Nihil

Jeg tror, efter at have tænkt lidt over det, at om jeg skulle være gigolo, så ville jeg opfinde den mest fantastiske karakter.med latexbukser og læderkasket, med påklistret hår på brystet og en tilhørende omgang udglatning af rynkerne på min røv, Ikke en karakter der lagde alt for langt fra min egen personlighed, men dog med små spidsfindige konstruktioner, der gjorde at jeg kunne adskille karakteren fra mig selv. Faktisk tror jeg det ville være klogt af mig, at kunne adskille. Det med bare at være sig selv. Den køber jeg ikke i dette univers. Det, lad os være ærlige, er ikke en branche som alle andre. Man giver og får, tager og modtager, dog her i, og det må vi huske, en sfære af intimitet. Kropsligt som mentalt. Når man vender snuden hjemad, ville det nok være rart, sådan refleksivt at kunne henligge det på Dadeldrengen(Mit kommende gigolonick) og ikke påtage sig for mange byrder. Det ville for mig være en måde at distancere på og holde ude i strakt arm, det skønne som det mindre skønne. God arbejdslyst

Et ganske utilfældigt sted. To mennesker uden det store til fælles. Et tilsyneladende bestilt møde. Han, med tatoveringen "No Regrets" på brystkassen, hende, der sluttede hvert indlæg i sin dagbog med samme sætning. Efter mødet gik de hver til sit, satte sig ned og skrev to små forskellige digte, med samme titel: The Unscarred Poem Han: Det dryppede på mig sagte, vagt og tilsigtet som et befriende udsagn ramtes jeg først for neden, siden øverst og tilslut i mellemgulvet i dag drypper det fra mig med et forglemmende afløb som endestation kunne, burde, skulle Hun: Forsvindende er jeg ene dog uigenkendeligt i netop de øjne der tog tilløb, der dragedes, der blev lukkede derfor, forbliv forstandigt ved at svinde med egne åbne øjne tilsiger jeg til næste gang, aldrig igen skulle, burde, kunne

Hvad gør en god GP for mig, tjo, først og fremmest er det vigtigt at en person er tilnærmelsesvis lutret med det at indtræde i branchen. Noget af det værste er at møde en GP, der faktisk ikke er sikker på, at hun har valgt den rigtige branche. Det kan synes banalt, men tænk sig, man møder til stadighed fra tid til anden en kvinde der udstråler dets modsætning. At "mestre alle genrer" er for mig lig med at man mestrer nada. Vid hvad du selv nyder og dyrk det til det ypperligste. Jo, GFE er fantastisk, men ikke med en domina. Vær bevidst om, at du skal være der for din egen skyld. Behagesyge, om end i sidste ende jo også dette er rettet mod en selvtilfredstillelse, vil skinne igennem som uselvstændigt, og nyder vi ikke alle en der nyder. En der modspiller og deraf i sidste ende skaber rum for medspil. Vær klar i mælet om dine grænser, men dvæl ikke ved det du ej nyder i tide og utide, fokuser i stedet på det du både tilbyder og selv er til. Eksempelvis: Tre fede oplevelser du tilbyder og så en lille ting du ikke er til i en annonce. Reel indlevelse er et must. Faktisk ligegyldigt hvilken niche en GP vælger. Vær til stede når du er til stede. Ingen gaben, ingen kikken på mobil, ur. Centrer kundens ønsker. Det er ofte ved at centrere dig selv, hav dog altid kundens ønsker i primær fokus. Det er en oplevelse du sælger og i den stund, de øjeblikke du er sammen med en kunde, skal den oplevelse der er blevet betalt for have opmærksomheden og ikke andet..

Jeg starter faktisk ofte med at massere kvinden. Det er et forspil for mig og en nydelse at udforske en kvindekrop. Om hun nyder det lige så meget....bonus for hende og mig, men jeg gør det nu mest for min egen opladning. En GP der er veltilpas, yder en bedre service vel. Lad være ærlige, det er da ikke i udpræget grad for kvindens skyld vi gør hende veltilpas - Vi søger en bedre oplevelse i momentet og fortløbende.

Det er sådan set uvedkommende. Det ar det satte er der stadig. Der er stadig kvinder der bliver mishandlet i "Amazing", som også i DK. Mer er stadig unge mennesker der mødes og deler en oplevelse de aldrig vil glemme, lad os også huske det.

