Er et kedeligt sexliv en skilsmisse værd..?

[Tip toe 1742]

• 
• 
• 

Rent hypotetisk, men frisk på lidt tankespind?

Jeg er radikal modstander af skilsmisser, måske fordi jeg er opdraget med at fikse ødelagte ting i stedet for at forlade problemet. Uanset hvor svært det er at fikse. Men derfor kan man godt overveje: Hvad laver jeg egentlig her? I et ægteskab så fjernt fra mine idealer om hvad et godt ægteskab er, sammen med en kone som ikke længere orker eller interessere sig for sexlivet.

Hvor stor betydning har det? Kan man tillade sig at skrotte et ægteskab, gøre en masse mennesker kede af det og underminere børnenes trygge rammer, bare fordi langemanden ikke er nok inde i varmen? Det lyder meget egoistisk at gøre.

Men andre siger at kvaliteten af sexlivet afspejler kvaliteten af forholdet generelt. Er det tilfældet, så er forholdet rimeligt grelt anlagt. Og hvor meget snyder man så sig selv for et potentielt bedre liv?

Besøg hos glædespiger kan måske opveje lidt, eller måske bidrage til den negative cyklus, men det ændrer ikke ved ægteskabets status. Sex betyder meget for de fleste deltagere herinde, men betyder det så meget at man overvejer skilsmisse?

[ons 38]

_{Det var jo lige et af livets store spørgsmål, her fra morgenstunden af..!}

 

_{Jeg har ingen statistik; men jeg er overbevist at forskellige behov for sex, er en stor årsag til skilsmisser! Og ja... det er egoistisk, når det er årsagen; men har mænd ikke lov til at være egoistiske? Og er kvinder ikke også egoistiske, når de vælger at lukke af for sexlivet.... burde de måske også kæmpe mere for at bevare det, vel vidende at deres mænd har nogle behov, som de ikke får tilfredsstillet..?}

 

_{Jeg lever selv i et ægteskab, hvor sexlivet efterhånden mest er historie, og hvor den smule af sexlivet, som en sjælden gang dukker op, er 110% styret af fruen! Ved ikke om dette generelt afspejler vores forhold... det håber jeg egentligt ikke.... men jeg har da overvejet, om det er grundlaget for at go ind i en skilsmisse! For ja... et velfungerende sexliv og parforhold betyder meget for mig... ikke bare det at få langemand ind i varmen; men hele den nærhed og intimitet, som der bør være mellem ægtepar! men selvfølgeligt har mænd da også mange overvejelser inden et ægteskab opløses... så ensporede er vi jo heller ikke!}

 

_{Mænd og kvinders behov er bare mange gange meget forskelige, og skal vi som mænd bare acceptere at blive afvist af den kvinde vi elsker? Jeg synes det ikke! Havde selv en kort overgang en elskerinde, som jeg havde fantastisk sex med og som jeg talte rigtigt meget med, og hun bekræftede egentligt også for mig, at der var ting, som jeg ikke bare skulle acceptere at undvære! Og kors i skuret hvor var det fedt lige at føle sig som mand igen, bare blive modtaget af en dejlig varm kvindekrop og få lov til at nyde livets glæder fuldt ud...! Om det er en skilsmisse værd er der nok ikke kun ét svar på; men jeg mener helt sikkert at tankerne er helt rimelige!}

[Guest Liderligfyr]

Nogle Kvinder mister lysten til sex efter Børnenes indtog. Og det bliver ofte mere stille sexliv, altså ikke de store udfoldelser. Årsagerne kan være mange! Den ændrede focus i livet er nok den primære... nemlig børnene og ikke fissen er vigtig. Nogle har sværere ved at give sig hen, for børnene ligger lige ved siden af. Tankerne er fuldt med indkøbslister, børnehavepædagoger, bleer og andre ting. Det skubber for nogle Kvinders vedkommende sexen til side. Tror egentlig ikke det er noget som generer dem!!! de er lykkelige for det nye liv.

 

Så opstår problemmet, fordi Manden absolut ikke ligger Sexen tilside!!! han tænker som altid med sin Pik! og konflikten opstår

 

Skal man så smide Ægteskabet væk? Børn af Skilsmisseforældre klarer sig dårligere i Skolen, de har flere Psykiske problemmer etc. Det er jo værd at tænke over! Da du fik Børnene, fik du samtidig et enormt ansvar! Et så stort ansvar som du aldrig før har været i nærheden af at have! og du har bare at tage det ansvar seriøst, for ellers skulle du sgu have nogle tæsk! At disse små Rollinger kommer godt igang med livet er dit ansvar, de er MEGET afhændige af lige nøgagtig dig... det er et menneske vi snakker om som du har fået ansvaret for at forme... dig og Konen i fællesskab. Så nej, er problemet kun din Pik, så må du låse det på en anden måde. Din Pik burde ikke have lov til at udsatte dine højt elskede børn for en unødvendig høj risiko for at komme dårligt igang med livet samt få Psykiske problemmer.

