Borende X

Og hvor er det efterhånden?

Ja, og sjovt nok har det oprindeligt intet med affald at gøre: I gamle dage larmede affaldshenterne med en skralde, så man kunne høre, at de var undervejs.

Den streng, du tænker på må være: Her har jeg overhovedet ikke fremført kritik af den art, som du tillægger mig.

Du må da gerne linke til indlægget. Der var vist flere kokke om den ret.

Det er et "es", jeg har set trukket så mange gange, så det går ikke kun på gårsdagens indlæg.

Fordi det tilsyneladende er et es i ærmet, der kan trækkes efter behov. Jeg er jævnligt udsat for det, senest i går.

Ja lige præcis. Som det også fremgår af mit sidste indlæg.

Der er altså en forskel på, om Susanne selv går rundt og kalder sig dette, eller om det er omgivelserne, der hæfter betegnelsen på hende. Og den næsten insisterende brug af ordet, som flere debattører herinde plejer at anvende, falder næppe i så mange pigers smag. Det kan end ikke dit fluefuckeri ændre på, så det vil jeg ikke ødelægge strengen med.

Og?

Jeg har også prøvet et par gange at få et telefonopkald fra Bahamas. Jeg slap dog meget kulant .for gebyret.

Fordi det er et ord, der skaber grobund for omgivelsernes foragt, og foragt skaber passivitet, og passivitet skaber fornemmelsen af vold som acceptabel adfærd. Ganske "enkelt".

Du kunne jo selv begynde med at se kritisk på brugen af ordet "luder" ........

Eller rettere NETTO, for det lyder som en Netto-oplevelse?

Det betyder, at Admin har været bekymret for dig. Du har nok ikke været så aktiv i et stykke tid, så han har alfaderligt været inde og se, om du stadig var i live

Hun har lært noget af nigerianerne.

Veripigen på efteruddannelse?

Umiddelbart vil jeg også mene, at det er så billigt, at det ikke burde kunne lade sig gøre.

Hvad så med uden-lem'er? :D

Det er da utroligt, hvor visse folk, som bl.a. dig, altid har travlt med at kommentere antallet af mine indlæg. Hvad vedkommer det sagen?

Jeg læser det også mere som en ekstra anbefaling.

Nej, Louie, den må være glippet for mig. Jeg ved ikke, hvor skrap hun var på lagnet, men det interessante er nok, at hun jo endte som politiker.

Der er ingen, der har kigget på Louise Frevert?