Der skete såmænd ikke mere. Det var hvad det var. To mennesker der mødtes og delte en oplevelse. Og det er faktisk det smukke ved det for mig. På trods. På trods af knivsar og mig der fik et sår, der til stadighed er der, var vi bare to unge mennesker, der nød hinanden og skiltes om morgenen. På trods af at mennesket kan være noget så grusomt mod hinanden, så kan det glemmes.....i hvert fald for en stund.

Tak singelmand. Ja, det er det. Bortset fra den grønne lænestol og at jeg ikke drikker whiskey mere, hverken Mekong eller andre mærker.

Nu sad han der i den mørkegrønne lænestol. Det var hans favoritstol. Den havde set bedre tider jo, men var balanceret fornemt i forhold til hårdhed og støtte. Ved hans side var en papkasse. Denne kasse indeholdt bøger fra fortidens rejser og ikke at forglemme minderne han nu skulle tage hul på. Over skulderen kunne han se en trekvartmåne ud af vinduet, der havde valgt at være hans eneste selskab denne nat. Læselampen blev tøvende tændt og mørket forduftede. Whiskeyen smagte ham ikke i nat, men en slurk blev til tre, idet han vidste hvad der ventede. Modet var svigtende, men han mandede sig op og åbnede den kasse, der med vilje havde været gemt langt væk på loftet gennem årene. En billet fra en gammel Fulhamkamp var det første han greb i kassen. Duften af græsset og de højlydte Stokefans ramte ham, og idet han smilte vagt, valgte han at smide den i den kasse, hvori indholdet skulle kasseres. Endnu en slurk. Han rakte hånden uset ned i kassen igen. En rejseguide til Thailand. Han lagde bogen i sit skød og sundede sig, før han tog mod til sig og slog op på en tilfældig side. Han tog en slurk af Mekong'en på sit hotelværelse. Det tætsiddende tøj fremhævede en skikkelse, ikke muskuløs, men dog slank og betonet. Udenfor blinkede et neonskær, som for insisterende at påminde ham om at han skulle ud i natten. Scooternes hvinende motorer og tilfældig latter, dernede fra gaden gjorde ham endnu engang opmærksom på, at han var her nu. Pattaya, verdens underliv. Han spejlede sit 21 årige ansigt og var forholdsvis tilfreds med hvad han så. En høflig hilsen blev udvekslet med dørmanden på hotellet og han gik søgende ud på gaden, da heden ramte ham intenst. " Ba nai handsome", hørte han perifert da med raske skridt satte destinationen til den nærmeste bar. Han var på jagt. Ikke bare yndig, men fandeme smuk. Hun havde havde insisteret på at tage med ham hjem til hotellet, intet beløb blev udvekslet, ingen drinks eller gaver blev givet. Nu lagde han nøgen, der på sengen og hun arbejde sig kyssende fra hans ansigt og nedefter. Hun var ikke nøgen. En lidt for stor lyserød bluse var den eneste påklædningsgenstand hun havde på nu. "Take it off", sagde han, med det mest vedholdende smil han kunne mønstre midt i sin ophidselse. Det gjorde hun så. Månen var også dengang trekvart og skinnet fra den belyste det ene knivsar efter det andet på hendes overkrop. Kunne hun se han bed sig i læben. Hun måtte da kunne fornemme han var i chok. Han ville se på alle de ar, der var snittet, ikke bare bare et eller to, men utallelige ar. Ikke i et mønster, men lavet i affekt, i ophidselse, tænkte han, men han kunne ikke tage blikket fra de skønne brune øjne. De øjne, der nu var blanke. De øjne, der havde en udsøgt dybde og som strålede i måneskinnet. Hans hånd gik på opdagelse fra ar til ar. Han kærtegnede dem gennem hele natten. De bollede ikke den nat, de elskede, som nu to unge mennesker kan gøre det. En solstråle ramte ham der i lænestolen. Diffus gryntede han og forsøgte at rejse sig op. Rejsebogen fra Thailand lagde stadigvæk i hans skød og med sagde han sagte til sig selv "Amazing Thailand", mens han lagde bogen i den kasse hvori indholdet skulle gemmes

Den annonce som trådstarter henviste til gør det nu heller ikke for mig. Kvinden har jo nok desværre sine grunde til den ser ud som den gør dog. Nej, noget der virkeligt rykker for mig personligt er når ordet pik nævnes. Altså, for hunde da, jeg kommer lige der, i mine bukser. Okay jeg vasker ofte bukser, men det er så frækt! Og alle de måder det herlige, ophidsende ord kan varieres, med den ypperste kreativitet og finurlighed i en sætning. Ja, man kan endog vedhæfte ordet "voldtage" - din pik. Damn så er jeg solgt. Hvis det ikke lige var fordi jeg jo allerede var kommet......i mine bukser......penge sparet der.

