet ind i os af endeløse mængder af Hollywood-romancer, og det forsvinder ikke bare sådan ...

Jeg ved godt det ikke er mig du spørger, men jeg har et bud på et svar. Grunden til at nogle mænd fravælger parforhold, er præcis de samme som grunden til at mange kvinder fravælger parforhold. Der er for mange bindinger, og for mange spændinger. Jeg kan tage min egen situation som eksempel. Jeg ville efter min skilsmisse meget gerne have et ny forhold. Men som tingene udviklede sig senere, tror jeg det var godt det ikke skete. Der opstod nogle vanskelige komplikationer i min familie, efter vores skilsmisse - det skal siges det var ting jeg var uden indflydelse på ... Men jeg stod med konsekvenserne, og i den situation var det meget vigtigt at kunne manøvrere som jeg bedst kunne. Derfor var det meget godt, at jeg havde rigtig meget frirum. Det havde jeg ikke haft, hvis jeg var i et parforhold. Det havde ført til utallige gnidninger og frustrationer,

Jeg er selv vokset op i total isolation fra andre børn, indtil skolealderen. Ikke på grund af principper hos mine forældre, det var ydre omstændigheder ... Og nok også fordi jeg i forvejen har lettere autistiske træk, tror jeg det var meget uheldigt for mig .. Mine egne to børn - især min søn - voksede også op uden de store kontakter med andre børn - men han havde dog en storebror ... Jeg vil sige, ud fra de erfaringer jeg selv har, så synes jeg det er godt hvis børnene er hjemmefra nogle timer om dagen. Mine børnebørn har været i dagpleje eller daginstitution, og min oplevelse er, at de har undgået nogle af de problemer, jeg selv og min søn har haft i livets løb. Som barn og ung, var jeg selv meget sådan, at jeg ville være derhjemme. Men hen over årene, har jeg ændret holdning, må jeg indrømme ... Jeg er så fuldstændig enig i, at børn i dag er alt for meget hjemmefra - en anden balance ville være bedre ... Tror det er derfor mange vælger at leve i LAT-forhold (Living Alone Together) Det kan være en god løsning, især hvis den ene eller de begge har egne børn, men ingen fælles ... Eller, som du beskriver, samboende forhold hvor der er fuld enighed om, at den ene part har det overordnede overblik, mens den anden hjælper til og tager sig meget af det praktiske ... Det er en fin løsning, hvis begge er enige om det. Jeg havde egentlig i en kort periode en slags LAT-forhold til den kvinde, jeg før har omtalt i et par indlæg ... Bare uden sex ... hun var ikke interesseret i mig på det punkt ... Tror der er mange af den type forhold, der nogle gange kører i årevis ... Det kan have sine fordele, især hvis der ikke er seksuel interesse fra nogen af parterne ... Helt generelt, som verden ser ud i dag, er vi nødt til at erkende, at der er mange måder at fungere sammen på. Mænd, kvinder og familier. Situationer er (meget) forskellige, og mennesker er (meget) forskellige ...

Dét kan jeg!!! ... Ret tankevækkende - kender flere mænd, der elsker at lave mad - og at eksperimentere ... Og kender adskillige kvinder, der ikke kan eller ikke gider lave mad ... og det undrer mig såre ... Livet er for kort til kedelig mad - og det er sjov(est) selv at lave det, helt eller delvist ... Ikke mindst fordi maden på mange spisesteder er ret ... kedeligt ... Lidt burgere og pizzaer og et par pastaretter ...

Ååh - jeg véd snart ikke ... Jeg kan squ'tte finde ud af at sætte lamper op .. Jeg kunne nemt forestille mig en kvinde der kunne sætte dem op for mig ... Sidst jeg satte en lampe op fik jeg den forbundet så smart at jeg ikke kunne slukke for den igen ... Men fandt så også en løsning, og monterede en afbryder midt på ledningen ... Det er ti år siden - det fungerer stadigvæk ...

