Borende X

Det kan et diamantbor vel ændre på

Der er ingen knap til os mænd, der er artige

Der bliver man da vist kastreret

Trist at læse. Jeg har nemlig haft nogle rigtigt gode oplevelser på Bangkok, men de ligger tilbage til 2012. Tiderne skifter.

Kun dét, og kun dét? Han hedder vel for pokker ikke Bananas for ingenting

Jeg tror nok, at det er "afstemningen", der får folk til at vende tommelfingeren nedad i denne tråd. Jeg kan nemlig dårligt forestille mig, at ingen gider høre om andres "bedste oplevelse" – det er jo en af grundpillerne i EG's eksistens. Selv har jeg haft flere "bedste oplevelse", så det er svært at vurdere kvalitativt. Måske har jeg endda haft "allerbedste oplevelse". I så fald har jeg måske skrevet om den, måske har jeg holdt den for mig selv? Men som sagt: Det er nok "afstemningen" på helt ikke-sammenlignelige parametre, der p..... folk af.

Jeg har, som tidligere nævnt, mødt hende to gange. Den første var med alt inklusivt, og det var ok uden at være jordskælvsskabende. Den anden var kun massage, da hun nægtede "de højere trin". I hvert fald med mig. Kunne det tænkes, at de blandede oplevelsesberetninger, som stemmer godt overens med mine egne erfaringer, er udtryk for "humørsvingninger"? Eller at hun foretager nogle bevidste kvalitetsvalg i kundesegmentet?

Der er jo to "spor" i denne tråd, afhængig af, hvordan man møder hinanden. Det ene spor er, at man møder hinanden i f.eks et professionelt forhold, der udvikler sig. Her er begge parter klar over præmisserne for et forhold – og alligevel kan det, som i alle andre forhold, gå galt grundet helt andre ting. Det andet er, at den ene part i et forhold (som dit) enten arbejder som glædespige, uden at den anden ved det, eller at den anden (vel som regel kvinden?) i forholdet meddeler, at hun vil begynde som glædespige. I det sidste tilfælde foreligger der jo en helt ny situation, som nødvendigvis må blive genstand for en stillingtagen af den ene eller anden slags. Kunne jeg selv være kæreste med en glædespige? Jeg ved det ikke, for jeg er aldrig blevet stillet over for valget "ja" eller "nej". Men jeg ved, at følelser er uhyre stærke kræfter, der kan feje alt andet til side. Lige fra Werther til Sixtin Sparre.

Netop. Og dét, som den ene fandt fantastisk ved A, vil den anden slet ikke kunne genkende, men sværger i stedet til B.

Afstemning? Er vi så ikke ved at være tilbage på et slavemarked i Sydstaterne?

Er det ikke dét, der var (en del af) problemet? Jeg synes, at trådstarter har givet udtryk for, at hun ingen havde at tale med om disse ting og derfor skrev herinde.

Det kunne jo – nu taler jeg selvfølgelig rent teoretisk – være, at hun har fået så megen konstruktiv opbakning i denne tråd, at skællene falder fra øjnene, og at hun tager skridtet.

Nu har en sag jo altid mere end en side, men sådan som jeg har forstået trådstarter med jalouxi, ekstrem tarvelig kontrol og tæt overvågning, ja så synes jeg, at hun har langt den største grund til at skride. Det er ikke ham!

Det kan være, at det er prisen PrettyLiar lyver med

Var det så ikke bedre at lade være? Ligesom der er piger, der aldrig burde have været i branchen, er der måske også kunder?

Har Liv så ikke ret? For mig lyder det altså som om du – i overført betydning – nærmest snitter i dig selv med en kniv, når du besøger en glædespige.