Jeg har ikke selv installeret spejle i mit soveværelse, og da jeg oftest er vært ligger mine erfaringer nogle år og en del færre rynker tilbage i tiden. Dog husker jeg det som ret frækt og det er da sket jeg har listet mig til lidt famlen foran badeværelsespejlet med en GP her hjemme. Der er nok flere ting i det vil jeg tro. Et er det med at voyeur, som jeg faktisk tror der er lidt i. At føle sig beskuende, samtidig med man bliver beskuet. Der er også en distancering i det at være intim foran spejlet mener jeg, man holder det lidt ude i armslængde i min optik, og jeg har altid haft svært ved at ramme, den der ekstatiske zone med spejle der forvrænger, det er svært at fortabe sig i akten når man har fokus flere steder. Hov skrev jeg forvrænger! Selv spejle er menneskeskabt og ikke perfekte, de afbilleder hvad de er i stand til. Spejle er i den grad også subjektive. Svinkeærinde der, sorry. Og til slut det med narcissisme. Den fysiske forfængelighed er så almen og uskyldig i mine øjne. Fra min vinkel er det dem der benytter andres øjne som spejl, eller for den sags skyld kikker indad som udgangspunkt, de har i sandhed spejlet sig i den der kilde.

Mange tak for jeres kommentarer. Der er det ved den kedelige vinkel og det ved at konstatere, at en kvinde ikke skal indtræde i denne branche om hun ikke trives: Jeg forsøger at gå ind til en aftale uden blindfold på, med mindre det er en del af legen og aftalt på forhånd selvfølgelig. Indlevelse i andres situation og virkelighed, synes, for mig, ofte begrænset i dette univers, så Champ rammer præcist med hans sidste sætning og ordet - "Refleksion". Jeg bed mærke i det fine valg af ordet "kan" i Mettes bemærkning. Det er et meget passende ord. Mit skriv er fiktivt og baseret på mine tanker om kvindernes formodede tanker. Dog skal det tilføjes, at al fiktion har et ophav i virkeligheden.

