Bananas

Jeg er endnu mere sippet. Trives bedst i forestillingen at hun ikke har brug for andre pikke end min fantastiske.

Är från Norrland. Jag är inte heller särskilt stolt över Sverige just nu. Men lite nyfiken: vad gör du sen, när Danmark får sitt sexköpsförbud?

Mange tak. Hvordan bliver det med huset på Ærø?

Nuvel, det begyndte på Venuslogen. Men ellers har jeg tvinget mig, fordi jeg gerne ville deltage på disse skummelte sider. Nej, jeg bor ikke i Danmark, har aldrig boet i Danmark och kommer aldrig til at bo i Danmark. Det ville i det fald være hvis i tilbød mig et smukt lille hus på Ærø.

Måske mangler der noget i din fortælling? Kom du alt for tæt på? Eller ville komme tættere? Ville hun låne penge af dig? Ville hun noget andet som du ikke kunne levere? Ville du noget andet, som hun ikke var klar til? Det du fortæller er at alt var super, og pludseligt var det ikke det. Uden at noget var sket indimellem. Det viker til at noget mangler her...?

Det lille dansk jeg kan, har jeg lært her - på EG.

Jeg har nok brug for rigtigt meget hjælp. Men jeg kontakter dig når jeg er klar at blive hjulpet.

Det lyder ... eh ... trygt eller noget. Men hvad er undervejs? Skal du lære mig inden vi tager afsted, eller når vi allerede er der? Jeg har sgu fået noget at tænke over...

I skriver så smukt og reflekteret allesammen. Jeg læser ikke tråden som at TS egentlig vil have råd, men jeg er så gammel at jeg ikke kan lade være. Undskyld for det. Jeg tror egentlig heller ikke at vi er monogame dyr, men det er nu sådan vi har indrettet vores struktur. Hvis to mennesker i en relation er overens om at monogami er begrænsende - ja så er man jo overens. Men sådan virker det ikke til at være i @The spoons trådstart. Her har man ikke gjort den overenskomsten og då er man på en anden slags boldegade. Jeg har haft nogle meget lange forhold i mit liv, men børn og børnebørn som resultat. Jeg var også en hykler når jeg begynde at knalde udenom, ligesom hun var; hun som var mig utro. Eftersom hun ikke ville leve uden mig den gang, så tilgav jeg hende. Det var ikke en gang særligt svært eftersom min grundfilosofi er at vi ikke er skabt for at være perfekte. Men når jeg så begyndte at prøve pikken andre steder, så var jeg også klar over at hun aldrig ville tilgive mig hvis jeg blev opdaget. På den anden side så var jeg også parat at miste vores relation hvis det gik så langt. Jeg er ikke stolt over det, men på nogen måde vidste jeg hele tiden at mit dobbeltliv før eller senere ville blive opdaget. Og på nogen måde havde jeg gjort op med mig selv at hvis mit svigt blev opdaget, så ville jeg klare det. Det er lidt som at overlade sin skæbnen i nogen andens hænder og det kan man jo skamme sig over hvis man vil. Det vil ikke jeg. Jeg mener at vi som faktiskt elsker hinanden - selv om det ikke er stjerner og måner hver dag - altid har muligheden at komme videre og udvikles. Hvis begge har kraften til det. Men sådan er det sjældent i relationer. Jeg elsker dobbeltliv - det giver krydrerier til et liv som ellers præges alt for meget af pekuniære ting og masser af ansvar. Men dobbeltliv fungerer ikke i længden i vores samfund. Især ikke hvis du ikke er beredt at tabe det du har. Jeg var beredt på det, men det virker du ikke til at være Spoon. Så til dig vil jeg sige: Hvis du bliver ved så vil du nogen gang blive opdaget. Det er hvad du skal gøre klart for dig. Bliv ikke ved i nogen form af "det har fungeret så længe nu, så det går nok lidt til".... fordi det vil det ikke gøre. Der kommer en dag ... Som jeg læser det så elsker du din kvinde, vil ikke være uden hende og i har tilmed stadig fungerende sex. Det giver dig to alternativer: 1. Fortæl hende hvordan du har det og hvor vigtigt det er for dig at også prøve andre kvinder i dette det eneste liv du har. Og at det altid alligevel vil være hun for dig. 2. Stop med den her nonsens. Det er kun hormoner og dem kan du ordne på andre måder så du ikke taber et liv som du ikke klarer at tabe. Efterord: Den kvinde jeg tabte når jeg blev opdaget, og som er mor til nogle af mine børn, er jeg stadig meget gode venner med. Vi ser hinanden ofte, spiser sammen, sover hos hinanden og snakker rigtigt meget om hinandens liv og leverne med hinanden. Vi kan ikke længere forvente os ting af hinanden eller kræve det som man kunne når man var sammen. Det er svært på mange måder, men på andre meget nemmere end nogensinde. Sådan kan det være iblandt, at det er samfundsnormer vi ikke egentlig selve har valgt, som ødelægger hvad som kunne have været fantastiske relationer.

