Borende X

Det kan være, at et par thaipiger kan hjælpe dig med at lægge den ned.

Næh, jeg bruger den da dagligt.

Jeg hørte første gang om Kimora for på lidt over dato fire år siden. Det var en bekendt, der kom i bekneb og søgte nogen, der ville kneb'. Den bekendte kom i "behandling" og flød derefter over med lutter lovord. Jeg har aldrig selv besøgt Kimora, men synes, at dét, at hendes rygte efter fire år stadig er godt og ubefangent, jo må borge for en god oplevelse.

Forstoppelse

Joh, jeg kender godt den med, at guldkrukken formodentlig venter lige om hjørnet, og så kysser man en bunke frøer, der dog ikke forvandler sig. Det har jeg prøvet. Men min erfaring er også, at kender man en pige, hvor kemien er i orden, så bliver oplevelsen bedre og bedre.

Ellers søg ansættelse her på St. Kødlyst Her husker hverken du eller mine medbeboere, hvad der sker, så det vil være en helt ny oplevelse hver gang

Det kræver så, at du har en god hukommelse/genkendelsesevne

Det er nok, fordi de har luret, at visse profitmagere forsøger at implementere endnu en amerikansk skik for at kunne tjene penge. Det er kun kræmmerne, der har presset på for at få indført disse fremmede skikke: Blomsterhandlerne indførte mors dag, chokoladehandlerne Valentins, Græskarhandlerne græskaridiotien – og de sorte sort fredag? Det næste bliver Thanksgiving – selvom vi ikke aner, hvad vi skal sige tak for.

Jeg hørte da aldrig nogen protester

Du er nok i middelsvær grad udsat for evolutions- eller forplantningsteorier. Efter det sidste giver naturen – vistnok – manden en særlig forplantningsdrift, hvor det gælder om at sprede sine gener til så mange som muligt for at sikre artens overlevelse. Selv har jeg det bedst med at være fast husbuk hos piger, jeg kender godt, og har derved fået mange gode oplevelser

Gør du det hver gang? Enten må du gå meget sjældent i byen, eller også må du have en abonnementsordning, hvor du ikke skal sidde i kø. Bortset fra det læser man jo, som du også anfører, at fransk er uden større risiko. Jeg ved ikke, om det er rigtigt.

Undrer mig ikke, at du har fået en god oplevelse. Pigen har været i lære hos Nancy – ejeren – hvis det da ikke var Nancy selv, du blev betjent af. Din beskrivelse ligner nemlig, hvad jeg oplevede med hende på 505.

Selvom en ting ikke er i produktion, kan der godt være rettigheder, der skal respekteres. Ved bøger har forfatteren rettigheder en hel del år, og dør han inden, overtager arvingerne dem. Det samme med f.eks billedmateriale: Her mener jeg, at ophavsretten er 80 år efter rettighedshaverens død. Nu kompliceres sagen jo af, at tyveriet er foregået i USA, og her kan der gælde andre regler. Lego har det heller ikke let i Kina, men her har man et regime, der blæser på mangt og meget.

Der er ingen tvivl om, at det er en kopi, så det er vel bare at anlægge en sag? Og i USA er erstatningsbeløb jo astronomiske.

Vil du have en ny test-PB?

Trådens overskrift er da en fornærmelse mod pigen.

Jamen, at diskutere med sig selv i samme tråd er jo stik imod reglerne.

Aha. Tak for forklaringen, for jeg undrede mig over, hvordan en italiener kunne finde vej til et rent polsk etablissement.

Meget fin beskrivelse af lykke(følelse), som jo ikke er nogen permanent tilstand. Ordet "lykke" er ikke uproblematisk, da det til forskellige tider er blevet brugt forskelligt. Men mon ikke det i "vor" sammenhæng nærmest betyder "(vel)tilfreds"?

Jo, det har jeg faktisk gjort med et bekendtskab, da jeg indledningsvis mødte en stor åbenhed fra hendes side. Nej, jeg tror ikke, jeg bliver staldket – alene af den grund, at jeg ikke er på de såkaldte sociale medier – men jeg er en offentlig person i mit lokalområde, så onde mennesker kan lave alskens anslag.

Sølv? Du er da guld værd!

Muligvis, men nu er jeg i den situation, at mit fornavn ikke er så almindeligt mere, som det var engang, og ifølge Danmarks Statistik er der ikke andre i landet, der hedder nøjagtigt det samme som mig.

Jeg tror bare, at disse polske piger har alt, alt, alt for travlt. Flotte er de bestemt, og prisniveauet virker uden tvivl også som en magnet på mange. Jeg besøgte Sara, dengang de var i Hørdumsgade, og som det var sædvane på adressen, var hun ikke klar til at modtage mig, da jeg ankom til aftalt tid. Jeg blev werfet ind i et mindre lokale af en flot italiensk pige, som vimsede topløs omkring. Hun talte hverken engelsk eller tysk, så det var lidt af en mimikforestilling, indtil jeg opdagede, at hun talte et ganske glimrende fransk, hvilket bidrog til at fordrive følelsen af at være blevet tilsidesat. Imens hørte jeg nogen "rumstere" i værelset ved siden af. Jeg fandt senere på dets placering ud af, at det måtte have været Sara og ham, der kom før mig. Sara viste sig at være guddommeligt smuk, men uden de store kommunikative kompetencer (sprog), og hun havde desværre brugt al energien på min "forgænger". Desuden syntes mobiltelefonen at være mere attraktiv end mig. Jeg kunne således ikke undgå at gå derfra uden en forestilling om en ren pølsefabrik.

Jovist, men jeg tager nu lukkede øjne som et tegn på koncentration og indlevelse.

Det er såmænd udtryk for en virkelighedsflugt . Nå, men bortset fra det, tak for oplevelsesrapporten.