Nu skal du fandeme ha' pik, din luder, stønnede han for at konfirmere sig selv. Ikke højlydt, men sådan lidt forstemt, da han jo ikke vidste hvorledes hun ville tage det og nu var han jo, sådan til dagligt ej heller typen til den slags ytringer. Hun hørte ham, men havde allerede da valgt at fokusere på fuglenes skumringssang udenfor. Tænk, selv på dette tidspunkt, på denne årstid, føler spurvene den der trang, den der bekræftende og hengivende trang til at forfalde til kvidren. En kvidren der i sig selv, og for hende især nu, i dette moment føltes smukkere end nogensinde. Hun mærkede stødene bagfra, men hørte ikke mere hans bemærkninger. Kun at de blev mere insisterende og aggressive i tonen. Hun vendte tilbage og fortabelsen i hendes, alligevel på forhånd mislykkede forsøg, på tolkning af fuglenes skønne kommunikation, endte brat med et u-timet og lidt for hårdt klask på hendes røv. Spermen dryppede ned fra hendes ryg. Han havde revet kondomet af i hans klimaks og var kommet territorialt ud over hende. Ryggen var vendt imod hende og han havde allerede tøjet på. Hun rakte ud efter servietterne til at tørre sig med. Perifert så hun, at han havde set det, at hun faktisk ikke kunne nå. Han lukkede døren maskulint bag sig. Fuglene uden for var åbenbart gået til ro. Igen følte hun sig alene. Det havde været hendes første dag. Flyet havde landet, sådan med lidt besvær, dagen før, i det der burde havet været en skøn forårsdag. En lille mand, med et arret ansigt og billige tatoveringer havde hentet hende i lufthaven. De havde kørt hurtigt mod deres destination i bilen. Intet var der blevet sagt undervejs. Hun var gået ind til dette med åbne øjne, tænke hun i sig selv. Det var hvad hun forventede. De andre piger havde været, sådan ok søde, men hun følte sig dog alligevel ør i knolden af alle de informationer hun havde fået i går. Lidt, naturligvis tænkte hun, havde hun taget imod den første kunde, sagte og genert. Men det måtte de da have regnet med. De burde da have vidst det var nyt for hende, hendes første dag. Annoncen havde pointeret det med al tydelighed. Første gang i Danmark. Alligevel havde det været en påtrængende dag for hende. Var det det hun kunne forvente. Hun tænkte på sine kære derhjemme, langt væk. Hendes lillebror der nok, endnu engang lavede smutveje for at kunne blive den ekstra halve time oppe. På hendes far, der med al sikkerhed var faldet i søvn i hans favoritstol med en bog på maven. På lydene fra de natlige insekter der altid virkede berolige på hende. Nu måtte hun finde søvnen, og slukkede lyset på badeværelset, dog ikke uden et sådan henkastet blik på det blå øje. Adrenalinen havde sat ind. De stod nøgne i en kreds om hende. Hun spillede op til dem, både med hendes bevægelser og ved at udfordre dem, sådan med den mest sikre stemme hun formåede. Hun følte hendes egne væsker løbe og gjorde med al tydelig dem opmærksom på det. Kom så, råbte hun, dog med en lidt påtaget sensualitet i udtrykket. Det bemærkede også hun selv. Er i til noget, forsatte hun, med en mere overbevisende klarhed. Det var ikke hendes debut, langt fra, ej heller sidste gang, tænkte hun, da hun mærkede suset i hende. De mange hænder der famlede overalt på hendes krop, de rytmiske stød fra hendes underliv og den pik en eller anden forsøgte at penetrere hendes læber med. Der var kommet mange i dag. Annoncen måtte have virket bedre denne gang. Kort og kontant: Omgangsfisse til salg. Det havde været lige hende, om end han havde opponeret lidt. Jeres pikke, min fisse, slut prut. Hun lå nu på ryggen på madrassen og kunne næsten ikke bevæge sig. Det havde været godt, rigtigt godt, tænkte hun. Drænet af alt andet end hende selv, mærkede hun en tøvende berøring på hendes kind. Er du ok, blev der spurgt. De er gået for 10 minutter siden, sagde han sagte og hun bemærkede den kærlige tone om end den virkede lidt forstemt. Jeg har det super, snerrede hun og løb ud til spejlet. Kicket var ikke det samme mere, konkluderede hun mens hun rettede brysterne til i B-H'en. Chaufføren havde fået sludret og sludret om en skitur til Østrig, og ja, et eller andet med konen der vist var lidt løbsk. Hun hev spejlet op af tasken for at tjekke makeuppen for gud ved hvilken gang. Ikke igen, grinede hendes chauffør, du er en smukkert skat. Hun lo, men kunne også se de smilerynker, der jo engang havde været så charmerende, havde vokset sig mere tydelige. Spejlet blev med det, bestemt lagt i tasken. Ikke nu, ikke når der er en der venter. Et ses, og et halv kindkys blev byttet, der i indkørslen mellem hende og hendes mangeårige sikkerhed. Showtime, slog det hende. Måske var der en lille rus at finde alligevel. Kunne hun virkelig blive nervøs, nu her, efter alle de ture, alle de år. Nej, fandeme overbevidste hun bestemt sig selv. Pengene var gode, det var det. Solen var i den grad aftagende følte hun. Kjolen var for lille, for kort og den kølige brise hjalp ikke. Hun kastede et flygtigt glimt mod solnedgangen. Skridtene mod hoveddøren syntes tungere end normalt. På nippet til at tage hendes håndspejl frem igen, tog hun en beslutning. Sidste gang, bare sidste gang.

Jeg er helt med på, at jeg generaliserer og tager den overordnede vinkel. Det jeg fandt spændende, var hvilken præmis en GP sætter sig, inden hun overhovedet ved hvilke præferencer en kunde har og om det var den gængse tilgang. Vi kan vel ikke være uenige i at de der er bedst i dette fag, er de der tilpasser aftalen til den enkelte kundes ønsker. Forfængelig positionering og tiltag til personanalyse gør mig bare træt og uinteresseret.