 

Nu nævner du sexen afspejler forholdet. Det mener jeg nu ikke er så firkantet. Eller i hvert fald ikke i alle tilfælde! nogle måske Hader dig og konen nærmest hinanden. Gider du tilnærmelsesvis ikke komme hjem. Er der ikke meget andet en skænderier og ellers tavshed. Ingen sex. ingen intimitet. Jamen så er forholdet røget og en skilsmisse vil være bedste løsning.... også for Børnene.

 

Har du lyst til når du går forbi hende lige at give lidt massage, lyst til at give hende et kys når du kommer hjem fra arbejde, lyst til at være sammen med hende, hun gør de der små søde ting for dig etc, smører en ekstra ordinær god madpakke til dig. Jamen så er forholdet intakt, men sexen forsvundet. I det tilfælde synes jeg du skal dyppe Pikken et andet sted og komme hjem og være en glad og god Familiefar til glæde for alle

[Guest Sisse]

ja det er noget af en moppedreng at trække op her fra morgen stunden. men jeg vil da gerne give mit b7 med.

jeg er pt på vej igennem en skilsmisse. det foregår i fred og fordragelighed. og der er ingen små blandet ind i det. så jeg har hele det her moralske dilemma helt frisk på hjernen.

i min optik fylder et godt sexliv MEGET. jeg har et højt drive og kunne ikke forestille mig et forhold uden sex. men når det er sagt. sÅ ved jeg efter næsten 11 års samliv også at der er mange andre værdier der er vigtige. jeg tror ikke man kan sætte det så enkelt op.

havde jeg været i et forhold hvor alt andet fungerede så ville sexlivets halten nok ikke fylde så meget. men hvis alle de andre ting ikke fungerede. sÅ ville sexlivet være et kardinalpunkt for mig er jeg sikker på.

jeg har levet i et åbent ægteskab igennem nogle år. og jeg ved at dette kan være en løsning for nogle. men i bund og grund tror jeg nok ikke længere på at det ikke er et sygdomstegn på andre fronter hvis man får dette behov.

måske jeg har det sådan fordi jeg har måtte konstatere at jeg bare ikke kunne få det til at fungere. og jeg vil da ikke udelukke at det ikke kan lykkeds at leve lykkeligt på denne måde. men et eller andet sted. så tror jeg ikke længere på det. det fungerede i hvert fald ikke for mig..

[Plaskeren 3508]

ja det er noget af en moppedreng at trække op her fra morgen stunden. men jeg vil da gerne give mit b7 med.

jeg er pt på vej igennem en skilsmisse. det foregår i fred og fordragelighed. og der er ingen små blandet ind i det. så jeg har hele det her moralske dilemma helt frisk på hjernen.

i min optik fylder et godt sexliv MEGET. jeg har et højt drive og kunne ikke forestille mig et forhold uden sex. men når det er sagt. sÅ ved jeg efter næsten 11 års samliv også at der er mange andre værdier der er vigtige. jeg tror ikke man kan sætte det så enkelt op.

havde jeg været i et forhold hvor alt andet fungerede så ville sexlivets halten nok ikke fylde så meget. men hvis alle de andre ting ikke fungerede. sÅ ville sexlivet være et kardinalpunkt for mig er jeg sikker på.

jeg har levet i et åbent ægteskab igennem nogle år. og jeg ved at dette kan være en løsning for nogle. men i bund og grund tror jeg nok ikke længere på at det ikke er et sygdomstegn på andre fronter hvis man får dette behov.

måske jeg har det sådan fordi jeg har måtte konstatere at jeg bare ikke kunne få det til at fungere. og jeg vil da ikke udelukke at det ikke kan lykkeds at leve lykkeligt på denne måde. men et eller andet sted. så tror jeg ikke længere på det. det fungerede i hvert fald ikke for mig..

Det er da trist at høre Sisse. Men på den anden side så er du jo snart single.

Jeg flytter sku til jylland :-)

[Gæst]

ja det er noget af en moppedreng at trække op her fra morgen stunden. men jeg vil da gerne give mit b7 med.

jeg er pt på vej igennem en skilsmisse. det foregår i fred og fordragelighed. og der er ingen små blandet ind i det. så jeg har hele det her moralske dilemma helt frisk på hjernen.

i min optik fylder et godt sexliv MEGET. jeg har et højt drive og kunne ikke forestille mig et forhold uden sex. men når det er sagt. sÅ ved jeg efter næsten 11 års samliv også at der er mange andre værdier der er vigtige. jeg tror ikke man kan sætte det så enkelt op.

havde jeg været i et forhold hvor alt andet fungerede så ville sexlivets halten nok ikke fylde så meget. men hvis alle de andre ting ikke fungerede. sÅ ville sexlivet være et kardinalpunkt for mig er jeg sikker på.

jeg har levet i et åbent ægteskab igennem nogle år. og jeg ved at dette kan være en løsning for nogle. men i bund og grund tror jeg nok ikke længere på at det ikke er et sygdomstegn på andre fronter hvis man får dette behov.

måske jeg har det sådan fordi jeg har måtte konstatere at jeg bare ikke kunne få det til at fungere. og jeg vil da ikke udelukke at det ikke kan lykkeds at leve lykkeligt på denne måde. men et eller andet sted. så tror jeg ikke længere på det. det fungerede i hvert fald ikke for mig..