Kvinderne skal jo også få noget at drikke, vel...

Kogkaffe drikke man kun i Norrland. Det er meget specielt, men jeg kan godt lide det. I Skåne drikker vi meget mørkrostet brygkaffe. Så når pigen spørger om vi skal have en kaffe sammen, så svarer jeg: "Gerne det honeypie, men då skal du følje mig hem så tar vi kaffen der". Og det har hun sgu gjort nogle gange. Ellers drikker vi whisky, champagne og tjekkisk øl. Det der opvaskevandsvinet fra Netto som i skyller ned jeres flæskesvær med, holder vi os langt fra.

Jeg har gjort alt det og 100 ting mere.... men at standse og drikke dansk kaffe, absolut ikke. Der går min grænse.

Nu blev jeg sgu genert. Første gang siden jeg var 14.

Lavede en gang en film om en swingerklub - uden at deltage selv. En spøjs oplevelse. Mangler vi ikke en fortælling om hvordan det gik for dig, @Mook?

Ligesom ikke alle mænd ønsker at blive reduceret til sexkøbere, når de debatterer.

Ja, det er en Tina - men næppe hun der er kendt som Tina Thai.

Ja du @Max Power... Et af problemerne jeg har med EG og med tråde som denne, er vildfarelsen af at vi har styr på det hele. At ville have styr på det hele er at prøve at amputere sjælen fra livet. Selv om vi tror det, så kan vi det ikke. Jeg nægter desværre at nævne min all time thai high - fordi det må jeg ikke herinde. Men jeg kan sige at det var røven der fangede mig den gang. Havde nok aldrig før set en røv som var sådant et kunstværk på en moden kvinde. Allerede der var jeg i farezonen. Hendes røv var vejen ud af et liv jeg kendte, til et liv som kunne blive hvad som helst. Og så kunne hun jo massere, så lille hun var. Stærk og intensiv. Hun var også sjov, grinede meget med en mund som var lavet til at smile - og kysse. Den berømte kemi var der allerede fra første sekund, så når vi kom til det der snavsede så var det bare som vi havde ventet på hinanden i 100 år eller mere. Grænserne og reglerne ophævedes og vi bare blev ved og ved og ved i timevis. I dagevis. I ugevis. Farezonen blev et minefelt og den gamle fornuftige svenskeren blev helt sprængt i stumper og stykker og har alt siden aldrig helt lykkets pusle sig selv sammen igen. Er ikke en gang sikker på at han egentlig ønsker at finde tilbage igen. Jeg var jo ikke aldeles uerfaren i thaijunglen når dette skete - havde nydt vidunderlige Apple i Glostrup, helt vanvittigt fantastiske lille Joy i Hellerup (faktiskt vanvittigt fantastisk og helt gal og utroligt smuk og dejligt skør) og så skæve, sjove og liderlige Bee på Point Wellness. Så jeg havde jo styr på det hele. (I som har oplevet Joy og Bee har altså noget at glædes til på jeres dødsleje) Men styr på det havde jeg jo egentlig ikke, og at jeg skulle blive så blown away fandtes ikke i forestillingsverdenen. Så røv, massagekompetence, personlighed og en mund skabt af guderne - en god start. Tilføjer man til det noget slags ying og yang - modsatser som sammen bliver en større enhed - så er det jo .... nogenlunde ok faktiskt. Ellers er det den meget savnede Bee i Fredericia som står skarp i hukommelsen. Massagen var måske ikke i fokus, men sikken en fuldblodskvinde...!! Den slags møder man en gang hvert årti - som maksimum. Bee var thaimassagens Julia Roberts eller Kate Winslet - pyt med hvad de kan; det er