Tak for et godt indlæg. Jeg genkender langt det meste af, hvad du skriver. Blot har min karriere kun strukket sig over "sølle" otte år. Særlig glad er jeg for din passage om det genkendende – jf. mit motto i blåt. Det er skønt, at man aldrig skal begynde forfra hver gang, men kan fortsætte derfra, hvor man slap sidst. Det giver en særlig intimitet. Dog savner jeg i dit indlæg en overvejelse om det mentale ved at have en fast glædespige. For mig er det nemlig noget af det vigtigste – en man kan tale med om alt, en man kan dele sorger og glæder med, og en man kan føle et åndsfællesskab/have fælles interesser med. Man kommer jo uundgåeligt tæt på de piger, som man besøger flere gange. Jeg har tilfældigt mødt en enkelt uden for "universet", da vi nærmest stødte ind i hinanden på en hovedgade nær min bopæl. Jeg fik et stort genkendende knus. Det var – tro det eller lad være – få timer efter, at jeg havde besøgt hende rent professionelt i en helt anden bydel. Hun aner slet ikke, hvor glad jeg blev for denne spontanmenneskelige gestus .

Tak for "likeren", Liv. Den viser jo, at jeg ikke er helt galt afmarscheret

Nå, nu skrev du det, jeg ville have skrevet. Men fint nok Grænsen imellem persere og arabere går i syd ved Shatt Al Arab, mens billedet er mere flydende i nord. Men jeg forestiller mig ikke, at en perser ville bryde sig om at blive kaldt araber – og omvendt.

Det har været et spørgsmål, der har jævnligt har været stillet lige så længe, EG har eksisteret. Jeg har selv spekuleret over det og er nået frem til, at det dels kan være, fordi victoriansme og bornerthed stadig lever i bedste velgående, dels fordi dårlige/sørgelige nyheder er bedre end gode nyheder. Kigger man f.eks på nyhedsudsendelserne i fjernsynet, er det forbavsende sjældent, at der er deciderede gode nyheder. Udgangspunkterne er som regel negative. Det sidste, du skriver, har også været diskuteret herinde lige siden EGs fødsel. Trods mange indlæg om branchen fra piger, der føler sig godt hjemme i den, har der altid været hårdhudede kritikere, som påstod, at man som glædespige ikke kunne være lykkelig og tilfreds med dén tilværelse. Der er blevet skrevet meget om glædespigernes virkelighedsfornægtelse. Det har altid været lidt mystisk for mig, hvordan teoretikere mente at kunne vide meget bedre end praktikere, der stod med begge ben samt en dagligdag i branchen. Personligt har jeg ikke svært ved at identificere, hvilken af de to grupper, der er de virkelige virkelighedsfornægtere. Dels har jeg i tidens løb læst mange positive indlæg om branchen fra piger herinde, dels har jeg selv oplevet dem ude i virkeligheden – altså den virkelighed, der findes på klinikkerne samt i P/D og ikke den, der findes på gaderne. Jeg har således aldrig mødt en decideret sørgelig skæbne – højst nogle uengagerede udøvere. Hermed siger jeg også, at branchen ikke er problemfri, for det er den slet ikke. Men altid at hive de sørgelige skæbner frem og lade dem gælde for hele branchen er vitterligt proportions- og virkelighedsforvrængende. Du er arketypen på de piger, jeg selv har mødt i branchen, og som teoretikerne benægter eksistensen af – det er atter dén med humlebien, der ikke kan flyve. Sluttelig synes jeg, at det er utroligt modigt af dig at turde stå ærligt frem for dine nærmeste. Nok mere modigt end at gå nøgen ned igennem en indremissionsk landsby i Vestjylland.

Nå, jeg syntes ved første blik, at det lignede en tryk(s)puler

Det grå guld, siger du? Det er jo min nabo her på St. Kødlyst

Du er vist en rigtig Kirsten Giftekniv

Det er ellers mit indtryk, at hun sjældent kigger herind. Men jeg kan jo tage fejl.

De ret få gange, jeg er blevet snydt, har ikke været som fast husbuk. Det har været på førstegangs- eller lejlighedsbesøg hos andre.