Tja, det er en kende uklart for mig. Opmærksomhed er/må være et minimum. Egentlig, når jeg tænker over det, er det jo ligegyldigt om man er til de 30 minutter eller de meget længere aftaler. Det essentielle må være at gøre kunden tilfreds. Så...øhhh lad mig holde fokus på bolden. Det grundlæggende altså, ikke de præferencer eller forskellige forventninger en given kunde har. Men den præmis man mødes med. At enten fralægge sig at det at være interessant er det overskyggende, eller vedkende sig det, for derefter at, forhåbentlig give kunden en mere helstøbt oplevelse. Det handler, fra min side, overhovedet ikke om præferencer i denne diskussion. Det er uinteressant her synes jeg. Det var et oplæg om det motiv en given GP dukker op med. Og om hun er i stand til, at tilsidesætte det for at gøre kundens oplevelse det bedre.

Valdemar - Jeg er uenig. Jeg betaler for opmærksomhed, såvel fysisk som mental tilstedeværelse i de timer kvinden er her.. En pæn sum faktisk, eftersom jeg er til de længere aftaler. Derfor forventer jeg også indlevelse og vedkommenhed. GP sælger mere end deres seksuelle ydelser, lad os dog vedstå os det. De sælger fantasier og illusioner. Jeg køber mig til en oplevelse, der så også indeholder sex. Jeg er helt med på at følelser, til dels anerkendelse ikke er til at købe, men opmærksomhed, det må jeg da kræve som en ydelse. Og jeg lever med så at være naiv i din optik, om jeg vedstår mig til stadighed, at ville have opmærksomheden rettet mod mine ønsker i seancen, og ikke en kvindens skjulte agenda om at blive anerkendt. Elefant - Ja, deri ligger min pointe jo nok. At anerkendelsen for rigtig mange er utrolig bærende for deres virke. Det jeg gerne ville sætte lidt fokus på, var så om der, om man vedstod sig dette, kunne blive, så at sige, frigjort til et andet og mere vedkommende fokus for den betalende part. Ferdinand - Det er som udgangspunkt klart, at der er en forskel på om man tager i byen og får en sine negle ordnet, eller om man vælger at tage på et wellnesscenter i en rum tid, for at få flere elementer med. Jeg vælger tilnærmelsesvis altid det sidste og derfor må forventningerne også være derefter til oplevelsen. Det med at yderen får en til at føle sig godt tilpas er ramt plet. Dog kan man jo godt forsøge at definere hvad der gør at man føler sig godt tilpas. Altså, at fokus er på at skabe den illusion, at dagsordenen må være at kunden skal føle sig tilpas og ikke at sælger skal opnå en anerkendelse. Det kan være en medfølgende bonus for kvinden, men for mig, aldrig det primære.

Eller interesseret. Udsprunget af andre tråde, egne erfaringer og en interesse i at få belyst om det at være det ene, forholdsvist, og i mindre grad det andet, er gældende for universet af købesex. Man må vel vedstå sig, at det at ville have positiv opmærksomhed og anerkendelse, er et karaktertræk hos mennesket, kvinde som mand. En higen efter en centrering af ens person, virker i sin substans, som en modsætning af det at drive en servicevirksomhed og yde netop en service til en kunde. Nuvel, her tænker jeg ikke enkelte dele af seancen, hvem der giver oral i længst tid, eller hvem der er styrende i akten. Dog er der dukket en perifer tankerække op hos mig, der omhandler i hvor høj grad yderen, med den største bevidsthed i mente, har gjort op med sig selv hvor det endelige og absolutte fokus skal være. Altså at være den interesserede part. Ikke den der skal anerkendes, ikke den der skal have den overvejende opmærksomhed. Forstå mig nu ret - det er ikke om stillinger i sengen, om hvem der kommer flest gange osv. men om selve grundelementet for og målet med en købesexoplevelse, at give en god oplevelse og behage kunden, efter de ønsker denne nu er kommet med. Selv må jeg erkende, at der er langt, desværre rigtigt langt, mellem de der formår, at fralægge sig de tendenser, et menneske nu har til at ville være den interessante part i et møde og ærligt og virkeligt være den interesserede part. Også jeg søger anerkendelse, også jeg higer efter opmærksomhed, som alle andre mennesker nu gør det. Jeg bliver bare ikke betalt for det modsatte. Problemet opstår for mig, når man ikke vedstår sig udgangspunktet: At det at være den interessante faktisk er det essentielle for en, og i påstand vedholdende ytrer det modsatte. Så bliver det en skjult dagsorden. Sådan når jeg tænker over det, er det er for mig langt at foretrække, at erkende, at det selvcentrerede er vigtigst, efter det har jeg vag formodning/håb om, man faktisk har en større mulighed for at kunne give slip på netop dette og give sig hen. Jeg er fuldt ud bevidst om generaliseringen i det overstående, der er dog undtagelser til enhver, om i dette tilfælde ikke regel, så tendens, det ved jeg også. Dog er jeg i tvivl om, om ikke den sande interesse ikke kun er at finde i øjeblikke, for de der har bevidstliggjort denne modsætning for dem selv, og hvor stemningen tillader det.

