Borende X

Hæhæ, hos Eventyrpigerne skal du holde dig helt inde ved hækken, når du lister dig forbi præstegården – etablissementets nærmeste nabo

Det er simpelthen din røv, og "Bereich" er området omkring røven, og massagen sker "nedefra".

Mere som om, den pågældende ikke er kommet længere end til 1. april på sin kalender

Jeg havde egentlig ikke forestillet mig at skulle skrive flere større anmeldelser herinde, men blot nøjes med en relevant responskommentar i ny og næ. Det er der flere årsager til. Én af dem er, at jeg regelmæssigt kommer hos et par piger, som ikke ønsker opmærksomhed herinde, og det har jeg naturligvis respekteret. Men ind imellem får man jo lyst til at ”produktudvikle” og lade boret prøve noget nyt. I den slags bestræbelser kan man af og til være heldig at falde over noget, som man egentlig ikke tidligere har viet større opmærksomhed, men som ved et nærmere eftersyn alligevel viser sig at være en skinnende juvél, så man bare må juble. Det har netop været tilfældet i dag. Efter her på det seneste at have haft et par halvdårlige ”random-oplevelser” ude i branchen, måtte der nu til at ske noget helt andet. Heldigvis havde en pige på EG – lidt uventet – fanget min opmærksomhed, og dét i en sådan grad, at jeg efterhånden bare måtte aflægge hende et besøg. Det var nu ikke hendes ellers indbydende billeder på diverse sites, der i første omgang tiltrak mig, men derimod den altid positive omtale af hendes søde væsen og væren. Endnu et positivt lod i vægtskålen var hendes udtrykkelige annoncekrav om, at begge parter skulle have fornøjelse af et træf. Det fortalte mig, at pigen havde sin sjæl med i sit virke, og den fordrede gensidighed er, som det uden tvivl vil vides herinde, jo lige mig. Endelig, kunne jeg da forstå, foretrak hun mænd i netop min aldersgruppe. Alt tiltalte mig altså så såre. Selvom pigen foretrækker sms, gjorde jeg et tilnærmende forsøg på hendes mail, og det lykkedes at få etableret en kontakt, som i det efterfølgende udbyggedes. Allerede i denne indledende fase blev jeg mødt med en forbløffende tillid og en åbenhed, som jeg ikke har oplevet det før hos nogen glædespige forud for et førstegangsbesøg. Dette skærpede naturligvis kun interessen. Heldigvis blev mit varme ønske om at møde hende besvaret med hendes – mindst – lige så varme og ”edderspændte” ønske om at se mig! Vi var trods alt bevidste om hinandens eksistens, omend vore veje (endnu) ikke havde krydset hinanden. Der var dog to problemer i projektet. Det første var, at jeg ikke turde vise mig i den klinik, hvor hun normalt arbejder. En af mine kolleger har nemlig været så uforskammet at indrette sit domicil skråt overfor i den smalle gade, og jeg har én gang – selvom chancen nok var mindre end 1:1.000.000 – prøvet at løbe lige ind i favnen på en kvindelig bekendt, der kom om hjørnet, netop som jeg forlod en thaiklinik. Godt nok en af de mere ”respektable” af slagsen, men alligevel. Dén oplevelse havde jeg grumme gerne været foruden, og nu ville jeg for alt i verden ikke risikere at kunne komme til at gentage den. Efter lidt skriveri frem og tilbage, meldte pigen, at hun af og til havde mulighed for at låne sig frem til et andet og anderledes mere diskret sted. Dét kunne jeg jo ikke sidde overhørigt og bad hende om endelig at arbejde videre med tingene. Det andet problem bestod i at finde et tidspunkt, der passede os begge. Det var ikke helt let. Dels har jeg en travl hverdag, dels er weekender af familiehensyn et lukket land for mig, dels skulle det passe med pigens egen vagtplan, og dels skulle det endelig passe med, at hun kunne arrangere sig med det alternative mødested. Derfor kunne vi først møde hinanden i dag – her små syv uger efter den første spæde kontakt. Men ventetiden skulle heldigvis vise sig at være det hele så rigeligt værd; alt godt kommer jo som bekendt til den, der venter! Jeg mødte således i dag op på den angivne adresse til aftalt tid. Og med adrenalinen skyllende som en tsunami igennem kroppen nærmede jeg mig hoveddøren, og spændt som en buestreng lige før affyring trykkede min finger på ringeklokken. Der blev relativt hurtigt lukket op, og jeg fandt vej videre ind. Lidt længere nede ad gangen dukkede pigen frem i en halvåben dør. Og nøøøøøj dada! Mine øjne fandt en utrolig flot kvinde, og som ramt af en dommedagshammer faldt jeg helt i staver på dørtrinnet. Hun var ikke særlig høj, nærmest uventet petit, slank og med en sort hårpragt, som selv Lorelei på sin klippe over Rhinen ville have sukket misundeligt efter. Selvom blikket hurtigt gled videre ned til et imponerende brystparti, som jeg ikke mindedes at have oplevet mage til, blev min opmærksomhed nu alligevel mest af alt fanget af de smukke brune øjne, der venligt og førstegangsnysgerrigt udforskede mig. Jeg har i min nu over syvårige færden rundt i branchen mødt mange smukke og tiltalende kvinder. Der har bl.a. været jamaicanere, brazzere, zulukaffere, iranere, østeuropæere – ja, selv jyder! – og jeg kan selvfølgelig heller ikke her forbigå den gode snes eller mere af de næsten altid smukke thaipiger. Flere af de piger, der i øjeblikkets tidslomme stod mig klarest i erindringen, passerede revy for mit indre blik, men hende, der nu stod lyslevende foran mig i døråbningen, var nu alligevel noget af det smukkeste, jeg til dato har besøgt! Og så var hun endda dansk! Og aldersmæssigt endda lige i min foretrukne målgruppe: den modne og velovervejende kvinde! ”Kom bare indenfor”, spandt Trine Tease kattekælent. For – som flere nok allerede har gættet – var det nemlig hende, jeg havde over for mig! Og denne kleine skikkelse, der udstrålede en næsten fysisk håndgribelig velvilje, skulle jeg nu tilbringe den næste halvanden times tid sammen med. Donnerlüttchen! Det er vist ikke sket før, at jeg ved et førstegangsbesøg har bestilt halvanden time, men tidligere omtale herinde af Trine pegede entydigt i retning af en oplevelse, der næsten ikke kunne undgå at blive en af de rigtigt gode, så jeg havde med største sindsro forlods satset lidt ekstra nede fra muldvarpens mørke. ”Øhhh, joh tak, mange tak”. Jeg vågnede først nu op af trancen på dørtrinnet, og trådte nærmere. Mens jeg fik afmonteret overtøjet, betroede Trine mig, at hun havde været vildt spændt og lidt nervøs ved at skulle møde mig. Jeg returnerede komplimenten ved at bedyre, at jeg havde haft det på nøjagtig samme måde, bare fra den anden side af døren. Det affødte en perlende latter fra Trine, som skulle vise sig at være et meget karakteristisk træk ved hende, og dermed var isen brudt. Jeg er altid meget omhyggelig med at tage initiativ til at få ordnet betalingen, for jeg ved, at mange piger er lidt flove ved at skulle bede om den. Jeg fik således som noget af det første rystet muldvarpen, og da Trine havde taget indholdet i sikker forvaring, inviterede hun mig kvidrende med hen på selve ”gerningsstedet”. Mageligt anbragt her som Vorherre havde skabt os, fik vi en god og længere snak, som efterhånden gled over i noget mere fysisk. Først lettere søgende og prøvende, derefter mere målrettet og krævende. Jeg skal ikke gå i detaljer med, hvad vi lavede, men alle, der har besøgt Trine, véd, at hun spiller suverænt og virtuost på samtlige strenge i registeret – og hun er selv ”med” hele vejen. Det lydlige univers, som en kvinde frembringer under sex, betyder utroligt meget for mig, og her skuffede Trine bestemt ikke. Det var faktisk noget af det mest sanselige, jeg har oplevet i den retning, og jeg kunne ikke sige mig fri for at være lidt stolt af, at det var mig, der havde bragt hende dertil. De stille, småsludrende intimfaser på puden med tæt øjen- og berøringskontakt, som jeg sætter så stor pris på, var naturligvis sande højdepunkter. Trine er et lille, hyggeligt sludrechatol, der har en smittende latter, så vi pjankede frit og utvungent. Her tager hun kegler som få andre. Alt godt får jo en ende, og det uundgåelige tidspunkt, hvor jeg måtte forlade Trine, indtraf. Sjældent er tiden gået så hurtigt under et besøg. Selvom kalenderen viste tæt på vinter, gradstokken tæt på halverede sommertemperaturer og regnmåleren tæt på fuld, boblede foråret alligevel livsbekræftende i mig – ”In meinen Adern welches Feuer! In meinem Herzen welche Glut!”, som Goethe så smukt beskrev en ungdomsforelskelse. Man ville som mand være ret underligt skruet sammen, hvis man ikke blev betaget af Trine. Det er simpelthen umuligt andet. Når mit besøg blev så vellykket, som det blev, var det givetvis, fordi vore forhåndsforestillinger om hinanden viste sig at holde ret godt stik, og fordi vi har samme opfattelse af, hvad begrebet ”hyggestund” indbefatter, når det er bedst. Den slags er jo altid vanskeligt at sætte præcise ord på og kan nok bedst indfanges i nogle stemningssnapshots: Sanselighed og lidenskab, fingres og læbers fjerlette leg, det stille og nysgerrigt udforskende, det gavmildt givende og det taknemligt modtagende, det tætte nærvær og den gode kemi. Den gode og intelligente dialog, det lille fnis over tilværelsens skæve vinkler samt dybde og erfaring – ja, netop her har den modne kvinde så uendeligt meget at tilbyde. Jeg mødte i Trine et utroligt rummeligt, omsorgsfuldt og accepterende menneske, der er meget engageret i de ting, som optager hende til daglig, og jeg sidder nu tilbage i mit lønkammer og grubler over et mærkværdigt forhold: Hvordan kan det være, at jeg ikke har ”fået øje” på Trine for lang tid siden? For det er jo ikke positiv omtale, hun har manglet. En god del af svaret kender jeg naturligvis selv, men en lige så stor del af det er mig en gåde. Af en eller anden grund husker jeg en anmeldelse af tvr med overskriften ”Trine Tease – så bliver det vist ikke bedre!”, og selvom den efterhånden er temmelig bedaget, har den skam stadig sin fulde gyldighed. Tusind, tusind tak til dig søde Trine, du er strøget direkte ind på min top 3-liste! Ses vi mon igen?