oplevelsen af et af Guds mesterværker jeg vil bruge som dokumentation når jeg beder om tilgang til himlen i en snar fremtid. Jeg tror at mange af os som er fortabt i thaijunglen, er mænd der ikke har noget imod at betale for nydelser men som alligevel søger det uforudsigelige - det man ikke helt kan forvente, det som ikke følger en skabelon, og som dermed udfordrer hverdagen og tilmed er en lille smule farligt. Meget farligt til tider. Så for mig handler det om: 1. Kvinden og hendes personlighed (hvor numsen selvfølgelig er en del) 2. Massagekompetence (der skal dog gerne findes noget seriøst over det hele) 3. Alt det andet, så længe det ikke følger en skabelon men udfordrer mit liv så som jeg kender det. Thaijunglen har fået liv i mig igen efter x antal koner, børn og børnebørn, og alle de dersens minefelterne er blevet nogen slags Reasons for being. Når livet ikke længere er farligt så gider jeg nok faktiskt ikke mere. Vi søger farerne på forskellige vis, men at de er nødvændige for livskvaliteten er jeg overbevist om. Hytterne derude i junglen var dem som en gang sendte mig ind i Venuslogen og derefter EG. Jeg vandrer stadig i junglen og selv om jeg bliver alt mere erfaren, så elsker jeg at jeg stadig bliver overrasket - og truet. Så selv om jeg egentlig forstår din tråd, så kan jeg egentlig ikke besvare dine spørgsmål. Men anerkender at hvis jeg nogensinde skal tilbede en gud og ofre et lam eller noget - så vil det være for at jeg blev skænket velsignelsen at få opleve Guds tempel - nemlig en velformet thainumse og en dertil hørende sjæl som fik alle miner at eksplodere. Dermed har jeg næppe ret at ønske mere af livet.

Skøn tråd. Og enig med alle (tror jeg, hvis jeg læst indlæggene korrekt). Kvinderne herinde adderer virkelig. Hvis bare i kvinder kunne overtage FIFA, så ville der også blive orden i den gammelmandskorrupte foldboldsverden. Det muligtvis lidt triste er at det er de færreste udenlandske kvinder der skriver herinde (forståeligt). Men jeg anerkender at jeg lægger mig fladt ned for alle de vidunderlige trådene med @Mook. Hvis hun ikke har fået kunder herfra skal jeg æde min gamle klaphat. Dejligt - Sweetmilf lyder jo lidt anderledes end "bitch" - og måske er du lidt af hver? Jeg har det stik modsat. Folk tror jeg er en charmerende og venlig mand til de møder mig og opdager at jeg bare er et gammelt svenskt røvhul som tager til Danmark fordi det er forbudt at være et røvhul i Sverige.

Undskyld en svensker, men high class - det er altså noget "hittepå", som vi siger herovre. Omtrent "lade som om" hvis man oversætter det. Hittepå er et meget finurligt ord som dækker det meste som gerne vil se ud som noget men ikke har indhold som svarer op. Firs class på fly f.eks. kan jeg forstå. Hurtigere check-in etc. First class hotel - ja, man kan mærke forskellen. Der er nogle praktiske og komfortable ting som ikke er så tossede endda - hvis man vil betale for det. Men high class- mennesker - nej, dem som mener at de er det er kun "hittepå". Desuden får jeg altid tourettes sammen med den slags mennesker. Siger de mærkeligste ting og efter 15 min i mit selskab så er alt high-class rundet ned i en sødsuppeagtig pøl på gulvet og alle vil bare gå hjem, tage jogginbukserne på og kigge på TV.

