Borende X

Strålende! Men sidder der mon i Jylland en bundet mand, som du gerne vil gå løs på? :D :D :D.

Nu kan jeg så ikke dy mig for at lege Djævlens advokat: Hvor megen interesse havde der mon været, hvis rollerne havde været byttet om? Altså, hvis der havde siddet en mand med bind for øjnene på en stol med en stor stivert?

Tjah, i min efterhånden høje alderdom vil jeg såmænd også sige, "nyd det så længe, det varer". Med dobbelt udråbstegn. De stunder, der gået godt, kommer ikke dårligt tilbage. M.h.t. aldersforskel har jeg i min egen familie ret dårlige erfaringer, men det var i den gamle generation. Jeg har faktisk i min nyere vennekreds måttet erkende, at forhold med denne aldersforskel eller endda mere faktisk godt kan lykkes.

Du tager som sædvanligt fejl, Nille . Jo, jeg nåede lige akkurat "det" bag en af de høje gravsten på kirkegården med min unddomsforelskelse i latinskolen. Med 93 års forsinkelse. Rullestolene knirkede godt nok lidt højt imellem buksbomhækkene ..... men "hva' faen", som de siger i Slaglille. Nu kan jeg så selv gå roligt i graven.

Hæhæ, jeg var i går til en gammel klasserendevous. De fleste af os var i rullestole, alle noget nær Cheries officielle alder, men hold da kæft for et gensyn: Pigerne var begyndt at få smilerynker om øjnene, og dem vi i latinskolen havde betragtet som nulliteter var nu modne og voksme kvinder med pondus og livsindsigt. Hver en rynke afslørede livsglæde og ditto erfaring. Glemt var nu konfirmationstidens skuffende a-skål. Glemt var nu tandbøjlens håbløse opgave. Glemt var nu pubertetens ulidelige usikkerhed. Glemt var nu frygten for, at man ikke kunne gøre sig gældende. Vi havde alle bestået livet, og alle var blevet til et eller andet. Og nu var selv sunkne d-skåle et livsbekræftende tegn på livets velvillige og positivt mente smil til os alle. Hold da kæft, hvor er det da dejligt at blive en gammel mand.

Tak for en positiv og levende anmeldelse. Er du mon ved at blive fast husbuk?

Efter interessen at dømme kunne det se ud, som om trådstarter har fundet en niche

Jow, men "Sjælland" går nu engang, stort set da, fra Odden til Præstø og fra Helsingør til Skælskør. Imellem disse yderpunkter ligger der immervæk et par tdr. land.

Ja, så er det, at man må på FKK, hvor man der er lidt flere skud i bøssen :P

Den køber jeg ikke sådan lige. Selvom 50 mænd skriver om den samme pige, er det næppe "stort set enslydene anmeldelser", der kommer ud af det. Hver oplevelse er subjektiv og unik. Lige så anmelderens evne til at videregive den. I oplysningens formål? Hvem siger egentlig - med mindre der er en EG-regel, jeg har overset - at skriverierne absolut skal være i oplysningsøjemed? Jeg har da skrevet anmeldelser, hvor jeg først og fremmest ønskede videregive en oplevelse.

Den er vist ikke meget værd. Her kan en spinkel thaipigefinger da sagtens komme ind og drille drillepinden :-P

Tolderne har jo narkohunde, og man har også dresseret hunde til at kunne lugte sig frem til kontante pengebeløb. Måske ser vi også inden længe hunde, der kan sniffe sig frem til bordelkunder? :D . Så skal tolderne jo bare kunne bevise, at den "udslagsgivne" vitterligt har været på et bordel og ikke bare er faldet i med en pige på et tilfældigt værtshus med efterfølgende hjemmehygge. Mig bekendt er det intetsteds forbudt at gå på værtshus og score.

Jow, men kunne du så ikke være lidt mere specifik angående "Sjælland"? Dalya opererer i Buddinge, og det er vel også Sjælland?

Jeg kom i tanke om en lidt ældre streng, hvor emnet også behandles:

Holberg, den store nordmand i dansk litteratur, har bestemt ikke levet forgæves!