@JenniferRomantica Det var dog to (for mig) helt fantastisk spændende emner der dukker op hér ... - Hvordan pokker vi navigerer når mænd og kvinder ikke har brug for hinanden på samme måde som før ... - og så det med flirt .... Og så har jeg ikke TIIIID!!!! - ARRGH!!! Nå, jeg prøver lige kort at kommentere det første. Ja, jeg synes tit at mænd overser at også vi er frisatte - vi har ikke længere den samme forsørgerpligt, f. eks. (.. kom til at tænke på et gammelt indlæg af Slowman, jeg lige skal have grtavet frem og kommenteret) Men mange mænd har svært ved at bruge den frihed. Som langtidssingle oplever jeg, at det ikke nødvendigvis er det store problem, at vi ikke længere "behøver" at danne par ... Det er generelt fint at være i grupper hvor mænd og kvinder arbejder sammen - men ikke er så tæt på hinanden ... Tænkte lige på det efter at have været med i et arrangement af den type ... Det er som om noget går galt, så snart det handler om parforhold - og det sker ikke på samme måde, i åbne gupper af gode bekendte ... Den gode gamle regel med at "sex fucks things up" Kort konklusion, lige nu: Mænd og kvinder står i en helt ny situation ... og vi skal lære at bruge hinanden på en ny måde ... Fordi nu har vi meget større mulighed for reel kontakt, mænd og kvinder imellem ... Hvor vi kan bruge vores forskelligheder ... Det er ikke helt enkelt, men vi kan godt ...

@latinas4ever "Umqombothi" er et godt reggae-nummer .. kendte det ikke, så tak for det ... Her er et reggaenummer fra omkring 1970 da dén genre også var i vælten ... (Videoen er dog nok af nyere dato ... )

... Ja, jeg har osse svært ved at forestile mig at nogen ligefrem skulle tvinge os til at slikke dem ... Men jeg har dog oplevet en enkelt gang at en pige efter en del kæleri med en lettere bydende stemme sagde, "vil du slikke mig .. !?' Det var hende, der var fyr og flamme efter at tage sin elsker med ved mit andet besøg, fordi jeg kom til at sige at jeg tændte på tanken om at kigge på ... Jeg måtte så l-i-g-e lægge mig lidt imellem og sige, r-o-o-o-lig nu, det er kun en fantasi ...

Jeps. Jeg ka' godt li' Oasis, osse fordi de fik genoplivet go' gammeldaws band pop/rock - ret så eftertrykkeligt. Der var en masse gode pop/rock bands der var godt fremme i skoene, og masser af eksperimenterende pop, både i England og USA og også andre steder, i slut 90'erne og start 00'erne. Oasis havde et kæmpehit med "Don't Look Back In Anger" .. som osse i høj grad er mit liv i en nøddeskal. Og et fantastisk nummer. Oasis var som Beatles uden Messias-ambitioner ...

@Nice and easy Jeg blev noget harm over dit oplæg, af flere grunde. Men nu forstår jeg bedre forstår hvad du mener. Enig. Jeg tror ikke betegnelsen er møntet på pigerne. Men jeg er enig i, at det kan opfattes sådan. Det handler snarere om, at man vil advare om, hvis man har besøgt et sted hvor man oplever at pigerne bliver kørt for hårdt. Og så ender det med at blive 'jargon' for de steder. Jeg kender absolut intet til de pågældende steder - jeg prøver bare at forholde mig til hvad jeg tror der menes.

Det er det ikke. Vi skal bare være -endnu - mere opmærksomme på nogle områder, end man skal på andre medier - tænker jeg ... Jeg tænker ikke på noget bestemt ..