Desværre har banken ret at nægte hvem som helst. Det er private selskaber som gør som de lyster. Lige netop derfor har vi brug for i hvert fald en statlig bank - som ikke kan nægte kunder.

Kære @Storspilleren, Du er langt bedre end mig til at skrive kort. Og jeg tror ikke det er din intention at krænke folk. Men eftersom du er en som skriver pænt, så gider jeg alligevel svare dig. Du nævnte tidligere ordet "krænkelsekultur" og som jeg forstod det - at det går for langt. Du brugte sætningen "helt skævt", tror jeg. For mig er det lidt som at sige at ligestillingen går for langt - noget som jeg hører indimellem. Hvornår er ligestilling gået for langt? Når vi er ligestillede? Krænkelsekultur er et nyord som man kan undre sig lidt over. Hvad er krænkelsekultur? Er det at vi problematiserer adfærden som måske manifesterer gamle destruktive normer? Eller er det et fra begyndelsen negativt ladet ord som promoverer vores ret at krænke hvem vi vil, bare hensigten ikke er at krænke? Det er dem vi eventuelt krænker som er klaphatte og fjolser som ikke forstår at vi ikke mener noget med det - egentlig. Vi har bare så uhyre svært at udtrykke os hvis vi ikke må bruge de ord som kan opfattes krænkende. Selvfølgelig er det en balanceakt og personligt har jeg ingen problemer med at i ny og næ problematisere hvordan vi udtrykker os. Det er udvikling - i et digitalt samfund hvor det bare går hurtigere og hurtigere. Men... det kan jo også gå gal, selvfølgelig kan det det. Metoo satte lys på hvor indihelvede frygteligt kvinder kan have det - men bevægelsen blev også udnyttet og mænd sortmalede generelt. No surprise. På den anden side har jo vi mænd lidt at svare op til - generelt. Svært at benægte, og det kan man jo bare tage i stiv arm - som i plejer at sige. En gang i tidernes begyndelse var jeg på koncert med en ven. Inden koncerten startede gik han på toilettet og en sort mand kom og ville sidde på pladsen min ven havde forladt. Jeg forklarede at pladsen var optaget, og manden begyndte at råbe så alle kunne høre: "Racism. I can't have this seat just because I'm black". Hvad gør man? Jeg nægtede at lytte og blev ved med at holde pladsen til min ven. Det var svært, men selv om jeg ikke er racist, så er jeg heller ikke dum. Hvad jeg vil sige er at hver sti også har faldgruber. Det må man leve med og håbe at stien alligevel fører til noget som generelt er bedre end det som var. Langt hellere end at stå stille og ikke komme noget sted overhoved. Jeg synes nok at det første man skal gøre er at stille sig selv nogle spørgsmål: "Hvad koster det egentlig mig ikke at kalde GP'er for luder, eller sorte mennesker for negre? Hvad koster det egentlig mig at Eskimo-is nu har et andet navn?" Meget lidt, eller intet overhoved er svaret. Og helt ærligt så bliver Pippi ikke dårlig børnelitteratur fordi et ord er skiftet til noget andet. Intet har sket som har gjort tilværelsen værre for hverken dig eller mig. Så hvorfor skal vi klynke? Det er grundspørgsmålet her: Hvad er det at klynke over - egentlig? Hvad er det folk klynker over? Det er for mig det vigtigste spørgsmål her - i denne tråd og i andre debatter av samme slags. Hvad er problemet - egentlig? Personligt mener jeg stadig at det er lidt ynkeligt at klage over at man bliver udfordret når man til ethvert pris vil bruge ord som dem det vedrører har det dårligt med. Jeg mener stadig at ordene "krænkelsekultur" og "politiskt korrekt", siger mere om dem som bruger dem og beklager sig over fænomenerne, end dem som siges være krænket. Du skriver at vi må kunne tale om det. Enig - vi må kunne tale om det. Og det gør vi. Men at tale om det er ikke det samme som at ironisere over det. I den her tråd har vi kunnet læse ting som: "Jeg tager overhovedet ikke anstød af den slags. Jeg bliver mer krænket af alle dem der føler sig krænket og skal dikterer os andre hvad vi må sige." (Altså, kan det siges tydligere? Min tese er dermed beviset: det er dem som gerne vil bruge de ord de lyster uden at blive modsagt som føler sig aller mest krænket) "Men hele krænkelses kulturen og alt det der skal laves om for at andre ikke føler sig krænket. Det irriterer mig pænt meget. " (Igen understreger det min tese at det ikke er dem som bliver krænket som føler sig mest krænket) "et eller andet sted tror jeg Negerne er total ligeglade med hvad man kalder Flødebollerne i dk men en gruppe i dk vil helt klart føle sig krænket og som i dag sætter dagsorden for vores sprog og i og med føler sig krænket jeg personligt syntes nu engang udtrykket Negerboller passer fint i det danske sprog, uden nogen form for diskrimation , eller hvordan det nu staves nu til dags" (Selvfølgelig er de sorte i USA eller Afrika ligeglade med hvad i kalder jeres kager for i Danmark. Simpelt hen fordi de ikke ved. Måske har de sorte i Danmark det lidt anderledes?) "Ordet neger har på ingen måde nogen negativ betydning for mig, det beskriver bare en person med mørk hudfarve. Afro-afrikaner/amerikaner har sneget sig ind som et bedre og ikke krænkende alternativ. I mit hoved giver afro billeder af mennesket på et tidligt udviklingstrin, abe/menneske - går vi oprejst eller ej. Derfor vil jeg opfatte afro ordet krænkende, mens neger bare er en beskrivelse af et menneske." Ja, det sidste var dig. Er du sort? Du siger at ordet neger ikke på nogen måde har nogen betydning for dig.... men spielt doch keine rolle - hvis du ikke er sort. Hvis du er hvid kan du jo, hvis du gider, læse dette og meget andet: https://www.nps.gov/ethnography/aah/aaheritage/intro_furthRdg1.htm Og vedrørende ordet "eskimo": https://www.npr.org/sections/goatsandsoda/2016/04/24/475129558/why-you-probably-shouldnt-say-eskimo https://www.berlingske.dk/kommentatorer/eskimo-isen-er-ogsaa-historien-om-det-borgerlige-danmarks-svigt

