Alting skrevet af Gina Faith
-
Et par anmeldelser og andet.
Gina Faith skrev et svar til et svar i en tråd i Anmeldelser af piger og klinikker på Sjælland og KøbenhavnHej tvr. Jeg er blevet gjort opmærksom på denne tråd, og jeg beklager naturligvis, at du mangler svar fra mig. Jeg har haft lidt tekniske problemer med min mail, som jeg desværre ikke har været opmærksom på, før end jeg i løbet af i går og i dag er blevet rykket for svar fra forskellige kanter, til trods for, at jeg har besvaret alle indkomne mails. Du (og andre, som mangler svar) er meget velkommen til at gensende og jeg vil så sende svar retur via en anden mailadresse. Jeg har i øvrigt sendt dig en PM. Mvh, /Gina.
-
Head's up!
Det var da godt nok en mærkelig kommentar. Hvor har du den info fra, der gør, at du kan lave en sådan konstatering? Eller handler det om, at du viser dit sande jeg ved at starte sladder om, at pigerne herinde sladrer? Mvh, /Gina.
-
Head's up!
Helt og aldeles enig. Det er sket nogle gange efterhånden, og særligt den episode, som Nikita omtaler, må have været rigtig ukomfortabelt for begge skribenter at få lagt næsten offentligt ud. Hvor tit sker det overhovedet, at man har brug for at skrive til samtlige i en bestemt gruppe? I så fald kan der vel laves et indlæg i stedet. Hvis man har brug for at henvende sig til så mange profiler på én gang, er det næppe noget videre personligt, som ikke tåler offentlighedens lys. Mvh, /Gina.
-
Udlejning og lovgivningen
Jeg synes nu, at det er mere passende at spørge, hvad det exacte formål er for trådstarter at stille disse spørgsmål. Det kan da næppe være "almindelig nysgerrighed" når trådstarter selv starter med at konstatere, at det kan være en noget problematisk situation at få udlejning og lovgivning til at hænge sammen. Det burde derfor heller ikke kræve den allerstørste skarphed at regne ud, at de som virkelig kan svare på disse spørgsmål (dem som har erfaringen og ikke blot gætter), nok ikke står i kø for at fortælle, hvordan det nøjagtigt er foregået i hver enkelt situation. Det er nok de færreste, der har lyst til at det ligger til offentligt skue - man ved aldrig hvad morgendagen bringer. Og da slet ikke til en helt nyregistreret bruger, med dette som sit første indlæg. Mvh, /Gina.
-
Det sker kun for d e andre- eller?
Hej Sanne. Jeg kan godt huske, at jeg læste dit indlæg for nogle år siden på Gudindernes Board. En skrækkelig situation, som du og din kollega alligevel fik tacklet på fantastisk vis. Jeg synes absolut, at du burde lægge din beretning ind her også. Mvh, /Gina.
-
Kritik af "Bordellet"
Nu har jeg sådan set aldrig opfattet det sådan, at en legalisering af erhvervet skulle betyde at vi så bliver ansat på bordellet. Det, som det handler om er muligheden for samarbejdspartnere, så bordelejere med flere ikke pr. automatik skal sigtes, fordi de samarbejder med prostituerede. Vi vil da stadig være selvstændig erhvervsdrivende og ikke ansat på fast månedsløn. Sidstnævnte vil jo aldrig kunne lade sig gøre på fair vilkår. Så jeg fastholder, at det i min optik er et tåbeligt argument. Mvh, /Gina.
-
Ginas Boudoir, unikt og fantastisk
Gina Faith skrev et svar til Plaskeren's tråd i Anmeldelser af piger og klinikker på Sjælland og KøbenhavnTusind tak for roserne alle sammen. Det er en fantastisk tilfredshedsfølelse, som ikke overgåes af ret meget andet, når tre måneders indkøb og hårdt arbejde endelig matcher det indre billede, som jeg har haft i tænketanken i så lang tid. Åbningsreception er desværre for sent - for længst. Men som vi har talt om tidligere, kan vi da sagtens finde en aften, hvor I kan komme forbi og kigge. Den er undervejs. Mvh, /Gina.
-
Kritik af "Bordellet"
Fra artiklen: Sjovt nok ser jeg det lige modsat. Det har da i mange år været de negative udsagn, der har præget den offentlige debat. Susanne Møller har kæmpet for at få fokus på den del, som har en positiv tilgang til branchen. Oveni kan jo tilføjes, at Tanja selv ikke er blevet snydt for at blive hørt, i og med at hun i flere omgange har haft sine stunder i pressen/medierne med den negative vinkel på branchen. Hehe, det udsagn er et af dem jeg har liggende i toppen af listen over dumme argumenter. Et bordel søger ikke ansatte. Man bliver ikke ansat på et bordel. Et bordel udbyder eventuelt nogle ledige vagter, men eftersom pigerne er selvstændige erhvervsdrivende, bliver de altså ikke ansat på bordellet - de indgår en aftale om at leje sig ind på bestemte dage. Du kan som arbejdsløs ikke blive tvunget til at åbne din egen virksomhed, ej heller påtvinges at leje nogle lokaler (for at kunne tjene penge på sexuelle ydelser). Mvh, /Gina.
