Hvor er jeg glad for at du skrev dette indlæg... Sad gevaldigt og gennemtænkte mig mit liv og hvordan det er gået mine børn.
Blev selv skilt for 11 år siden, da mine børn var 4 og 9 år (dreng / pige) De har fået kærlighed og omsorg fra både deres mor og jeg lige siden.
Men vigtigst af alt, så har min ex og jeg heldigvis samme værdier om at lektiehjælp, interesse om hvad de laver og har lavet, og har altid mødt fælles op til arrangementer på skolen og forældremøder etc.
De klarer sig begge rigtig godt, og har altid begge to ligget i den bedste ende af klassen. Gælder både gymnasiet og folkeskolen.
Derimod (uden at generalisere) har jeg været igennem en del forhold til enlige mødre. Ja, selvfølgelig har de været enlige, for ellers var jeg der jo ikke... haha..
Nå, men prøvede egentlig at fortælle, at der i de fleste af forholdene var manden der fik skylden om at deres børn ikke trives i skolen osv. At de ikke gad deres børn osv.
Dog har jeg desværre kunnet se, at det ofte skyldtes moderens adfærd og egoisme. Ud over at børnene glider langsomt væk fra faderen, da de som oftest kun ses hver 14 dag, og deres 14-dages far har måske fundet ny kone og fået børn i deres nye forhold.
Så opstår der lidt jalousi om at delebørnene ikke får samme opmærksomhed som dem der bor hos faderen fast osv.
Møg uheldigt, men hamrende svært at undgå.
Der er bestemt ikke blevet forfordelt nogen, men problemerne opstår ofte alligevel.
Det ene af mine forhold, havde moderen den klare opfattelse af, at børne havde det bedst hos hende, for der måtte de alt og hun sørgede for dem.
De fik deres livretter hver dag... Kage blev der også bagt næsten hver dag. Lagkage et par gange om måneden mindst.. Oprydning efter dem... Vaske og ordne alt efter dem..
Ja, det eneste hun ikke gjorde, var at sørge for at de lavede deres lektier eller hjalp dem i gang med det. Stillede heller ikke krav til dem...
Men det gjorde deres far til gengæld.
Faktisk var de en uge hvert sted i starten, men da de selv kunne vælge efter at de blev 12, ville de hellere bo hos deres mor fast, da de havde det bedre der...
At det så nok ikke i virkelighed var det bedste for dem, det forstår de jo ikke. Og det gjorde moderen heller ikke... Og den historie her er nok gået lidt igen med lidt afvigelser, men dog med samme grundtræk i de forhold jeg kender til.
Hvis man spørger børn om hvad de vil have af enten røde pølser og sodavand eller Frikadeller, kartofler og et glas mælk... Ja, så ved man jo godt hvad der bliver valgt.
Om de så havde klaret sig bedre uden forældrene var blevet skilt... Hmmm... Næhh... Tror jeg egentlig ikke.!!
Hvis begge forældre skilte eller uskilte er enige og har nogle sunde værdier og holdninger, så er jeg af den overbevisning at børn nok skal klare sig godt. Og hvis så begge deres forældre kommer i fornuftige forhold med samme sunde værdier, så skal det nok gå alt sammen.
Giver det mening?
Blev selv skilt fordi at vi ikke lavede noget sammen overhoved. Sexlivet stod næsten stille efter den første, og gik helt i stå med den sidste.
Havde ikke noget sammen ud over børnene. Og sad i hver vores ende af huset når ungerne var puttet.
Og jeg havde bestem ikke holdt det ud, hvis jeg var blevet for børnenes skyld.
At jeg så ikke har fundet lykken endnu trods flere forsøg, men fået masser af dejlig sex, er en anden sag.
Og komisk nok, så fandt jeg faktisk en som gav mig alt. Hun havde en lille dreng, og jeg stod til at kunne starte på en frisk med faderrolle og sunde værdier.
Men dum som jeg var, så kom jeg i flirt med en anden fræk kvinde og jeg hoppede over til hende. Og det holdt så ikke, da mænd hurtigt bliver kedelige i hendes liv. Men det mønster ser man jo først bagefter.. :-/
Så nu sidder man og føler sig ret så dum og tosset.!! Håber så at jeg lærer lidt af det, og ikke smider guld på gaden igen.