Borende X

Det viser bare, at du er et menneske. Jeg vil hellere forlade en glædespige med "en følelsesmæssig regning" end helt uden nogen regning. Det første er i mine øjne et succeskriterium, det sidste et dumpekriterium. Som menneske.

Sexdukker? Hmmmm ..... At besøge glædespiger siges at være en falsk virkelighed, men at pule en gummidukke må da være den falske virkeligheds falske virkelighed.

Vi kan jo dele den, bare du holder dig fra marzipanen .... øhhh gååååååsebrystet .... nej, jeg mener T....brystet – Scheiße, jeg må vist hellere lukke ned for i dag

Hvis du er ude efter thai, så ligger der to først på Lyngbyvej og en på Hans Knudsens Plads. I nr. 5 lige ved Vibenshus Runddel og et par hundrede meter længere fremme Kalasin lige før Rovsinggade. På Hans Knudsens Plads ligger Siam Elephant.

Lige nu har jeg mest lyst til Trinebryst

Ja, internt, men de flytter ikke stemmer imellem partierne, endsige blokkene. Og det er det, der er det væsentlige! Hænger der to plakater fra EL ved siden af hinanden med Pernille Skipper på den ene og Jette Gottlieb på den anden, ja så ved jeg godt, hvor jeg er fristet til at sætte krydset.

Bare jeg får det med marcipan på

Haha, så har jeg kage til gode fra massage-admin. Hilsen "6204042b"

Det ser ud til, at B.arnerøv har skiftet kampplads til sine kampagner: https://massageplus.dk/forum/thread.php?path=diverse/&file=sletning-af-min-trad&page=1#3793gb4095ru

Derudover skal de transporteres væk og formentlig også destrueres et eller andet sted. Mig bekendt ligger der ikke nogen dokumenteret effekt bag valgplakater, og jeg finder det direkte grinagtigt, at samme parti hænger ti helt ens plakater op i samme lygtepæl. Som om det skulle skabe ti gange mere opmærksomhed. Nej, lad os blive fri for det plakatvanvid!

Jeg må altså trække på smilebåndet her. Eksemplerne på, at bankerne meler deres egen kage er jo legio, men du mener altså af en eller anden grund, at bankrådgivning er mere vederhæftig end uvildig ditto, kan jeg forstå? Hvad mener du egentlig med "langsigtede relationer"? Nu har jeg siden 1988 haft samme bank (som generelt har et godt omdømme hos Mybanker), og før den tid var jeg 22 år i en anden bank, men disse årelange relationer har jeg ikke mærket nogen som helst fordel af. Går man til en bankrådgiver, får man fat i bankens mand, der er ansat til at varetage bankens interesser. Og de er langtfra altid sammenfaldende med mine. Længere er den ikke. Går jeg derimod til en uvildig og betaler ham for et stykke arbejde, er han "ansat" af mig til at varetage mine interesser. Så kan man altid diskutere den enkelte uvildige rådgivers kompetence, men det kan man så sandelig også med bankrådgiverens, ikke mindst inden for værdipapirhandel, skulle jeg hilse og sige.

Men du fik da et gratis knald

Ja, i den grad. Men de ægte af slagsen.

.... eller bare taget på sengen

Det er vist et projekt, der kræver 125% tillid

..... men bare de står

Især i dem, der er generet som en googleoversættelse.

Nej, det ville da også være ydmygende at skulle afgive "vareprøve" foran lægen.

Ja, jeg kender også lejligheden fra et par besøg hos Brenda. Det er næsten et stykke kulturhistorie, der her ophører. Jeg tænker på ordningen fra oldefars tid med den tændte/slukkede lampe i vinduet.

Jeg kunne forstå synspunktet, hvis det var lægen, der var din kone.

Killroy var her!

Har man hørt en loppe gø?

Helt enig.