-
HVORFOR TIDSBESTILLING??
Jeg foretrækker helt bestemt tidsbestillinger. Som nævnt af andre tidligere i tråden, så ved jeg for det første, hvordan min dag ser ud, hvilket jeg har det allerbedst med. For det andet kan jeg godt li' at der er tid og rum mellem hver gæst, så jeg har mulighed for at omstille mig til den enkelte gæst og hans behov og ønsker og at lade de mentale batterier op, alt sammen for at kunne hellige mig blot ham og mig. At der er "kø" pga. en gæst kommer forbi uden en tidsbestilling får mig dog ikke til at stresse, jeg stresser aldrig (det kan flere skrive under på ). Men det får mig til gengæld til at føle, at jeg skal skynde mig med mit bad osv., hvilket så giver mindre tid til den mentale "nulstilling" mellem to gæster. Jeg har så også kæmpe respekt for, at lige netop mænd kan (og har lyst til) at tilrettelægge, hvornår han og jeg næste gang skal sexe sammen. Øvrige argumenter er vist mere eller mindre berørt i øvrige indlæg i tråden. På falderebet har jeg dog et spørgsmål, Liderligfyr: Hvis du skal invitere en udkåren ud til middag og teater, eller hvad det så end kunne være, blive det så mere uromantisk af, at I har aftalt dag og tid på forhånd? /Gina.
-
Zandra
Gina Faith skrev et svar til kko's tråd i Anmeldelser af piger og klinikker på Sjælland og KøbenhavnHej Aarhuselsker. Med dit "Hmm Heine" sætter du vel egentlig spørgsmålstegn ved Heines påstand? For derefter rent faktisk at bevise hans udsagn med et citat fra Wiki. Den fremhævede sætning "combination of males and females in a group" betyder jo, at det skal være en gruppe af begge køn for at kvinder kan indgå i betegnelsen Latino. Og da den omtalte Zandra nok næppe er en hel gruppe, men netop blot én kvinde, er betegnelsen vel Latina, som både Heine og Wiki hævder. At Wiki så ikke ligefrem bør opfattes som et sandhedsorakel i hver en situation er så en heeelt anden debat. /Gina.
-
Græsk eventyr i Rødovre.
Gina Faith skrev et svar til et svar i en tråd i Anmeldelser af piger og klinikker på Sjælland og KøbenhavnNosserne er vist din afdeling, sådan noget render jeg skam ikke rundt med. Hvad angår harekostume - så kommer en Playboy Bunny vel tæt nok på, ikke? Hvis du da ellers kan bestemme dig for, om jeg er en nosseløs hare eller en nosseløs kylling. Kykkelikyyyy, /Gina.
-
Hænderne skruet rigtigt på
Jeg tror nu ikke, at det er en vandrehistorie. Jeg har hørt om samme dilemma fra en tømrer, som kunne komme gevaldigt i klemme, hvis han lavede alt det han drømte om at gøre i sin egen bolig. /Gina.
-
Lidt sker der i købesexdebatten
Det er lige præcis dette, der gør det så umuligt at gennemskue, hvad man må og hvad man ikke må, for der bliver fortolket forskelligt i hvert enkelt tilfælde, alt efter hvordan det bedst lige passer ind i deres sag. I en sag fra Roskilde udtalte politiet: "Det er ikke ulovligt at drive bordel, og vi kan sagtens være på kontrolbesøg et sted, uden at der sker noget ulovligt." Hvis det er korrekt, er det da pænt underligt så mange der er blevet anklaget og dømt for netop bordeldrift, som rent faktisk sidestilles med rufferi. Dette er blot bevis på, at selv politiet ikke er enige om, hvordan lovparagraffen skal tolkes. Nøjagtigt ligesom når man ringer til Skat - hver gang man taler med en ny, er det en ny forklaring der kommer på nøjagtigt samme spørgsmål. Da pigerne i det lille hemmelige hus lavede den omtalte model, var de ret sikre på, at nu var det gjort på en måde, så loven ikke blev brudt. Men samtidig var jeg faktisk også klar over, at de nok skulle få os på et eller andet tidspunkt på en eller anden fjollet teknikalitet. Jeg havde dog aldrig drømt om, at det skulle resultere i en ødelagt fremtid for en telefondame, som absolut ikke "drev bordel" men blot satte sin underskrift til rådighed. /Gina.