Der er jo flere "Bianca"er. Den mest berømte er nok hende, der kalder sig "Bianca Capri". En spansk pige, som af en eller anden mærkelig grund på annoncerne udgiver sig for at være italiener. Jeg jagtede hende ret målbevidst for to år siden, men opnåede aldrig kontakt. Grundet stor efterspørgsel? Det ved jeg ikke. Andre herinde ved efter anmeldelser at dømme bedre end jeg, men i hvert fald gik alle mine forsøg på at møde hende i kuk. Så jeg fandt helt andre veje. Jeg er dog ikke i tvivl om, at billederne på den angivne netside vitterligt er af hende, når jeg ser tilbage på de skiftende billedserier. Tidligere var de med ansigt på, og intet var skjult, men hun er måske blevet forsigtigere med tiden? Det ved jeg ikke, men om sagt er andre herinde mere kompetente end jeg. Så som det med priserne: Da jeg så hendes første annoncer for to år siden kostede en 1/2 time 1.000 kr. og 1/1 time kostede 1.300, hvorfor kunderne nok hellere betalte (den brøkdel) mere for den dobbelte fornøjelse! Tilsyneladende en velovervejet strategi: Hellere få kunder til en høj pris end mange kunder til en lav pris. Nå, nu spinder min gammelmandshjerne videre her på St. Kødlyst, og jeg må vel hellere lukke ned, inden Forstanderinden kommer på kontrolbesøg. Edit: Jeg erkender nu med blussende kinder, at der er tale om en ældre anmeldelse

Ja, prøv et passende skud Viagra eller et lignende produkt.

Der er faktisk ingen af de bogstaver, der giver mig nogen mening. Hvorfor ikke bare skrive tingene på dansk? Så svært er dansk da heller ikke.

Det sidste kan du da sagtens sætte spørgsmålstegn ved. Men til det andet kan jeg ikke lade være med at udtrykke en vis bekymring: Er en person på f.eks 20 i stand til at overskue konsekvenserne af tatoveringer, der rækker ud over røvgeviret? De holdninger, man har i ungdommen holder ikke naturnødvendigt resten af livet. Karen Jespersen begyndte f.eks helt ude på venstrefløjen, men arbejdede sig via Socialdemokratiet mod højre og endte som minister i en venstreregering - med, så vidt jeg husker, samme ministerpost som i den socialdemokratiske regering. Havde hun nu i ungdommen ladet sig tatovere med "Mao hin Røde" eller "Ho Chi Minh vil sejre", så tror jeg, at hun ville have fortrudt dette senere i livet. Det er her, min pointe ligger. Den ligger ikke i, at jeg finder tusserier rædselsfulde.

Det ku' jeg så ikke. En ting er, hvordan hun ser ud, og hvor meget hun vil kropsmishandle sig selv. En anden ting er, om hun tænder mig? Bestemt nej. En større bekymring (lidt utidigt på hendes vegne måske) vil være, hvordan man får fjernet den slags, hvis det ikke længere er "i tiden". Jeg gad nok se, om der er russere, som stadig går rundt med en tatovering med Khrustjovs navn, eller om chilenere, som måske i 70'erne gladeligt lod sig overtusse med et stadigt synligt "Pinochet", stadig synes, at det er en fed tatovering? Min pointe er, at en tatovering ikke lader sig fjerne lige så let som kridt på en tavle i folkeskolen.