I min ungdom var jeg på en længere bustur i Indien, fra Urangubad til, ja hvor husker jeg ikke, men i hvert fald husker jeg de 20 timer med Bollywood på et skattende tv, volumen godt i vejret med den musikstil der nu hører sig til det. Det var, om ikke traumatisk, så ganske sikkert en oplevelse af den lidt påtrængende slags. Jeg har holdt mig langt væk fra musik fra den region siden - indtil Eddie Vedder og Pearl Jam åbnede mine øjne for diversiteten, der naturligvis også er til stede der i musikken. Jeg har nada forstand på musik fra Pakistan/Indien, men lige disse sange, hvor populære ikoner fra forskellige kulturer mødes skabende, har jeg dyrket og hørt om og om igen. Denne sang er fra den fremragende film "Dead man walking". Så til jer der også har det svært med de Bollywood sange:

Det forbliver mellem Sara og jeg, hendes priser er anvist i hendes annoncer.

Man må konstatere, at når alle ens bollemuskler er sådan bagstive i ømhed, så har det været en rigtig god omgang. Tak for dit knus Sara, og på gensyn til dig. Til andre, der har benyttet sig af Cialis, eller lignende, kan jeg kun give min anbefaling af Sara. Det var dælme en succesoplevelse, når det kommer til staminaen underneden.

Cialis eller Sara, synes at rumstere efter en længere aftale med udspring denne lørdag. Man kan vælge en syntetisk opkvikker til de nedre regioner, eller man kan få et visit af denne skønne kvinde, altså den helt naturlige stimulans. Er det hendes blik, der gennem hele den erotiske akt fængende fastholder intensiteten. Er det de dejligt formede kurver, der besnærende lokker, først mellem ørerne på en og siden, når man ikke kan holde fingrene og andet fra et berørende given hen, hele ens legeme. Eller er det bare at konstatere, at min, ikke bare oplevelse, men også følelse af egen kunnen og præstation er i top med Sara. Kunne jeg virkelig det? og lykkedes det virkeligt for mig? Den følelse sidder jeg tilbage med, nu hvor Sara har forladt min adresse. En dejlig drænet tilstand opsluger min krop. Tømt og sat tilbage, af erotisk indleven og udleven. Nu kan alle små hverdagsagtige, irriterende bekymringer og også de lidt større, bare komme an. Jo drænet i dag, men med sikkerhed beriget af en prægtig oplevelse, der vil give energi og overskud i morgen. Cialis eller Sara - for mig er det en no-brainer og dagens fine seance, var en bekræftigelse på dette.

Jeg undskylder hermed, at jeg blev grebet af irritation og lod mig rive med i personlige hentydninger. Det kan jeg sådan retrospektivt se, var det der skete. Sorry til Jasmin der. Jeg undskylder ikke, at jeg forsøgte at få en diskussion i gang på et abstrakt niveau, der så efterfølgende blev om end meget konkret og gjort personlig. Min indgangsvinkel til en debat er at undersøge en tese, ikke at vinde over nogen. Det mislykkedes at få dette emne undersøgt til fulde. Det beklager jeg. Mere har jeg sådan set ikke at byde ind med.