 

Du er ikke helt tabt bag en vogn, eller også er jeg bare enig med dig...

Og så er det cool at du er så ærlig om det.

 

[Agent 007 415]

Jeg er en af dem som er blevet skilt. Var ALT for længe sammen med konen, men gik netop med de overvejelser om det ikke er synd for børnene, og kan det ikke fikses og er det ikke bare min egen skyld osv.. Jeg troede jeg manglede sex, men efter lang tids søgen og hvor jeg pludselig mødte den rigtige, gik det op for mig, at det ikke var selve sexen jeg manglede. jeg manglede den nærhed og intimitet som der bør være mellem to mennesker der er gift (og elsker hinanden?). Mange herinde prøver at være macho når de er på, men kig ind i jer selv og se om ikke mænd også sagtens kan have behov for nærhjed, intimitet, at røre et andet menneske. Den slags følelser får man jo ved at have sex med et andet menneske, men det er kun kortvarigt og man har behovet hele tiden.

 

Jeg har også læst at skilsmissebørn klarer sig dårligere end andre børn, men jeg har endnu ikke set en undersøgelse af om børn der vokser op i ægteskaber, hvor mor og far er utilfredse med hinanden, klarer sig bedre eller dårligere end andre børn. Ved godt det kan være en ret svær undersøgelse at lave, men jeg tror at forældrene er påvirket af om deres forhold er godt eller skidt. Uanset om de bliver sammen.

 

Jeg tror det er individuelt hvad man skal gøre, men for mit eget vedkommende var jeg sgu for længe om at komme ud af ægteskabet. Det ærgrer mig i dag, fordi jeg kunne have haft et langt lykkeligere liv i mindst 10 år af mit liv.

[Gæst]

Der ER bare stor forskel på mænd og kvinders behov. Bilogien siger, at mændene skal formere sig og jage. Jage behøver de ikke mere, så måske vi er blevet byttet frem for aftensmaden til klanen??? Men formere sig, er deres jerner indretttet til...

Når det så er sagt, så har jeg personligt også en stor lyst, men det reder bare ikke alt og har aldrig gjort. Jeg har ikke, selv om jeg fik to børn ,mistet lysten, men det var bare ikke nok til at rede forholdet... Mange ting spiller ind synes jeg. Og vigtigst af alt for mig, er tosomheden, ærligheden og det at tænke på hinanden, støtte og mest af af alt tilliden! At de små ting faktisk betyder noget, et klap i måsen, natmaden når en kommer sent hjem, bekræftigelse af hinanden i det daglige osv osv også er vigtige er jeg enig i...

Min veninde sagde faktisk til mig, at hun troede ,at grunden til, at hendes mand og hende holdt ud, var at de stort set altid var sammen. De har firma sammen og er sammen om alle beslutninger osv. Hun mener, vi arbejder os væk fra hinanden, med både job hver for sig, venner hver for sig, sport hver for sig, åbne forhold osv... Vi var i gamle dage mere en familie , sammen og i samme båd, kunne det tænkes det er blevet for langt fra vores biologi? At vi har og tager for mange af alle de muligheder vi har og dermed ikke kan begrænse os længere , at vi har fået svært ved at nøjes og være glad for det vi har? At vi løber hver sin vej og altid tror lykken er over på den anden side, frem for at glædes over det vi har?

Jeg er opvokset med stort set ingenting bortset fra ægte kærlighed fra min mor ( kun i perioder desværre) og min mormor. Jeg tror på kærligheden, på det at holde sammen, på at kæmpe, på at snakke om tingene og problemer er til for at blive løst!! Jeg er selv en kærlig mor og har fået to voksne mænd ud af det, som fortæller deres piger hvad de vil og ikke vil, at de elsker dem og de behandler dem med respekt og omsorg. Så jeg tænker ,at det vi giver er bestemt af hvad vi har med os i rygsækken... At der ikke går noget af os ved at tænke på andre før os selv, at vi ikke skal blive mere egoistiske end vi er i vores samfund, at vi skal finde ind til nærværet og livskæren igen- kærligheden!!!

