Borende X

Jeg har siddet og kigget lidt fjernsyn i dag, idet jeg er ”temporært immobil”. Jeg har set forskellige indslag fra højtideligheder i anledning af 100-årsdagen for åbningen af Første Verdenskrig i Vesteuropa. Hermed blev historiens største mobilisering sluppet løs. Døde og sårede soldater løb op i 30 mio. og på mange punkter er denne krig med bl.a. giftgasangreb langt grusommere end Anden Verdenskrig. Jeg har ikke kunnet lade være med at tænke på, om vi i mellemtiden skulle være blevet klogere, selvom granaterne i øjeblikket hyler ned over Gaza og raketterne lander i Israel. Det er svært at sige. Når vi taler om Europa, er der i min optik ingen tvivl. Vi er blevet bedre til at holde fred og håndtere stridigheder. Vi lever nok i et historisk smørhul. Jeg har på min nethinde et par konkrete billeder: Det første er af super-europæeren Willy Brandt, der i 1970 i regnen knæler foran mindesmærket i Warszawa. Det andet er af Mitterand og Kohl, der i 1984 står med hinanden i hånden under mindehøjtideligheden ved Verdun, et af krigens største slagtehuse. Jo, det er vitterligt gået fremad i Europa siden 1914. Der er skam grund til optimisme. Og på EG?

Ja, da . Det er naturens smukkeste kunstværk

Skulle dette ikke have været ind under "efterlysninger"? Der er da ikke megen debat i det.

Disse versioner stammer alle i sidste ende fra Sokrates, der sagde: "Alt, hvad jeg ved, er, at jeg intet ved". Den findes som sagt i mange versioner. Selv Halfdan Rasmussen har haft fat i den: Fidalibam, fidalibum, klog er den tosse, der ved, han er dum

Der er faktisk også en, der ikke er på listen. Den ligger i Snellemark imellem havnen og Store Torv i Rønne. Den ligner, i hvert udefra, ikke et sted, hvor der kan forventes at vanke noget ekstra, hvilket skulle støtte Krølle Bølles antagelse.

Jeg har faktisk praktiseret det med personlige våbenhviler i et ret pænt stykke tid, og det er med skam at melde ikke alle, der går lige godt.

Jeg tror, at livet dernede i junglen er ved at gøre dig skør.

Måske behøver de germanske riddere ikke rejse så langt mere :) http://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/article4950755.ece

Hej Thor. Bemærkningen var faktisk ment i spøg, så derfor kan du meget vel være gået galt. Jeg tror nemlig ikke på den teori. Jeg kiggede på forholdene hos mig selv. Her er ringfinger og pegefinger nøjagtigt lige lange. men jeg er ikke særligt veludrustet. Jeg holder vist landsgennemsnittet. Så fik jeg den spøgefulde tanke at lancere den forklaring på teoriens skibbrud hos mig med, at der jo er en "forstyrrende" langfinger imellem. Som sagt tror jeg ikke på teorien, idet jeg ikke kan få øje nogen evident sammenhæng imellem fingrene og buksetrolden. Men der skal da nok være blevet kigget fingre ude omkring i de små hjem.

Jo, jeg undskylder for min del af afsporingen af Jasmins streng

Du har flere gange skrevet, at mine kommentarer var "irrelevante". Hvilket i sig selv er et helt tomt udsagn. Jeg ville bare foregribe dit helt forudsigelige svar.

Jeg forstår heller ikke, at den er irrelevant, men plejer du ikke at karakterisere mine kommentarer som "irrelevante"? Jeg ville her blot give dig en hjælpende hånd

Jeg er ikke stødt på det i umindelige tider.

Tjah, jo BR. Det, du her beskriver, er jo juraens "Bonus Pater", men her er der vist andre, der er mere kompetente til at udtale sig. Så her tier jeg. Det er rigtigt, at man stundom ryger i totterne på hinanden herinde. Det gør sådan set heller ikke noget, bare det er sagligt og ikke er "fjendligt" ment med allehånde udokumenterede påstande. Jeg kan i en debat sagtens rykkes fra mit udgangspunkt, hvis argumenterne er gode nok. Som du er inde på, er der nogle, der er urokkelige, og lige meget hvor mange syndfloder man nedkalder over dem, så er det umuligt at rykke dem en millimeter. Når konklusionen således er givet på forhånd, er der jo ikke tale om nogen egentlig diskussion eller bevægelse mod et fælles mål, men mere om en fremturen. Du stiller underordnet spørgsmålet, om et menneske kan bringes til selvransagelse. Nogle kan. Selv er jeg udviklet i en humanistisk tradition, hvor man konstant udæskes til kritisk stillingtagen og navnlig tvivl. Den sidste nådesgave er ikke beskåret alle herinde. Du stiller overordnet spørgsmålet, om det perfekte menneske findes. Det er langt nemmere at svare på: Det gør det ikke, for ellers ville det - netop - ikke være et menneske.

En irrelevant kommentar: Jeg er nogenlunde på linie med dig, idet jeg tror, at de fleste piger nok gerne vil vide, hvem der kommer dumpende. Jeg er ikke sikker på, at usikkerhed kunne opvejes af en ekstrabetaling. Det har også noget med pigens sikkerhed at gøre.