Joe, jeg er enig i tanken er ubehagelig, derfor vælger jeg at sætte fokus på den. Det eneste der, vil jeg tro er forskellen på mig og de kunder du møder, er vel at jeg sætter ord på den adfærd der er gældende i det møde der sker. De vil sandsynligvis benægte at definere deres adfærd oprigtig, og give dig floskler som du nu også giver mig her. Du mener altså i mødes ligeværdigt og deles om en forhåbentlig fin oplevelse. Fornægt alt kunden kommer der udelukkende for at blive forløst, bemærk udløsning er ikke af enten den ene eller anden slags. Med det ene hoved, eller det andet -men begge om alt spiller. Jeg har aldrig påstået den fysiske udløsning er den eneste eller den rigtige. Selektiv læsning fra din side. Det er godt at høre du sætter standarden for hvilke personer der må benytte sig af branchen. Formynderi er ganske klædeligt i nogle versioner. Du vælger at blive på overfladen, okay. Fair nok. Der er illusioner fra begge parter. At du så laver personangreb er forventet, men ikke befordrende for at debattere noget til fulde.Ej heller er det at være aggressiv. Nu kommer min tvivl snigende igen. Man kan da umuligt have læst til fulde hvad jeg har skrevet og så stadig have en så stædig afstandstagen til emnet, og blive aggressiv, uden der er noget om det. Eller man selv har noget i klemme. Så lad dig være reserveret til de, der aldrig vedstår, eller fornægter, men som i udgangspunkt benytter dig i selvsamme adfærdsmæssige forstand, om tesen altså holder. Selvreflekterende mennesker byder du altså ikke velkommen, men de der betaler dig for at knalde, uden at skænke en tanke på hvorfor og hvordan tilgangen er, må benytte hvert et hjørne af dig. (jo jo, inden for dine grænser, naturligvis). Debatten kommer nok ikke videre, om vi bliver i floskler og overflade. Illusioner og forfængelighed i vore ytringer. Æv.

Marqui: Jeg vil mene det er respektløs, da især over for en selv, ikke at reflektere over ens adfærd og i det mindste forsøge at koble ord og handlinger sammen. Som pointeret flere gange er jeg i tvivl om sammenligningen overhovedet holder. Hmm...men, medtaget den risiko der ligger i at ytre dette, er jeg af den mening at man til tider godt må vedkende sig, at en spade er en spade. At fornægte sit virke er dog det mest respektløse man kan gøre, over for sine omgivelser, men da først og fremmest over for sig selv. Marqui: Det er mine overvejelser om mødet. Hvilke betragtninger gør du dig, når du fuld af lider i kroppen, drages mod en GP? En GP, der jo er konstruktion, sat i scene for at du skal tilgodeses med tilfredsstillelse, ikke hende. Du ser hende som et helt væsen? Ikke som en du benytter dig af, men en du deler med? Tja. DETH: Ordet skuespil er essentielt, som også ordet illusion er det. Nogle er gode til det de gør, som også noget legetøj er fortræffeligt at benytte frem for andet. Jeg ønsker i mine besøg også at kvinden har lyst, jeg ved dog, at det er af selviske grund jeg ønsker dette. Det gør nemlig min tilfredshed det større, at hun også har lyst. Vi kommer nok ikke udenom at det er en vare der bliver solgt, kvalitativt eller ej, om man betragter den man betaler som "kammerat", skuespil eller ej, så er denne vare noget, igen, man benytter. Ikke deler, ikke for den fælles oplevelse i udgangspunktet. Illusioner er ok, så længe man er bevidst om, at de er netop det.