Glædelig jul og håbet om et godt nytår. Knus og kram Line

[Guest Aarhuselsker]

Jeg er en af dem som er blevet skilt. Var ALT for længe sammen med konen, men gik netop med de overvejelser om det ikke er synd for børnene, og kan det ikke fikses og er det ikke bare min egen skyld osv.. Jeg troede jeg manglede sex, men efter lang tids søgen og hvor jeg pludselig mødte den rigtige, gik det op for mig, at det ikke var selve sexen jeg manglede. jeg manglede den nærhed og intimitet som der bør være mellem to mennesker der er gift (og elsker hinanden?). Mange herinde prøver at være macho når de er på, men kig ind i jer selv og se om ikke mænd også sagtens kan have behov for nærhjed, intimitet, at røre et andet menneske. Den slags følelser får man jo ved at have sex med et andet menneske, men det er kun kortvarigt og man har behovet hele tiden.

Jeg har også læst at skilsmissebørn klarer sig dårligere end andre børn, men jeg har endnu ikke set en undersøgelse af om børn der vokser op i ægteskaber, hvor mor og far er utilfredse med hinanden, klarer sig bedre eller dårligere end andre børn. Ved godt det kan være en ret svær undersøgelse at lave, men jeg tror at forældrene er påvirket af om deres forhold er godt eller skidt. Uanset om de bliver sammen.

Jeg tror det er individuelt hvad man skal gøre, men for mit eget vedkommende var jeg sgu for længe om at komme ud af ægteskabet. Det ærgrer mig i dag, fordi jeg kunne have haft et langt lykkeligere liv i mindst 10 år af mit liv.

Der sparede du mig for et indlæg.

Lige i øjet, lige mine ord.

... og tit er vi jo ikke helt enige

[Gæst]

For mit vedkommende har det vist altid fungeret således: Jeg kæmper for forholdet al den stund, at jeg føler dyb kærlighed. Omvendt har jeg det også således, at hvis omdrejningspunktet kærligheden er forsvunden, så handler det mere om, at sætte hinanden fri på en god og anstændig måde.

 

Jeg havde 9 år sammen med mine skønne drenges mor, og vi kæmpede som en i helvede, specielt de sidste år i håb om, at vi dels kunne genfinde kærligheden, og dels at lande konfliktniveauet på et passende niveau. Jeg har såmænd også oplevet en forskel i seksuel lyst, som så mange andre mænd, men for mig kan et forhold ikke måles alene på om jeg oplever sexlivet som: Vildt godt, tilfredsstillende, lidt rutine præget, for lidt aktivitet osv,. Hvis jeg ikke havde andre behov og ønsker med et kæresteforhold, så kunne jeg aldrig drømme om, at indgå i et sådant. Der er rigeligt med muligheder for at leve et lykkeligt single liv, og samtidigt have et fint og velfungerende sexliv.

 

Jeg kan såmænd godt lave en liste over ting, jeg gerne så var bedre dengang. Det samme kunne børnenes mor bestemt også, men konklusionen for mig og sikkert også mange andre er: Man kæmper indtil følelserne er væk, eller på et så lavt niveau, at man ikke følelsesmæssigt er i tvivl om, at man ønsker at give slip. 

 

Når folk spørger, hvorfor gik i så fra hinanden, ville det selvfølgelig være nemt at sige "Ja, vi havde for lidt sex, og hun var følelsesmæssigt egoist og krampe af format". Fakta er nok bare, at lige som det kan være svært at fortælle hvorfor man blev forelsket og hvorfor man følte dyd kærlighed, så kan det også være svært at sige hvorfor de kærlige følelser forsvandt. Til gengæld er jeg rimelig afklaret omkring, at det altid er nemt at komme med en lang brokke liste.

 

I øvrigt har jeg så aldrig helt forstået, hvorfor så mange plapre løs omkring at man SKAL have et vildt godt og fantasi fuldt sex, og er det ikke tilstede, så skal man overveje skilsmisse. Et manglende eller lidt trist sexliv kan højst afspejlet, at "fundamentet" og den løbende pleje af forholdet samt glæde af hinandens selskab ikke fungere til begges tilfredsstillelse. Et eller andet sted er man nok også nødt til at acceptere, at efter mange års monogamt sexliv, så kan det nok ikke længere være den kraft i forholdet der mærkes med størst styrke, og den primære kraft til at begge føler at de lever i et spændende og velfungerende ægteskab.

 

Om jeg så har fundet løsningen ? Næ, men der hvor jeg befinder mig i livet, vil jeg være tilbøjelig til at mene, at fundamentet skal indeholde:

 

1) dyb kærlighed

2) et venskab

3) Vilje og forståelse for hinandens følelser, sårbarhed, behov m.v. - Kort sagt evnen til at omtale forholdet som vi og ikke mig mig mig og hun hun hun

 

Er ovennævnte tilstede er jeg sådant set ikke i tvivl om, at begge parter nok skal finde passende stimulans i, at gå og kysse lidt på hinanden, rulle lidt frækt rundt på madresserne osv. Jeg tror såmænd heller ikke at det er verdens undergang, at man med årene ikke dyrker sex så pokkers ofte som man tidligere gjorde, så længe begge parter oplever at livsglæden med tiden bliver bedre stimuleret af helt andre parametre.

