Borende X

Har du virkelig ikke andre skud i bøssen? Den bemærkning har jeg nu set 50 gange, og den vidner efterhånden om ufattelig sprogfattigdom.

Du går måske allerede rundt med en lille moderator i maven?

Nej, man skal bevæbne sig med en køkkenrulle eller to, inden man går i gang.

Det kommer vel an på, hvad man forstår ved "nationalret". Er det den, som de fleste kan lide? Er det den, folk forbinder bedst med det danske køkken? Eller er det ........ Selv synes jeg, at det da en dejlig ret. Den var meget brugt i 50'erne som fattigmandsspise, men efter mange år ude i kulden er den faktisk kommet til ære og værdighed igen.

Pisse ligegyldigt. Blev selv sidste gang far næsten på St. Kødlyst. Eneste bekymring var, om det var velskabt. PS: Og nej, Nille, det var ikke med Forstanderinden.

Jamen, så skal Havnebumsen en tur til Tirana.

Vi har jo et par glimrende jurister herinde. Hvorfor hører vi ikke fra dem i denne sag?

Altså, Jydetamp: Først velkommen til Djævleøen – vi er nu ikke så slemme endda :D . Dernæst vil jeg sige, at min gamle erfaring siger mig, at det er mikroskopisk få thaiklinikker, der ikke tilbyder ekstra under eller anden form. De siger det selvfølgelig ikke i telefonen, for det kunne jo i princippet være FFF (Forfærdelige Fynske Fournæse), der ringede i et nidkært kontroløjemed. Var det ikke på Kultorvet - eller husker jeg galt - man skrev, at "andre massageformer" kunne aftales på stedet. Så regn du ikkun trygt med, at der vanker lidt ekstra til dig også

Spe'en kender jeg, men hvem er de to andre?

Nej, ikke nødvendigvis. Er der om nogen, der har oplevet de forhold, som du antyder, så er det da mig. Jeg havde en mor, som blev ramt af en nedarvet sindssygdom i en ret ung alder. Det resulterede i et selvmordsforsøg, da jeg selv var fire år – tænk i den "modne" alden at skulle finde sin egen mor i en situation, som man ikke kan forvente, at et barn skal forstå. Det var sgu' ikke sjovt. Selv kunne jeg med min indskrænkede alder intet selv gøre. Jeg gik ind til den ukendte nabo og spurgte, hvad JEG skulle gøre. Heldigvis var han Handlungsfähig, og kort efter kom en ambulance .... Min mor blev sat ud af spillet, og min far måtte leve i cølibat (så vidt jeg da ved :mrgreen:) i mere end tre årtier. Jeg kender, indrømmet, ikke til deres sexualliv, men jeg har mine formodninger ...... Det betød dog ikke, at han opgav hende, for han var en sjældent dedikeret tilhænger af gamle værdier, og ingen kvinde har nogensinde oplevet mere omsorg, end den, han gav hende i hendes sidste X-antal år. Men han selv? Glemte han ikke efterhånden i bar opofrelse for nogle ting, som han i grunden ikke selv havde indflydelse på, at få det bedste ud af livet selv? En anden udgang har jeg også oplevet: Jeg har et fjernt familiemedlem, hvor konen var noget ældre end ham. Hun gik hen og blev syg, uden at lægerne kunne finde ud af hvorfor, så i ca. ti år levede de med, at hun permanent lå i sengen med gardinerne trukket for vinduerne og ikke var til noget som helst. Da han var en del yngre end hende, syntes han ikke, at han havde oplevet nok af livet, og på velmenende kollegers tilskyndelse brød han forbindelsen. Med min erfaring in mente – og den kan nogen så tisse foragteligt på – vil jeg imidlertid sagtmodigt stille spørgsmålet: Skal vi selv forsøge at få så meget ud af livet som muligt – eller er vi (mænd) nødt til at skulle leve andres liv (også), hvis det ikke slår til?

Det er jo så dét, der er spørgsmålet. For min kone ved ikke, at jeg i min flextid er i stand til at besøge en fast glædespige, og for mig er dette (uden overhovedet at forklejne pigen) en slags mellemregning. Men det er vel stadig facit, der er det vigtigste? Eller hur?