DETH: Når man er kammerater fordrer det at begge parter anskuer relationen som sådan. Det går jeg så ud fra de kvinder du frekventerer gør. Det er netop et opgør med illusionerne jeg er interesseret i. Om man, mere eller mindre bevidst, i adfærd og i sine handlinger har en tilgang af at benytte et andet menneske til sex, som udlad, udelukkende for ens egen drift, så mener jeg faktisk der er en pointe i at gøre den objektivisering bevidst og til skue. Om ægteskabets mangler, kan jeg ikke personligt udtale mig om, og den problematik er ej heller mit ærinde. Der er nok heldigvis flere parametre i et sådan forhold at bevidstgøre sig om. Det er en anden, og ikke uvæsentlig diskussion. Der bliver skelnet mellem kvindekroppen og kvinden. Altså legeme og ånd. Det mener jeg ikke er muligt Midtj. Jeg er fuldt ud klar over, at det er "farligt" at vedstå sig man benytter et andet væsen for egen tilfredsstillelse, men igen, er jeg tvivlende over for om det ikke er det der sker. Så skriver man krop, må man medtage det mentale også i min optik. De er uadskillelige, hvilket jo ikke gør den tingsliggørelse bedre. Jasmin: Bekvemt nok vælger du, med ligeværd som præmis for din konklusion, at frasige dig og din butik som noget nogen benytter sig af, som et objekt for "udløsning". Sparring virker, endog meget konstrueret og søgt i denne sammenhæng. Sparring fordrer øjenhøjde og ligeværd, som du nævner med tilføjelsen "minimum", Der lurer et eller andet der. Sex er her en vare du tilbyder. Ikke mere end det, ikke mindre end det. Du mener, Jasmin, at fordi du med din indlevelse og i "sparring", dermed opnår et ligeværd(Hvilket jeg er uvis over om kan gradueres). Illusionerne om at du bliver, i det øjeblik der pumpes, med betaling forude, betragtet som andet og mere end et legetøj, er din at rode med. Klart, det forbliver usagt, fair nok, men et fornøjelsesobjekt er vel essensen. Som jeg skrev i trådstarten, er det at være "aktiv", jo ikke, i min opfattelse defineret af, hvor megen ekspertise en nu har i at vride sig på et lagen, eller hvor god en GP er til at kommunikere/sætte sig ind i kundens ønsker. Jeg vil igen påstå, at en GP kan anskues som et passivt objekt, efter som hendes ønsker og tilfredsstillelse er sekundær, på hvilken nogle må få territorieudløsning. Samarbejde/sparring kræver at GP'ens ønsker, ikke grænser, er medregnet i processen. At forudsætte samme øjenhøjde, i et betalingsscenarie, hvor den enes ønsker skal tilgodeses og den anden tilgodese, er et falsk billede at optegne. Ligeværd er et fatamogana vi gerne vil skue. Det var kundens adfærd over for GP'en i de momenter de er sammen der interesserer mig. Dybest der, bag i hjernen, er der måske en flig af bevidsthed om at dette menneske jeg nu skal benytte mig af, faktisk udelukkende er at betragte som en legoklods for mig. Det er ikke en rar tanke - dog en tanke. Det med dukker, døde som levende, er bare.....flade.... Lad os vove at grave dybere. Det handler jo ikke en disse om "sparring", det handler om klimaks, af den ene eller anden slags, med det ene eller anden hoved. I den proces benytter vi et andet menneske, mod betaling. Skønmaling af ens egen virke er hvad det er, bild mig dog bare ikke ind, at fordi du bevæger dig mere, taler mere, "sparre" mere, at du så tilnærmelsesvis er "bedre" og overhovedet ikke et objekt, når du gransker dine kunders adfærd. Nuvel, man kan tvivle om hvorledes man betragter et andet menneske i dette univers og om rigtigheden af en sådan anskuelse, men for mig er det langt at foretrække, at tvivle, frem for de der ikke overhovedet har haft den tanke og til stadighed frasiger sig, at den er der om de bliver spurgt. De objektiviserer vel ubevidst, og dermed intet opgør med en adfærd, der mildest talt kan betegnes som kølig og beregnende. Nogle vil gerne, her under jeg selv, også med hovedet erklære, at de betragter det menneske de møder med ligeværdig respekt. Det er endnu engang meget mere interessant for mig, hvilken adfærd - Ikke udsagn - man har. Og bevidstgørelsen af den, i handling, ubevidste objektivisering der vel sker, har jeg ment var en debat/undersøgelse værdig.

Jeg køber gerne illusionen om en ligeværdig legekammerat. Dog så snart man betaler sin kammerat for at lege med en, så er det vel i bund og grund ens egen, først og fremmest, tilfredshed man stiller og dermed ophører kammerateriet hurtigt. Legekammerater mødes på midten, de bringer deres fælles tilfredsstillelse til højder gennem fantasi og udfordringer, der er ikke en af dem der står med sedler i hånden før, og den anden efter, for så at takke for dansen. Du, DETH betegner altså din oplevelse af kvinden du betaler som kammeratlig og jer som kammerater? Der er mange tabuer, også herinde. Det er forholdsvis "korrekt" og ganske ufarligt at skrive at man ikke bør se kvinden i branchen som et legetøj. Dog kan man, om man vil risikere det, anskue at vi bruger et andet væsen som objekt for vor egne lyster - altså tingsliggørelse. Jeg er ikke djævlens advokat, denne gang, jeg er oprigtig i tvivl. Tvivl fordrer refleksion, refleksion kræver udtryk. Nu har jeg ikke læst mange tråde Mizz, men hvilken anskuelse af den person der sælger sex, er så den rigtige, gerne oprigtig også? Om kvinden ikke er et objekt for mine lyster i den tid jeg har betalt hende? Er hun en partner, en fælle, en samkvemssjuk, bollekammerat.......Jeg er helt med på, først menneske, kvinde, mor, datter, hustru osv. Men derefter, i forhold til dette udøvende hverv? Skriv nu ikke en glædesbringer..... Tænk engang, tvivlen rammer igen....