Nihil 435 Skrevet 13. Juli, 2016 Et ganske utilfældigt sted. To mennesker uden det store til fælles. Et tilsyneladende bestilt møde. Han, med tatoveringen "No Regrets" på brystkassen, hende, der sluttede hvert indlæg i sin dagbog med samme sætning. Efter mødet gik de hver til sit, satte sig ned og skrev to små forskellige digte, med samme titel: The Unscarred Poem Han: Det dryppede på mig sagte, vagt og tilsigtet som et befriende udsagn ramtes jeg først for neden, siden øverst og tilslut i mellemgulvet i dag drypper det fra mig med et forglemmende afløb som endestation kunne, burde, skulle Hun: Forsvindende er jeg ene dog uigenkendeligt i netop de øjne der tog tilløb, der dragedes, der blev lukkede derfor, forbliv forstandigt ved at svinde med egne åbne øjne tilsiger jeg til næste gang, aldrig igen skulle, burde, kunne 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