Tak for at du holder den gode tone. Og meget mærkeligt, men den artikel du linker til genkender jeg - har allerede læst den nogen gang i noget sammenhæng. Bare nogle korte kommentarer: Herinde på EG har vi måske ikke særligt mange sorte mennesker vi kan nedvurdere gennem at kalde dem for niggers eller lignende. Men vi snakker rigtigt meget om kvinder og i særdeleshed kvinder som for penge gør det muligt for os at nyde samvær med dem uden tøj. Det er blevet almindeligt at kalde dem for GP her på EG, og personligt synes jeg det er et temmeligt godt kompromis. Det er et ord som ikke gør nogen ked af det. Derimod "luder" gør mange triste (jfr artikelen som fastslår at luder er et af de grimmeste ord man kan bruge om et menneske). Så spørgsmålet bliver: hvorfor i al verden skal man til ethvert pris bruge et ord som gør folk triste? Fordi en spade er en spade? Jeg kan i dette sammenhæng afslørre at jeg har gjort en grundig research blandt alle spader jeg nogensinde har ejet (mere end 50) og ikke en eneste havde noget problem med at blive kaldt for en spade. Nogle påpegede at de jo var så meget mere end kun en spade - men "hey - jeg er jo en spade for den som ikke gider udvikle hvad for en slags spade jeg er". Måske har det noget lidt at gøre med at spader ikke har så mange følelser? Når det så kommer til N-ordet: det er uhyre belastet og er blevet brugt i flere hundrede år for at holde folk nede; for at de skal vide sin plads og aldrig glemme at de er langt mindre værd end deres hvide ejere og herskere. At bruge ordet idag, er at holde fast i at den sorte er mindre værd end mig som er hvid. Sådan er det bare - uanset hvad nogen anfører imod. Jeg er en gammel mand nu, og alligevel så kan jeg simpelt hen ikke bruge ordet om folk jeg kender, respekterer og er venner med. Kan ikke bruge det overhoved. Det er alt for belastet. Så for mig er Pippi-debatten bare latterlig. Astrid Lindgren var ikke ude på at nedvurdere Pippis fantasi, men idag bliver det til noget helt andet. Og så til sidst det med at være krænket: Jeg bliver ikke krænket af at du eller nogen anden kalder nogen for luder; men hun du snakker om bliver måske. Jeg bliver heller ikke krænket af at du kalder nogen for neger, men den du snakker om bliver måske. Jeg synes bare du er lidt dum og ureflekteret hvis du bliver ved - men dig om det (obs jeg snakker altså ikke om lige dig, men om hvem som helst - bare så du ikke føler dig krænket). Så hele den her debat og den her tråd - som latterliggører at dem det vedrører (kvinder, sorte, innuiter etc), måske ikke har det godt med at blive reduceret som mennesker og individer kun for at de blev det i gamle dage - handler for mig om det paradoksale i at det egentlig..... EGENTLIG.... .... handler om at dem som gerne vil blive ved med at kalde folk for ting som nedvurderer, egentlig er dem som er krænket. Det er altså ikke dem i krænker som bliver krænket, men i som gerne vil bruge gamle ringeagtende ord om mennesker som i ikke en gang kender - det er i som bliver krænket af at i ikke kan blive ved uden at blive udfordrede. Så hvorfor ikke bare sige som det er? I er mange som bliver krænket for at det ikke er ok at kalde sorte for negre, eller GP'er for luder. Det er i som griner af Eskimo-Is, Pippi og luder som egentlig er de mest letkrænkede. Altså - snakke om at have verdensrekord i at blive krænket!!! Det rigtigt sjove er at i faktiskt ikke kan se det selve. Undskyld - det blev ikke så kort alligevel.

