Borende X

Killroy var her!

Har man hørt en loppe gø?

Helt enig.

Den ville i banken være steget med aktiemarkedets udvikling efter 2009, men næppe så markant, som tilfældet vitterligt har været. Konstruktionen var, at banken via sin pulje (Bank-link) aktivt forvaltede mine penge og beregnede sig 0,69% i provision p.a. Det så ved første øjekast ganske tilforladeligt ud. Da jeg imidlertid ved et tilfælde i en helt anden anledning kom i forbindelse med en fra Uvildige – det hed noget andet dengang – bad jeg ham for sjov om at kigge mine investeringsforhold igennem, idet jeg var overbevist om, at banken egentlig gjorde det ganske pænt. Her fik jeg dog nærmest et hjertestop. Den uvildige forklarede, at en provision på 0,69% til banken isoleret set ikke var urimelig, men at den – hvilket jeg ikke var klar over – jo geninvesterede mine midler i en række underliggende, aktive puljer, som allesammen skulle have provision, og det var vel at mærke for nogles vedkommende med noget højere procentsatser end bankens. Det, der altså så tilforladeligt ud på overfladen, viste sig at være rasende dyrt nede i dybet. Da det gik op for mig, fik jeg en fæl følelse af at være Borende M (malkeko). Den uvildige rådede mig til straks at træde ud af bankens puljer og selv begynde at investere. Han fandt en håndfuld papirer i passive investeringsforeninger, som han mente ville passe godt til mig, min situation og min risikoprofil. Han købte ind og gav mig fondskoderne, så jeg fremover selv kunne gå på markedet og handle via netbank. Således gik jeg fra at være Borende M til at blive Borende I (investeringsforvalter). Siden har jeg så selv siddet og passet mine investeringer. Af og til har jeg konsulteret en uvildig, og sammen har vi så justeret kursen frem mod pensionen ved at sælge noget fra og investere i andet. Vi er således løbende søgt over i mindre risikobetonede papirer. En konsultation hos en uvildig kan klares for 3.600, når han er inde i investeringsprofilen: En time til forberedelse og en time til efterbehandling. Når det er gået så godt, skyldes det to ting: For det første kom jeg ind på værdipapirmarkedet på et overordentligt heldigt tidspunkt. I 2009 var kurserne efter finanskrisen banket helt i bund, men er siden steget næsten uafbrudt. Jeg købte således en porteføjle til kurs 71 (i dag kurs 148) en hovedporteføjle til kurs 81 (i dag kurs 141) samt 2-3 andre porteføljer med en lignende udvikling. Fremover vil kurserne næppe udvise samme himmelflugt, men udvikle sig mere moderat. De kan endda også falde og gør det nok også på et tidspunkt. Men har man en horisont på mindst 10 år, når man træder ind på markedet er hovedtendensen gerne stigende. Ved en horisont på 5 år eller mindre kan alt dog ske. For det andet er omkostningerne blevet reduceret betydeligt. Og de er langt væsentligere for formueudviklingen, end folk umiddelbart tror – de er som regel alt for focuseret på kursudviklingen. Jeg vil tro, at jeg årligt har sparet mindst 5.000 i provisioner og gebyrer ved selv at agere på markedet (hovedsageligt) via passive investeringsforeninger og blande banken langt udenom. Her er altså penge at hente. Blot et enkelt illustrativt eksempel: Jeg bad på et tidspunkt i en snæver vending min bank om at geninvestere nogle udbytter for mig. Det gjorde den meget gerne. Og det tror da pokker, for det viste sig, at den beregnede sig omkostninger for næsten 900 kr. – en operation, jeg selv kunne have klaret via netbank for flade 50 kr. Det lærte jeg meget af. Jeg ved ikke, hvor megen fidus der er i at tage en uvildig med til et møde i banken. Det kan ende med, at de næsten kommer op at skændes, i hvert fald vil de nok trække i hver sin retning, og så er det alligevel dig, der som formuehaver skal tage den endelige beslutning.