Joh, som Nille skriver, har jeg da en vis erfaring. Jeg ved ikke, hvad du nærmere vil vide, men jeg kan da henvise til et par indlæg. Min første oplevelse er skildret her: Den anden oplevelse fra 31.07.14 skrev jeg et indlæg om, som jeg imidlertid ikke postede her på forum, men pigen har skrevet et par linier om sin oplevelse af den lidt nede i indlægget Men OK, undtagelsesvis skal jeg gengive min oplevelse: Så gik det atter en tur ud på Verdenshavet med min faste sexformidler. Det blev aftalt for et stykke tid siden, og alt, hvad der har med havet at gøre, er et rent sats. Faktisk kan man ikke sige noget sikkert om vind og vejr før tidligst dagen før. Nu har jeg jo været heldig en gang før, så nerverne sad lidt uden på skjorten. Jeg havde lavet den aftale med Nitika, at jeg senest dagen før kl. 12 gav hende endelig besked, om vi kom af sted eller ej, så hun kunne planlægge resten af dagen – bortset fra den 1,5 time, som vi da ville tage sammen på klinikken. Jeg hentede Nikita på hendes p/d-adresse kl. 11.30. Jeg var ankommet med et par indkøbte Bagels lidt før tid, så jeg nåede lige at tage en lille runde om i kvarteret. Jeg vendte tilbage og ignorerede en flok unge uden for døren, der skulle på cykeltur. Jeg havde lige sat mig på trappestenen, da Nikita kom ned fra sin hyggelige rede. Hun så strålende ud i sin lyse sommerkjole med modesolbriller, og jeg bemærkede, at de flotte bryster ikke var besværet af en BH. Og denne gang havde hun af erfaring af egen drift taget et par åbne sandaler på af hensyn til det gyngende båddæk. Dejligt gensynsknus, og så ringede vi efter en taxa for at tage op til den lille havn, hvor båden ligger. Jeg havde dagen før været oppe ved den for at sikre mig, at alt var i orden. Det så fint ud. En ny rullemadras lå nærmest og blinkede frækt oppe blandt sejlene, og jeg fik lagt både medbragte håndklæder samt et lagen af nogenlunde størrelse ned i kahytten. Så sikrede jeg mig, at Pentaen var i topform, og at der var brændstof nok. Alt var upåklageligt. Jeg havde også medbragt et par flasker, en rød og en hvid, som jeg lagde ned i en Irmakurv, der behørigt tøjret blev sænket ned på havbunden. Vi nåede frem til molen i havnen og gik ombord, Nikita klarede denne gang ombordstigningen let og graciøst. Jeg trak straks kurven op og åbnede hvidvinen. Så sad vi i det solbeskinnede cockpit og sludrede hyggeligt og meget privat en halv times tid. Derefter løsnede jeg forfortøjningerne, mens Nikita holdt øje med agterfortøjningerne, da vi gled ud fra pladsen, og så vi stak til havs. Da det dels blæste lidt, og da jeg dels havde "skumle planer", brugte jeg kun den store fok, som let kan sættes og bjærges. Nikita var henrykt over at komme ud af den varme lejlighed og føle lidt frisk luft om de lyse lokker. Ret hurtigt puttede hun sig ind til mig, og lige så hurtigt gik min hånd på besøg inde under redningsvest og kjole. Da vi snakkende, spisende og vindrikkende var kommet klar af kysten, blev vi efter en stunds sejlads enige om, at tiden vist var ved at være moden til kaste anker. Meget belejligt havde jeg dagen før lagt det parat ved bådens hæk, så det lige var til at plumpe ud i rette øjeblik. Så kravlede vi ned i kahytten. Her er tingene så smart indrettet der ud af en bænk kan dannes en lille dobbeltseng lige under ruffet, så man kan ligge og kigge op på den blå ”vuggende” himmel. Og både med hynderne samt rullemadrassen blev det en ganske komfortabel rede. Vi kom igennem legen og lå derefter sammen og sludrede, som man nu kun kan det med Nikita. Desværre begyndte hun at vise et par tegn på ”flimren” eller søsyge, og det er ikke ukendt, at det tit sker i en kahyt og ikke oppe på dækket – især når man op igennem det åbne ruf kan se skyerne danse i bølgeslagene. Heldigvis var det forbigående, og efter endt leg besluttede vi at gå op i cockpittet igen. På ny måtte hvidvinen holde for, og Nikita er jo ikke mundlam, så det blev atter til en dybere og meget privat samtale. Der er ellers fredeligt ude på vandet til disse vugende aktiviteter, og denne eftermiddag behøvede jeg ikke tænke på et nyt tågehorn . Det morsomme var, at jeg i en heftig efterklang kom til at kigge ud blot for at konstatere, at en hel familie sejlede forbi inden for den uskrevne diskretionsafstand, der normalt hersker blandt sejlere. Man har nok tænkt sit derovre! :D . Af hensyn til Nikitas velbefindende valgte vi til sidst en doggy, hvor jeg havde hovedet samt lidt af skuldrene over ruffet, og et ældre ægtepar, det just passerede om bagbord har uden tvivl spekuleret lidt over, om jeg havde Parkinson, som jeg stod der . Desværre nåede vi ikke at gøre brug af badestigen. Nikita var ellers – ret overraskende – indstillet på, at vi skulle have en lille svømmetur. Hun havde i hvert fald forud spurgt, om der var håndklæder i båden, da jeg antydede muligheden for et bad. Det kunne ellers have været dejligt at svømme nøgen rundt om båden og pjatte med hende – ude på havet behøver man jo ikke bruge badetøj. Nå, det forblev så en drøm i denne omgang, for pludselig skønnede jeg, at vi måtte videre, hvis vi skulle være inde kl. 14.30, så jeg måtte hale ankeret op, og kursen blev da sat mod havnen. Vi var inde et kvarter før "tid". Vi sludrede atter over lidt vin og ringede efter en taxa, der skulle bringe Nikita ned til sin rede igen. Det var en dejlig eftermiddag, og jeg er sikker på, at Nikita også nød den i fulde drag. Alene den friske luft oven på den lange varmeperiode skønnede hun rigtigt meget på.

Nej, men det er jo netop her det subjektive ligger. En på 55,02 år ville du måske ikke bryde dig om at modtage, mens en på 58 ville falde i din smag. Det er sgu' svært at sætte objektive grænser. En med en normalvægt kan vise sig at være en ren satan, mens en med et par kilo på sidebenene kan vise sig at være vennesælheden selv. Jeg er selv kommet hos et par af toppigerne herinde, og selvom jeg ikke er nogen vårhare, hverken alders- eller kilomæssigt, er jeg da blevet budt velkommen. Måske fordi jeg har behandlet dem pænt? Men hvorom alting er, så har du selvfølgelig ret til at sætte dine grænser. De kan så gå ved 55,0 år eller ved Y kilo. De piger, jeg har besøgt, vil måske undre sig lidt over ligningen. Men du er i din fulde ret.

Nu har jeg ikke orket at læse alt det engelske igennem, så det har jeg elegant sprunget over, men jeg synes, du har en fornuftig tilgang til tingene. Det er fair nok, at du ikke modtager mænd over en vis alder - jeg ville selv være dumpet her - og det er også fair, at du ikke modtager mænd over en vis vægt - også her ville jeg sikkert være dumpet - og det er også helt fair, at du sætter dine egne grænser. De skal dog bare meldes ud, så ingen render panden mod døren og føler sig kasseret af nogle ukendte, subjektive kriterier.