 

 

[Guest Liderligfyr]

For mit vedkommende har det vist altid fungeret således: Jeg kæmper for forholdet al den stund, at jeg føler dyb kærlighed. Omvendt har jeg det også således, at hvis omdrejningspunktet kærligheden er forsvunden, så handler det mere om, at sætte hinanden fri på en god og anstændig måde.

 

Jeg havde 9 år sammen med mine skønne drenges mor, og vi kæmpede som en i helvede, specielt de sidste år i håb om, at vi dels kunne genfinde kærligheden, og dels at lande konfliktniveauet på et passende niveau. Jeg har såmænd også oplevet en forskel i seksuel lyst, som så mange andre mænd, men for mig kan et forhold ikke måles alene på om jeg oplever sexlivet som: Vildt godt, tilfredsstillende, lidt rutine præget, for lidt aktivitet osv,. Hvis jeg ikke havde andre behov og ønsker med et kæresteforhold, så kunne jeg aldrig drømme om, at indgå i et sådant. Der er rigeligt med muligheder for at leve et lykkeligt single liv, og samtidigt have et fint og velfungerende sexliv.

 

Jeg kan såmænd godt lave en liste over ting, jeg gerne så var bedre dengang. Det samme kunne børnenes mor bestemt også, men konklusionen for mig og sikkert også mange andre er: Man kæmper indtil følelserne er væk, eller på et så lavt niveau, at man ikke følelsesmæssigt er i tvivl om, at man ønsker at give slip. 

 

Når folk spørger, hvorfor gik i så fra hinanden, ville det selvfølgelig være nemt at sige "Ja, vi havde for lidt sex, og hun var følelsesmæssigt egoist og krampe af format". Fakta er nok bare, at lige som det kan være svært at fortælle hvorfor man blev forelsket og hvorfor man følte dyd kærlighed, så kan det også være svært at sige hvorfor de kærlige følelser forsvandt. Til gengæld er jeg rimelig afklaret omkring, at det altid er nemt at komme med en lang brokke liste.

 

I øvrigt har jeg så aldrig helt forstået, hvorfor så mange plapre løs omkring at man SKAL have et vildt godt og fantasi fuldt sex, og er det ikke tilstede, så skal man overveje skilsmisse. Et manglende eller lidt trist sexliv kan højst afspejlet, at "fundamentet" og den løbende pleje af forholdet samt glæde af hinandens selskab ikke fungere til begges tilfredsstillelse. Et eller andet sted er man nok også nødt til at acceptere, at efter mange års monogamt sexliv, så kan det nok ikke længere være den kraft i forholdet der mærkes med størst styrke, og den primære kraft til at begge føler at de lever i et spændende og velfungerende ægteskab.

 

Om jeg så har fundet løsningen ? Næ, men der hvor jeg befinder mig i livet, vil jeg være tilbøjelig til at mene, at fundamentet skal indeholde:

 

1) dyb kærlighed

2) et venskab

3) Vilje og forståelse for hinandens følelser, sårbarhed, behov m.v. - Kort sagt evnen til at omtale forholdet som vi og ikke mig mig mig og hun hun hun

 

Er ovennævnte tilstede er jeg sådant set ikke i tvivl om, at begge parter nok skal finde passende stimulans i, at gå og kysse lidt på hinanden, rulle lidt frækt rundt på madresserne osv. Jeg tror såmænd heller ikke at det er verdens undergang, at man med årene ikke dyrker sex så pokkers ofte som man tidligere gjorde, så længe begge parter oplever at livsglæden med tiden bliver bedre stimuleret af helt andre parametre.

De fremhævede ting synes jeg rigtig godt om!!! Resten er nu også fint, men det fremhævede er essensen af mit indlæg. Er følelserne væk og brok og skænderier er det eneste som er tilbage. Så kom videre…. man har trods alt kun 1 liv. At man ikke har et sprudlende Sexliv efter mange års samvær, er vel egentlig ikke så underlig? og kan man vel sagtens leve med… specielt når børnene er små, går det galt i mange hjem. Det burde ikke koste en Skilsmisse, hvis man ellers er glade for hinanden.

 

Jeg kan ikke helt aflæse om vi er enige om Utroskaben…. altså om du mener man bare skal acceptere det lavere aktivitetsniveau og evt for rutinepræget eller finde en løsning på det.

[Tip toe 1742]

Jeg er også selv ved samme konlusion; et tyndt sexliv som det eneste er ikke nok til at give børn og familie en turbolens og tillidsbrud.

Det ville være noget andet, hvis man ikke orkede sin partner eller frygtede at komme hjem fra arbejde, fordi der var hundrede andre ting galt. Men en skæv fordelen i sexlyst er ærgerligt men ikke nok til at kaste bomben. Hvis dog bare utroskab ikke havde sådan en negativ klang. :P

[Jernsvinet 13430]

Nu er jeg måske den eneste, der har undret mig lidt over overskriften:

 

Er et kedeligt sexliv en skilsmisse værd..?