Nej du Bistre Hund. Her tager du vistnok fejl. Muligvis har "Lokummet" sagt noget lignende, men det forsøgte citat stammer efter min bedste overbevisning fra en væsentligt nærmere kilde. Nemlig fra Gustav Wieds "Knagsted", og det lyder (efter hukommelsen): "Børn er lykkelige, og dyr og kvinder, men vi mennesker er det ikke." Wied blev i samtiden betragtet som en paria, der havde helt andre og mere provokerende synspunkter, der ikke tiltalte hovedstrømmen. Da f.eks. Overclausen er på besøg i Knagsteds lejlighed, ser han et billede af Bismarck på væggen. Knagsted mener, at førstnævnte er et forbillede, men det er jo en uhørt provokation, idet slægtsleddene efter 1864 hadede Preussen/Tyskland som pesten. Personificeret netop i Bismarck. Det ville have svaret til, at man i 1945 blandt en flok frihedskæmpere havde råbt: "Leve Scavenius". Undskyld, hvis jeg atter slikker og afsporer.

Liv skal du ikke undervurdere. Hun er faktisk meget klog og reflekterende.

Jeg tror egentlig ikke, at du vil skuffe. Dine talenter og intellekt er åbentlyst (slikke. slikke).

Starson, jeg er altså ikke helt så snotdum, som du (og måske andre) går rundt og tror. Jeg har qua min uddannelse en nøje indsigt i samfundsforhold, herunder bl.a. i ganske banale retsforhold. Selvom jeg ikke er jurist. Derimod synes du totalt hjælpeløs i ganske almindelige sproglige ytringer og omgangsformer. Denne åndsfattigdom skal jeg så ikke dømme nærmere om, for den er ikke mit problem. Jeg hæfter mig imidlertid ved, at du til støtte for dit synspunkt er nødt til at gribe til et så tåbeligt argument som antallet af mine indlæg, Hvad har det helt konkret med den aktuelle sag – undskyld: som lægmand kan det jo kun være et spørgsmål – at gøre? Jeg kan kun grine højlydt ad dette mistænkeliggørende kunstgreb, som du her forsøger at slippe af sted med. Det dutter bare ikke. Kvaliteten af mine over 5.000 indlæg vil jeg overlade til andre at dømme om.

Starson, jeg opgiver dig som håbløs. Det er muligt, at du er en flink fyr, men humoristisk (og logisk) sans skorter det nu lidt på. Altså for salige prins Knud med bajeren i højre hånd: Der sidder fem mand på en tømmerflåde, og ........ Sorry, det var vist den forkerte, jeg fik fat i. Jeg prøver igen: Altså, Jasmin bruger en blandt det danske folk ganske almindelig talemåde, som du tilsyneladende i dine ophøjede juridiske cirkler enten ikke har fanget eller opfatter som en fornærmelse mod retssystemet. Vendingen betyder blot, at ideen, projektet, planen er god. Altså det, som man i dine kredse ville kalde "en god sag". Jasmins "sag" har holdt i byretten, fordi den er god. Så er det, at jeg i min tåbelige, infantile og forblommede humor kommer ind og siger: "Ja, du kan sagtens tage den med til Landsretten". Fordi jeg synes, at ideen er ekstra god. Med din indsigt i jura må du da også vide, at selvom man får et klart medhold i en enig Byret, er der ingen garanti for, at modparten ikke er så tåbelig, at han appellerer selv en "dårlig sag" til Landsretten. Min pointe er kort og godt, at selvom Byretten skulle underkende Jasmins ide, så ville den sagtens kunne holde i Landsretten. Det er da mageløst, at jeg som lægmand skal sidde her og præke jura og juridiske procedurer. Godt nok i overført betydning, men alligevel.

Det er vel også et spørgsmål om temperament. Selv kan jeg godt lide at have en struktureret hverdag, hvor jeg har et rimeligt overblik over, hvordan resten af dagen vil forløbe, og hvad man kan forvente. Jeg kunne tænke mig, at dette også ville gælde en del glædespiger (slikke, slikke)

Hæhæ det gør der også i den nærliggende thaibix her

Hej Line. Nu læser jeg ikke længere ned, før jeg svarer. Så bliver jeg hverken påvirket af andres svar eller fristet til røvslikkeri. Mit udgangspunkt er: Ja! Der er kun en enkelt herinde, der kender min identitet, og i min forbindelse med vedkommende er jeg selvfølgelig helt mig selv, som jeg er det i det civile liv. Vi er ligefrem dus. Jeg er kun på med PB med yderst få. Det er under en håndfuld, og her er jeg BX. I tjatten dukker jeg op lige så sjældent som Halleys komet, og får jeg endelig forvirret mig derind, er det kun for en kort bemærkning. Jeg synes grundliggende, det er et rædsomt forum. Jeg er ægte ved GP-besøg i den udstrækning, jeg finder det betimeligt. Ved enkeltbesøg i thai-etablissementer eller almindelige glædespiger har jeg ikke fundet det rimeligt at oprulle hele min livshistorie. Her er jeg "Peter". Har der derimod været tale om mere "faste forhold", har jeg ikke haft noget imod, ja endda fundet det ønskeligt, at lægge kortene på bordet. Det har jeg det bedst med. Jf. mit indlæg om at give sig til kende.

Det fyndord er relevant i mange sammenhænge (slikke, slikke)

Den er for letkøbt, Aros. Den, der kommer med nogle påstande, må også være stand til at dokumentere dem. Her vil selv Starson muligvis give mig ret. Det nytter ikke at sige, at man ikke har tid/ikke gider/ikke finder det relevant. Så må man hellere i første instans helt lade være med at fremføre sine påstande. Hvor ville tilværelsen dog blive let, hvis ingen stillede krav om dokumentation. For let?