Øhh, undskyld, jeg ved godt, at jeg er spasser i nysprog, men din velmente bemærkning til mit indlæg giver ingen mening for mig, før jeg ved hvad "btw" betyder

Madanmeldelser? Jamen sødeste, du er da den lækreste ret, man sig tænke kan – syvenhalv kokkehue, mindst ;) . Men jeg forstår godt substansen i dit indlæg. Tidligere, når jeg anmeldte, focuserede jeg meget på pigen, omgivelserne og omstændighederne for at give andre et indtryk af, hvad de kunne forvente. Altså om de skulle besøge pigen eller ej. Mit første besøg hos dig står stadig i lyslevende erindring, og da jeg anmeldte det, var det med focus på det "forbrugervenlige", som Netværket ville have udtrykt det. Ikke sådan at forstå, at jeg lå på boreplatformen og tog notater undervejs, for jeg har en ret god hukommelse, så jeg ventede med at skrive, til jeg kom hjem. Og her var forholdet, som du også er inde på, noget, som jeg simpelthen måtte fortælle andre om. Det er altid trist at sidde med en god oplevelse, som man ikke kan dele med andre. Efterhånden gled mine anmeldelser mere over i at meddele, hvad jeg selv havde oplevet ved besøget, fremfor at informere andre om adgangsveje og lignende. Ved nærmere eftertanke var det jo min egen oplevelse og min alene, som jeg kunne videreformidle. At jeg f.eks inddrog en efterhånden berømt romansk kirke var jo ikke en del af din oplevelse, men af min helhedsoplevelse, idet den satte en del tanker i gang hos mig om (kirkelig) tugt og utugt. Dem drog jeg fluks hjem og videreformidlede, mens de endnu var friske. Så kan det gerne være, at de ikke mødte lige stor interesse hos alle. Det er også fair nok. Jeg er helt klart i den kategori, du betegner som type 1. Madanmeldelser har jeg aldrig givet mig af med – men jeg har altid været i stand til at se, når der kom en rigtig god ret på bordet ;)

Jeg havde faktisk tænkt på, at den indvending ville komme. Men nazismen så såmænd også ned på arabere. De tilhørte de såkaldte "fellah'er", der heller ikke var kulturskabende. Men det kan være, at Knudsens arabiske prinsesse ikke var så bevandret i historie. Det har så været hans held.

Jeg har haft flere holmgange med Stump. Han er ingenlunde en trold. Jeg vil hellere sige, at hans halsstarrighed skræmmer troldene langt væk, og så kan andre sidde tilbage og argumentere herfra og til Dommedag - uden at det formår at rykke hans synspunkter en millimeter. En diskussion skal man således ikke indlade sig på. Blot notere sig synspunktet

Jeg er fra en tidsalder, hvor det kun var kong Frederik samt ægte søfolk, der havde tatovering. Måske også et par, der var blevet agterudsejlet i Oykohama og ikke havde andet at lave. Havde en kvinde dengang en tatovering, blev det anset for at være temmeligt vulgært. Tiderne har ændret sig. Jeg har skam ikke noget imod en tatovering eller to. Bare de er pæne og sidder et velvalgt sted. Derimod er jeg stået af, når arme og andre legemsdele er helt overtussede. Det kalder jeg direkte kropsmishandling. En tavovering er noget ret ultimativt, idet den er svær at fjerne igen (på skatteydernes regning?) og kan efterlade ar, der kan se værre ud end selve tatoveringen. Det har allerede for mange år siden været påpeget i vittighedstegninger, at man har et problem med tatoveringen "Alvilda", hvis man bliver skilt fra hende og møder Tilvilda. Jeg mener, at man skal være utrolig forsigtig med at få tatoveret konkrete eller symbolske budskaber på kroppen. Man kan så frygteligt komme til at fortryde dem. I det konkrete tilfælde kan jeg ikke lade være med at tænke på en vis P. H. Riis Knudsen, der omkring 1980 var et højtstående medlem af Johnny Hansens danske naziparti. Til (sikkert) stor fortrydelse for partiet faldt han for og giftede sig med en arabisk skønhed. Siden har man ikke hørt noget til ham. Hvad ville hun ikke have sagt, hvis hun trak skjorten af ham og så en tatovering hen over underlivet: "Kun for ariere" eller på ryggen læste: "Wannsee var ikke forgæves". Indrømmet: Tingene er sat på spidsen, men jeg skulle mene, at de demonstrerer, at man skal være forsigtig, når man indlader sig på det, jeg kalder kropsmishandling. Budskaber i tiden er ikke altid tidløse.