 

- men for mig lyder det som om, at man får et kedeligt sexliv ved skilsmisse 

 

Ja, det kan selvfølgelig være et fremskridt, hvis man intet sexliv har 

Redigeret 17. December, 2014 af Jernsvinet

[Tip toe 1742]

Du ved hvad jeg mener. Ægteskabet er en pagt hvor sex også indgår, men single-livet kan selvfølgelig også være et kedeligt sexliv. Bare på en anden måde.

[Borende X 25036]

Du ved hvad jeg mener. Ægteskabet er en pagt hvor sex også indgår, men single-livet kan selvfølgelig også være et kedeligt sexliv. Bare på en anden måde.

 

Tjah, selvom der sexuelt er lidt tørt herhjemme, kunne jeg da ikke drømme om at lade mig skille. Et ægteskab indeholder nemlig så mange andre elementer, som man kan og bør skatte højt.

 

Jeg var mange år alene og ønsker mig bestemt ikke tilbage til den tilstand.

 

Uden anden familie kunne f.eks højtider og ferier være udfordringer at komme igennem, og som enlig blev man dengang ofte af omgivelserne betragtet som lidt af en særling for ikke at tale om, at man ved selskabelige lejligheder i vennekredsen ofte var det "ulige nummer" ved bordet.

[Guest Tywin Lannister]

Tjah, selvom der sexuelt er lidt tørt herhjemme, kunne jeg da ikke drømme om at lade mig skille. Et ægteskab indeholder nemlig så mange andre elementer, som man kan og bør skatte højt.

Jeg var mange år alene og ønsker mig bestemt ikke tilbage til den tilstand.

Uden anden familie kunne f.eks højtider og ferier være udfordringer at komme igennem, og som enlig blev man dengang ofte af omgivelserne betragtet som lidt af en særling for ikke at tale om, at man ved selskabelige lejligheder i vennekredsen ofte var det "ulige nummer" ved bordet.

Rigtig godt indlæg, BX.

Fra mit perspektiv koger det hele ned til en ting: er jeg lykkeligere end jeg ville være alene.

Alt det andet ævl folk i forhold slår hinanden oven i hovedet med, er fra mit perspektiv, bare dårlige undskyldninger for ikke at turde tage en beslutning og stå ved den.

[Bear 8029]

Biologien spiller en stor rolle i det her, som Line skrev så ligger der helt tilbage fra stenaldermenneskenes tid nogle instinkter i mænd og kvinder der egentlig ikke rigtig passer til nutidens livsvarige monogame ideal. Manden skal have spredt sine gener (læs: sin sæd) så meget så muligt, mens kvinden instinktivt søger den eneste ene mand der kan give hende de stærkeste gener til sine børn. Det er nok derfor at sex betyder mest for manden og at kvindens lyst slukkes langsomt når børnene er "kommet i hus".

 

Når det så kommer til at få det monogame ægteskab til at fungere, så spiller biologien igen en rolle, vi udskiller alle et lykkehormon når vi er fysisk tæt på et andet menneske, og vores psyke er således indrettet at vi ubevidst kommer til at forbinde den lykke følelse med den person der "giver os den", dvs den person som vi er fysisk tæt på. Jeg hørte et foredrag fra en psykolog på et tidspunkt der sagde at ægtepar der rører meget ved hinanden sjældent bliver skilt. Det er iøvrigt de samme mekanismer der gør sig gældende når det gælder tilknytning mellem børn og deres forældre, hvis der er mange kram og "putteture" med ungerne, så bliver de tættere knyttet til forældrene.

[ungersvend 78]

Jeg har to børn med min kone og som så mange andre halter det med hyppigheden og kvaliteten af sex derhjemme, så jeg supplerer ude i byen.

Så længe mine børn er under 18 tager jeg ikke initiativ til at lade mig skille, men jeg forventer ikke at være sammen med konen længere når den binding forsvinder. Så Ja. i et forhold uden små børn synes jeg sagtens det er grund nok. i et forhold med børn er sagen en anden.

[Marquis de Sade 89]

Vi tosser søger altid efter noget vi ikke får!  Både i og uden for relationer.

 

Det er en eller anden åndsvag skyggeside vi besidder og som ødelægger så meget at ingen forstår det.

 

Jeg har mødt mange mange mennesker der havde den bedste partner man kunne drømme om.

 

Alligevel ledte de altid efter noget andet og for at få spændingen gik de ofte planken ud.

 

 

I dag sidder flere af dem alene og hårdt såret og har både psykiske og fysiske men af de mange udskejelser de foretog sig.

 

 

Det kræver hårdt hårdt arbejde at være i et stærkt og respektfuldt forhold med et andet menneske!!!!

 

Yderligere kræver det ekstra meget, hvis der er tale om en kærlighedsrelation til et andet menneske....

 

 

Der er en grund til at vi er så mange der bliver skilt......

 

Man må aldrig give den anden part skylden for et dårligt sexliv....