Nej. Vi er et offentlig tilgængeligt forum om et meget kontroversielt emne. Derfor skal vi på mange ounkter være ekstra forsigtige. Men så længe det handler om forskellige varianter af sex mellem voksne, er der højt til loftet

@Nice and easy Jeg synes det er svært at forholde sig til dine oplæg fordi du sender modsat rettede signaler. For eksempel: Det er en "contradiction in terms" for mig ... Det at lufte sin 'indre svinehund' betyder det stik modsatte af at ville drøfte noget som helst ... .. Udtrykket 'den indre svinehund' har en oprindelse i en meget ubehagelig politisk situation, og meningen var helt utvetydig ... Andre eksempler: "Rigtige Mænd" gider ikke høre mere vrøvl (TV2-sangen) At være "politisk ukorrekt' betyder i mange sammenhæng at holde på sin ret til at håne. Også det modsatte af at drøfte tingene og lære noget. Det forvirrer mig fordi du i mange svar - jævnfør dine skriv med Slowman - er du ganke imødekommende og lyttende ... Jeg synes da det er fint at komme i dialog med en "rigtig mand" ... Men squ'tte når man fra start af får følelsen af, at hvis man ser anderledes på verden, stemples som en tøsedreng der burde futte hjem under mors skørter ... Og jo, jeg har fået en hårdhændet behandling af de der "rigtige drenge" (og hørt om dem der har fået en betydelig værre behandling)

Jeg bruger mit almindelige fornavn, og nævner også ind imellem mit brugernavn på EG. Det er helt fint for mig hvis pigen læser mine indlæg - også for at underbygge mine ønsker ... Men jeg gør det ikke konsekvent .. Jeg har flere gange besøgt piger som jeg først har været i kontakt med over EG, og så giver det jo sig selv ...

Jeg har lidt af et ønske, eller en fantasi ... omkring steder .. Ikke at det nogensinde kan realiseres, men bare 'en markering' .. Et sted, man kan kalde en "Erotic Love Club". Hvor gæster og piger kunne mødes og hygge, lidt som beskrivelsen andetsteds af Copenhagen Sauna Club ... Men med fokus på blid GFE, "Slow Sex" osv ... (men også plads til alt mulig andet) Og mulighed (lokaler( for 'kaffe-dates' med snak og flirt med en pige ... Lidt mere roligt samvær og nærvær ... Min erfaring er, at de piger, jeg besøger, sagtens er med på idéen ... Jeg kan jo også bare e booke tid, og så kan vi veksle mellem hyggesnak og kæleri ... 'Slow Sex' er nemmere at gøre 'on-off' fordi det ikke er så målrettet ... Det jeg mangler lidt, er måske den indledende flirt ('Kaffe-date') Jeg kan ikke rigtig finde ud af alt det dér festgejl - osse derfor jeg lidt har opgivet fredagsbar og denslax, selv om jeg synes idéen er go' ...

Der sker jo noget ret interessant omkring Britpop lige i de her dage ... Det vender jeg tilbage til ... Jeg har altid været en sucker for god britisk pop/rock med kant fra især britiske bands ... Og uanset hvad verden siger, så vil The Kinks for mig altid være gudfædrene for britpop og relateret ...