Netværket har helt ret. Bankrådgivere findes ikke, kun bankens sælgere. Jeg gjorde selv det for 10 år siden, at jeg opsagde mine puljer i banken og henvendte mig til www.uvildige.dk. Her hjalp man mig med at finde passende papirer i et passende blandingsforhold at investere i. Allerede første år havde jeg sparet langt mere i diverse gebyrer og provisioner til banken, end uvildiges honorar (1.800 kr. pr. time) havde kostet mig. Og formuen? Ja, den er blevet fordoblet i de mellemliggende år.

Jeg har også undret mig over "likerkulturen" ved billedtrådene, og jeg har tidligere luftet min undren. For hvad er det egentlig, man liker? Det er nok vidt forskelligt fra bruger til bruger, og i mangel af åbenlyse fælleskriterier mister likersystemet jo også sin relevans. Er det pigens udseende, der likes? Det giver ikke større mening, da pigen jo næppe selv ser denne tilkendegivelse. Er det muligheden for en gang lommebillard? Her vil jeg mene, at der er andre steder på nettet, der er betydeligt mere "stimulerende". Eller havner vi snarere ved billedsamlebåndsoperatørernes evne og energi til at opstøve billeder? Jeg tror, at det er det sidste, der må være tilfældet. Når der gives likere i almindelige tråde, er det enten, fordi brugerne er enige/uenige i et indlægs udsagn, eller fordi et indlæg måske er særligt godt skrevet/formuleret. Her er det ikke vanskeligt at vurdere, hvorfor likeren er givet. Her ligger der også gerne en tankemæssig/intellektuel præstation bag. Anderledes med billedtrådene. Her støvsuges nettet m(ek)anisk for billeder, og jeg vil jeg vove den påstand, at det ikke kræver større tankemæssig/intellektuel slagkraft at udføre denne støvsugeroperation. I modsætning til et debatindlæg. For der støvsuges og opereres jo helt ukritisk. Der er således mange eksempler på, at billeder anbringes forkert, f.eks noget i retning af thaipiger, der placeres under latinaer, og latinaer, der anbringes under kulsorte, og frække trusser, der anbringes under trusseløse. Derfor bliver det også ret uklart, hvorfor brugere overøser disse billeder med likere. Nogle gør det givet grundet motivet, andre måske fordi billedet har en kunstnerisk vinkel, netop de synes at have fået øje på, og atter andre måske for at opmuntre til yderligere indsats fra billedimportørerne. Det er altså, kort sagt, ikke til at gennemskue, hvad der ligger bag likerne i billedtrådene. Det er ret diffust. Og en helt anden ting: Hvordan ligger det egentlig med ophavs- og viderebringelsesretten til disse billeder? I andre tråde er både moderation og brugere på tæerne, når billeder videreformidles, så det er endnu en kilde til undren, at der i nogle tråde slås hårdt ned på billedbrug, mens de deciderede billedtråde lades helt uantastet.

Ja, hos nogle er udstyret meget småt

Hun bider ikke

Ja, det er en gentagelse, men jeg mener, at administrationen lovede, at det skulle samles i fire strenge - i dag er der jo langt flere

Den tror jeg så ikke på, hvis provenuet skal være fornuftigt. Hvem vil investere i en lejlighed med disse bindinger, medmindre købsprisen ligger væsentlig under markedsværdien?

Tak, men er de inde? Altså i Folketinget, for ellers ser vi ikke meget til dem frem over.

Jeg kan faktisk godt følge dig. Jeg har været hos udenlandske, bl.a. på Retortvej hvor jeg har følt, at det mere var en theaterforestilling, fremfor sex blandt to ligestillede individer. Der kommer jeg aldrig mere. Jeg har dog med tiden fundet frem til piger, jeg tænder på, og som jeg også føler sætter pris på mig. Det går aldrig galt.