-
Sygeplejersker i mindre sexede uniformer
Uha, hvorfor gør du nu sådan noget? Det er jo lige til at gøre en stakkels pige horny. Oh, well.... /Gina.
-
Hænderne skruet rigtigt på
Er der ikke noget om, at hvis man laver byttehandler indenfor sit eget fag, kan man blive beskattet af den værdi arbejdet/opgaven normalt ville have haft, uanset om penge er involveret eller ikke? /Gina.
-
Lidt sker der i købesexdebatten
Fair nok, så misforstod jeg dine intentioner i den sætning. Det beklager jeg. Men ja, udlejerens pris ligger vist på en meget normal kvadratmeterpris. Og ja, telefondamen fik betaling for sine serviceydelser under en vagt - og hun havde endda et momsnummer, så det hele kunne gå rigtigt til. /Gina.
-
Sygeplejersker i mindre sexede uniformer
JA! Ja ja ja ja ja. Ja ja ja. Ja ja. /Gina.
-
Lidt sker der i købesexdebatten
"Hvis". "hvilket jo nok fremgik". Med den sætning lyder du meget tvivlende. Prøv at gange det med... f.eks. 144. Så ved du hvordan det er at stå overfor Skats tvivlere. Og igen: "Hvis udlejer og telefondame tager normalbetaling"- telefondamen tog INGEN betaling. Hendes synd bestod i at tilbyde sin underskrift på lejekontrakten. Hendes underskrift. Intet andet. Kun hendes underskrift. Så pigerne havde et hus. Med en lejekontrakt. Med en underskrift. Hendes underskrift. /Gina.
-
Lidt sker der i købesexdebatten
Starson45, jeg tvivler på, at det er din hensigt, men jeg bliver ærligt talt lidt provokeret af dit indlæg. Det var en stor pærevælling. Anklage for bordeldrift pga. hendes navn på lejekontrakten, og Skat afviste regnskaberne med begrundelsen: "..på andre bordeller er den daglige husleje jo omkring 1000,- kr." Siden hvornår har beviser været nødvendige for Skat i denne branche? Som sagt havde de blot ovenstående argument - ingen beviser. Der var jo netop ingen "unaturlig pengestrøm". Der var udelukkende de månedtlige udgifter fordelt på alle vagter, uden overskud af nogen art - tvært imod. Selv de indkaldte vidner havde kunnet fortælle, hvordan huslejeordningen fungerede, men det havde ingen afgørende faktor i sagen. Igen - fængselsdommen var for "bordeldrift". Det skyldige beløb til Skat var pga. deres mistro overfor den model huset blev kørt under. Så hele sagen (sag i ental) var en blanding af det hele - en sag som slet ikke burde have været. /Gina.
-
Lidt sker der i købesexdebatten
Hej Starson45. Jeg kan for eksempel give dig en fortælling om et lille hus et hemmeligt sted på den københavnske vestegn. Dette hus havde ca. fire-fem piger, som benyttede faciliteterne og delte udgifterne imellem sig. Alle udgifter var ca. samme beløb hver måned, så derfor gjorde man det, at slutbeløbet blev delt i 30 (dage), hvilket gav en daglig udgift på ca. xx kroner. Aftalen var så, at hver pige lagde xx kroner for hver vagt hun havde i huset, uanset hvor længe hun selv besluttede sig for at være der den pågældende dag. Dette system var pigerne meget glade for, da det måtte være den rigtige måde at gøre det på. Ingen bagmand, ingen mutter. Pigerne bestemte selv over deres vagter. Så var der jo lykke. Så var der jo lige sagen om en lejekontrakt på det lille hemmelige hus. Der har jo været lidt udskiftning blandt pigerne undervejs, og det var pigerne jo godt klar over fra start af, at en sådan situation ikke kan undgåes. Og for at pigerne ikke hvert øjeblik skulle belemre udlejeren med udskiftning af navne på lejekontrakten, fik den ene telefondame den idé, at hun gerne gav sin underskrift. Alle arbejdede jo under et fællesskab. Så var der jo lykke. Den lille gruppe piger i det lille hemmelige hus ville også gerne have en hjemmeside, som præsenterede deres ypperlige services. Den ene af pigerne var faktisk ret skrap til sådan nogle ting, så hun sagde til de andre piger, at hun nok skulle købe et domæne og lave en hjemmeside, som kunne præsentere dem alle samt deres lille hemmelig hus. På denne hjemmeside skulle også være en slags tavle hvor gæsterne kunne se, hvornår de præcis kunne møde deres udkårne. Denne tavle kaldte pigerne en vagtplan. Så var der jo lykke. Lige pludselig en dag kom politiet forbi sammen med Skat. Og så var lykken i det lille hus forbi. Den gæve telefondame blev hevet med ind i en retssal, hvor hun blev beskyldt for en masse grumme ting. Regnskabet som hørte til huset, rettede Skat i, da de ikke mente, at den daglige udgift på xx kroner var sandfærdig. Skat lavede derfor regnskabet, så det stod "helt korrekt", og den gæve telefondame skylder nu de rare mennesker fra Skat næsten en million kroner. Nu stod hendes navn jo også på huslejen, så hun fik skam også en dom på seks måneders fængsel, hvoraf to af månederne er ubetingede. Pigen, der havde arbejdet gratis med vagtplaner hver uge og som havde betalt hjemmeside af egen lomme, og som rent faktisk ikke tjente noget som helst - tvært imod - for at hjælpe andre piger med deres forretning, stod også med risikoen for en rufferisigtelse. Men man kunne ikke huske hvem af pigerne det var, og man kom i huset frem til, at det vist passede bedst med, at den gæve telefondame vist også havde sørget for dette. UDEN at tjene på nogle som helst af de tjenester hun gjorde for pigerne i huset - tvært imod - er den gæve telefondames fremtid nu i ruiner. /Gina.