Jeg tror vi mener det samme, jfr. eet af dine tidligere indlæg ... Måske har jeg bare formuleret mig anderledes - eller uheldigt, på een eller anden måde ... Det er en detalje. Håber jeg. Hvad der er rigtig, rigtig interessant for mig, er resten af dit indlæg: Det er i dén grad ramt lige i plet med din beskrivelse efterfølgende. Jeg var næsten målløs, da jeg læste resten. Det er spot-on dét jeg mener ... Er helt enig med det du skriver undervejs, mange "sirene-sangere" er slet ikke klar over, at de har den virkning - jfr. f. eks. det du skriver om at "skrue ned for sangen" ... Jeg kan fortælle, at man som mand i min situation (jeg har haft rigtig meget at gøre med yngre kvinder gennem mit arbejde som underviser) og mit gemyt lærer at være r-e-t opmærksom på "sirene-sangerne". Og at håndtere kontakten med dem - især følelsesmæssigt. De popper op med jævne mellemrum. Jeg har haft to grundige passioner i mit voksenliv - og begge de to passer fuldstændig på din beskrivelse af "sirene-sangere". Den første, som nok var min stærkeste passion nogensinde, tror jeg var ganske uskyldig i at vække de følelser hos mig. Hun var bare en venlig pige, og havde den personlighed, og vi havde nogle gode snakke, der var som balsam på et brandsår for mig på det tidspunkt - tror det var med til at sætte det i gang. Det gik nogenlunde hurtigt over, da jeg først ikke længere havde kontakt med hende ... Den anden af mine passioner var betydelig mere kompliceret og mere langvarig. På grund af nogle ydre omstændigheder stod jeg iben situation hvor jeg ikke kunne komme ud af kontakten ... Hun var også selv opsøgende, og som en bekendt udtrykte det, så skulle hun "bruge mig til eet eller andet" - jeg véd stadig ikke hvad, men tror det var som en slags 'broderlig støtte' ... Men som verden så ud dengang, var der ingen anden vej ud end lige durch igennem ... Holy Moly, det trak tænder ud ... Men det lykkedes, og det endte med at vi i en del år havde et ganske ukompliceret bekendtskab, hvor vi en gang imellem mødtes over en kop kaffe - vi havde rimelig mange berøringsflader, og nok at snakke om. Men dramaet var pist væk. Det er tankevækkende, at jeg senere "ude i virkeligheden" har mødt og haft en del kontakt med endnu to kvinder, som jeg ville sige har "Sirene Sang" karismaen - den ene er nok den mest karismatiske kvinde jeg nogensinde har mødt - den anden var en kollega ... Jeg har haft mange gode samtaler med især min kollega, men det har aldrig givet problemer ... på trods af hendes formidable evne til at være, hvad jeg oplever som "erotisk flabet" .. (sikkert helt ubevidst, fra hendes side) ... Jeg nød det bare .. (altså, at jeg troede hun var 'erotisk flabet' ... ) Og jeg har en lumsk mistanke om, at hun - den bandit - også nød at jeg nød at jeg troede hun var erotisk flabet ... Der er nogen der siger at mange kvinder kan mærke når en mand har et godt øje til hende ... (Véd godt jeg er ude på illusionernes overdrev - og det handler ikke en gang om sexkøb ) Det er et virkeligt spændende emne - og igen, tror de fleste af de kvinder er ganske uskyldige i det postyr de skaber (godmodig ment) .. Men vi bør som mænd være opmærksomme på at de findes, og hvordan man håndterer det ..

Jennifer for h-e-w-l-e-te ...

Jeg har mødt flere hen ad vejen, der siger noget lignende ... Selv har jeg det sådan, at jeg mildt sagt heller ikke har det godt med at andre skal bestemme over mig (jeg har det bedst med at gøre tingene i min egen rytme og på min egen måde .. og på eeen eller anden måde lykkes det - f. eks. min uddannelse - osse selv om det måske tager lidt tid ... ) Men jeg har altid været bange for autoriteter ... I en konkret situation, kan jeg ikke stå imod myndige personer ret længe, og det er jeg bevidst om ... Derfor er jeg også ret optaget af, når store ikoner får glorien pillet lidt af og bliver afsløret som banditter på nogle områder ... Så jeg tænker, man skal tage autoriteter alvorligt, men også tage dem med et gran salt ... Jeg har selv haft en arbejdsplads, hvor vi havde utrolig stor selvbestemmelse .. heldigvis!

Enig! Jeg tænker på om talentet til at kunne rumme det mentalt, på een eller anden hænger sammen med talent for det jeg kalder forførelseskunst, eller elskovskunst ... Det har intet at gøre med det håndværksmæssige, at kunne udføre et teknisk godt blowjob eller handjob eller whatever ... Det er eet eller andet 'gewisse etwas' som gør, at det for en mand er helt særlig lækkert at være tæt på netop dén pige ... Noget med kropssprog i nærkontakten, og flere andre ting .. pokkerme svært at beskrive ... noget ubevidst, tror jeg ... Hvis pigen ved hun kan give en mand den oplevelse, øger det nok arbejdsglæden, og gør det nemmere at klare det mentalt .. Og, nåh ja, OK, så giver det magt ... Kvinder, der mestrer det, kan så let som ingenting vriste statshemmeligheder ud af en siddende præsident, og, at jeg forstår det godt ... De kvinder kan vælte imperier .. det er faktisk sket .. Jeg vil sige det på den måde, at det forstår jeg godt ...