Bare nysgerrig; hvem var du der?

Bare tanken på det føles godt. Jeg tror jeg ville elske kurdiske kvinder.

Maasai - det perfekte menneske. Det var sådan Gud så foran sig det menneske han var til at skabe. Hvad for en mutation som har ledt til os blegfede skandinaver, aner jeg ikke. Måske var det nogen i Guds vennekreds som ville drille ham lidt? Var en gang venner med en maasaikvinde her i Sverige. Og hver gang vi mødtes blev jeg latterligt bevidst om min blegfede fremtoning. Det var sagtens en psykisk øvelse af rang. Maasai'en er det perfekte menneske, et skulpturelt kunstværk - men det siger jo sig selv at man ikke kan leve med perfekte mennesker. Blandt alle andre uperfekte så tænder jeg - som de fleste har svaret - på kvinder som får noget at synge inden i mig. Thai'er tænder jeg på pga deres tilgang til livet og ofte utroligt smidige kroppe. Skandinaver fordi de er "mit folk" og jeg ser nemmere alle nuancerne end jeg gør med kvinder fra kulturer som jeg ikke er opvokset med. Foruden thai'er og skandinaver så har jeg delt seng med amerikanske indianer, sydamerikanske indianer, inder, jamaicanere, kubaner, en kineser, nogle koreaner og en frygtelig masse europaer. Dejlige kvinder allesammen - nuvel de fleste i hvert fald. De eneste kvinder jeg ikke tænder på er tyrkiske kvinder - og jeg kan faktiskt ikke sige hvorfor. Ved det ikke.