Meget enig med dig. Jeg vil dog gerne tilføje, at annoncen, der tænder mig mest, er den, hvor man ser en intelligent kvinde bag. Den intelligente – og gerne humoristiske - annonce er den største appetitvækker.

Tænk, det gør jeg faktisk! Mine besøg hos piger er meget styret af, hvad andre har skrevet om dem. Det lægger jeg større vægt på end en eller anden fristende billedserie og selvbeskrivelse. Faktisk kan der være stor forskel på billeders udsagn og en brugers indtryk. Her siger min erfaring mig, at anmeldelsen oftest rammer godt, og er det en pige, der har fået flere gode anmeldelser, er min erfaring ligeledes, at brugeroplevelsen er korrekt. Jeg har dog været ude for tilfælde, hvor en velanmeldt pige har skuffet mig fælt, men her taler vi om de små procenter. Desværre er jeg her på det sidste rendt ind i et par af disse små procenter.

Det er jo noget positivt , men Iscenesat brugte det i en negativ sammenhæng. Derfor min undren

En anmeldelse er vel først og fremmest en karakteristik af anmelderen selv.

Er de 800€ en skrivefejl? Det svarer jo til ca. 5.600 kr.

Wow! Sprøjtning tre gange i samme seance. Sikken da en superbuk Du må da kunne arbejde som gigolo

Ja, og der står faktisk også meget imellem linierne, måske det vigtigste?

Cecilie Beck bryder jeg mig decideret ikke om. Det er noget med stemmen – en flot stemme er vigtig for mig – og fornemmelsen af en "hård dulle". Essendrop er derimod nok en af landets flotteste kvinder. Jeg er på det sidste begyndt at følge godt med i EU-stoffet, for jeg kan simpelthen ikke stå (jo jeg kan jo netop stå) for Karin Axelsson. Hun skulle banke meget hårdt på min soveværelsesdør. For at slippe ud.

Haha, ståpels ! Hvordan kan det fysiologisk lade sig gøre? Hvis vi altså tænker det samme

Jeg kan altså ikke på mandag. Af gode grunde

Ja, men de er fra sidste år. Mindst

Også et træfsikkert bud.

Ja, vi må have hævet niveauet. Helt bestemt! Hvorfor skal alt absolut ramme laveste fællesnævner? Med din store interesse for fossiler kan jeg ikke komme udenom at invitere dig til julefrokosten på St. Kødlyst Beboerformanden 1.tiff Beboerformanden 2.tiff

Det bedste, jeg har fået i den genre, er Nancy. Jeg besøgte hende flere gange, da hun var på 505, og hun gav sig fuldt ud hver gang. Ikke mindst i badet! Hun er senere, via en omvej til Hvidovrevej 80, blevet indehaver af stedet på Havdrupvej 4. Det er det sidste, jeg ved. http://paradisewellness.dk/kontakt/index.html

Jeg kalder den ikke noget specielt. Måske skulle jeg overveje "Midgårdsormen" . Det lyder dejligt nordisk og kraftfuldt i en angloforelsket verden. Men nej: De piger, jeg besøger, er meget tilfredse med den, så hvorfor skulle jeg så ikke være det?

Det hænger nok også meget sammen med det fænomen, som de fleste nok kender: Man støder på folk i en situation, som man ikke er vant til at se dem i. Jeg kender udmærket min tandlæge, for jeg opsøger ham et sted, hvor jeg forventer at finde ham, og i en kittel, som jeg forventer, han har på. Træffer jeg ham på gaden, hvor jeg ikke forventer at løbe på ham, og i civilt antræk, forbinder jeg ham ikke med tandlægen og genkender ham således ikke.

Jeg har prøvet det hos Susanne Legelyst Møller, og det var en guddommelig oplevelse.

Sådan var det i hvert fald ikke ment.

Det varer ikke længe, før denne tråd findes ovre hos Fedepik på talk2us – han er nemlig altid først med det sidste

Jeg har også kun godt at sige om hende.

Og jeg er forvirret på et oplyst grundlag.