Såret

[Nihil 435]

• 
• 
• 

        Nu sad han der i den mørkegrønne lænestol. Det var hans favoritstol. Den havde set bedre tider jo, men var balanceret fornemt i forhold til hårdhed og støtte. Ved hans side var en papkasse. Denne kasse indeholdt bøger fra fortidens rejser og ikke at forglemme minderne han nu skulle tage hul på. Over skulderen kunne han se en trekvartmåne ud af vinduet, der havde valgt at være hans eneste selskab denne nat. Læselampen blev tøvende tændt og mørket forduftede. Whiskeyen smagte ham ikke i nat, men en slurk blev til tre, idet han vidste hvad der ventede. Modet var svigtende, men han mandede sig op og åbnede den kasse, der med vilje havde været gemt langt væk på loftet gennem årene.

            En billet fra en gammel Fulhamkamp var det første han greb i kassen. Duften af græsset og de højlydte Stokefans ramte ham, og idet han smilte vagt, valgte han at smide den i den kasse, hvori indholdet skulle kasseres. Endnu en slurk. Han rakte hånden uset ned i kassen igen. En rejseguide til Thailand. Han lagde bogen i sit skød og sundede sig, før han tog mod til sig og slog op på en tilfældig side.

Han tog en slurk af Mekong'en på sit hotelværelse. Det tætsiddende tøj fremhævede en skikkelse, ikke muskuløs, men dog slank og betonet. Udenfor blinkede et neonskær, som for insisterende at påminde ham om at han skulle ud i natten. Scooternes hvinende motorer og tilfældig latter, dernede fra gaden gjorde ham endnu engang opmærksom på, at han var her nu. Pattaya, verdens underliv. Han spejlede sit 21 årige ansigt og var forholdsvis tilfreds med hvad han så. En høflig hilsen blev udvekslet med dørmanden på hotellet og han gik søgende ud på gaden, da heden ramte ham intenst. " Ba nai handsome", hørte han perifert da med raske skridt satte destinationen til den nærmeste bar. Han var på jagt.

Ikke bare yndig, men fandeme smuk. Hun havde havde insisteret på at tage med ham hjem til hotellet, intet beløb blev udvekslet, ingen drinks eller gaver blev givet. Nu lagde han nøgen, der på sengen og hun arbejde sig kyssende fra hans ansigt og nedefter. Hun var ikke nøgen. En lidt for stor lyserød bluse var den eneste påklædningsgenstand hun havde på nu. "Take it off", sagde han, med det mest vedholdende smil han kunne mønstre midt i sin ophidselse. Det gjorde hun så. Månen var også dengang trekvart og skinnet fra den belyste det ene knivsar efter det andet på hendes overkrop. Kunne hun se han bed sig i læben. Hun måtte da kunne fornemme han var i chok. Han ville se på alle de ar, der var snittet, ikke bare bare et eller to, men utallelige ar. Ikke i et mønster, men lavet i affekt, i ophidselse, tænkte han, men han kunne ikke tage blikket fra de skønne brune øjne. De øjne, der nu var blanke. De øjne, der havde en udsøgt dybde og som strålede i måneskinnet. Hans hånd gik på opdagelse fra ar til ar. Han kærtegnede dem gennem hele natten. De bollede ikke den nat, de elskede, som nu to unge mennesker kan gøre det.

En solstråle ramte ham der i lænestolen. Diffus gryntede han og forsøgte at rejse sig op. Rejsebogen fra Thailand lagde stadigvæk i hans skød og med sagde han sagte til sig selv "Amazing Thailand", mens han lagde bogen i den kasse hvori indholdet skulle gemmes

[TheLadyMylena 435]

Nihil... Hvor jeg nyder at læse dine ord... selvom der ligger en sårethed bag.

Håber du må få en dejlig sommeraften

* Mylena *

[Guest singelmanden]

Smukt

Er det en sand historie ?

[Nihil 435]

Tak singelmand.

Ja, det er det. Bortset fra den grønne lænestol og at jeg ikke drikker whiskey mere, hverken Mekong eller andre mærker.

[Guest singelmanden]

Tror at vi er flere, som gerne vil vide, hvad der skete efter ?

Kan du ikke skrive en efterfølger ?

[Nihil 435]

Der skete såmænd ikke mere. Det var hvad det var. To mennesker der mødtes og delte en oplevelse.

Og det er faktisk det smukke ved det for mig. På trods. På trods af knivsar og mig der fik et sår, der til stadighed er der, var vi bare to unge mennesker, der nød hinanden og skiltes om morgenen.

På trods af at mennesket kan være noget så grusomt mod hinanden, så kan det glemmes.....i hvert fald for en stund.

[Guest singelmanden]

Hvor længe er det siden ?

[Nihil 435]

Det er sådan set uvedkommende. Det ar det satte er der stadig. Der er stadig kvinder der bliver mishandlet i "Amazing", som også i DK. Mer er stadig unge mennesker der mødes og deler en oplevelse de aldrig vil glemme, lad os også huske det.