For vi har selv ansvaret for at sørge for at tænde op og sætte gnist i forholdet....

 

Det er vanerne der slår alt ihjel......det er vanerne der normalisere hverdagen og gør alt kedeligt.

 

Derfor prøver vi at finde spænding udenfor og det er derfor at vi tror at der er grønnere på den anden side....

 

 

Udfordringen ligger at der ikke er grønnere på den anden side, for hvis man ikke ændrer sine visioner så skaber man det samme igen og igen......

 

 

 

 

 

Redigeret 18. December, 2014 af Marquis de Sade

[Eastwood 444]

Jeg tror ikke på den med at mænd har større sexlyst end kvinder. Måske mænd står mere ved det end kvinder, det er mere accepteret i samfundet, at mænd har en stor appetit på sex og måske knapt så velhørt når en kvinde siger hun får for lidt. Men fra gode og nære veninder har jeg ofte hørt, at de ikke er tilfredse med mandens præstationer i sengen, det er både for lidt og for uengageret. Mange skilsmisser opstår jo også, fordi kvinden ikke gider mere.

Selv blev jeg skilt efter mere end 20 års ægteskab. Børnene var ved at være store og vores sexliv kedede mig. Jeg er aldrig blevet nægtet sex, men hun tog aldrig initiativ og der var ingen leg eller udfordringer, hun rullede bare om på skjoldet so to speak. Dagligdagen var også kedelig og vi levede efterhånden hvert vores liv og talte altid om det samme. Gaaab.

Så mødte jeg en yngre kvinde som jeg blev fortrolig med. Hun var skredet fra manden pga. af dårlig sex og havde nu gang i en helt masse ting -og invitere mig med. Jeg tog de første par skridt og en helt ny verden åbnede op for mig, tænk at det også kan være sådan. Jeg kunne ikke leve med at være permanent utro, så jeg var nød til at gå til bekendelse til min frue og fortælle at jeg ikke ønskede at fortsætte længere -og så flyttede jeg ud. Derefter fire total crazy år med den yngre kvinde, hvor jeg tror at vi gennemleve og prøvede alt hvad man kan seksuelt. Vi var på Scor.dk og i swingerklubbber mm. Hun var meget givende, også de fleste af hendes veninder lavede hun set-ups med til min fordel, jeg fik trekanter og fremmede piger der ringede på døren og sagde, at de var sendt ud for at give mig et blowjob osv. Det var pisse frækt, sådan at havne i Baronens seng.

MEN selvom man får alle de dejlige kvinder og sex man nogensinde har drømt om, så bliver det sjovt nok også lige pludselig gammelt, forudsigeligt og uinteressant. Overfladisk er vel det ord som passer bedst. Så endnu en gang måtte jeg sige, at dette går ikke og jeg søgte så igen efter et mere forpligtigede forhold. Det var en fin re-bounch efter 20 års ægteskab, men at leve så udsvævende frem over var altså heller ikke sagen.

Nu lever jeg så et 'almindeligt' liv med en krævende kæreste, som både vil have sex og dybe samtaler. Hun bitcher mig når jeg ryger eller drikker for meget, jeg bliver hånet når jeg tager bilen på arbejde i stedet for cyklen, men det er jo bare for min egen skyld... eller noget

Men jeg nyder det. Der er substans i dette forhold og jeg tænker jeg bliver her. Men jeg kan bestemt også godt tænke over, om jeg nogensinde skulle have ladet mig skille i første omgang? Jeg er meget usikker på, om det egentligt var det værd og nu ti år senere, har jeg stadig dårlig samvittighed over jeg sprængte den lille familie, for at jeg kunne få noget mere og bedre på den dumme. Det er faktisk ikke ok, men kan heller ikke gøres om.

Man skal tænke sig godt om og ikke lade pikken styre ens liv. Der er så meget mere på spil.

[Heine 1644]

Jeg er stadigt gift, og lykkeligt sådant..... blandt andet fordi et ægteskab er uendeligt mange flere ting end sex.  Vi har et rutinepræget sexliv (men i tilfredsstillende mængder 2-3 gange ugentligt efter mere end 20 års ægteskab)

 

Når jeg ser på de relativt mange par der er gået fra hinanden i vores omgangskreds - så bliver jeg faktisk mere taknemmelig for at vi holder ud - på trods af alverdens udfordringer.

 

For pt.t. er tendensen klar - manden falder sammen når han bliver single, og kvinden finder sig en ny sporty elsker (10-12 år yngre) som boy-toy og lever ellers en velordnet tilværelse uden større afsavn.

 

Så, udover at jeg rent faktisk ELSKER min kone, og hun mig, så er der ikke meget der tyder på at man får det voldsomt meget bedre hvis man kommer på singlemarkedet. 