Et billede – og dette er så også en replik til "Kongekronen" i en anden streng – er ejet af den, der laver det. Jeg ved ikke, om loven er lavet om sidenhen, men fra min studietidtid, da jeg arbejdede på et mindre, nu hedengangent forlag, ved jeg, at et billedes ophav er den, der har rettighederne til det. For at give et eksempel: Jeg har hugget mit avartar på nettet! Det må jeg her i en snæver kreds brødebetynget ærligt tilstå. Det er nemlig en anden, der har er ophav til billedet. Men bliver der vrøvl i den anledning, går jeg da bare ned på biblioteket, låner bogen om "Det Borende X", og fotograferer bogens forside. I dette tilfælde er det så MIG, der har copyrighten til netop DETTE billede. Og tager andre mit avatar, som jeg har hugget, og laver om på billedet, så gælder det som et nyt "kunstværk" og er uden for den oprindelige billedemagers rækkevidde. Er De forvirret? Det kan jeg sgu' godt forstå.

Egentlig havde jeg ikke tænkt mig at blande mig i denne debat, da vi har haft en lignende før. Men det forekommer mig, at flere blander sex og kærlighed sammen. Det er immervæk to vidt forskellige ting. Det første er en fysisk størrelse betinget af ur-instinktet (jeg må nok hellere her bruge bindestreg for ikke at blive misforstået ), og det andet er en emotionel/åndelig størrelse. Det kommer nok ikke bag på ret mange herinde, at jeg går til glædespige, og det er den perfekte situation for mig. Hjemme får jeg al den kærlighed og varme, som jeg kan ønske mig, men her fungerer det sexuelle – af årsager, som jeg vil holde for mig selv – ikke længere. Derfor er jeg i nogle år gået til glædespiger. Heraf i et par år til en fast, hvor jeg får sex, der passer til netop mit behov og temperament, samt en bunke menneskelig varme som en bonus oven i hatten. Det er en ren vinde-vinde situation for mig. Jeg har fået det bedste af begge verdener, og min kone har fået en gladere mand, der har fået mere overskud til at investere i familien. Er jeg et stygt og forargeligt menneske?

Det var måske en ide først at gå i mesterlære hos mafiaen på Sicilien?

Ja, et af forholdene er netop, at man ikke må snuppe et billede og bruge det i et kommercielt øjemed. Altså tjene penge på f.eks et foto, som en anden har taget.

Du kunne jo til en begyndelse tage navneforandring til Alfonso :D

Du har i hvert fald ikke fortalt for meget. Ikke engang bynavnet er nævnt .

Jeg er meget på linie med Århuselskeren. Jeg ser faktisk Bananen som en af de bedste debattører herinde, hvilket jeg da også tidligere har givet udtryk for, da jeg får altid noget med hjem, når jeg læser hans indlæg. Så han kan roligt vende tilbage til sit gamle, mere optimistiske avatar.

Jeg skal da ikke benægte, at eksistenser som Frk. Harm eksisterer. Slet ikke. Men min replik var mere med tanke på en heftig disput, jeg havde med en bruger for to år siden. Han benægtede kategorisk, at glædespiger (også) kunne nyde deres virke. Det var ene og alene for pengenes skyld. Jeg synes nok at den forløbne tid ved flere lejligheder - senest Jasmin - samt mine egne, indhøstede erfaringer har modbevist synspunktet.

Det forstår jeg såmænd godt, Kowalskitor. Ophavsret er nemlig et ikke helt ukompliceret felt. Man må f.eks godt bruge billeder 70 år efter rettighaverens død (så er mit avatar da gudskelov reddet :D), og hvis man laver om på et billede, betragtes det faktisk som et nyt kunstværk.

Først vil jeg da gerne vide, hvad du mener med ordet "samskabelse" i overskriften? Det har jeg vist ikke set før.

Det ville da godt nok være synd

Øhh, Lykkelige Hest. Er det ikke den slags, som det nye regelsæt med ledsagende kommentarer har gjort uønsket? Eller er der noget, jeg har misforstået?

Prøv: tantraliv.dk

..... og dermed er du ved at gøre de andre piger arbejdsløse :D