OK, netop hun fik min begejstring til at falde ganske alvorligt. Og hendes (samt især Stampes) synspunkter får mig til at gå koldl

Det er præcis her, jeg finder humlen. Efter min uddannelse i midtfirserne kom jeg i A-kasse med mange andre arbejdsløse, og min målsætning, da jeg søgte uden for Regensens mure, var, at jeg skulle kunne klare mig selv på A-kasse uanset lån, studielån og afdrag. Det lykkedes, og det er årsagen til, at jeg i dag er en relativt holden mand.

Nu vrimler det ligefrem med bollefabrikker. Har jeg ret i, at Søborg Bollefabrik er den samme som Gentoftes ditto? Det kan jo være et spørgsmål om postnummer.

Helt enig.

Meget fint råd, men jeg tror, reverenter talt, ikke, at Netværket er den store aktieinvestor, endsige har overblik over denne mulighed. Jeg fik selv nogle tærsk under dotcomkrisen i 2001, men investerede massivt resterne i 2009 efter finanskrisen og har ikke haft anledning til at brokke mig sidenhen.

Haha, jeg husker tydeligt, da jeg stiftede lån til en lejlighed i begyndelsen af 80'erne: Rente 17,5%. Men nu er vi i et lavinflationssamfund, og Netværket har bedt om et råd, hvilket både Aros og jeg forsøgt efter bedste/fattigste evne.

ja genbrug er jo kommet på den politiske dagsorden.

Så skulle du nok satse på, at du kan få mest muligt i hånden her og nu. Du har jo som sagt ingen livsarvinger, der forventer/fortjener at blive tilgodeset, og hvis du i gældsafviklingsperioden skulle falde af i svinget, er det alene långivers problem. Långiver vil tage sig ret til at gøre udlæg i din 2v på tredie, men hvad vedkommer det egentlig dig? Du har takket af, og de i testamentet indsatte, Kattens Værn – eller hvem det nu var – må så nøjes med lidt mindre. De ved jo ikke, at du har brugt næsten rub og stub på FKK. Min hovedpointe er altså, at du skal hive så meget ud af dine værdier, som du kan i levende live, og nyde dem, mens du kan. Der er sgu' ingen der bagefter kommer og takker dig.

Ja, omkostningerne løber hurtigere op end salig Tarok på travbanen. Jeg er ikke i tvivl om, at du vil være gældfri så hurtigt som muligt – det er jo god konservativ politik. Men i begyndelsen af 70'erne var det faktisk god latin at stifte gæld, så meget som muligt grundet inflationsgevinst og skattefradrag – der var i TV et berømt klip med Erling Olsen i kølvandet på interviewet med Glistrup for de rige grundet fradragsretten.

Ja, og da Netværket ikke har nogen livsarvinger, har han ikke dem at tage hensyn til. Et problem i hans alder kan imidlertid være, at kreditformidlingen – bank/kreditforening – kan begynde at tøve med lån. Det er meget normalt i vore dage. Og helt uforståeligt. Nogle af de mest købe/indfrielsesdygtige er faktisk pensionister, men selv millionærer får nu afslag på lån.

Nej endelig ikke. En kassekredit kan hurtigt løbe op i 7-10%. Jeg var for nylig hos en privatrådgiver (uvildige.dk), og han bekræftede mig i, at man altid skal bruge sine kontantmidler først (selvfølgelig inden for en vis grænse), før man tog hul på privatpensioner, kassekreditter, lånemuligheder m.m.

Hun har altså været til opbabsning?

Jeg er altid skeptisk, når disse ukendte långivere dukker op. Jeg har hørt tilstrækkeligt om sidegadevekselerer. Jeg kunne godt lide at vide, hvad renten er på dit nuværende lån? Finansrådgivere siger nemlig, at det i øjeblikket kan være en god ide at få bragt gæld ud af verden, hvis man har et overskud at tage af, for indlånsrenten er bogstaveligt talt n-u-l, og i de grådigste banker betaler man gebyr for at have en konto, således at forrentningen i virkeligheden er negativ. Du skal således ikke betale lånet ud med henblik på at opspare det sparede beløb. Jeg vil dog, med mit kendskab til dig, tro, at du vil sove roligere om natten ved tanken om at være gældfri. Det har vel også i sig selv en værdi?