 

Begge parter har et ansvar for at ægteskabet udvikles og vedligeholdes, når jeg ser på antallet af småovervægtige mavesure midaldrende mænd i byen - så er jeg ihvertfald meget bevidst om at vedligehold gælder begge parter  

 

Det glemmer vi måske indimellem i denne verden hvor vi takket være en økonomisk indsats  kan score ufatteligt smukke kvinder uden anden indsats end at vi møder op (nyvaskede...)

[Pogo 345]

Dit indlæg rammer så dybt i hjertekulen, at det næsten gør ondt.... Jeg har gået i samme overvejelser i snart 5 år, men hensynet til min dejlige datter vejer mest. Måske er jeg nok bedst til at være alene, og har altid været alene - det eneste der betyder noget for mig, er at min datter er så tæt på lykkelig, sikker og elsket som jeg overhovedet kan bringe hende. Jeg er ikke bange for ensomheden, men vel bange for, at nogen ser den - jeg har været SÅ forelsket, men for genert til at gøre noget ved det. SÅ eet eller andet sted, er min frygt nok mere at ville skuffe andre, give min kone problemer, ved at lade mig skille. Dog er det ikke sex alene som gør det, men mere fraværet af intimiteten, det at få vist, at jeg er elsket også! Og guderne skal vide, at jeg har prøvet at ændre det..... resignation.....

[Gæst]

Biologien spiller en stor rolle i det her, som Line skrev så ligger der helt tilbage fra stenaldermenneskenes tid nogle instinkter i mænd og kvinder der egentlig ikke rigtig passer til nutidens livsvarige monogame ideal. Manden skal have spredt sine gener (læs: sin sæd) så meget så muligt, mens kvinden instinktivt søger den eneste ene mand der kan give hende de stærkeste gener til sine børn. Det er nok derfor at sex betyder mest for manden og at kvindens lyst slukkes langsomt når børnene er "kommet i hus".

 

Når det så kommer til at få det monogame ægteskab til at fungere, så spiller biologien igen en rolle, vi udskiller alle et lykkehormon når vi er fysisk tæt på et andet menneske, og vores psyke er således indrettet at vi ubevidst kommer til at forbinde den lykke følelse med den person der "giver os den", dvs den person som vi er fysisk tæt på. Jeg hørte et foredrag fra en psykolog på et tidspunkt der sagde at ægtepar der rører meget ved hinanden sjældent bliver skilt. Det er iøvrigt de samme mekanismer der gør sig gældende når det gælder tilknytning mellem børn og deres forældre, hvis der er mange kram og "putteture" med ungerne, så bliver de tættere knyttet til forældrene.

 

Jeg er fuldstændig enig med dig og Line om at der er en essentiel forskel i kønnenes seksualdrift, som er nedarvet fra stenaldermennesket. Det betyder selvfølgelig ikke, at der kan være individuelle forskelle på mand og kvinders sex drift. 

Det monogame forhold ser jeg som en vigtig: "Samfundsbærende institution", som opretholder stabilitet og orden i samfundet. 

Jeg synes ikke at skilsmisser er nogen god løsning på et dårligt sexliv, men det er utroskab bestemt heller ikke. Begge alternativer koster samfundet dyrt. Jeg vil vove at påstå at når utroskab bliver opdaget, så medfører det store psykiske skader på den forurettede og dette vil medføre sygemeldinger og dermed kan det blive en stor udgift for samfundet. 

Jeg synes derimod at åbne forhold er vejen frem. Altså man bliver i ægteskabet, men aftaler med sin partner at man knalder ved siden af, går i swingerklub, eller besøger en prostitueret. 

[Gæst]

Vi tosser søger altid efter noget vi ikke får! Både i og uden for relationer.

Det er en eller anden åndsvag skyggeside vi besidder og som ødelægger så meget at ingen forstår det.

Jeg har mødt mange mange mennesker der havde den bedste partner man kunne drømme om.

Alligevel ledte de altid efter noget andet og for at få spændingen gik de ofte planken ud.

I dag sidder flere af dem alene og hårdt såret og har både psykiske og fysiske men af de mange udskejelser de foretog sig.

Det kræver hårdt hårdt arbejde at være i et stærkt og respektfuldt forhold med et andet menneske!!!!

Yderligere kræver det ekstra meget, hvis der er tale om en kærlighedsrelation til et andet menneske....

Der er en grund til at vi er så mange der bliver skilt......

Man må aldrig give den anden part skylden for et dårligt sexliv....

For vi har selv ansvaret for at sørge for at tænde op og sætte gnist i forholdet....

Det er vanerne der slår alt ihjel......det er vanerne der normalisere hverdagen og gør alt kedeligt.

Derfor prøver vi at finde spænding udenfor og det er derfor at vi tror at der er grønnere på den anden side....

Udfordringen ligger at der ikke er grønnere på den anden side, for hvis man ikke ændrer sine visioner så skaber man det samme igen og igen......

Hvor er du skøn... Enig enig enig!!! Skøn og glædelig jul til dig og dine kære. Julekys fra Line

[8000 1951]

NEJ

 

Venligst 8000