-
Lidt sker der i købesexdebatten
Helt enig. Jeg havde nøjagtig samme undren, da jeg og en veninde forleden talte om dette. Jeg synes, at det er rigtigt ærgerligt, at udtalelsen om, at branchen ønsker samme rettigheder som alle andre brancher ofte ender i argumentet om a-kasse og lignende. For mig at se er den vigtigste del af det, at rufferiparagraffen bliver skrevet om, så den for det første er tidssvarende, og for det andet giver os mulighed for at have samarbejdspartnere på lige vilkår som alle andre, uden at disse samarbejdspartnere skal kunne forfølges, såsom udlejere, telefondamer, annoncehjælp, webmastere, vagtplanskoordinatorer osv. /Gina.
-
Sygeplejersker i mindre sexede uniformer
Uuuh, wow, for en maskine. Har desværre aldrig selv haft fornøjelsen, men jeg kan forestille mig, at det er en noget anden oplevelse end med de velkendte fly for eksempel fra MD-80 serien hos SAS. Og med en passagerekapacitet på fire-fem-seks gange så meget som flyene på de europæiske ruter, må det være en powerfornemmelse at være pilot på en sådan maskine. [bare-det-var-mig-smiley] Rejse, til trods for, at det mest er sygeplejersker og stewardesser man hører om, når talen falder på sexede uniformer, så er det rent faktisk sekretæren, der oftest er forespørgsler på hos mig. Dog er hverken sygeplejersken eller stewardessen ligefrem sjældne, heller. Ved alle tre nævnte er det dog ikke nødvendigvis et rollespil, som ønskes, men "blot" uniformen, måske som et led i en uniformfetish, som du selv skriver - men måske kører fantasien så blot inde i hovedet, hvem ved? /Gina.
-
Lidt potensproblemer
Kære Plasker, din udtalelse giver mig billeder (aheem ) som får mig til at tænke på denne scene fra kongeserien over dem alle: Desværre er det på tysk (de pokkers synkronisører (ja, det er et ord - nu)), jeg har ikke kunnet finde den originale udgave, men til trods for det meget korte klip går meningen bestemt ikke tabt, hvis man har bare det mindste kendskab til Charlie. I øvrigt kan den rette sexolog også hjælpe i situationer med potensproblemer, for tidlig/for sen udløsning, osv. /Gina.
-
Hunde på Bordel
Man er vel altid i sin gode ret til at finde et andet sted - nu er det så bare ikke pointen. Når jeg har siddet på en vagt i X tid og der så kommer en ny pige ind med to hyæner som hver eneste uge konstant jagter hinanden, når de altså ikke lige har travlt med at gå i mine tasker, og der ikke er den mindste konsekvens eller opdragende faktor ind over, så kan jeg egentlig ikke se noget forkert i at blive irriteret og mene at det er respektløst. Og det ville jeg sådan set mene uanset om jeg brød mig om hunde eller ikke. Og så handler det ikke om, at man så blot må finde et andet sted at være eller at man blot må tolerere disse uopdragne skarn - det handler langt mere om at respektere andre mennesker og deres grænser. Det har jeg oplevet alt for lidt, og derfor bryder jeg mig ikke om hunde på bordel. /Gina.
-
Danske piger
One-liner-advarsel!! Noget så enig! /Gina.