Den ville i banken være steget med aktiemarkedets udvikling efter 2009, men næppe så markant, som tilfældet vitterligt har været. Konstruktionen var, at banken via sin pulje (Bank-link) aktivt forvaltede mine penge og beregnede sig 0,69% i provision p.a. Det så ved første øjekast ganske tilforladeligt ud. Da jeg imidlertid ved et tilfælde i en helt anden anledning kom i forbindelse med en fra Uvildige – det hed noget andet dengang – bad jeg ham for sjov om at kigge mine investeringsforhold igennem, idet jeg var overbevist om, at banken egentlig gjorde det ganske pænt. Her fik jeg dog nærmest et hjertestop. Den uvildige forklarede, at en provision på 0,69% til banken isoleret set ikke var urimelig, men at den – hvilket jeg ikke var klar over – jo geninvesterede mine midler i en række underliggende, aktive puljer, som allesammen skulle have provision, og det var vel at mærke for nogles vedkommende med noget højere procentsatser end bankens. Det, der altså så tilforladeligt ud på overfladen, viste sig at være rasende dyrt nede i dybet. Da det gik op for mig, fik jeg en fæl følelse af at være Borende M (malkeko). Den uvildige rådede mig til straks at træde ud af bankens puljer og selv begynde at investere. Han fandt en håndfuld papirer i passive investeringsforeninger, som han mente ville passe godt til mig, min situation og min risikoprofil. Han købte ind og gav mig fondskoderne, så jeg fremover selv kunne gå på markedet og handle via netbank. Således gik jeg fra at være Borende M til at blive Borende I (investeringsforvalter). Siden har jeg så selv siddet og passet mine investeringer. Af og til har jeg konsulteret en uvildig, og sammen har vi så justeret kursen frem mod pensionen ved at sælge noget fra og investere i andet. Vi er således løbende søgt over i mindre risikobetonede papirer. En konsultation hos en uvildig kan klares for 3.600, når han er inde i investeringsprofilen: En time til forberedelse og en time til efterbehandling. Når det er gået så godt, skyldes det to ting: For det første kom jeg ind på værdipapirmarkedet på et overordentligt heldigt tidspunkt. I 2009 var kurserne efter finanskrisen banket helt i bund, men er siden steget næsten uafbrudt. Jeg købte således en porteføjle til kurs 71 (i dag kurs 148) en hovedporteføjle til kurs 81 (i dag kurs 141) samt 2-3 andre porteføljer med en lignende udvikling. Fremover vil kurserne næppe udvise samme himmelflugt, men udvikle sig mere moderat. De kan endda også falde og gør det nok også på et tidspunkt. Men har man en horisont på mindst 10 år, når man træder ind på markedet er hovedtendensen gerne stigende. Ved en horisont på 5 år eller mindre kan alt dog ske. For det andet er omkostningerne blevet reduceret betydeligt. Og de er langt væsentligere for formueudviklingen, end folk umiddelbart tror – de er som regel alt for focuseret på kursudviklingen. Jeg vil tro, at jeg årligt har sparet mindst 5.000 i provisioner og gebyrer ved selv at agere på markedet (hovedsageligt) via passive investeringsforeninger og blande banken langt udenom. Her er altså penge at hente. Blot et enkelt illustrativt eksempel: Jeg bad på et tidspunkt i en snæver vending min bank om at geninvestere nogle udbytter for mig. Det gjorde den meget gerne. Og det tror da pokker, for det viste sig, at den beregnede sig omkostninger for næsten 900 kr. – en operation, jeg selv kunne have klaret via netbank for flade 50 kr. Det lærte jeg meget af. Jeg ved ikke, hvor megen fidus der er i at tage en uvildig med til et møde i banken. Det kan ende med, at de næsten kommer op at skændes, i hvert fald vil de nok trække i hver sin retning, og så er det alligevel dig, der som formuehaver skal tage den endelige beslutning.

Netværket har helt ret. Bankrådgivere findes ikke, kun bankens sælgere. Jeg gjorde selv det for 10 år siden, at jeg opsagde mine puljer i banken og henvendte mig til www.uvildige.dk. Her hjalp man mig med at finde passende papirer i et passende blandingsforhold at investere i. Allerede første år havde jeg sparet langt mere i diverse gebyrer og provisioner til banken, end uvildiges honorar (1.800 kr. pr. time) havde kostet mig. Og formuen? Ja, den er blevet fordoblet i de mellemliggende år.